Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 5 2012 Ny HMN-direktør: Naturgassen skal være mere offensiv
www.dongenergy.com ENERGI I FORANDRING VI FINDER ENERGIEN NU OG I FREMTIDEN Den dobbelte udfordring Vi bruger alle energi i hverdagen. Energi er en forudsætning for det moderne samfund, og den globale energiefterspørgsel stiger. Samtidig er vi stillet overfor udfordringen om at reducere miljøbelastningen fra den traditionelle energiproduktion. Det er den dobbelte udfordring, vi står overfor. Målrettet indsats på begge fronter Hos DONG Energy arbejder vi målrettet på begge fronter. Vi skaffer mere energi ved at øge produktionen af olie og naturgas. Samtidig er DONG Energy førende på verdensplan inden for offshore vindenergi, og vi øger desuden brugen af biomasse til el- og varmeproduktion. Olie og naturgas holder hjulene i gang I mange år frem vil de fossile brændsler være essentielle for at holde hjulene i gang i det moderne samfund. Transport, opvarmning og mange af de produkter, vi bruger i hverdagen, er baseret på olie og naturgas. Siden begyndelsen af 1990 erne har Danmark været selvforsynende med olie og naturgas, og med DONG Energy s fortsatte investeringer i blandt andet den danske del af Nordsøen, bidrager vi til at denne linje holdes i årene fremover. Erfarne specialister DONG Energy har i mere end 30 år aktivt efterforsket efter olie og naturgas i Nordsøen og det øvrige Nordeuropa. Vi har mere end 65 olie- og naturgaslicenser, og gennem vores omfattende erfaring har vi et indgående kendskab til området og undergrunden. Vi opererer nogle af Nordeuropas teknisk mest udfordrende felter, hvilket kræver et indgående kendskab til området samt højt specialiserede medarbejdere. At finde energien kræver de rigtige kompetencer og den nødvendige handlekraft hos DONG Energy har vi begge dele. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.400 medarbejdere og omsatte for 57 mia. kr. (EUR 7,6 mia.) i 2011. For yderligere information, se www.dongenergy.com
I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 5 november 2012 101. årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening 3 Vores kreative gas 4 Kraftigt fald i forbruget af naturgas 5 Rift om statens biogasmillioner 6 Gasprofil: Udvikling frem for afvikling 8 Termodynamisk modellering af en kavernes funktion 11 Krav til biogas i naturgasnettet 12 Skives forgasningsanlæg kører nu stabilt 14 Mange betaler for meget i NO x -afgift 16 Lovforslag sidestiller gasbiler med diesel 18 LNG til lastbil- og skibstransport 21 Varde-familier får el og varme fra naturgas 24 Større gasfyrede kedlers virkningsgrad 28 Branchefolk bag nyt F-gasselskab 29 Grøn pyrolysegas til Asnæsværket Vores kreative gas Energi er nødvendigt for os mennesker, og vi har gennem alle tider udvist en betydelig kreativitet for at skaffe og udnytte energi. Det har vi været nødt til, fordi energi altid har været afgørende for at opfylde vores mest basale behov. Og vores stigende kreativitet i fremskaffelsen, omformningen og nyttiggørelsen af de naturgivne energiressourcer har skabt grundlaget for den kolossale forbedring af vores levestandard og vores samfund, som vi har oplevet de seneste århundreder. Det er især de fossile brændsler kul, olie og naturgas, der har sat gang i denne udvikling og muliggjort den moderne levevis, som en stor del af jordens befolkning i dag nyder godt af. Vi kan realistisk set ikke undvære fossile brændsler, og vi kan slet ikke undvære gassen i vores energiforsyning. Gassen er en forudsætning og ikke en hindring for mere vedvarende energi i vores energicocktail. Men vi står over for stigende miljømæssige krav til en effektiv udnyttelse af den gas, som fortsat anvendes. Det stiller nye krav til vores teknologiske kreativitet. Derfor årets tema: Den kreative gas. Den kreative gas skal forstås som fremtidens grønne energigasser som f.eks. biogas, forgasningsgas, kunstig naturgas og blandinger af disse gasser; men temaet kreativ gas skal også minde om den kreativitet, vi i gassektoren selv skal mobilisere for at sikre gassystemet den fortjente placering i fremtidens energisystem. Gassektorens fremtid skal selvfølgelig hvile på et sundt samfundsmæssigt- og teknologisk grundlag. Det er mit håb, at vi med kreativ tænkning kommer lige det skridt videre, der baner vejen for den optimale plads til gas i vores fremtidige energicocktail. Vi er stolte over, at vi på Dansk Gas Forenings årsmøde i år er vært for IEA s præsentation i Danmark af årets World Energi Outlook i samarbejde med Dansk Energi og Energistyrelsen. Dr. Fatih Birol, IEA Chief Economist vil gøre os klogere på IEA s helt aktuelle vurdering af gassens situation. Vi ved ikke, hvad der står i WEO12, men de seneste års rapporter har sammen med IEA s rapporter om Gassens Guldalder og de Gyldne Regler for udvinding af skifergas til fulde bekræftet det, som DGF hele tiden har hævdet: At rygterne om naturgassens snarlige død er stærkt overdrevne, og at gassen ikke kun er en bro til et samfund med vedvarende energi, men derimod en forudsætning for mere vedvarende energi i vores cocktail. Det er et utroligt spændende og superaktuelt program, og vi kan se frem til to inspirerende dage med masser af kreativ gas på Nyborg Strand i dagene 22.-23. november. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: HMN s adm. direktør Susanne Juhl ser fortsat en fremtid for naturgas i Danmark. (Foto: Lars Bertelsen) Gasteknik nr. 5 2012 3
K o r t n y t Øget Nordsøskat opgivet De fire aktionærer i Dansk Undergrunds Consortium ser ud til at slipper for at betale mere i skat af aktiviteterne i Nordsøen, skriver Børsen. I stedet vil der blive sat fokus, på hvordan den danske statskasse kan få yderligere indtægter ved øget udvinding af olie i Nordsøen. En stor del af grunden til, at regeringen har lagt sine planer på hylden, skal findes i den aftale, der blev indgået mellem Mærsk og staten i 2003. Aftalen har vist sig ikke at være til at hugge eller stikke i juridisk, hvilket gør, at aftalen kun kan genforhandles, hvis Mærsk selv ønsker det. Mærsk skruer op for oliehanerne Mærsk-koncernen vil øge produktionen af olie med 50 % i 2020. I dag producerer Maersk Oil 265.000 tønder olie om dagen. Dette tal skal frem mod år 2020 stige til 400.000 tønder olie. Investeringerne i at udvikle felterne vil stige fra nu ca. 5-15 mia. kroner årligt til mellem 15 og 25 mia. kroner årligt. Ved udgangen af 2011 lå de bekræftede reserver på 443 milliarder tønder olieækvivalenter. Bekræftede og sandsynlige ressourcer udgør 1384 mia. tønder. Klage over saltudledning afvist Et forsøg på at standse udledning af salt i Limfjorden fra Energinet.dk s gaslager i Ll. Torup er foreløbig slået fejl. Organisationen Fjordvenner og Danmarks Naturfredningsforening har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over projektet, men nævnet afviste 4. september at standse Energinet.dk, mens behandlingen af klagesagen står på. Flere har fået fjernvarme 16.500 flere husstande har fået fjernvarme det seneste år. Dermed har 63 % eller 1.614.934 husstande fjernvarme, viser Energistyrelsens Energistatistik. Andelen af fjernvarme, fremstillet af vedvarende energi voksede i 2011 fra 47 til 52 %. Heraf kommer ca. 20 % fra affald og ca. 30 % fra biomasse som træflis og halm. Naturgassens andel er godt 26 % mens kul dækker 18,5%. Samtidig bliver der i disse år bygget mange store solvarmeanlæg. Der er således nu 34 anlæg i drift med et samlet solfangerareal på 275.000 m 2. 9.200 er beskæftiget i fjernvarmebranchen. Kraftigt fald i forbruget af naturgas Forbruget af kul halveres, og gasforbruget falder betydeligt frem mod 2020. Samtidig vil vedvarende energi dække en stadig større del af energiforbruget og udledningen af drivhusgasser falde kraftigt. Det viser Energistyrelsens Basisfremskrivning 2012. Forbruget af kul og naturgas ventes at falde med henholdsvis 50 % og 27 % de næste 8 år, og samlet set reduceres Danmarks forbrug af fossile brændsler med ca. 120 PJ frem mod 2020. I stedet øges forbruget af vedvarende energi med mere end 40 % fra 2011 til 2020. Det fremgår af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2012, som har indregnet effekterne af energiaftalen fra marts 2012. De største bidrag til ny vedvarende energi kommer fra de kommende havmølleparker ved Anholt, Kriegers Flak og Horns Rev og fra en øget anvendelse af biomasse. Med denne omstilling forventes andelen af vedvarende energi i elforsyningen at stige fra ca. 40 % i 2011 til omkring 69 % i 2020 og 75 % i 2025. Udbygningen med havvindmøller og kystnære vindmøller er den primære årsag til, at bruttoenergi forbruget falder 6 % frem mod 2020, da produktionen af elektricitet bliver mere effektiv. Fald i energiproduktionen Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. faldt i 2011 med 9,8 % til 887 PJ, fremgår det af Energistyrelsens Energistatistik 2011. Danmark var i 2011 det eneste land i EU, som var selvforsynende med energi. Selvforsyningsgraden var 110 % mod 121 % i 2010. Det faktiske energiforbrug faldt 6,4 % til 792 PJ i 2011, og er dermed næsten på niveau med forbruget i 1990. Det store fald skyldes lunere vejr i 2011 end i 2010, og et større bidrag fra vindkraft. Samtidig var Danmark Det endelige energiforbrug falder fra 640 PJ i 2011 til 632 PJ i 2020 som en konsekvens af et fald i erhvervenes og husholdningernes energiforbrug. Transportsektorens energiforbrug ventes at stige. Danmark har i EU forpligtet sig til at øge anvendelsen af vedvarende energi, så VE-andelen udgør mindst 30 % opgjort i forhold til en særlig EU metode. Med de initiativer, der allerede er besluttet, ventes andelen af vedvarende energi at udgøre knap 36 % i 2020. I EU s klima- og energipakke indgår et særligt mål for transportsektoren, hvor mindst 10 % af brændstofforbruget skal være baseret på vedvarende energi i 2020. Med fremskrivningens forudsætninger opnås en VE-andel på 11 % baseret på, at der fra 2020 iblandes 10 % biobrændstof, ligesom der er antaget et mindre bidrag fra elbiler og tog. Danmark er i henhold til EU s klima- og energipakke forpligtet til at reducere udledningerne af drivhus gasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 % i 2020 i forhold til niveauet i 2005. Basisfremskrivning 2012 viser her en overopfyldelse i hele perioden 2013-2020 og en samlet overopfyldelse på ca. 16 mio. ton CO 2 -ækvivalent. nettoimportør af el i 2011 og brugte dermed mindre brændsel på kraftværkerne. Forbruget af vedvarende energi steg i 2011 med 2,5 % til 174 PJ, bl.a. som følge af en stor stigning i produktionen af vindkraft. Opgjort efter EU s beregningsmåde dækkede vedvarende energi 23,6 % af energiforbruget i 2011 mod 22,1 % i 2010. Samtidig udgjorde produktionen af el baseret på vedvarende energi 40,7 pct. af den indenlandske elforsyning i 2011, hvoraf vindkraft bidrog med 28,1 %. 4 Gasteknik nr. 5 2012
Kh oe rat d enry t 3. oktober besluttede Miljø- og teknikudvalget i Randers at nye muligheder for placering af biogasanlæg skal undersøges nærmere. Derfor venter en ny offentlig høring, før udvalget tager beslutning om, hvilke potentielle placeringer der skal indarbejdes i Kommuneplan 2013. Særligt skal et forslag om en placering ved virksomheden DAKA i Assentoft undersøges nærmere. Rift om statens biogasmillioner Hele 57 ansøgere har tilsammen søgt om 808 mio. kr. fra Fødevareministeriets pulje på 243 mio. kr. til at lave nye og udbygge eksisterende biogasanlæg. Fødevareminister Mette Gjerskov siger om den store interesse: I mange år har byggeriet af nye biogasanlæg stået stille. Det er slut nu. Regeringen har skabt bedre vilkår for at producere biogas, og det ser vi nu resultatet af med den kæmpe interesse for tilskudsordningen. Tilskudsordningen til etablering af nye biogasanlæg blev åbnet første gang i 2010, men dengang blev kun en meget begrænset del af pengene søgt. Nu har regeringen gjort puljen mere interessant ved at ansøgerne kan få dækket 30 % af prisen mod hidtil 20 %. Desuden er der sikret en dispensationsordning, der giver adgang for økologiske biogasprojekter, hvor der ikke er adgang til så meget husdyrgødning. Derfor kommer alle pengene nu ud og arbejder for miljøet. Efter planen skal puljens penge deles ud inden jul. Biogas mindsker klima- og miljøpåvirkningerne fra husdyrproduktionen betydeligt. Og produktionen er med til at fastholde arbejdspladser i landdistrikterne. Endelig er der en række miljømæssige gevinster ved at bruge gylle til energiformål. Det mindsker for eksempel lugtgenerne betydeligt og mindsker udslip af metan, at man afgasser gyllen, inden den bliver brugt som gødning på marken. Grænser for brug af majs Det er nødvendigt at tilsætte biomasse fx energiafgrøder - til gyllen, når man producerer biogas. Men partierne bag energiforliget ønsker at begrænse brugen af fødevarer som majs i biogasproduktionen. Med de nye regler må højst 25 % af det, der hældes i biogasanlægget, være majs eller andre energiafgrøder. Grænsen gælder som betingelse for at opnå støtte fra 2015 til og med 2017. Fra 2018 må højest 12 % være energiafgrøder, oplyser Klima- Energi- og Bygningsministeriet. Grøn tænketank for fjernvarme Dansk Fjernvarme, en række førende virksomheder indenfor fjernvarmeindustrien med Danfoss, Grundfos og Logstor i spidsen samt DI Energibranchen har i fællesskab stiftet energitænketanken Grøn Energi. Målet er at forbedre mulighederne for fjernvarme og fjernkøling og at skabe grundlag for udvikling, grøn vækst og jobskabelse indenfor et område, som har løsninger på fremtidens krav om energibesparelser, effektivitet og en fremtid baseret på 100 % vedvarende energi. Grøn Energi skal lave analyser og undersøgelser, som graver ned i, hvordan vi får det bedste og mest effektive grønne energisystem, til gavn for samfundet, for forbrugerne og for erhvervslivet, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen. 100 mio. kr. til offshoreindustrien Offshore Center Danmark har i løbet af 2011 og 2012 modtaget tilsagn om støtte til udviklingsprojekter til en samlet værdi af over 100 mio. kr. Den store tilgang af nye udviklingsprojekter var på dagsordenen ved Offshore Center Danmarks årsmøde i september, hvor 150 virksomheder fra offshoreindustrien var samlet i Musikhuset Esbjerg for at gøre status over det forgange år og for at drøfte branchens muligheder og udfordringer. Pengene kommer fra virksomhederne selv samt fra EU, Videnskabsministeriet, Region Syddanmark og andre store offentlige instanser, forklarer direktør Peter Blach, Offshore Center Danmark. Stigende dansk energisalg Salget af energi fra den danske energisektor er vokset med raketfart i 2011, viser en analyse fra Dansk Aktie Analyse. Overordnet set er energibranchen meget stabil, selv om der opleves meget store udsving i energipriserne. Der vil jo altid være et stort forbrug af strøm, gas, olie og benzin, som i bund og grund er meget svært at ændre på, siger adm. direktør i Dansk Aktie Analyse Peter Falk-Sørensen til Jyllands-Posten. De 50 største energiselskaber øgede i 2011 omsætningen med 15 % til 193 mia. kr. fra 168 mia. kr. Samtidig blev overskuddet for 2011 opgjort til 8,3 mia. kr. et beskedent fald fra 2010. Gasteknik nr. nr. 5 52012 2012 5 5
G a s p r o f i l Af Jens Utoft, Gasteknik Udvikling frem for afvikling Den nye adm. direktør for HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl, spår naturgasbranchen en lang levetid og forfølger en offensiv strategi. Det vakte en vis opsigt, da bestyrelsen for Danmarks største naturgasselskab, HMN Naturgas I/S, i januar udpegede den kun 40-årige Susanne Juhl som afløser for Niels Erik Andersen, da han gik på pension 1. april. Men allerede på det tidspunkt havde hun flere lederposter på sit CV og tilmed et grundigt kendskab til energibranchen som henholdsvis afdelingschef i Klima- og Energiministeriet og før det som vicedirektør i Energistyrelsen. Susanne Juhl havde i disse stillinger en nøgleposition, blandt andet i forbindelse med udarbejdelsen af den tidligere regerings energi- og klimastrategi. Og lytter man til vandrørene på både Gladsaxe Ringvej i Søborg og på Vognmagervej i Viborg, er der allerede ganske stor tilfredshed med hendes hidtidige indsats. Gasteknik har sat Susanne Juhl stævne for at høre om hendes visioner for både HMN og for den danske gasbranche. Satser hun på udvikling eller afvikling? En del af løsningen Helt klart udvikling, lyder den korte version. Fulgt op med følgende: Energiforliget til 2020 er vi jo rigtig glade for, fordi gassen har en positiv rolle. Gassen er ikke lagt for had eller miskrediteret, men en del af løsningen i overskuelig fremtid. Derfor står jeg i spidsen for et selskab i udvikling, men må selvfølgelig tage bestik af de politiske udmeldinger, lyder det fra den tidligere embedsmand. For HMN ser hun (og bestyrelsen) to nye forretningsområder. Det ene er opgradering og distribution - men ikke produktion - af biogas i naturgasnettet, som hun har store forventninger til. Desuden ser hun store muligheder i at anvende gas til tung transport, hvor naturgas og især biogas giver store miljøfordele. HMN har allerede besluttet at etablere landets første offentlige gastankanlæg. Det sker i Skive, hvor HMN i forvejen har indgået en principaftale med kommunen om at etablere et opgraderingsanlæg for flere lokale biogasanlæg. Gerne som leverandør I Skive står HMN selv for at etablere anlægget. Det er ikke afgørende, om det er vores anlæg. Vi vil også gerne levere gas til benzinselskaberne. Det vigtigste er at få gassen taget i brug til transport, og at det er de rigtige løsninger, vi finder frem til, siger Susanne Juhl. Det første tankanlæg i Skive etablerer HMN selv for at finde ud af, hvad der skal til. Der er mange ting, der skal falde på plads, herunder myndighedsbehandling og sikkerhedsspørgsmål. Vi snakker også med trafikselskaberne hvor vi fortæller, hvad vi ser af muligheder. Der skal være et vist volumen, og vi vil gerne være en del af løsningen, siger Susanne Juhl. HMN er også med i et projekt med biogas til bybusser i Thisted, i Holstebro (Midttrafik) og i København (Movia). Det er lidt som med hønen og ægget, selv om det er kendt teknologi. For tung transport hænger økonomien sammen, så vi be r ikke om flere tilskud, siger Susanne Juhl, som glæder sig til at komme i gang med konkrete projekter. Billigere distribution Som distributionsselskab er det ikke HMN s opgave at sælge gas, men at distribuere gassen billigst muligt. Susanne Juhl er derfor glad for, at bestyrelsen nu har indstillet til repræsentantskabet at tarifferne fra nytår sænkes med i gennemsnit 22 %, så det for en typisk villakunde bliver ca. 400 kr. billigere at få gassen leveret. På koncernbasis er vi gældfri med udgangen af 2012 og vi kan derfor tillade os at strække tilbagebetaling af gælden i ledningsnettet til 2020, siger Susanne Juhl. De nye takster er et udtryk for, at gasinfrastrukturen efterhånden er betalt, selv om den kan holde mange år endnu. Naturgasnettet kan allerede nu levere en rimelig grøn løsning, men fremover også transportere biogas og andre VE-gasser, siger Susanne Juhl. Biogas skal kommercialiseres HMN har besluttet sig for ikke at gå ind i produktion af biogas, men at koncentrere sig om opgradering og salg. 6 Gasteknik nr. 5 2012
G a s p r o f i l Susanne Juhl, adm. direktør for HMN Naturgas I/S, ser gerne, at naturgassen som Danmarks vigtigste energikilde bliver mere synlig. (Foto: HMN Naturgas) Det er vigtigt for HMN Naturgas I/S, at vi giver de biogasproducenter, vi samarbejder med, overskuelige og rimelige vilkår, der kan føre til en kommercialisering af biogas idealisme kan ikke drive det alene. Det får man ved at gøre biogas markedsorienteret, fastslår Susanne Juhl. Som led i energiaftalen er det besluttet at lave en analyse af gasinfrastrukturen. Den skal selvfølgelig udnyttes mest muligt, både som bærer af grønne gasser, men også fortsat til naturgas, hvor der jo er en miljøgevinst ved at skifte fra kul og diesel til naturgas. Den stigende vindkraftproduktion kræver også balancering, Hertil er naturgassen velegnet. Der skal stadig være 50 Hz i stikkontakten. Godt modtaget i HMN Susanne Juhl føler, at hun er blevet taget godt imod i HMN. Hun oplever en positiv ånd og et godt samarbejdsklima. også til samarbejdspartnere, andre gasselskaber, til kommuner og virksomheder. Det ser ud til, at vi er ordentlige, også i forhold til vores kunder. Vi skal være kundernes selskab. Det er vores vigtigste mission. Jeg ser det som min hovedopgave at få denne vision til at leve og gennemsyre vores organisation siger Susanne Juhl. Den geografiske opdeling af HMN i øst og vest ser hun som en ledelsesmæssig udfordring, men synes, det er meget velfungerende. Jeg er som udgangspunkt i Viborg hver mandag. Det er rart at arbejde begge steder, og jeg synes ikke, der er nogen udpræget dem og os stemning. Hun synes, der hersker en god stemning og godt arbejdsmiljø. Men der er ikke så meget fråds og fedt at skære af. Det er stort set på niveau med det, jeg kender fra staten siger Susanne Juhl. Større synlighed HMN-direktøren har allerede flere gange gjort sig bemærket i medierne, bl.a. i diskussioner med fjernvarmeværkerne, når de vil konvertere gaskunder uden at det samfundsøkonomisk er forsvarligt. Vi er ikke interesseret i at stoppe fornuftige fjernvarmeprojekter. Vi klager kun over projekter, som vi mener er ulovlige eller usaglige. Den praksis har jeg tænkt mig at fastholde. Og vi har siden 2007 ikke tabt nogen af de sager, vi har indbragt for Energiklagenævnet, siger Susanne Juhl. Hun synes, at gasbranchen skal blive bedre til at profilere sig selv. Dels i forhold til den generelle energipolitik og nye forretningsområder, dels i forhold til det eksisterende potentiale for naturgassen. Især mindre oliebaserede erhvervsvirksomheder samt de resterende ca. 25.000 enfamiliehuse i HMN s område. Her er gassen meget konkurrencedygtig. Gassen har langt bedre forsyningssikkerhed end olie, en god infrastruktur, og en langt bedre miljøprofil end kul. Men vi skal skal profilere os på baggrund af fakta og konkrete resultater ellers risikerer vi, at en skarp profil kan blive til en lang næse, siger Susanne Juhl. Gasteknik nr. 5 2012 7
G a s l a g e r Af Jørgen Ivert Johansen, Energinet.dk Gaslager Termodynamisk modellering og simulation af en kavernes funktion Som en del af vedligeholdsudskylningen af kaverne TO-8 på Energinet.dk s gaslager i Ll. Torup, måtte nye simuleringsværktøjer udvikles. Udskylningen af kavernerne i Ll. Torup startede i DONG-regi i december 1983. Fyldningen af den første kaverne startede i juli 1986. Der er i alt etableret syv kaverner, og gasfyldningen af den sidste blev afsluttet i november 1996. Det samlede udskyllede volumen udgør 3,6 mio. m 3. Kavernerne udgør en integreret del af det danske transmissionsnet til naturgas. Kavernerne medvirker til at skabe en stabil gasforsyning i perioder med ekstremt stort gasforbrug. Dette blev tilfældet i den kolde vinterperiode i uge nr. seks i år, hvor der blev udtrukket mere end 40 mio. Nm 3 gas fra kavernerne. Desuden fungerer kavernerne som nødforsyningskilde, såfremt gasforsyningen til transmissionsnettet fra de øvrige kilder helt eller delvis skulle svigte. Gaslageret blev overtaget af Energinet.dk i 2007. Salthorstens temperaturforhold Der findes ca. 100 kavernegaslagre i verden. Der er udført langt over tusind efterforsknings- og produktionsboringer i undergrunden. Nogle kaverner ligger i salthorste, mens andre ligger i bedded salt, det vil sige saltlag, der aldrig er flydt sammen og skudt op som egentlige horste. Temperaturforholdene i salthorstene er forskellige. I f.eks. en kilometers dybde kan der være op til 8 C temperaturforskel mellem de enkelte horste. Måling af temperaturen i en salthorst er en lidt besværlig sag. Så snart der er udført en boring, vil boremudderet påvirke temperaturen i saltet i negativ retning. I Ll. Torup salthorsten blev der i december 2004 foretaget temperaturmålinger i boringen TO-3, der på det tidspunkt havde stået fyldt med dieselolie siden 1978. Denne præcisionsmåling viste, at salthorsten f.eks. i 1.400 meters dybde er 8 C koldere end forventet i designdokumenterne fra 1978. Med baggrund i disse målinger er det beregnet, at temperaturen i saltet omkring toppen af kaverne TO-8 er 31 C og tilsvarende i bunden 37 C. Undergrundens termodynamik En kaverne kan termodynamisk moduleres til at bestå af to dele: Dels den ydre cementerede 13 3/8 casing, med et indre 9 5/8 produktionsrør. Hulrummet mellem disse to rør er en væskefyldt sikkerhedsbarriere. Dels selve kavernen, hvilket vil sige selve det udskyllede hulrum i salthorsten. For kaverne TO-8 er førstnævnte rør 1.005 meter langt, og hulrummet er 351 meter højt. Der vil altid stå brine (saltvand) i bunden af en kaverne, idet det ikke er teknisk muligt under førstegangsfyldningen, at tømme en kaverne helt for brine. Når der injekteres gas i en kaverne, vil gastemperaturen på wellhead typisk være 45-50 C, altså noget højere end i omgivelserne omkring 13 3/8 casingen. Der vil derfor ske en afkøling af gassen mellem wellhead og kaverne. Gasflowet vil ved injektion ligge i området 48.000-62.000 Nm 3 /h. Omvendt vil gassen i kavernen under udtræk have en højere temperatur end omgivelserne omkring 13 3/8 casingen, og der vil derfor ske en afkøling af gassen på dens vej op af kavernen. Afkølingen er i stor grad afhængig af gasflowet, der kan andrage 50.000-200.000 Nm 3 /h. Termodynamikken i kavernen er en mere kompliceret sag. Heri indgår bla.: Den omgivende salts temperatur og varmeledningsevne. Gassens varmeledningsevne. Gassens temperaturændringer som følge af injektion og udtræk (trykstigning og -fald). Kavernens radius og indvendige fladeareal. Temperaturdifferencen mellem gas og salt. Den tid, en temperaturudveksling mellem gas og salt i kavernen kan finde sted. Gassens kemiske sammensætning og vandindhold. Temperaturen af brinesøen i bunden af kavernen, for blot at nævne nogle af de vigtigste elementer. Daglig kavernedrift Kaverne TO-8 havde efter udskylningen i april 1986 et volumen på 462.580 m 3. Dette er over de forløbne år faldet til ca. 430.000 m 3. 8 Gasteknik nr. 5 2012
G a s l a g e r Billedet viser en skyllewellhead ovenpå en gaswellhead ved kaverne TO-8 på Energinet.dk s gaslager i Ll. Torup. (Foto: Energinet.dk) Gasflowet vil ved injektion ligge i området 48.000-62.000 Nm 3 /h. Kavernen fyldes maksimalt til et wellheadtryk på 161 bar. Omvendt vil gasflowet ved udtræk ligge i området 50.000-200.000 Nm 3 /h. Kavernen tømmes maksimalt til et wellhead tryk på 65 bar. Gastemperaturen målt på wellhead vil ved gasudtræk ligge et sted mellem 28 og 14 C. For at give kavernens termodynamiske kræfter så lavt et aktivitetsniveau som muligt, skal tryk- og temperaturændringer holdes på så lavt et niveau/tidsenhed som muligt. Dette medvirker til at begrænse stress i saltet, og dermed begrænse krybning og saltnedfald fra kavernens sider. Der indgår mange parametre i beregningen af kavernekrybning, men en tommelfingerregel er, at de kryber ca. 0,25-0,50 %/år. Hvorfor vedligeholdsudskylning Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er det ønskeligt at kavernerne forsynes med en underjordisk sikkerhedsventil SSSV (Sub Surface Safety Valve), hvilket er state og the art i europæiske kaverner i dag. Dette medfører, at både 9 5/8 produktionsstrengen og wellheaden skal udskiftes. Den bevægelige pakning (travel joint), der sidder i bunden af 9 5/8 produktionsstrengen op imod 13 3/8 casingen, er sandsynligvis slidt efter de mange års drift. Denne type pakninger installeres ikke længere, men erstattes af en fast pakning. Ovennævnte to opgaver kan kun udføres, hvis kavernen bliver vandfyldt og tømt for gas. Hvis det gøres med ferskvand (brakvand fra Hjarbæk Fjord) vil kavernens rumfang som en positiv sideeffekt blive forøget med 15 %. Man vil altså så godt og vel genvinde den krybning, der er sket af kavernens volumen over årene. Mens 9 5/8 produktionsstrengen er trukket ud af kavernen, er det muligt at foretage en måling af tilstanden af 13 3/8 casingen, og den cement den er sat fast i. Dette er normalt ikke muligt at gennemføre, og vil give et godt indblik i tilstanden af de underjordiske rørinstallationer og deres omgivelser. Inden kavernen efterfølgende fyldes med gas igen, gennemføres der en MIT test (Mechanical Integrity Test) for at konstatere, hvorvidt kavernen stadig er tæt. Projektforberedelse I august 2009 blev wellheadtrykket i kaverne TO-8 sænket til 100 bar, og der blev installeret en 4 1/2 vandinjektionsstreng helt ned i brinesøen i bunden, til en dybde af 1.348 meter. Efterfølgende blev en skyllewellhead installeret ovenpå den eksisterende gaswellhead. Kavernen blev derefter sat i almindelig drift igen, mens vi afventede alle myndighedstilladelserne til projektet. Hen mod den 20. december 2011 blev kavernens wellheadtryk ved hjælp af gasudtræk sænket til 80 bar. Det blev beregnet, at kavernen på dette tidspunkt indeholdt 41,8 mio. Nm 3 gas. Vandinjektion med et flow på 200 m 3 /h blev startet, og denne første vandinjektionsperiode varede 30 dage. Her blev der injekteret 133.400 m 3 vand, hvorved wellheadtrykket steg til 112 bar. Gasudtræk Der blev nu startet gasudtræk, med et flow på 55.000 Nm 3 /h. Wellheadtemperaturen i den udtrukne gas var på grund af kompressionen, som vandet havde forårsaget i kavernen, steget til 24 C. Denne første gasudtræksperiode varede 11 dage, hvor der blev udtrukket 13,8 mio. Nm 3 gas. Derved faldt wellheadtrykket til 71 bar. Trykfaldet i kavernen blev under gasudtræk holdt under 10 bar/døgn for at begrænse stress i saltet. Gentagelse på gentagelse Der skete nu en gentagelse af vandfyldninger, dog med kortere og kortere mellemrum efterhånden som det gasfyldte rumfang af kavernen blev mindre og mindre. Indimellem disse vandfyldnin- > > > Gasteknik nr. 5 2012 9
G a s l a g e r Sonarsurveybillede af kaverne TO-8 fra 2005. Termodynamisk modellering... ger blev der foretaget gasudtræk. 19. og sidste vandinjektion og gasudtræk blev begge foretaget den 31. maj 2012. De sidste 1.000 Nm 3 gas i kavernen blev sluttelig skyllet ud med nedpumpet kvælstof og brændt af i en midlertidig opstillet flare. Der blev løbende foretaget termodynamiske beregninger af vores tyske rådgiver KBB UT, Hannover, Tyskland, for at sikre, at den udtrukne gas hele tiden havde en tilstrækkelig høj temperatur. Beregningerne dannede grundlaget for omskiftningen mellem vandinjektion og gasudtræk, samt størrelsen af de flow, der blev anvendt. Den kritiske temperatur af den udtrukne gas var den temperatur, hvorved der ville have været fare for forekomster af gashydrater i 9 5/8 produktionsstrengen, hvor 4 1/2 vandinjektionsstrengen var installeret i lysningen. Konklusion Til trods for at kavernen for en stor dels vedkommende blev fyldt med vand fra Hjarbæk Fjord i frostvejr, hvor vandinjektionstemperaturen efter injektionspumpen i lange tider lå på kun 1-4 C, lykkedes det at undgå hydrater i gassen ved de efterfølgende gasudtræk. Den vandfyldte kaverne er blevet sonaropmålt og har nu et rumfang på 496.287 m 3. Samtidig med sonarmålingen blev der målt en temperaturprofil ned gennem den vandfyldte kaverne. Den Pumpestationen ved Hjarbæk Fjord, hvorfra der er hentet ferskvand til udskylning af kaverne TO-8 i Ll. Torup. Det bliver nu i fortyndet udgave ledt ud på modsatte side af Virksund-dæmningen. viste, at temperaturen af brinen var steget til 14 C. Volumentilvæksten er som forventet størst i bunden af kavernen, hvor ferskvandet blev nedpumpet. På grund af akkumulering af ikke opløselige komponenter (primært anhydrite) er bunden af kavernen hævet syv meter. Projektet er indtil nu ikke stødt på større uventede tekniske problemer. Nu forestår, efter færdiggørelsen af alle installationsarbejderne på kavernepladsen, gasfyldningen af kavernen og udledningen af brinen i fortyndet form i Lovns Bredning. Dette bliver en ny spændende udfordring, idet der af miljøbeskyttelseshensyn er stillet meget omfattende krav til overvågning og monitering af processen. Vedligeholdsudskylning af kaverner vil blive mere og mere almindelig, da et stort antal kaverner i Europa har været i drift i flere årtier. Yderligere information kan findes på www.energinet.dk, eller ved henvendelse til gaslageret. 10 Gasteknik nr. 5 2012
B i o n a t u r g a s Af Birgitte Herskind, Fagudvalget for Gasmåling Krav til biogas i naturgasnettet Sikkerhed og ændret gaskvalitet medfører nyt tillæg til Gasreglementet fra Sikkerhedsstyrelsen sidst på året. Vedtagelsen af Energiforliget den 18. juni, hvor et stort flertal af Folketinget vedtog en forøgelse af tilskud til fremme af biogas, kom helt naturligt for naturgasbranchen. I de sidste tre til fire år har gasbranchen gjort sig klar til at transportere forskellige gaskvaliteter i distributionsnettet herunder biogas. Derfor bliver det spændende at se, hvor store mængder biogas, der kommer til at strømme ind i det danske naturgasnet som følge af den afgiftsmæssige sidestilling af biogas til nettet med biogas til kraftvarme. Sikkerhed og ændret gaskvalitet For at forhindre uheld eller skader på det danske naturgasnet og de gasapparater, der er hos forbrugerne, har Sikkerhedsstyrelsen i tæt samarbejde med gasselskabernes Fagudvalg, foretaget et udredningsarbejde, der munder ud i et tillæg til Gasreglementet (C12). Det forventes udsendt sidst på året. Fagudvalget for Gasmåling (FAU GM) har udarbejdet en bionaturgasspecifikation, der samler kravene fra Regler for gastransport, Arbejdstilsynets krav til naturgasanlæg og Sikkerhedsstyrelsens krav. De opstillede krav sikrer, at bionaturgassen kan anvendes i kundernes apparater på en sikker måde, og at gassen ikke indeholder stoffer, der på sigt kan skade gasapparaterne. Kravene fremgår af Kontrolmanual til måling af bionaturgas. Kontrolmanualen beskriver ligeledes, hvilke målinger der skal foretages kontinuerligt og hvilke, der kan udføres periodisk, samt krav til nøjagtighed af samtlige målinger. Afregning efter energiindhold Gasselskaberne har altid arbejdet for, at alle kunder bliver afregnet korrekt ud fra de lovgivningsmæssige krav, der er opstillet. Men hvad kan der så ske, når nu der kommer en ny gaskvalitet som bionaturgas på det danske naturgasnet? Som udgangspunkt er den danske naturgas fra Nordsøen ca. 11-12 % mere energitæt (har højere brændværdi) end bionaturgas. Afregning af naturgas er i Danmark altid sket på baggrund af en pris, der er fastlagt ud fra et konkret energiindhold. Har energiindholdet i leveringsperioden været lavere, er afregningen reduceret tilsvarende og modsat ved højere energiindhold. Så kunder, der modtager bionaturgas, vil opleve, at måleren løber lidt hurtigere, men at afregningen korrigeres tilsvarende. Energiindhold kan hæves Det er imidlertid ikke alle kunder, som modtager bionaturgas, der vil opleve et større forbrug, da det i nogle tilfælde vil være mere hensigtsmæssigt at hæve energiindholdet i bionaturgassen op til samme kvalitete som gassen fra Nordsøen. Hvilken metode, der vælges, er udelukkende afhængig af udformningen af det eksisterende distributionsnet, placeringen af opgraderingsanlægget, producerede biogasmængder og ikke mindst gasafsætningen. Fastlæggelsen af den brændværdi, der benyttes til afregning, sker efter kontrolmanualen for allokering af brændværdi. Måling af biogas For at sikre sig statsstøtte fra det netop vedtagne energiforlig skal alle biogasforbrugere, der ikke modtager el-pso, kunne dokumentere, at de forbrugte kubikmeter biogas også er korrekt afmålt. Gasselskaberne har stor erfaring med måling af luftformig gas og kan sikre, at disse oplysninger, som Energinet.dk skal have for at kunne udbetale statsstøtte til biogasforbrugeren, bliver korrekt udført. Naturgasbranchen ser derfor frem til et konstruktivt samarbejde med biogasbranchen. Gasteknik nr. 5 2012 11
F o r g a s n i n g Af Jens Utoft, Gasteknik Skives forgasningsanlæg kører nu stabilt Nyt EUDP-projekt til 51,5 mio. kr. med deltagelse af Haldor Topsøe og Teknologisk Institut skal forbedre virkningsgrad og tilgængelighed. Da Skive Fjernvarme i 2009 satte et nyt biomassekraftvarmeværk i drift, baseret på forgasning af træpiller, var der tale om et forsøgsanlæg i fuld skala. Og det har bestemt givet en række udfordringer, hvor anlægget i perioder har ligget stille. Men siden februar i år har det faktisk kørt rigtig godt, fortæller Skive Fjernvarmes direktør Tage Meltofte. Han tiltrådte jobbet som direktør 15. juni 2011, hvorefter han samlede en taskforce for at få løst de problemer, der har været med anlægget. Ud over Skive Fjernvarmes egne folk har gruppen haft deltagelse af Andritz-Carbona, der har udviklet anlægget, og af Haldor Topsøe, der har leveret katalysatorer til anlæggets reformer. Investering på 235 mio. kr. Biomassekraftvarmeværket har indtil nu kostet en investering på 235 mio. kr. netto. Det er dimensioneret til at producere forgasningsgas til de tre gasmotorer fra GE Jenbacher med en samlet effekt på 6 MW el og 11 MW varme. Hidtil største døgnproduktion blev opnået i september i år med 132 MWh el og pr. 9. oktober var der i år produceret 15.571 MWh el mod 13.257 MWh el hele sidste år. Forventningen er at kunne køre resten af året med forholdsvis korte driftsstop og dermed måske nå en årsproduktion på over 20.000 MWh. Skive Fjernvarmes direktør Tage Meltofte med et af de katalysatorelementer, der skal udskiftes med en ny type, som Haldor Topsøe skal udvikle. (Foto: Jens Utoft) Den producerede el afregnes efter biogastariffen, og det er der rigtig mange penge i efter det seneste energiforlig, hvor el afregnes med 1,15 kr. pr. kwh. Kulstøv i flyveasken Hovedparten af de hidtidige problemer med anlægget har været tilstopning af katalysatorerne i anlægget med den flyveaske, der dannes ved forgasningen. Oprindeligt blev der anvendt dolomitkalk som bedmateriale Efter anbefaling fra arbejdsgruppen blev der i første omgang tilsat olivin (sand), men det medførte, at asken dannede formationer, som ikke kunne nedbrydes. Det betød driftsstop hver 2.-3. uge, hvor anlægget så måtte skilles ad og renses. Men efter at vi også er begyndt at tilsætte et additiv, har vi kunnet nøjes med en kontrolleret afbrænding af det kulstøv, der er i flyveasken, uden at vi behøver at åbne anlægget, fortæller Tage Meltofte. Dermed har driftsstop kunnet reduceres til ca. 2 døgn, hvor det tidligere tog mindst 10 døgn. Ønske om forbedringer Men der er ifølge Tage Meltofte fortsat plads til forbedringer. Derfor har Skive Fjernvarme sammen med Haldor Topsøe og Teknologisk Institut søgt Energistyrelsen om EUDP-støtte på 58 % til et projekt, der samlet beløber sig til 51,5 mio. kr. Gennemførelse af projektet vil kunne hæve varmevirkningsgraden med 6,3 % og anlæggets tilgængelihed (oppetid) med 20 %. Hidtil har vi kun kunnet køre ca. 60 % af tiden. Med EUDPprojektet forventer vi at nå op på 80 %, siger Tage Meltofte. Varmevirkningsgraden skal øges ved at udnytte energiindholdet i flyveasken, hvor kulstøv udgør ca. 70 % af materialet. Flyveasken har hidtil skullet befugtes og sendes til forbrændingsanlæg. Det koster både transport og afgift. Som en del af projektet skal Teknologisk Institut derfor udvikle en lille brænder på ca. 1,5 MW og en kedel, der kan udnytte flammen og håndtere restproduk- 12 Gasteknik nr. 5 2012
F o r g a s n i n g Diagrammet viser opbygningen af Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg, som foreløbigt er Europas største af sin art. tet til deponering. Derved reduceres affaldsmængden fra 200 til 60 kg i timen. Ombygning af reformeren Desuden omfatter projektet en ombygning af selve reformeren, en såkaldt rewamp, som skal forbedre den katalytiske proces. Samtidigt indbygges en heater for bedre at kunne styre den kontrollerede afbrænding af kulstof. Reformeren indeholder ca. 600 små monolitter (katalysatorelementer). De erstattes af megamonolitter med mindst samme kapacitet, måske bedre, og med et større aktivt areal. Dem skal Haldor Topsøe udvikle. Formålet er at mindske de områder i reformeren, hvor der kan lagres støv. Samtidigt skal ombygningen give mulighed for at styre temperaturen over katalysatorblokkene i flere trin. Den katalytiske proces skal helst foregå ved 920 C, men undervejs i processen falder temperaturen til måske 850 C. Den hæves så til 920 C ved tilsætning af atmosfærisk luft (ilt). Med flere trin kan der skabes en mere ensartet temperatur, og dermed mindre fald i effektiviteten. I det nuværende anlæg er katalysatorerne placeret i ét stort rør. Med ombygningen placeres de i fire rør, hvor mellemrummene fyldes med tryksat nitrogen for at hindre gasudslip. Projektet omfatter også etablering af en offline cyklon mellem den nuværende cyklon og reformeren. Den skal mindske mængden af støv til reformeren ved netudfald, hvor anlægget stopper. Hvis der kommer støv med over i katalysatoren, stiger trykket med det resultat, at der kan opstå hotspots i toppen af reformeren. Allerede ved 70 milibar differenstryk er vi nødt til at stoppe, siger Tage Meltofte. Måling af gaskvalitet Projektet omfatter også udvikling af et system til kontinuerlig måling af gaskvaliteten for at kunne styre processen bedre. Også dette system skal udvikles af Teknologisk Institut. Vi har oplevet forskelle i gaskvaliteten som følge af forskelle på træpillerne. Selv om vi har skiftet fra industripiller til konsumpiller. er der stadig variationer i brændværdien, siger Tage Meltofte. Træpillerne varmes op i en iltfri atmosfære, men der tilsættes atmosfærisk luft i bedmaterialet for at opretholde temperaturen. Der anvendes nitrogen til at stoppe processen, hvis det er nødvendigt, og til at rense katalysatorelementerne ved tilstopning. Ny type scrubber Endelig omfatter projektet også modifikation af den scrubber, der fjerner tjærestoffer fra gassen. Denne proces udføres i øjeblikket med vand. Topsø og Carbona har foreslået et oliebærende middel, fx biolie eller biodiesel for at fange flygtige tjærestoffer som naftalin. I øjeblikket kan de give problemer i gasmixeren. Samlet forventer vi, at de planlagte ændringer også medfører, at vi i større omfang kan variere produktionen (modulering). I øjeblikket kører det bedst, når der er fuld skrald på, siger Tage Meltofte. Overordnet er målet at udvikle demonstrations- og udviklingsprojektet til et kommercielt anlæg. Haldor Topsøe forventer et marked i Europa på mindst 50 tilsvarende anlæg de næste 10 år. Projektet i Skive falder fint i tråd med et andet af Teknologisk Instituts EUDP-projekter med test af katalysatorer i forskellige urene gasser. Katalytisk fjernelse af tjære fra forgasningsgas. Flagskib for forgasning Skive Fjernvarme vil gerne fremstå som flagskib for vedvarende energi og forgasningsgas, siger Tage Meltofte. Skive Fjernvarmes andel af det samlede projekt udgør ca. 36 mio. kr., Haldor Topsøes ca. 6 mio. kr. og Teknologisk Instituts andel ca. 9 mio. kr. Skive Fjernvarme leverede i 2011/12 ca. 121,5 GWh fjernvarme til godt 3400 forbrugere. Det samlede elsalg udgjorde ca. 30.000 MWh. Ud over forgasningsanlægget råder Skive Fjernvarme over gaskedler, biomassekedler og et naturgasfyret kraftvarmeværk. Skive Fjernvarme brugte i sidste regnskabsår sammenlagt 33.000 tons træpiller, 3,6 mio. m 3 naturgas og 2500 tons bioolie. Gasteknik nr. 5 2012 13
M i l j ø a f g i f t e r Af Per Gravers Kristensen, Dansk Gasteknisk Center a/s Mange betaler for meget i NO x -afgift Det er nu ca. et halvt år siden, at NO x -afgiften blev hævet fra ca. 5 kr. til 25 kr. pr. kg. Derfor er det på tide at vurdere, om emissionen kan reduceres. Den eksisterende NO x -afgift blev indført med lov nr. 472 af 17. juni 2008 og trådte i kraft i 2010. Naturgasfyrede anlæg opkræves over gasregningen en afgift pr. forbrugt m 3 naturgas. For naturgasfyrede anlæg anvendes to forskellige satser for henholdsvis gas til motorer og gas til andet end motorer. Dette bygger på, at motorer har et væsentligt højere emissionsniveau end øvrig gasanvendelse. Per 1. juli 2012 blev afgiften hævet til 25 kr. pr. kg NO x der udledes. Dermed er afgiftssatsen knap 14 øre pr. Nm 3 naturgas for gas til gasmotorer, og 4 øre pr. Nm 3 naturgas for gas til andet end gasmotorer. De nævnte satser svarer til emissionsfaktorer på henholdsvis 140 g NO x pr. GJ indfyret på motoranlæg og 40 g NO x pr. GJ indfyret til øvrig gasanvendelse. Virker afgiften efter hensigten? Det er normalt hensigten med miljøafgifterne, at de skal virke adfærdsregulerende. DGC har analyseret situationen for en række forskellige typer af gaskunder for at se, hvilke muligheder de har. For at tilskynde til NO x -reduktion er der i loven mulighed for, at man kan få NO x -afgift refunderet, såfremt man har foretaget eller fremadrettet igangsætter initiativer, som sænker emissionen af NO x. De mindre gasforbrugere har kun i meget begrænset omfang mulighed for at reducere deres emission af NO x. Selv hvis gasforbrugerne står i en situation, hvor de alligevel skal installere et nyt apparat, er der ikke for forbrugerne nogen økonomisk tilskyndelse til at vælge et apparat med lav NO x frem for et andet apparat med en højere NO x -emission. En villakunde med et forbrug på 2000 m 3 årligt betaler 80 kr. i årlig NO x -afgift. Det udelukker i praksis disse kunder fra at få NO x - afgiften refunderet. Det eneste kunderne reelt kan gøre, er at sænke forbruget og på den måde virker NO x -afgiften på linje med øvrige afgifter på naturgassen. Gasforbrugere med større kedler Når forbruget bliver væsentligt over, hvad en villakunde normalt har af forbrug, er der mulighed for, at ejere af kedler med en lav NO x -emission kan få refunderet for meget betalt NO x -afgift. DGC har analyseret tilgængelige data for NO x -emission fra en række kedler og brændere, og der er stor forskel imellem NO x - niveauerne. DGC har set brændere/kedler, der ligger helt nede på 25 % af det emissionsniveau på de 40 g/gj, der er grundlag for afgiften. Det vil for en sådan gaskunde kunne svare sig at dokumentere emissionsniveauet fra et gasforbrug over ca. 170.000 m 3 årligt. De fleste kedler ligger dog med et højere NO x niveau, men DGC vurderer, at op til 60 % har mulighed for at opnå refusion af afgiften. Jo tættere på emissionsniveauet for afgiften man kommer, desto højere gasforbrug skal der være på den enkelte installation, før det kan svare sig, at få afgift refunderet. Et nyere anlæg, installeret efter 2001 vil efter miljøkravene i Luftvejledningen typisk ligge på omkring 30 g/gj. I så fald skal gasforbruget årligt være over ½ mio. m 3, før det kan svare sig at dokumentere emissionen og søge refusion. På den viste figur kan alle, der ikke bruger gasmotor, orientere sig om mulighederne for at få afgift refunderet. De større forbrugere har bedre mulighed for at arbejde hen imod en lavere NO x -emission. De kan fx skifte en brænder med høj NO x ud med en med lavere NO x - emission. DGC har dog skønnet, at for hovedparten af ejerne af større kedler kan en besparelse på NO x - afgiften ikke alene betale for en brænderudskiftning, men hvis man alligevel står og skal udskifte en brænder eller købe en ny, ja så er NO x -niveauet et parameter, det er værd at hæfte sig ved. Indregulering eller katalysator DGC s analyser viser, at det for en række gasmotoranlæg kan betale sig at indregulere motoren til lavere NO x -emission. Det er på den måde muligt at halvere NO x - emissionen fra mange anlæg. Den faktisk opnåelige tilbage- 14 Gasteknik nr. 5 2012
M i l j ø a f g i f t e r Figur 1: Med kendt emission og gasforbrug kan man her orientere sig om den mulige refusion af NOx- afgift. betalingstid vil afhænge af, hvor moderne et styresystem man har på sit motoranlæg, DGC har set data for anlæg, der går fra 1-2 år i simpel tilbagebetalingstid. For anlæg med mange driftstimer kan det også være en overvejelse værd at undersøge muligheden for at installere et SCR-anlæg til katalytisk at rense for NO x. Tilbagebetalingstiden vil typisk være lidt længere. Til gengæld er det også muligt at komme helt i bund med NO x -emissionen. Flere anlæg overvejer i øjeblikket en sådan løsning. For de mindre gasmotoranlæg med en simpel eller meget gammel styring er mulighederne for at reducere NO x -emissionen mindre, og investeringen vil typisk være for stor set i forhold til den mulige besparelse. Gasforbrugere til proces Det er vanskeligt at generalisere omkring mulighederne for gasforbrugere, der benytter gassen til procesformål. De fleste højtemperaturprocesser har ofte en betydelig NO x - emission, og meget få muligheder for at sænke NO x -emissionen til et niveau, hvor der kan opnås afgiftsrefusion. For procesforbrugere til lavtemperaturformål som fx tørring vurderes der at være muligheder. Disse muligheder vil nogenlunde afgrænse sig ligesom for kedlerne, dvs. der skal et betydeligt forbrug til, før det kan betale sig at dokumentere NO x -emissionen for at opnå afgiftsrefusion, og det vil i de fleste tilfælde heller ikke kunne betale sig at udskifte udstyret alene for at opnå en lavere NO x -emission. Som for kedlerne er NO x - afgiften dog høj nok til at man i situationer, hvor man af anden årsag overvejer at købe nyt udstyr, bør overveje muligheden for at komme ned i NO x -niveau. Hvad kan gasselskaberne gøre? DGC har for gasselskaberne gennemført en række informationsmøder i foråret/forsommeren, da det blev klart, hvorledes den hævede NO x -afgift bliver implementeret. Herudover kan gasselskaberne og leverandører af udstyr til de større forbrugere, når de er i løbende kontakt med deres kunder med et væsentligt gasforbrug, primært spørge ind til, om kunden har afklaret muligheden for at få NO x -afgift refunderet. Ligeledes kan primært leverandørerne, når der er tale om udskiftning af udstyr eller etablering af nyt udstyr, promovere udstyr med særlig lav NO x -udledning, idet dette giver kunden mulighed for at spare NO x -afgift. Såfremt der er udfordringer i at udregne den mulige NO x -besparelse, hjælper DGC gerne. Gas i forhold til andre brændsler Et gammelt ordsprog siger jo, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Lad os derfor slutte denne omgang med afgifter med at fortælle, at det jo ikke kun er gasforbrugere der er ramt af de øgede NO x -afgifter. Der er også NO x -afgifter på de øvrige brændsler, og for en række af de konkurrerende brændsler er det endnu dyrere, idet de har en højere emission af NO x. På den vis vinder gassen lidt konkurrencekraft i forhold til de øvrige brændsler. Gasteknik nr. 5 2012 15
G a s t i l t r a n s p o r t Lovforslag sidestiller gasbiler med dieselbiler Naturgas Fyn ser gerne større lettelser. HMN investerer i Danmarks første offentlige gastankanlæg i Energibyen Skive. Af Jens Utoft, Gasteknik Skatteministeriet har fremsat et lovforslag, som vil ligestille køretøjer, der anvender natur- eller biogas med dieseldrevne biler. Ikke mindst Naturgas Fyn har udført et betydeligt lobbyarbejde for, at vi også i Danmark skal have mulighed for at anvende gas til transport, sådan som det er tilfældet i en række andre lande. I et høringssvar anerkender Naturgas Fyn da også lovforslaget som positivt i den forstand, at natur- og biogasdrevne biler herefter ikke længere skal betale en grøn ejerafgift, der er i størrelsesorden 4 gange så høj som for benzin og dieselbiler. Naturgas Fyn har beregnet, lovforslagets konsekvenser for en VW Passat. Det ser således ud: Registreringsafgift kr.: Natur- og biogas: 252.267 Benzin: 239.404 Diesel: 244.424 Grøn ejerafgift kr. pr. ½ år: Naturgas og biogas: 1599 Benzin: 1320 Diesel: 1741 Hertil kommer, at brændstofafgiften på naturgas og biogas er på niveau med diesel, men markant over niveauet i vore nabolande, Sverige og Tyskland: Niveauerne er således: Afgift på gas som brændstof: Danmark: 3,23 kr./m 3 Tyskland: 1,14 kr./m 3 Sverige: 1,26 kr./m 3 (Ifølge: COWI s rapport til Energinet.dk, april 2012) Positive miljøeffekter Anvendelse af naturgas i transportsektoren til substitution af benzin og diesel vil have væsentlige positive miljøeffekter, skriver Naturgas Fyn i sit høringssvar. Når naturgassen erstattes af biogas, vil transporten være fuldstændig baseret på vedvarende energi og CO 2 -neutralt. Den langsigtede forsyningssikkerhed for naturgas og biogas er samtidig langt bedre end forsyningssikkerheden for olieprodukter. I lyset af regeringens målsætning om at frigøre Danmark fra afhængigheden af olieprodukter og i betragtning af, at netop transportsektoren er domineret af olieprodukter som drivmiddel forekommer det uforståeligt, at biler, der anvender naturgas og biogas som drivmiddel, skal pålægges afgifter, der for så vidt angår registreringsafgiften, er højere end for tilsvarende biler på benzin og diesel, og også den grønne ejerafgift er højere end for benzinbiler. Afgift kan øge grænsehandel Også i betragtning af regeringens målsætninger om at reducere CO 2 -udledningen fra transportsektoren forekommer det uforståeligt, at forslaget har denne konsekvens. Tilsvarende forekommer det uforståeligt, at brændstofafgiften på gas som drivmiddel skal være markant højere end i vore nabolande dette vil umuliggøre udbygning af tankingsinfrastruktur i grænseområder. Naturgas Fyn opfordrer derfor til, at det overvejes at gå videre end angivet i lovforslaget f.eks. ved at nedsætte registrerings- og grøn ejerafgift for gasbiler svarede til den lavere CO 2 -udledning for brændslet (i størrelsesorden 30 % i forhold til benzin) og at ligestille anvendelsen af gas som drivmiddel med de niveauer, der findes i vore nabolande. HMN bag gastankanlæg i Skive Naturgas Fyn åbnede i november sidste år det første tankanlæg til naturgas i Danmark, dog primært til selskabets egne 14 biler. Men nu kommer også HMN Naturgas I/S med på gasvognen, idet selskabet har besluttet at etablere landets første offentligt tilgængelige tankanlæg i Skive. I modsætning til anlægget i Odense vil der her være adgang til at tanke gas hele døgnet. Det sker på baggrund af en samarbejdsaftale, som selskabet tidligere på året indgik med Skive Kommune om at etablere et opgraderingsanlæg for biogas centralt i kommunen. Skive Kommune planlægger nemlig at lade gasbiler overtage en del af kørslen i fx hjemmeplejen og administrationen. Tankanlægget er allerede bestilt, men den endelige placering er endnu ikke afklaret. Konference om grøn transport Skive Kommune afholder i samarbejde med blandt andre HMN Naturgas den 31. januar og 1. februar 2013 en konference om grøn gas til transport. Det sker med baggrund i, at Energibyen Skive er tovholder for et nordisk samarbejde om anvendelse af biogas. Konferencen vil meget konkret og praksisorienteret tage fat på emnet og er for alle interesserede og involverede i transportbranchen og vil bl.a. fokusere på: Grøn busdrift i kollektiv trafik Grønne gasser til transport Opgradering af biogas Landbruget som energileverandør E45 som Biogas Highway I konferencen deltager bl.a. Brancheforeningen for Biogas, HMN, Maabjerg Energy Concept, Biogas Brålanda, Volvo, Arriva og Haldor Topsøe. Deltagere får desuden mulighed for at besigtige Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg. 16 Gasteknik nr. 5 2012
Tillæg til Gasteknik nr. 5 november 2012 Dansk Gas Forenings Årsmøde 2012 22. - 23. november 2011 på Hotel Nyborg Strand Udvikling - ikke afvikling Af Ole Albæk Pedersen Formand for Dansk Gas Forening Velkommen til Dansk Gas Forenings årsmøde 2012. Efter at vi tillod os at kigge bagud på foreningens første 100 år, så er temaet for det 101. årsmøde fremadrettet Den kreative gas. Et centralt punkt i DGFs årsmøde er hvert år Dansk Gasbranche Forenings udstilling, hvor vore kreative leverandører til den danske gasindustri og vore gasforbrugere præsenterer de seneste nyheder. Den kreative gas betyder, at vi kigger på mulighederne for at udnytte vores gas endnu mere effektivt samt integrerer naturgassen med de nye energigasser som biogas og forgasningsgas samtidig med, at naturgassen fungerer som en fundamental forudsætning for effektiv udnyttelse af de mere vedvarende energiformer. (Glem al snak om brobyggeri). Det er vores håb, at gasbranchen vil inspirere os til endnu bedre udnyttelse af gassen og præsentere nye tekniske muligheder, og som resultat af den dialog, som er årsmødets primære mål, tage hjem og kigge på de nye forretningsmuligheder og fremskaffe den nødvendige teknologi, så vi kan forvente en endnu mere spændende udstilling næste år. Jeg har lige deltaget i den Internationale Gas Unions årsmøde i Ottawa i Canada. Enhver ydmyghed fra gassen er borte. Gassen er kommet for at blive: Samfundet kan umuligt vedblivende subsidiere de såkaldte vedvarende energiformer til det niveau, der skal til at gøre dem konkurrencedygtige. Der er masser af gas, og selv små prisstigninger på gassen vil fremskaffe meget mere gas på markedet. Canadierne prøver at være kreative med at komme af med den gas, som US ikke længere vil aftage. Noget af det første, jeg så, var masser af skraldebiler, som kører på naturgas. Jeg drømmer om næste år at se løsninger for den tunge transport på gas på vores udstilling. Energiforliget er jo vores nære danske ramme om gassystemets fremtid. Vi glæder os til at høre, hvorledes vores minister Martin Lidegaard tolker forligets intentioner på gasområdet, og hvordan han ser situationen. Og han vil utvivlsomt få både medspil og modspil fra de energipolitiske ordførere, som efter ministerens indlæg vil deltage i en spændende paneldebat. Den danske miljøkommissær Connie Hedegaard vil fortælle om, hvilken rolle gassen skal spille i opfyldelsen af de europæiske miljømål. Den billige naturgas i USA har allerede betydet en mere end 20 % reduktion i CO 2 -udledningen samtidigt med, at landets konkurrenceevne er blevet markant forbedret på global plan. Vil Europa dække øjnene med hønsestrik og glemme, at den er en del af verdenssamfundet? Det er således et utroligt spændende og superaktuelt program, vi kan se frem til. Velkommen til to inspirerende dage på Nyborg Strand.
D G F å r s m ø d e 2 0 1 2 Program torsdag den 22. november 10.00-11.30: Dansk Gas Forenings generalforsamling 11.30-12.30: Udstillingen åbner Præsentation af udstillere 12.30-13.00: Frokost-reception på udstillingen (sandwich og vand) Den energipolitiske dag (arrangeres i samarbejde med Dansk Energi og Energistyrelsen) 13.00-13.05: Indledning v. Ole Albæk Pedersen, DGF s bestyrelsesformand 13.05-13.35: Energiforliget og naturgassen Martin Lidegaard, Klima- energi- og bygningsminister 13.35-14.00: World Energy Outlook 2012 natural gas transforming energy markets? Dr. Fatih Birol, IEA Chief Economist 14.00-14.20: The role of gas in the EU Climate Policy Connie Hedegaard, Commissioner for Climate, European Commission 14.20-14.30: Brief comments to WEO 2012 from a Danish perspective - Hans Jørgen Koch, Member of IEA Governing Board, Danish Ministry of Climate, Energy and Building 14.30-15.00: Pause, kaffe og vand i udstillingen Martin Lidegaard Faith Biroll Connie Hedegaard Lars Aagaard 15.00-16.00: Paneldebat med de energipolitiske ordførere: Hvad skal vi bruge gassystemet til i fremtidens danske energiforsyning? Indledning og ordstyrer: Lars Aagaard, adm. dir. i Dansk Energi 16.00-16.30: Biobrændsler, naturgas, fjernvarme - hvad skal vi vælge? Thomas Færgeman, direktør i CONCITO - Danmarks grønne tænketank 16.30-17.00: Sådan bør vi anvende naturgassen og gassystemet i fremtiden! Professor Poul Erik Morthorst, DTU 17.00-17.30: Gas - det 21. århundredes energibærer? Bjarke Pålsson, adm. direktør, Naturgas Fyn 17.30-17.40: Afslutning v. Ole Albæk Pedersen, DGF s bestyrelsesformand 19.00: Festmiddag GAS Kondenserende væghængt gaskedel Med eller uden indbygget varmt vands beholder WGB E er nyeste version af den velkendte WGB kedel. Kedlen er stadig med den samme kendte brugerflade, men nu endnu mere energirigtig. WGB E kedlen er med en UPM (permanent magnet motor) pumpe, hvilket giver den et væsentligt reduceret energiforbrug. ENERGIMÆRKE A 4 ÅRS GARANTI* Inklusiv gratis klimastyring WGB E leveres med gratis klimastyring, så varmen i huset altid tilpasser sig vejret, og kan leveres både med og uden indbygget varmtvandsbeholder. *Ved køb af gasserviceaftale BAXI kedler forhandles og produceres af 2
Program fredag den 23. november D G F å r s m ø d e 2 0 1 2 Hvor skal gassen komme fra? 09.30-10.00: Forsyning med dansk og udenlandsk gas - på kort og langt sigt. Torben Brabo, divisionsdirektør, Energinet.dk 10.00-10.30: Shale gas - the European way. Henrik Nicolaisen, Senior Coordinator, Total E&P Denmark 10.30-11.00: Sådan laver vi vores egen grønne gas. John Bøgild Hansen, Haldor Topsøe 11.00-11.30: Pause, kaffe og vand 12.00-12.30: Branchen er klar med grønne energianlæg. Per Langkilde, formand for Dansk Energi Brancheforening 12.30-13.00: Gas i transportsektoren - til lands og til vands. Anders Mathiasson, adm. direktør Energigas Sverige 13.00-13.15: Pause og farvel til udstillingen 13.15-14.00: Hvordan tænker man ud af boksen? Peter Langdal, instruktør Sådan bliver fremtidens gasanvendelser 11.30-12.00: Gassens fremtidige rolle på villamarkedet. Projektleder Jean Schweitzer, Dansk Gasteknisk Center 14.00-14.05: Årsmødet afsluttes af DGF s bestyrelsesformand Ole Albæk Pedersen 14.05: Frokost for delegerede og ledsagere. De Dietrich kondenserende gaskedler fra 93 kw 1.143 kw De nye modeller af kondenserende gaskedler imødekommer enhver udfordring og kan tilpasses forskellige konfigurationer. Kedelkroppen i støbt aluminium-silicium er modstandsdygtig over for korrosioner og uden begrænsninger på flow eller returtemperatur. Alle kedler leveres med vejrkompenseret kedelpanel. Modellerne C330 og C610 leveres med hjul, der gør det nemt at manøvrere kedlen på plads. Milton Megatherm A/S Formervangen 12-16 2600 Glostrup T 4697 0000 miltonmegatherm.dk DD Gasteknik.indd 1 09-10-2012 09:39:35 3
D G F å r s m ø d e 2 0 1 2 Udstillere på DGF s årsmøde COBALCH ApS Præsenterer følgende på udstillingen: - Patenteret reparation til stålledninger - Lækagesporing og personbeskyttelse - Tætninger til rørgennemføringer - Brandtætninger til rørgennemføringer Kontakt: Rikke Dahlgaard, Tlf: 4582 0533 Mail: rd@cobalch.com Web: www.cobalch.com Dansk Gasteknisk Center A/S er det danske center for gasteknisk rådgivning, udvikling, undervisning og information. DGC arbejder hovedsagelig med naturgas, bygas, biogas, flaskegas og brint. DGC er ejet af de danske gasselskaber. Kontakt: Peter I. Hinstrup tlf. +45 2016 9600 Mail: dgc@dgc.dk Web: www.dgc.dk DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.400 medarbejdere og omsatte for 57 mia. kr. (EUR 7,6 mia.) i 2011. For yderligere information, se www.dongenergy.com Dantherm Power udvikler og leverer brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg, som producerer både el og varme til almindelige husstande. På standen vil 2993_Elma_Bluelyzer_ann_DK_Elma annonce 10/4/12 8:35 AM Page 1 du bl.a. få en indsigt i naturgassens potentiale som brændsel til mikrokraftvarme. Samtidig får du en unik mulighed for at se et de anlæg, som der er installeret 20 af i Dansk Mikrokraftvarme projektet. Kontakt: Mads Møller Melchiors, tlf. 8843 5571 www..dantherm-power.dk Elma Instruments A/S er Skandinaviens førende leverandør af håndholdt og transportabelt test- og måleudstyr til bl.a. røggasanalyse, energi- og termografering. På firmaets stand kan du i år bl.a. se solcelletester, vindmåler, gasdetektorer og røggasanalysatorer. Kontakt: Alan Tofte, tlf.: +45 4595 4597 Mail: info@elma.dk Web: www.elma.dk Elster-Instromet A/S viser et udvalg af et komplet produktprogram til måling, regulering og procesvarme. Se blandt andet Elster Smart måler og en kromatograf, samt de nyeste styringer fra Kromschröder. Kontakt: René Gårdsvig, 98911055, info@elster-instromet.dk www.elster-instromet.dk Flonidan er en førende leverandør af Smart Gas Målere og Gas Konvertere med kommunikation og fjernaflæsning. Vi udvikler, producerer og sælger en komplet serie af måleudstyr til naturgasindustrien. Vores porteføjle dækker smarte bælggasmålere, PTZ gaskonvertere og rotations- og turbine målere med encoder. Kontakt: Preben Obbekær, 7561 8888 www.flonidan.dk RØGGASANALYSATOR I LOMMESTØRRELSE Bluelyzer ST er det perfekte måleinstrument til indregulering af mindre fyringsanlæg, ovne, kedler osv. Instrumentet kan bl.a. beregne virkningsgrader, røggastab, lambda samt mange andre nyttige værdier. FUNKTIONER Røggasmåling af O 2 og CO Måling af CO luftkvalitet Måling af tryk/træk f.eks i skorstene 2 kanals termometer til type-k følere Bluetooth Interface og IR udgang til trådløs printer Farvedisplay med dansk menu Leveres komplet i kuffert med røggassonde, type-k følere, strømforsyning og kalibreringscertifikat. EL-NR. 63 98 969 381 NORMALPRIS 6.995,- NU KUN Elma bluelyzer st El-nr. 63 98 969 381 NU KUN KR: 5.995,- 5.995,- AB LAGER FARUM EX. MOMS. TILBUDDET GÆLDER TIL 31.12.2012 verdensnyhed! WWW.ELMA.DK Elma Instruments A/S Ryttermarken 2 3520 Farum Telefon: +45 7022 1000 Fax +45 7022 1001 E-mail: info@elma.dk besøg os på www.elma.dk 4