Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier



Relaterede dokumenter
KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

USK- reproduktion. Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

LEPTOSPIROSE KAN DIAGNOSTICERES PÅ URINPRØVER FRA SØER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Status på PRRS fra Ornestation Horsens

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej Haderslev Dyrlægeaften, KHL, Dyrlægeaften, KHL,

Hvorfor vaccinerer vi?

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Besætningsoplysninger

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

Udnyt dine data og boost soholdet

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

SEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Statens Serum Institut

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

svin i Danmark

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen Skovlunde Telefon: Telefax:

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Infektionshygiejne og UVI

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

PED situationen i Europa

Saneringer og smittebeskyttelse

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

PCV2 i slagtesvinebesætninger

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Hvad får du ud af at vaccinere?

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg

BoPil transponder-system (ESF)

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Effektiv svineproduktion med WinPig

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Hvad kan vi gøre ved det?

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Transkript:

Disposition Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier Dyrlæge Flemming Thorup, E&R Svend Haugegaard, Veterinærlaboratoriet Omløberproblematikken Omløbere, flåd og aborter i bestemte sædbatches Chlamydia Et nyt problem? LFID-12-12547 Omløberproblemer Før 2013 Enkelte sager, hvor der ses omløbere efter bestemte batches Forår 2013 Stigende antal sager med problembatches Kobles til manglende tilsætning af Amoxycillin til fortynderen Efterår 2013 Igen tilsætning af Amoxycillin Tilsyneladende færre problembatches Forår sommer 2014 Fortsat enkelte cases Skyldes det bare mere opmærksomhed? Problemer med batches af sæd Mail fra 2013 De fleste besætninger har normale og stabile resultater både før og efter problem-ugen. Søer, som omløbes, holder drægtigheden normalt. Mange søer løber om regelmæssigt med eller uden observation af flåd. En del besætninger oplever dog uregelmæssige omløbninger inden 6. ugen, hvor søerne har været scannet drægtige og herefter også aborter og kastninger. Enkelte melder om omløberne som ikke holder og ender med udsættelse. Alle besætninger oplever uændret kuldstørrelse hos de søer, som når faring. Dog i meget få besætninger ser vi enkelte faringer med meget små kuld <6 fostre (tæt på en kastning?). Cases Case Omløbere Flåd Kastninger 1 Tendens til regelmæssige Gulligt 4 sene 1 Så ikke omløberne Gulligt Ja 2 Omløbere og kastninger Ikke set Ja 3 24-25 dage Rødligt -- 3 3x 21 og 8 x 42 dage Ikke set 1? 4 Regelmæssige Gulligt - 4 21 dage og senere Gulligt 1? 4 10x21, 6 senere Gulligt 1 En underlig case (uge 2, 2014) ID Sæddoser Faringsprocent Status LB 110 70 Sædsag BS 31 60 Sædsag KS 40 76 Sædsag MR 31 89 Normal Besætning MR: Ingen problemer trods samme batch Har stabilt høj faringsprocent Bruger kun KS Bruger Farrowsure Har PRRS. Polte vaccineret fra februar (efter problemet) Ingen rutinemæssige antibiotikabehandlinger af søer 1

Resultater Cases ligner problemet for et år siden Søerne har været drægtige, men aborterer af noget i sæden. Sæden er således fertil ved levering, men indeholder nok noget. Cases er ikke ens Cases med regelmæssige omløbninger Cases med flåd Cases med aborter Cases hvor besætninger har helt normale produktionsresultater Er der forskellige årsager til de enkelte cases? Vi har undersøgt 3 aborter Sterile ved dyrkning Chlamydier i 2 sager. Ikke Chlamydier i én case. Der er besætninger med PRRS (4) og uden (3) Mange besætninger bruger Farrowsure (5 af 6) Tegn på dårlig reproduktion? Vaccinefejl? Fejl forklarer ikke sammenfald med bestemte sædportioner. Overordnet konklusion Vi ved ikke, hvad der sker! Vi ved ikke, om problemet altid har eksisteret Problemet er begrænset til få batches Men er muligvis underrapporteret Overrapportering fra besætninger, som ikke har dette problem Problemet forekommer på alle stationer Kan ikke føres tilbage til bestemte orner, som fejler hver gang Kan stamme fra samme smittekilde (Bøgildgård, karantæne) Kan stamme fra samme årsag Fejl ved antibiotika/fortynder/management/andre muligheder Problemet er ikke ens med hensyn til forløb Er der flere organismer involveret? Problemet ophører igen De følgende ugehold rammes ikke Dette gør KS-selskaberne Følger op på mistænkelige tilfælde Melder tilbage til VSP, hvis flere besætninger har problemer Gennemgår procedurerne for hygiejne igen (Bianca Mathiasen) Nedfryser sæd fra de enkelte batches Kan senere optøs og undersøges for bakterier og antibiotika Fordeler batches på mange besætninger Det reducerer oplevelsen af skaden for den enkelte Men det rammer flere besætninger Og et ukendt smittekim spredes til flere besætninger Anbefalinger til besætning Begræns skaden ved at renløbe indenfor batch Hvis der er tale om et smitstof, så rammes færrest søer Registrer batch ved løbning Det letter afklaringen, hvis der er brugt flere batches samtidig Vær skarp ved skanning Nogle gange er alle søer skannet drægtige, men nogen løber senere om Ved forhøjet antal omløbere, så relateres til batch Reager, hvis ét batch er problemet KS-selskabet kontaktes hurtigt Kontakt din dyrlæge omkring andre årsager til problemet Anbefaling til rådgivere Vær opmærksomme på omløbere. Især med flåd/abort Kend de typiske symptomer på sædproblemer Enkelt ugehold Regelmæssige omløbere Eventuelt flåd Eventuelt aborter Afklar, om andre årsager er sandsynlige Checkliste mangler stadig Indsende materiale Erkendt sædsag Indsend fostre og fosterhinder USK på omløbere VSP betaler efter aftale Mistanke om sædsag Indsend eller nedfrys fostre og fosterhinder Lad være med at fryse materiale, som skal sendes ind Lav USK Landmand betaler Vær hurtige til at indsende aborter Vær besætningsejers mand omkring erstatning 2

Priser (Ikke garanterede) Abort-undersøgelse Grundtakst i Kjellerup: Dyrkning: Histologi FISH (bakterier, chlamydier) Leptospirose: 369,00 Parvovirus PCV2: Immunglobulin på fostervæske: 100,00 USK Slagteri: 200 kr i alt for 1 til 10 søer. Max. 20 søer Husk at skille søerne fra på lastbilen Grundtakst i Kjellerup Dyrkning Histologi FISH (bakterier, chlamydier) Hypoteser Bakterie Findes i forhuden og giver problemer, hvis der er uren opsamling, og samtidig er for lidt antibiotika i fortynderen. Findes i forhuden og er resistent. Kun nok ved uren opsamling. Udskilles med sæden under bakteriæmi. Virus Udskilles under viræmi (2-3 dage pr. dyr). Rammer derfor kun få (unge) dyr. Svampe Findes i miljøet og inficerer kun få opsamlinger. Hvorfor så vi ikke det tidligere? Anden strøelse eller----? Findes i enkelte antibiotikabreve. Findes i enkelte sæddunke. Toksin Usandsynligt, at toksin i sæddosen medfører sene aborter. Forsøg med TRIX-cell pr. 1-7-2014 Chlamydiers livscyklus Efter Hammerschlag 2002. Fra Marielle Nielssons speciale 2014 EDTA TRIX-cell Antal løbninger 1036 1185 Drægtighedsprocent 93 93 Søer med flåd % 1,1 1,4 EB = elementary body RB=reticulum body Diagnostik Chlamydia Chlamydiaceae C. Trachomatis Mennesker C. muridarum C. suis Findes muligvis I tarmen hos de fleste grise Chlamydophila Cp. Pecorum Fundet i aborter/børe fra DK søer Cp. pneumonia Cp. Psittaci serotype A-F Papegøjesyge Cp. Abortus Fundet i abortmateriale fra svin Cp. caviae Cp. felis Pecora=klovbærende dyr (gris, okse, ged, giraf, rådyr, antilope m. fl.) Serologi på blodprøver (påviser antistoffer) Typerne krydsreagerer PCR på serum, væv, skrab, fostervæske (påviser gener) Krydsreagerer For mange falsk positive? IPT (påviser bakterie-anti-gener) FISH (påviser gener) Multivalent for bakterier Mange falsk negative uspecifik Chlamydia-specifikke prober Fungerer Typespecifikke prober På vej. Placenta: Grøn:FISH for bakterier Rød: FISH for chlamydia Tim Kåre Jensen, DTU 2014. 3

Smitte Respiratorisk? Med afføring Med urin Abort/sæd/flåd Indkøb af polte Med sæd Personsmitte? Giver oral smitte problemer? Eller bare immunitet? Betydning Vi ved ikke, om Chlamydier er årsag til sædproblemerne Vi ved ikke, hvordan infektionen spredes i besætningen Vi ved ikke hvilke serotyper, som findes i Danmark Det ser ikke ud til, at besætninger med et dårligt ugehold ser efterfølgende problemer Vi kender ikke symptomerne på en kronisk infektion med chlamydier Behandling Tetracykliner Der ses sjældent resistens hos mennesker Resistens beskrevet på græsk/israelsk KS-station Azithromycin Alternativ ved resistens hos mennesker Tak for opmærksomheden Beta-laktamer udvikler resistens Penicillin, cephalosporin, carbapenemer, monopenemer Persisterende intracellulær infektion er svær at behandle Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne Faringsprocent 88 87 86 85 84 83 82 81 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000 okt. 99-2000 apr. 2000-01 okt. 2000-01 apr. 01-02 okt. 01-02 apr. 02-03 okt. 02-03 apr. 03-04 okt. 03-04 apr. 04-05 okt. 04-05 apr. 05-06 okt. 05-06 apr. 06-07 okt. 06-07 apr. 07-08 okt. 07-08 Jan 09-10 jan. 10-11 jan. 11-12 jan. 12-13 Jan. 13-14 Data fra Porcus Gennemsnit fra 51 besætninger. X-aksen angiver uge for forventet FARING 91,0 90,0 89,0 88,0 87,0 86,0 85,0 84,0 83,0 Løbet medio maj til primo september 2011 2012 2013 52 10 4 11 8 11 12 11 16 11 20 11 24 11 28 11 32 11 36 11 40 11 44 11 48 11 52 11 4 12 8 12 12 12 16 12 20 12 24 12 28 12 32 12 36 12 40 12 44 12 48 12 52 12 4 13 8 13 12 13 16 13 20 13 24 13 28 13 32 13 36 13 40 13 44 13 Stabilt niveau fra uge 10 i 2011 til uge 36 i 2012. Herefter et fald på 2 %. 4

Beskrivelse af faldet Samme periode året før (2011-2012) Problemperioden (2012-2013) Antal uger før og efter 11 uger 11 uger Faringsprocent før problemer 88 88 Faringsprocent efter problemer 88 86 stiger i faringsprocent 23 18 falder i faringsprocent 25 29 falder over 3 % i faringsprocent 6 17 Data fra Porcus Gennemsnit fra 51 besætninger 91,0 90,0 89,0 88,0 87,0 86,0 85,0 84,0 83,0 2011 2012 2013 52 10 4 11 8 11 12 11 16 11 20 11 24 11 28 11 32 11 36 11 40 11 44 11 48 11 52 11 4 12 8 12 12 12 16 12 20 12 24 12 28 12 32 12 36 12 40 12 44 12 48 12 52 12 4 13 8 13 12 13 16 13 20 13 24 13 28 13 32 13 36 13 40 13 44 13 Konklusion, Porcusdata Der er et tydeligt fald i faringsprocent over cirka 3 måneder fra løbninger medio maj til primo september 2012. Frem til november 2013 ses ingen bedring Faldet skyldes primært, at 17 besætninger har et større fald (>3 %) i faringsprocent end de seks besætninger, som normalt falder så meget. Der sker en svag bedring i den følgende 11-ugers periode i alle de 17 besætninger, som falder. Antal besætninger 14 12 10 8 6 4 2 0 Faringsprocent i uge 47 til uge 5 minus faringsprocent i uge 30 til uge 40 Bedring -8-7 -6-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Fald i faringsprocentvinter - efterår 2012/2013 2011/2012 Forværring Samme periode i 25 gode VSP-besætninger afrundet faringsprocent 92 91 90 89 88 87 86 85 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Januar 2012 Afrundet faringsprocent pr. måned for løbning 2012 og 13. (TBC) Porcus periode med fald Løbe måned regnet fra januar 2012 September 2013 Samme periode i gennemsnit for 100 besætninger leveret fra Agrosoft 89,00 Faringsprocent 100 besætninger fra Agrosoft 88,00 87,00 86,00 Aksetitel 85,00 84,00 83,00 82,00 Et år efter 81,00 Løbemåned 5