Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING



Relaterede dokumenter
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces set fra et. energiselskab

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni Charlotte Forsingdal

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november Jette Ellegaard Vejen

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Nyhedsbrev august 2013 nr. 1 VE-proces. De første erfaringer med VE-proces. Kære Læser

Energi affugtning Gardemoen Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent. HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen)

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen?

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Informationsmøde om VE til proces. 13. juni 2013 Vejle

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Katalog over virkemidler

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Tilskud til energioptimering

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

2014 monitoreringsrapport

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Afgiftsændringer og gartnerne.

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Vedvarende energi til procesformål

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

ODENSE KOMMUNES FORETRÆDE FOR ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET

Baggrund og indhold Der er tale om en samlelov, som består af fire hovedelementer:

Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

LOV nr 1498 af 23/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2019

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

- alternativer til oliefyr

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Behov for flere varmepumper

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Danmarks energirejse

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Klimakommune statusrapport for

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Hvor kommer varmen fra

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

Energistrategi Evaluering 2013

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

De igangværende initiativer

(Mulighed for at kraft-varme-værker kan modtage både investeringstilskud og driftsstøtte)

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf.

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Erik Nørregaard Hansen Direktør

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Klimakommune statusrapport for 2018

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

LOV nr 744 af 01/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017

Energibesparelser i private virksomheder

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Transkript:

Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340 mio. kr. til rådighed vi ser frem til at modtage jeres ansøgninger I DETTE NYHEDSBREV KAN DU LÆSE OM: VE til proces får nyt ansøgningsskema og revideret vejledning Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse Case: VE til proces gør Lau Konges potteplanter ekstra grønne Case: Ministerbesøg hos Danish Malting Group VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING VE til proces får nyt ansøgningsskema. Det nye ansøgningsskema skal sikre, at der ikke sker dobbelttælling af energibesparelser, når effekterne af ordningen opgøres. HVILKE ÆNDRINGER ER FORETAGET? I det nye ansøgningsskema er der tilføjet følgende spørgsmål under pkt. 6 (supplerende projektoplysninger): Overdrages energibesparelser i projektet til konsulent eller energiselskab? Hvis ja, vedhæftes den forudgående aftale mellem ansøger/konsulenten og et energiselskabet om rettigheden til indberetning af energibesparelsen, jf. pkt. A4 i vejledningen. Det nye ansøgningsskema ligger på hjemmesiden og skal anvendes fremadrettet. Efter 1. juli 2015 vil Energistyrelsen kun acceptere det nye ansøgningsskema. Hvis der indsendes ældre udgaver af ansøgningsskemaet efter denne dato, vil Energistyrelsen kræve, at det korrekte ansøgningsskema indsendes i underskrevet udgave, før behandlingen af sagen kan starte. Vi skal samtidig benytte lejligheden til at minde om og præcisere, at hvis et projekt er gennemgået af en energikonsulent, skal der sammen med ansøgningen indsendes en særskilt rapport, der viser resultatet af gennemgangen. Vejledningen er blevet revideret, så den er i overensstemmelse med det nye ansøgningsskema. Samtidig er der lavet præciseringer af, hvorledes ansøgere, der har mulighed for og ønsker ratevisudbetaling, skal forholde sig. Den reviderede vejledning ligger på hjemmesiden.

LOVFORSLAG: KRAFTVARMEVÆRKER HAR FLERE STØTTEMULIGHEDER HVIS DE OMSTILLER TIL BIOMASSE Klima- energi- og bygningsministeren fremsatte den 18. marts 2015 lovforslag L 163. I lovforslaget indgår der en lovændring, som giver mulighed for, at kraftvarmeværker, der leverer fjernvarme til procesformål i virksomheder og omstiller til VE, kan modtage både investeringstilskud til konvertering fra fossilt brændsel til vedvarende energikilder efter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser (VE til proces-loven) og driftsstøtte i form af pristillæg til produktion af elektricitet baseret på biomasse efter lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Med dette forslag fastholdes det fornødne incitament for kraftvarmeværkerne til at konvertere fra fossile brændsler til vedvarende energi samtidig med, at løftet i Energiaftalen om at kompensere procesvarmekunderne for den prisstigning, omstillingen indebærer, indfries i det omfang det er muligt inden for rammerne af EU s statsstøtteregler. Da VE til procesordningen har til formål at støtte konvertering af virksomheders procesenergi, skal kraftvarmeværker, der modtager støtte fra ordningen, videregive investeringstilskuddet til procesvarmekunderne via varmeprisen. Lovændringen gælder allerede på nuværende tidspunkt som følge af aktstykke nr. 50, der blev vedtaget i december 2014 (og er beskrevet i nyhedsbrev nr. 6 i 2014 og 1 i 2015). Lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside og forventes at træde i kraft 1. juli 2015.

VE TIL PROCES GØR LAU KONGES POTTEPLANTER EKSTRA GRØNNE Foto: Lotte Bjarke, Gartner Tidende Lau Konge driver et 4800 m² stort væksthusgartneri i Tureby udenfor Køge. Gartneriet producerer året rundt potteplanter som julestjerner og pelargonier, der afsættes til grossister og havecentre. I 2014 udskiftede Konge med hjælp fra VE til proces-ordningen sit oliefyr med et nyt halmfyr. Det sparer ham for ca. 50 % af gartneriets energiomkostninger. Lau Konge brugte før konverteringen omkring 140 tons heavy fuel olie årligt til sit oliefyr, der opvarmede væksthusene både sommer og vinter. Brugen af olien var både besværlig, svinende og dyr. Prisen på heavy fuelolie er steget eksplosivt de sidste år, og for Lau Konge har det betydet priser på helt op til 600 kr. pr. MWh. I samme periode er prisen på naturgas og biobrændsel faldet betydeligt, og det fik Lau Konge til at overveje et alternativ til det gamle oliefyr. FRA OLIE TIL HALM Da Lau Konge begyndte at kigge på alternativer til det gamle oliefyr, henvendte han sig til sine kolleger og fandt ud af, at de i høj grad brugte naturgas eller fjernvarme til at dække deres energibehov. For Lau Konges gartneri var det imidlertid ikke en mulighed, da gartneriet ligger uden for fjernvarme- og naturgasforsynet område. Til gengæld ligger gartneriet tæt på flere store halmleverandører, og det gav Lau Konge en god idé til at udnytte den lokale og billige energikilde. Når det kommer til halm, har det den fordel, at det kan indkøbes lokalt. Jeg har en aftale med den lokale bonde, og det fungerer rigtig godt. Indtil videre har fyret kørt på lokal halm i ca. 260 sammenhængende dage uden nogen problemer. Lau Konge

Lau Konge søgte og fik 55 % i tilskud fra VE til proces tilskudsordningen til det nye halmfyr. Derefter kom bankfinansieringen på plads. Da det hele var på plads, tog det bare én dag at installere halmfyret. Halmfyret skal fodres med tre bigballer halm ad gangen, og Lau Konge får dem leveret fra lokale halmleverandører. FAKTA Halmfyret kan køre på både træ og flis, hvis situationen skulle ændre sig, men på nuværende tidspunkt er halm en effektiv og prisvenlig opvarmningsmetode til gartneriets store væksthuse. Halmfyret kan styres fra både Lau Konges teknikrum og leverandørens computer, og med den tilhørende app til smartphone kan Lau Konge altid overvåge halmfyrets tilstand direkte på telefonen. Ifølge Lau Konge har opvarmningen af gartneriets væksthuse aldrig været så enkelt og billigt, som det er med det nye halmfyr, der har kørt upåklageligt i sin første fyringssæson. Garneriet består af 4800 m 2 væksthuse Sparer ca. 50 % af sine energiomkostninger Har modtaget 1 mio. kr. i tilskud (55 %) Estimeret årlig besparelse efter udskiftning af oliefyr: 200.000-300.000 kr. MINISTERBESØG HOS DANISH MALTING GROUP Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen var den 24. april 2015 på besøg på hos Danish Malting Group (DMG), hvor han så den nye flis-kedel og hørte om de store energieffektiviseringer, virksomheden har gennemført. Med Energiaftalen 2012 blev det muligt for virksomhederne at søge om tilskud til at konvertere fossilt brændsel til VE, og det har DMG, som producerer malt til ølproduktion, benyttet sig af. Før Energiaftalen 2012 blev indgået, havde DMG løbende undersøgt mulighederne for at udskifte naturgasforbruget med en vedvarende energikilde som flis. Men indtil det med Energiaftalen blev muligt at få investeringstilskud til at konvertere, var projektet ikke blevet realiseret, da virksomheden vurderede, at det ikke var økonomisk rentabelt. Da Energiaftalen 2012 åbnede op for muligheden for tilskud til omstilling af procesenergi til VE, var ansøgningen fra DMG den første Energistyrelsen modtog. DMG fik 45 % i tilskud til investeringen.

Direktør Kim Jørgensen viser Rasmus Helveg Petersen det nye flis-anlæg. Foto Henrik Clausen. Anlægget er nu ved at blive kørt ind, og fremover vil 6 mio. m3 naturgas (svarende til 4.000 parcelhuses årlige forbrug) blive erstattet af 20.000 ton flis. Dermed vil der blive udledt 12.709 ton CO 2 mindre. Fremstilling af malt er en meget energikrævende produktion. Derfor har DMG Group siden starten i 1996, haft fokus på at effektivisere og omstille energiforbruget. Virksomheden har bl.a. ved effektiv energiledelse skåret 40 procent af elforbruget og 25 procent af varmeforbruget. Det er sundt og naturligt, at byg fra de sjællandske marker bliver til ølmalt ved hjælp af energi fra de sjællandske skove. Dermed er malteriet en del af den større grønne omstilling og bruger mindre gas, men mere grøn energi. Det er et meget imponerende anlæg, jeg har set hos Kim Jørgensen dag. Det var også interessant, at se de mange tusind tons malt det vil jeg tænke på næste gang jeg drikker en øl Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen