Katalog over virkemidler
|
|
- Morten Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning af fyr... 3 H3a. Stop for oliefyring nu... 4 H3b. Stop for olie- og gasfyr... 5 K. Indførelse af fossilt klippekort... 6 Transport... 7 T1. Bilfri søndage, ingen privatbiler må køre om søndagen... 7 T2. Vejafgifter (på motorveje og ved indkørsel til større byer), ekstra busser og tog... 8 T3. Øgede benzin- og dieselafgifter, ekstra busser og tog... 9 Fly. Afgifter på flybrændstof, begrænsning af antal billetter og afgange Erhvervsliv: Industri og landbrug E1. Gratis energitjek for industri og landbrug, statsgaranterede lån til energibesparelser E2. Energiafgifter på olie og gas til industri og landbrug E3. Statstilskud til omstilling til vedvarende energi for industri El- og varmeforsyning F1. Overgang fra gas til kul på kraft-varmeværker F2. Genindsættelse af A-kraftværker der er taget ud F3. Tvangsomstilling til biobrændsel på de kraft-varmeværker der kan gøre dette hurtigt.. 16 Har EU styr på energien? 1 Rollespil udviklet med støtte fra
2 Kortsigtede virkemidler Katalog over virkemidler Byggeri H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren Kampagne for 18 C i stuen (i dag er gennemsnit omkring 21 C) For hver grad man sænker temperaturen sænkes energiforbruget ca. 5 % 1. Hvis man sænker fra 21 C til 18 C sænkes energiforbruget 15 %. Omkostninger 50 % følger opfordringen, nettobesparelse 7,5 % af olie og gasforbrug i husholdninger og serviceerhverv. Kampagne koster 2 kr/indbygger. (eksempel: i Danmark med 5 mio. indbyggere spares 10 mio. kr.) Staten. en varer ikke længe: 1 år. Al sparet olie og gas reducerer drivhusgasudslip. Sammenhæng Andre varmesparetiltag skal dele besparelsen med dette tiltag. 1 Ifølge Energistyrelsen: Har EU styr på energien? 2 Rollespil udviklet med støtte fra
3 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning af fyr Alle huse med olie- og gasfyr skal spare på varmen, og får gratis energitjek og statsgaranterede lån til isolering og solvarme. Gratis energitjek til kr/hus. Statsgaranterede lån til alle huse, der gennemfører besparelser. 50 % af alle husejere med olie og gasfyr får energitjek i løbet af et år. 80 % af dem, der får energitjek investerer i energibesparelser (40 % af alle husejere). 50 % af dem, der får energitjek skifter til fjernvarme, varmepumper, brænde/træflisfyr (25 % af alle husejere med olie- og gasfyr). Omkostninger Energitjek kr/hus. Folk investerer 50 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (5 kr/kwh), de sparer pr. år. Folk, der skifter fra olie- og gasfyr investerer kr. hver. Staten betaler energitjek. Private betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til private og 2 % af husejerne betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 2 % af investeringen. Investeringen i besparelser sker det første år. Investeringerne virker i 15 år i gennemsnit. Besparelser: boligejere sparer mindst 20 % ved energitjek ifølge erfaringer fra Energitjenesten. Her antager vi en gennemsnitlig besparelse på 30 % for de 40 % af boligerne, der både får energitjek og investerer inden for et år, i alt 12 % af alle boligers varmeforbrug spares. Energibesparelser reducerer drivhusgasudslip, også med 12 %. Omstillingen erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr og varmepumper, 1/3 til hver. Varmepumper erstatter olie/gasforbrug med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter olie med kwh el). Det første år omstiller 12 % af alle boligejere. Sammenhæng Andre varmebesparelser skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag Hvis dette kombineres med forslag 3 og 4, skal kun besparelsen medregnes, ikke udskiftningen af fyr, der er med i 3 eller 4. Har EU styr på energien? 3 Rollespil udviklet med støtte fra
4 H3a. Stop for oliefyring nu Der iværksættes en kampagne hvor alle der har oliefyr skal skifte til anden teknologi inden et år, og i stedet have fjernvarme, varmepumpe eller brænde/træpillefyr (efter eget valg). De skal selv betale for omstillingen, men får lån med statsgaranti, så ingen mangler penge til omstillingen. 80 % af alle oliefyr udskiftes med fjernvarme, varmepumper eller brænde/træpillerfyr efter eget valg (de sidste 20 % af husene forventes nedrevet inden 5 år og skal derfor ikke udskifte dem). Hver af de tre muligheder vælges af 1/3. Omkostninger Kampagne koster 2 kr/indbygger. Hver husejer investerer i gennemsnit kr., som dækkes af med statsgaranterede lån. Staten betaler kampagnen. Private betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til private og 2 % af husejerne betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 2 % af investeringen. Husejerne skifter det første år. Fyrene holder i gennemsnit i 15 år. Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie= liter med kwh el). Sammenhæng Hvis der laves andre ordninger til omstilling af oliefyr, skal effekten ved omstilling deles mellem de forskellige ordninger. Har EU styr på energien? 4 Rollespil udviklet med støtte fra
5 H3b. Stop for olie- og gasfyr Der iværksættes en kampagne hvor alle der har oliefyr eller gasfyr skal skifte til anden opvarmning inden et år, og i stedet have fjernvarme, varmepumpe eller brænde/træpillefyr (efter eget valg). De skal selv betale for omstillingen, men får lån med statsgaranti, så ingen mangler penge til omstillingen. 80 % af alle oliefyr og gasfyr udskiftes med fjernvarme, varmepumper eller brænde/træpillefyr efter eget valg (de sidste 20 % af husene forventes nedrevet inden 5 år og skal derfor ikke udskifte dem), 50 % vælger fjernvarme, 25 % varmepumpe og 25 % brænde/træpillefyr. Omkostninger Kampagne koster 2 kr/indbygger. Hver husejer investerer i gennemsnit kr., som dækkes af med statsgaranterede lån. Staten betaler kampagnen. Private betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til private og 2% af husejerne betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 2% af investeringen. Husejerne skifter det første år. Fyrene holder i gennemsnit i 15 år. Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Hvis der laves andre ordninger til omstilling af oliefyr eller gasfyr, skal effekten ved omstilling deles mellem de forskellige ordninger. Har EU styr på energien? 5 Rollespil udviklet med støtte fra
6 K. Indførelse af fossilt klippekort Hvis man skal tilkøbe mere fossilt brændsel er det noget man skal betale ekstra for. Alle med olie- og gasfyrede huse og med biler får en kvote (et klippekort) på 75 % af deres hidtidige forbrug. Al anden olie og gas sælges med en ekstraafgift på 20 kr. pr. liter olie og 20 kr. pr. m 3 gas, så benzinen kommer til at koste 32 kr. pr. liter og gas 30 kr. pr. m 3 gas, svarende til ca. 3 kr/kwh Flertallet (80 %) følger opfordringen og sparer 25 % af olie- og gasforbrug til opvarmning og til private biler. Man sparer på varmen, isolerer, kører mindre i bil, køber elbiler og biler, der kører 30 km/liter. Resten (20 %) betaler ekstra frem for at spare. Omkostninger Flertallet sparer 10 % gratis ved at køre mindre bil og skrue ned for varmen, og investerer 50 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (de yderligere sparer), så de i alt sparer 25 % (50 kr/liter olie svarer til 5 kr/kwh). Private. Staten får en indtægt på 2 kr/kwh af den energi, der ikke spares. Det er 5 % det første år (20 % af forbrugerne sparer ikke de 25 %) og 1 % de følgende år; men halvdelen af indtægten betales tilbage som socialhjælp til forbrugere, der ikke kan betale deres regninger. Besparelsen ved at skrue ned for varmen og køre mindre i bil holder kun et år (eller så længe ordningen eksisterer). Investeringer holder 15 år. Gennemsnitlig virkning af besparelser er derfor 8 år for huse og 1 år for transport. Al sparet olie og gas reducerer drivhusgasudslip. Sammenhæng Andre varme- og transporttiltag skal dele besparelsen med dette tiltag. Har EU styr på energien? 6 Rollespil udviklet med støtte fra
7 Transport T1. Bilfri søndage, ingen privatbiler må køre om søndagen Private må ikke køre bil om søndagen. Man sparer 10 % af personbilers energiforbrug (folk kører mindre i bil om søndagen end andre dage, derfor spares ikke 1/7). Omkostninger Kampagne og ekstra politi koster 0,5 kr/indbygger. Staten. Virker øjeblikkeligt og så længe reglen gælder, dvs. 1 år. Al sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip. Sammenhæng Hvis der er andre tiltag for at spare på bilers energiforbrug, skal besparelsen deles mellem de forskellige tiltag. Har EU styr på energien? 7 Rollespil udviklet med støtte fra
8 T2. Vejafgifter (på motorveje og ved indkørsel til større byer), ekstra busser og tog Der indføres afgifter på motorveje og ved indfaldsveje til København, Aarhus og Odense, så det bliver lige så dyrt at køre med bil som med bus/tog, hvis der er to i bilen (dvs. dobbelt så dyrt, hvis der kun er en i bilen). Uden ekstra tog og busser: 20 % af biler på motorveje langs hovedbaner og til de større byer skifter til tog og bus. For hele landet spares 10 % af personbilernes brændsel. Med ekstra tog og busser, så der er god plads til de ny passagerer: 40 % af bilister på motorveje langs hovedbaner og til de større byer skifter til tog og bus. For hele landet spares 20 % af personbilernes brændsel; men pga. de ekstra tog og bussers forbrug er besparelsen kun 18 %. Omkostninger Uden ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, og som kører på motorveje eller til de større byer, betaler i gennemsnit 100 kr/biltur og de som skifter sparer 25 kr/tur (det er billigere at køre med tog/bus end med bil alene). Investeringen i systemet er 100 kr/indbygger. Staten tjener 100 kr/tur for de bilister, som ikke skifter. Med ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, og som kører på motorveje eller til de større byer, betaler 100 kr/biltur til staten og de som skifter sparer 25 kr/tur. Staten tjener 100 kr/tur for de bilister, som ikke skifter, og investerer kr. til nye tog og busser pr. passager, der skifter. Beløbet tjenes dog hjem ved salg af billetter over 10 år, og er derfor ikke en nettoudgift. Bilisterne. Ved køb af nye busser og tog: staten investerer, men får pengene tilbage ved øget billetsalg. Investeringerne holder i gennemsnit 15 år. Sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip. Besparelsen skal dog reduceres for evt. ekstra energiforbrug ved busser og tog. Omkring København og Aarhus sparer bilisterne i gennemsnit ½ time/dag pga. færre trafikkøer Sammenhæng Hvis der er andre tiltag til reduktion af bilers energiforbrug, skal besparelsen deles mellem de forskellige tiltag. Har EU styr på energien? 8 Rollespil udviklet med støtte fra
9 T3. Øgede benzin- og dieselafgifter, ekstra busser og tog Benzin- og dieselafgifter øges med 10 kr/liter. Det bliver 50 % dyrere at køre bil, så folk køber biler, der kører 30 km/liter, arrangerer samkørsel og flere skifter til tog og bus. 10 % af bilisterne laver samkørsel, så der på den måde reduceres transport og energiforbrug med 10 %. Uden ekstra tog og busser: 10 % af bilister tager tog og bus. Med ekstra tog og busser, så der er god plads til de ny passagerer: 20 % af bilister på motorveje langs hovedbaner og til de større byer skifter til tog og bus; men pga. de ekstra tog og bussers forbrug er besparelsen kun 18 %. Omkostninger Uden ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, betaler i gennemsnit ekstra 20 kr/biltur (gennemsnitstur bruger 2 liter benzin/diesel) og de som skifter sparer 25 kr/tur (det er billigere at køre med tog/bus end med bil alene). Staten tjener 20 kr/tur for de bilister, som ikke skifter. Med ekstra tog og busser: De bilister, der ikke skifter, betaler i gennemsnit 20 kr/biltur til staten og de som skifter sparer 25 kr/tur. Staten tjener 20 kr/tur for de bilister, som ikke skifter, og investerer kr. i nye tog og busser pr. passager, der skifter. Beløbet tjenes dog hjem ved salg af billetter over 10 år. Bilisterne. Ved køb af nye busser og tog: staten. Investeringerne holder i gennemsnit 15 år. Sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip, besparelsen skal dog reduceres for evt. ekstra energiforbrug ved busser og tog. Omkring København og Aarhus sparer bilisterne i gennemsnit ½ time/dag pga. færre trafikkøer. Sammenhæng Hvis der er andre tiltag til reduktion af bilers energiforbrug, skal besparelsen deles mellem de forskellige tiltag. Har EU styr på energien? 9 Rollespil udviklet med støtte fra
10 Fly. Afgifter på flybrændstof, begrænsning af antal billetter og afgange Der indføres afgift på flybrændstof på 10 kr/liter og begrænsning så man kun kan tage en flytur t/r pr. år som ferie/fritidstur. Flyvning reduceres med 25 %. Omkostninger Ingen. Staten får indtægten, men den bruges til at holde flyselskaber skadesløse, så de ikke går konkurs. Så længe reglerne er i kraft, 1 år. Sparet brændsel reducerer olieforbrug og drivhusgasudslip. Da fly påvirker klimaet dobbelt så kraftigt som brændstofforbrug ved jorden er forbedringen for klimaet dobbelt så stor som for andre tiltag. Sammenhæng Besparelse skal deles med andre tiltag, der reducerer flytrafik. En del af ferierejserne vil flytte til rejser, hvor der ikke er begrænsninger: tog og busser. Det ekstra energiforbrug ved tog og busser er så lille at det ikke i praksis betyder noget for det samlede forbrug. Dette skyldes at både tog og bus bruger langt mindre pr. km rejse end fly og fordi ferier med bus og tog er kortere. Har EU styr på energien? 10 Rollespil udviklet med støtte fra
11 Erhvervsliv: Industri og landbrug E1. Gratis energitjek for industri og landbrug, statsgaranterede lån til energibesparelser Industrivirksomheder og landbrug tilbydes gratis energitjek og der gives statsgaranterede lån til de energibesparelser, der findes ved energitjekkene. 50 % af industrivirksomheder og landbrug med olie- og gasfyr får energitjek i løbet af et år. 80 % af dem, der får energitjek investerer i energibesparelser (40 % af virksomheder+ landbrug). 50 % af dem, der får energitjek skifter til fjernvarme, varmepumper, brænde/træflisfyr. Omkostninger Energitjek kr. pr. industrivirksomhed og landbrug Industri og landbrug investerer 25 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (2,5 kr/kwh), de sparer pr. år. Virksomheder/landbrug, der skifter fra olie- og gasfyr investerer 1 mio. kr. hver. Staten betaler energitjek. Industri og landbrug betaler investeringer. Staten giver statsgaranti til industri og landbrug. 4 % betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 4 % af investeringen. Investeringerne holder 10 år. Besparelser: Energibesparelser reducerer drivhusgasudslip. Omstilling: Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Andre varmebesparelser for industri og landbrug skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag. Har EU styr på energien? 11 Rollespil udviklet med støtte fra
12 E2. Energiafgifter på olie og gas til industri og landbrug Der indføres afgifter på olie og gas til industri og landbrug, 2 kr. pr. liter olie eller m 3 gas. Stor protest fra industri og landbrug. Uden andre tiltag: 5 % reduktion af olie og gasforbrug i industri og landbrug. Ved kombination med tiltag E1: 15 % reduktion i industri og landbrug udover hvad der er regnet med i tiltag E1. Omkostninger Industri og landbrug betaler investering, 25 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (2,5 kr. pr. kwh), de sparer pr. år. Industri og landbrug. Hvis dette kombineres med E1: Staten giver statsgaranti og 4 % betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på yderligere 4 % af investeringen. Investeringerne holder i gennemsnit 10 år. Besparelser: Energibesparelser reducerer drivhusgasudslip. Omstilling: Fjernvarme erstatter olie/gas med fjernvarme, brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Tredobbelt effekt sammen med forslag E1 og 14 (15 % skift frem for 5 % skift) Andre varmebesparelser for industri og landbrug skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag Har EU styr på energien? 12 Rollespil udviklet med støtte fra
13 E3. Statstilskud til omstilling til vedvarende energi for industri. Staten giver 30 % tilskud til omstilling fra olie og naturgas til vedvarende energi inkl. effektive varmepumper Uden andre tiltag: 5 % omstiller til vedvarende energi. Hvis det kombineres med E1 eller 14 eller begge: 15 % omstiller til vedvarende energi udover hvad de ellers ville gøre. Halvdelen skifter til varmepumper med et elforbrug på 1/3 af den varme, de leverer. Derfor er der et ekstra elforbrug på 1/6 af det olie- og gasforbrug der spares. Omkostninger Staten betaler tilskud, 12 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (1,2 kr/kwh), der spares pr. år. Industri og landbrug betaler resterende investeringer, 28 kr. pr. liter olie eller m 3 gas (2,5 kr/kwh), de sparer pr. år. Staten (30 %), virksomheder og landbrug (70 %). Hvis dette kombineres med E1: Staten giver statsgaranti og 4 % betaler ikke tilbage, så staten får en udgift på 4 % af investeringen. Investeringerne holder i gennemsnit 15 år. Omstilling: Brænde/træpillefyr erstatter olie/gas med brænde/træpiller, varmepumper erstatter olie/gas med 1/3 elforbrug (f.eks. erstattes kwh olie = liter med kwh el). Sammenhæng Andre varmebesparelser for industri og landbrug skal dele besparelsen og investeringer med dette tiltag Har EU styr på energien? 13 Rollespil udviklet med støtte fra
14 El- og varmeforsyning F1. Overgang fra gas til kul på kraft-varmeværker Kraft-varmeværker med mulighed for omstilling fra gas- til kulfyring omstilles. Det er et mindre antal af de største værker. 40 % af kraft-varmeværkernes gasforbrug erstattes af kulforbrug. Omkostninger Omstillingen koster 1 kr/m 3 årligt gasforbrug der omstilles til kul. Det svarer til 55 mio. kr. pr. PJ årligt gasforbrug, der omstilles. Elværkerne, men de tjener det ind igen, da kul er billigere end gas. Investeringen holder 5 år, da kul skal udfases igen pga. klimaforhold. Ved omstillingen øges CO2 udslippet med 40 %. Samtidig øges forureningen med svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NO x ) og partikler/støv. Sammenhæng Kan ikke kombineres med F2 eller F3, da det er de samme kraftværker/det samme gasforbrug. Har EU styr på energien? 14 Rollespil udviklet med støtte fra
15 F2. Genindsættelse af A-kraftværker der er taget ud af drift Et eller flere atomkraftværker, der er stoppet, startes igen. Dette kan kun gøres i Tyskland, Frankrig og Spanien, der har den slags værker. Gasforbrug til el-produktion erstattes af atomkraft. I Tyskland kan startes 4 reaktorer på i alt 2000 MW, som erstatter 50 PJ gas /år. I Spanien kan startes 2 reaktorer på i alt 800 MW, som erstatter 20 PJ gas/år. Der er risiko ved at starte ældre reaktorer, deres driftstid kan være begrænset af uheld. Omkostninger Genstarten koster 3,60 kr/m 3 årligt gasforbrug der omstilles til a-kraft. Det svarer til 200 mio. kr. pr. PJ årligt gasforbrug, der omstilles. Elværkerne, men de tjener det ind igen da a-kraft er billigere end gas. Genstarten tager 3 måneder. Der er for hvert år en af de gamle reaktorer kører en risiko på 10 % for uheld, som gør at de må lukke igen permanent og 0,1 % risiko for uheld med stor radioaktiv forurening af omgivelserne (disse reaktorer er taget ud af drift fordi de var de mindst sikre reaktorer). Investeringen holder derfor i gennemsnit 7 år. Hvis der sker uheld uden større udslip er der en ekstraomkostning på 2 mia. til oprydning Ved genstarten reduceres udslip med CO 2, men der kommer øget forurening fra uranminer og der skabes atomaffald, der skal opbevares op til år. Samtidig er der øget risiko for radioaktiv forurening Sammenhæng Kan ikke kombineres med F1 eller F3, da det er de samme kraftværker/det samme gasforbrug. Har EU styr på energien? 15 Rollespil udviklet med støtte fra
16 F3. Tvangsomstilling til biobrændsel på de kraft-varmeværker der kan gøre dette hurtigt Kraft-varmeværker med mulighed for omstilling fra gas til træflis, træpiller eller halm (biobrændsler) omstilles. Det er et mindre antal af værkerne. 40 % af kraft-varmeværkernes gasforbrug erstattes af biobrændsler. Omkostninger Omstillingen koster 1,5 kr. pr. m 3 årligt gasforbrug der omstilles til biobrændsler. Det svarer til 80 mio. kr. pr. PJ årligt gasforbrug, der omstilles Elværkerne, men de tjener det ind igen da biobrændsler er billigere end gas. Omstillingen tager 3 måneder, værkerne holder 15 år. Ved omstillingen reduceres CO2-udslippet, svarende til det reducerede gasforbrug (forudsat at biobrændslerne er bæredygtige, så træer og korn har optaget lige så meget CO2, som der frigøres ved afbrænding). Samtidig øges forureningen med kvælstofoxider (NO x ) og partikler/støv. Sammenhæng Kan ikke kombineres med F1 eller F2, da det er de samme kraftværker/det samme gasforbrug. Har EU styr på energien? 16 Rollespil udviklet med støtte fra
Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereEnergivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereNotat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr
Læs mereUdvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?
Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereTema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere
Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereEnergistrategi Evaluering 2013
Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mere- alternativer til oliefyr
Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk
Læs mereMarkedsfør dig med Danfoss
Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereVE til proces tilskudsordningen
VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereThomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereOmstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015
Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.
Læs mereSkørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.
Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereLovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING
Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereStatus og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mere2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv
Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereNaturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013
Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereVE til proces set fra et. energiselskab
VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereHalver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej
Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-
Læs mereUdskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?
Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereVelkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr
Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereNye muligheder for varme i boligen
FREMTIDENS VARME Nye muligheder for varme i boligen Opvarmning med olie trappes ud over de kommende år herefter øvrige fossile brændsler Fremtidens varme er miljøvenlig og mere effektiv Der kan være mange
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs mereStatsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi
Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereMarkedsfør dig med Danfoss
Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss jordvarmepumper. Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out eller
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereKommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP
ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mere