Risiko- og Solvensrapport 2012 Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) rg Sparekasse A/S, CVR 2580 2888, Svendborg
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Risikoforhold.. 4 2. Anvendelsesområde... 5 3. Basiskapital 6 4. Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital.. 6 5. Modpartsrisiko... 11 6. Kreditrisiko og udvandingsrisiko... 11 7. Eksponeringskategorier. 14 8. Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller). 14 9. Markedsrisiko. 15 10. Operationel risiko... 15 11. Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen. 15 12. Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen 16 2
Indledning Denne risiko- og solvensrapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsbekendtgørelsen 60-66. Offentliggørelse sker på sparekassens hjemmeside: www.svendborgsparekasse.dk Oplysningerne vil løbende blive opdateret i det omfang der måtte være behov herfor, dog som minimum i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten. Det er sparekassens opfattelse, at de anførte oplysninger opfylder kravene til søjle-iii-oplysningerne som foreskrevet i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Rapporten er udarbejdet på koncernniveau. Denne rapport er opdateret på baggrund af årsrapporten for Svendborg Sparekasse 2012. 12. februar 2013 3
1. Risikoforhold Det overordnede princip for sparekassen er, at de risici, som opstår i forbindelse med sparekassens drift nøje identificeres, overvåges og holdes inden for fastsatte rammer. De væsentligste risici er: Markedsrisiko Defineres som risikoen for tab på aktiver/passiver som følge af ændringer i markedsforholdene, specielt for obligationer, aktier og valuta. - Renterisiko kan i overvejende grad henføres til sparekassens beholdning af danske realkreditobligationer og danske statsobligationer. Endvidere indgår fastforrentet indlån og udlån. Renterisiko opgøres på grundlag af Finanstilsynets regler. Renterisiko styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af sparekassens bestyrelse. - Aktierisiko opgøres som kursværdien af den samlede aktiebeholdning excl. egne aktier. Der tilstræbes en passende risikospredning på aktier og på enkeltselskaber. Aktierisiko styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af sparekassens bestyrelse. - Valutarisiko udtrykkes som nøgletallet Valutaindikator-1, der opgøres i h.t. Finanstilsynets regler som volumen af positioner i fremmed valuta. Bortset fra Euro modtager Sparekassen ikke indskud i fremmed valuta. Bortset fra Euro yder sparekassen ikke lån i fremmed valuta. Valutarisiko styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af sparekassens bestyrelse. Finansielle instrumenter anvendes udelukkende som afdækning af andre risici, f.eks. renterisiko i forbindelse med fastforrentede udlån og indlån. Positioner og risici styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af sparekassens bestyrelse. Kreditrisiko D.v.s. risikoen for tab på udlån og kreditter ved at tilgodehavender ikke kan inddrives grundet debitors manglende betalingsevne eller betalingsvilje. Kreditrisici er knyttet til sparekassens kerneforretningsområde og er langt den betydeligste risiko ved sparekassens virksomhed. Den samlede risiko på sparekassens kreditgivning søges minimeret ved en branchemæssig og størrelsesmæssig spredning af engagementerne samt ved en nøje vurdering af den enkelte kundes kreditværdighed. Sparekassens kreditpolitik er fastlagt med henblik på at sikre, at kreditvurdering og kreditgivning medfører acceptable risici på området. Risici overvåges løbende og der udarbejdes selvstændige handlingsplaner for engagementer, der udviser utilfredsstillende udvikling. Med henblik på afdækning af eventuelle nedskrivningsbehov gennemgås samtlige engagementer minimum én gang årligt. Kriterier og procedurer for nedskrivninger på såvel individuelt niveau som 4
på gruppeniveau er tilrettelagt i overensstemmelse med retningslinier i de internationale regnskabsbestemmelser og Finanstilsynets bekendtgørelse og retningslinier hertil. Likviditetsrisiko Defineres som risikoen for, at sparekassens forpligtelser ikke kan honoreres til tiden med likviditetsberedskabet. Likviditet styres på daglig basis således at såvel aktuel som fremtidig likviditetsbehov er sikret. Forhold mellem indlån og udlån overvåges tæt med henblik på at sikre en hensigtsmæssig finansiering af sparekassens aktiver, herunder specielt udlån. Positioner og risici styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af sparekassens bestyrelse. Operationelle risici Defineres som risiko for tab på grund af utilstrækkelig og/eller fejlbehæftede interne procedurer, menneskelige og/eller systemmæssige fejl samt fejl afledt af udefra kommende hændelser. IT: Centrale dele af sparekassens IT-funktion er outsourcet til Skandinavisk Data Center. Herudover foreligger nødplaner for IT-området. Intern kontrol: Der er på væsentlige områder etableret interne kontrolfunktioner. Nøglemedarbejdere: med henblik på at minimere afhængighed af enkeltpersoner udarbejdes i vid udstrækning skriftlige forretningsgange og procedurer ligesom der anvendes backup-bemanding på særligt sårbare funktioner. 2. Anvendelsesområde Svendborg Sparekasse A/S Centrumpladsen 19 5700 Svendborg Tlf.: 6221 3322 www.svendborgsparekasse.dk CVR. nr. 25 80 28 88 Der er i lighed med tidligere år udarbejdet koncernregnskab. I koncernen indgår foruden moderselskabet Svendborg Sparekasse A/S de 100 % ejede datterselskaber Ejendomsselskabet Centrumpladsen ApS, Filialejendomsselskabet af 5/12 2001 ApS, Ejendomsselskabet Østerport 2, Rudkøbing ApS, Leasing Fyn Svendborg A/S, der er fuldt konsoliderede, samt Leasing Fyn Svendborg ApS andel på 33,3 % af Leasing Fyn Bank A/S, der indgår ved pro rate konsolidering, idet der er tale om en fælles ledet virksomhed. Ejendomsselskaberne indeholder Sparekassens hovedkontor og filialejendomme. Leasing Fyn Svendborg beskæftiger sig med leasing. Selskabet administreres af Leasing Fyn Bank A/S. Der er ikke nogen forskelle mellem konsolideringsgrundlaget efter regnskabsmæssige formål og konsolidering i henhold til kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed. 5
3. Basiskapital Sparekassens basiskapital opgøres efter Lov om finansiel virksomhed samt Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber udgivet af Finanstilsynet. Opgørelse af basiskapital 1.000 kr. 1. Kernekapital 1.1. Aktiekapital 48.310 1.2. Reserver 531.781 Kernekapital i alt. 580.081 2. Primære fradrag i kernekapital 2.1. Foreslået udbytte -5.797 2.2. Immaterielle aktiver -120 2.5. Værdireguleringer af sikringsinstrumenter 910 Fradrag i alt -5.007 3. Kernekapital efter primære fradrag 575.084 4. Hybrid kernekapital 0 5. Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag 575.084 7. Kernekapital, inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag 575.084 9. Medregnet supplerende kapital 0 10. Basiskapital før fradrag 575.084 12. Basiskapital efter fradrag 575.084 4. Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte Svendborg Sparekasses individuelle solvensbehov. Proces Bestyrelsen i Svendborg Sparekasse har kvartalsvis drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariable, stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af sparekassens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække sparekassens risici, jf. Lov om Finansiel Virksomhed 124, stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. 6
Solvensbehovet beregnes for moderselskabet Svendborg Sparekasse A/S og tillige for koncernen Svendborg Sparekasse. Metode Sparekassens ledelse har valgt, at der ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Det er ledelsens vurdering, at sparekassen ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledningen fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække sparekassens risici. I den metode Svendborg Sparekasse anvender til at opgøre solvensbehovet, afsættes der kapital inden for fire risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold). Den første del af modellen indeholder en række stresstests. I disse stresstests stresses de enkelte regnskabsposter via en række variable. Stresstest i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Risikoområder Stressfaktorer Kapital til dækningaf kreditrisici Kapital til dækning af markedsrisici Nedskrivninger på udlån mv.: 4,27 pct. af de samlede udlån og garantier, 4,27 pct. af 10% af uudnyttede erhvervskreditter samt 4,27 pct. af 20% uudnyttede af privatkreditter. Aktiekursfald : 30 pct., sektoraktier dog 15 pct. Rentestigning: 1,35 pct. på handelsbeholdningen og 2,00 pct. udenfor handelsbeholdningen. Rentevip som er worst-case-konsekvens af, at den lange renter falder med 0,70% og den korte stiger med 0,70% eller det modsatte, hvor den lange rente stiger og den korte falder. Valutarisiko: For euro: indikator-1 * 2,25 pct. Andre valutaer: indikator-1 * 12,00 pct. Risiko på Finansielle instrumenter: 8,00 pct. af den positive markedsværdi Kapital til dækning af øvrige forhold Generelt fald i: Netto renteindtægterne: 12 pct. Netto gebyrindtægterne: 17 pct. Egne ejendomme: 18 pct. 7
Ud fra Sparekassens konkrete situation samt krav i bekendtgørelsen om kapitaldækning og Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter fastsættes det hvilke risici, Svendborg Sparekasse bør kunne modstå, og dermed hvilke variable og stressniveauer, der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte sparekassens regnskabstal for en række negative begivenheder for derved at se hvorledes sparekassen reagerer i det givne scenarium. Det er ledelsen, der har defineret, hvilke risici, Svendborg Sparekasse bør kunne modstå, og dermed hvilke variabler, der skal stresstestes. Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte Svendborg Sparekasses regnskabstal for en række negative begivenheder for derved at se hvorledes Svendborg Sparekasse reagerer i det givne scenarium. Ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov er der taget udgangspunkt i et lavkonjunkturscenarium, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte stressniveauer, jf. tabellen ovenfor. Resultatet af de gennemførte stresstests indgår i solvensbehovsmodellen ved, at sparekassen som minimum skal holde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstestenes samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til for, at sparekassen kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstests, er der en lang række risikoområder, som Svendborg Sparekasse har fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Herunder Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Yderligere kapital til dækning af operationelle risici Yderligere kapital til dækning af øvrige risici Kunder med finansielle problemer Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Herunder: Strategiske risici Omdømmerisici Risici i relation til instituttets størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisici Andre forhold 8
Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet disse risikoområders indflydelse på opgørelsen af solvensbehovet. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Svendborg Sparekasses opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at pengeinstituttets ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som ledelsen finder, at Svendborg Sparekasse har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Svendborg Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Konkret vil det i modellen betyde, at ledelsen skal skønne over den fremtidige vækstprocent, vækstens gennemsnitlige solvensvægt og indtjeningsmarginal efter skat. Vækstforventningernes beregnede solvensbelastning vil i modellen slå direkte igennem på solvensbehovet i form af et tillæg. Dog ses der bort fra solvensbelastningen i de tilfælde, hvor der allerede er taget initiativ til en kapitaludvidelse, der vil kunne absorbere udlånsvæksten. Svendborg Sparekasses solvensbehov opdelt på risikoområder Risikoområde Moderselskab Tilstrækkelig basiskapital t.kr. Solvensbehov Pct. Koncern Tilstrækkelig basiskapital t.kr. Solvensbehov pct. Kreditrisici 206.152 t.kr. 8,6 pct. 216.149 t.kr. 8,3 pct. Markedsrisici 46.474 t.kr. 1,9 pct. 49.700 t.kr. 1,9 pct. Operationelle risici 20.712 t.kr. 0,9 pct. 25.701 t.kr. 1,0 pct. Øvrige forhold -10.041 t.kr. -0,4 pct. -26.331 t.kr. -1,0 pct. Internt opgjort solvens behov 263.297 t.kr 11,0 pct. 265.220 t.kr 9,8 pct. Evt. tillæg som skyldes lovbestemte krav 0 t.kr. 0 pct. 0 t.kr. 0 pct. I alt 263.297 t.kr. 11,0 pct. 265.220 t.kr. 10,2 pct. 9
Kreditrisici Kreditrisikoen er sparekassens største risikoområde, hvorfor den største del af solvensbehovet kan henføres hertil. Sparekassen har derfor også stor fokus på netop dette risikoområde. Den væsentligste del af den afsatte kapital inden for kreditrisikoområdet kan henføres til de foretagne stresstests samt kunder med finansielle problemer. Størrelsen af sidste nævnte er afhængig af konjunktursituationen. Risikovægtede eksponeringer 1.000 kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Institutter 8.771 702 Udlån 1.876.753 150.140 Aktier 82.034 6.563 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter 89.934 7.195 Markedsrisici Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på sparekassens fastforrentede obligationsbeholdning, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstests. Risikovægtede poster med markedsrisiko 1.000 kr. Risikovægtede poster Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Vægtede poster med markedsrisiko: Gældsinstrumenter 124.269 9.942 Aktier 61.194 4.896 Valutakursrisiko 49.191 3.935 Operationelle risici Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Risikovægtede poster med operationel risiko 1.000 kr. Risikovægtede poster Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Vægtede poster med operationel risiko: Operationel risiko efter basisindikatormetoden 317.171 25..374 Øvrige forhold Øvrige forhold indgår i solvensbehovet som et fradrag. Dette skyldes, at selv under de hårdeste stresstests vil sparekassen få en væsentlig indtjening fra sin forretningsdrift. Denne konsolidering indgår i solvensbehovsmodellen som et fradrag. 10
Sparekassen overdækning/ kapitalforhold Moderselskab Koncern Basiskapital efter fradrag 573.853 t.kr. 575.084 t.kr. Tilstrækkelig basiskapital 263.297 t.kr. 265.220 t.kr. Solvensoverdækning, kr. 310.556 t.kr. 309.864 t.kr. Solvensprocent 24,0 pct. 22,1 pct. Solvensbehov 11,0 pct. 10,2 pct. Solvensoverdækning, pct. 13,0 pct. point. 11,9 pct. point. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre sparekassens fortsatte drift og medvirke til sparekassens fortsatte udvikling. 5. Modpartsrisiko Svendborg Sparekasse anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringernes størrelse og risikovægtning for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsopgørelsen. Markedsværdien af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende kontrakters restløbetid, og med vægten for de pågældende modparter. I forbindelse med instituttets fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8 % af den positive markedsværdi af derivater. I sparekassens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi således at det sikres at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. 6. Kreditrisiko og udvandingsrisiko Svendborg Sparekasse følger bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber med hensyn til regnskabsmæssige definitioner af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer. På den baggrund henvises til 51 54 i bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., vedrørende anvendte metoder til værdiregulering og nedskrivninger af udlån og tilgodehavender. Det betyder, at der på balancedagen 11
foretages en vurdering af, om der er objektiv indikation for at Svendborg Sparekasses udlån og tilgodehavender er værdiforringede. Individuelle vurderinger foretages i overensstemmelse med 52 i regnskabsbekendtgørelsen for alle udlån. Gruppevise vurderinger foretages i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens 53 for alle Svendborg Sparekasses udlån, der ikke er individuel nedskrevet. Den samlede værdi af Svendborg Sparekasses eksponeringer efter nedskrivninger og før hensyntagen til kreditrisikoreduktioner er 2.975 mio. kr. Eksponeringernes værdi pr. 31/12-2012 1.000 kr. Eksponeringer mod institutter 244.032 Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder 1.277.921 Eksponeringer mod detailkunder 1.036.336 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 365.279 Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk 51.656 Svendborg Sparekasse A/S er udelukkende eksponeret i Danmark, og en geografisk opdeling af eksponeringskategorierne er ikke relevant. Eksponeringer fordelt efter branche og modpartsrisiko 1.000 kr. Eksponeringer mod institutter Landbrug, jagt skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport, hoteller og restauranter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder Eksponeringer mod detail-kunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 0 58.563 46.211 18.219 0 0 53.630 14.466 3.501 186 0 31.724 28.762 6.135 3.436 0 70.218 70.594 19.802 5.384 0 71.530 16.167 13.655 3.657 Fast ejendom 0 243.309 83.344 22.442 5.380 Øvrige erhverv 244.032 528.974 35.894 48.667 3.705 I alt erhverv 244.032 1.255.395 295.438 132.421 21.748 Private 0 22.526 740.898 232.858 29.908 12
Fordeling af krediteksponeringernes restløbetid Anfordring 0 3 mdr. 3 mdr. 1 år 1 5 år Over 5 år Institutter 0 43.063 96.430 23.307 81.232 Erhvervsvirksomheder 913 186.103 677.170 184.111 229.624 Detailkunder 117.871 89.078 240.212 205.358 383.817 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 6.809 21.603 43.944 34.531 258.392 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 2.649 3.490 9.334 4.474 31.709 Værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher: 1.000 kr. Udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/hensættels er Nedskrivninger/hensættels er ultimo året Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden Individuelt vurderede udlån/garantier Landbrug, jagt skovbrug og fiskeri 43.111 11.157 2.117 Industri og, råstofudvinding 28.546 9.861-7.297 Bygge- og anlægsvirksomhed 22.240 8.926-43 Handel 29.474 10.606 8.977 Transport, hoteller og restauranter 43.568 8.722 7.784 Finansiering og forsikring 42.935 21.994 21.950 Fast ejendom 107.644 4.313 1.777 Øvrige erhverv 27.913 10.539-2.748 I alt erhverv 345.431 86.118 32.517 Private 67.111 33.293 8.623 I alt individuelt vurderet 412.542 119.411 41.140 Gruppevis vurderede udlån/garantier Erhverv 1.423.628 8.242-164 Private 897.683 1.105 134 I alt gruppevist vurderet 2.321.311 9.347-30 *) Udgiftsførte beløb beregnes som: Nedskrivninger/hensættelser ultimo året (indeværende år) fratrukket Nedskrivninger/hensættelser ultimo året (året før) tillagt Endeligt tabt (afskrevet) i året 13
Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Bevægelser i året Individuelle nedskrivninger/- hensættelser Udlån Garantidebitorer Gruppevise nedskrivninger/- hensættelser Udlån Garantidebitorer 146.520 450 9.377 0 1. Valutakursregulering 0 0 0 0 2. Nedskrivninger/hensættelser i årets løb 49.000 429 544 0 3. Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret 6.727 300 574 0 4. Andre bevægelser 0 0 0 0 5. Værdiregulering af overtagne aktiver 0 0 0 0 6. Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat 69.961 0 0 0 Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og Garantidebitorer 118.832 579 9.347 0 7. Eksponeringskategorier Ved opgørelse af kreditrisikoen for Svendborg Sparekasse A/S kategoriserer vi eksponeringerne i følgende hovedgrupper: Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modpart. 8. Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Svendborg Sparekasse A/S har ikke søgt tilladelse til at anvende interne modeller til at opgøre risikoen på positioner i handelsbeholdningen. 14
9. Markedsrisiko I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at virksomheden oplyser om solvenskravene for en række risici, som opgøres under markedsrisikoområdet. Herunder ses en opgørelse af solvenskravene for de pågældende risici. Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet 1.000 kr. (vægtet beløb) Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter 124.269 Aktier mv. (inkl. kollektive investeringsordninger) 61.194 Råvarer 0 Poster med Valutaposition 49.191 10. Operationel risiko I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal pengeinstitutterne kapitalmæssigt afdække oprationelle risici. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Svendborg Sparekasse anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de oprationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til: 15 pct. af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Svendborg Sparekasse gennemfører imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de oprationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor vil der blive taget højde herfor under Sparekassens opgørelse af solvensbehovet. 11. Eksponeringer i aktier mv., der ikke indgår i handelsbeholdningen Svendborg Sparekasse har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Svendborg Sparekasse påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Svendborg Sparekasse regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. 15
I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den senest kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen. 1.000 kr. Kursværdi Unoterede aktier: Aktier i andre kredit og finansieringsinstitutter 40.232 Andre aktier 41.802 Unoterede aktier i alt 82.034 12. Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Renterisikoen udenfor handelsbeholdningen er risikoen for at Svendborg Sparekasse påføres tab som følge af ændringer i renten. Hvis eksempelvis udlån er fastforrentede og indlån er variable vil et pengeinstituts indtjening blive påvirket af en rentestigning. Renterisikoen opgøres som ændringen i positionens markedsværdi som følge af en rentestigning på 1 procent. Svendborg Sparekasse er i besiddelse af en mængde fastforrentede obligationer, indlån og udlån, hvilket giver en renterisiko på 6.189 tkr. 16