Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen dør. Formålet med denne vejledning er at give en almindelig orientering om de juridiske spørgsmål, der trænger sig på i forbindelse med et dødsfald. En vejledning af denne størrelse kan umuligt belyse alle sider af de spørgsmål, den nævner. Men den kan give et overblik over områder, hvor det er nødvendigt at tage stilling. Professionel hjælp fra en advokat er i de fleste tilfælde hensigtsmæssig og oftest også sikrest og billigst. Vejledningen vil aldrig kunne erstatte en advokats professionelle viden og bistand i forbindelse med skifte af dødsboer. Ifølge lovbekendtgørelse nr. 938 af den 10. oktober 2005 om registreret partnerskab gælder de nedennævnte regler om ægtefæller* også for registrerede partnere*. Vejledningen er bagest forsynet med en ordliste, som det er en god ide at gennemlæse først. Ordene er i teksten markeret med *. DEN FØRSTE TID EFTER DØDSFALDET Anmeldelse Alle dødsfald skal anmeldes til sognepræsten på afdødes bopælssted (i Sønderjylland til personregisterføreren), og ingen begravelse kan finde sted, før anmeldelse er sket. Anmeldelse af dødsfald påhviler de nærmeste pårørende, det vil som oftest sige ægtefælle* eller børn. I praksis foretages anmeldelsen næsten altid af den bedemand, som afdødes pårørende har henvendt sig til. Indkaldelse til skifteretten* Skifteretten indkalder snarest muligt de pårørende til et møde, hvor der bliver taget stilling til, hvordan boet skal behandles. Som regel finder mødet sted tre fire uger efter dødsfaldet. Hvem bestemmer? Indtil der er truffet beslutning om, hvordan boet skal behandles, er det skifteretten, som bestemmer over boets værdier. Arvingerne må derfor ikke disponere over f.eks. afdødes indbo eller hæve penge fra afdødes bankkonti. Hvis der skal træffes beslutninger, som ikke tåler udsættelse, kan arvingerne anmode skifteretten om at udpege en midlertidig bobestyrer* til at varetage boets anliggender eller udføre bestemte opgaver, indtil det er besluttet, hvordan boet skal behandles. Første møde Til første møde i skifteretten indkaldes normalt kun den eller de personer, som er oplyst som nærmeste pårørende i anmeldelsen af dødsfaldet. På mødet i skifteretten skal det blandt andet afklares, hvem der er arvinger, og hvordan afdødes økonomiske situation ser ud. 1
Skifteretten indhenter de fornødne oplysninger om arvinger fra Det centrale Personregister og om afdødes eventuelle notartestamenter* fra Centralregisteret for Testamenter. Hvis arvingerne straks efter dødsfaldet har rettet henvendelse til en advokat, kan skifteretten aflyse mødet, og skifteretten tager så stilling til boets behandlingsmåde på skriftligt grundlag. BOETS AFSLUTNING UDEN SKIFTE Godt halvdelen af alle dødsfald medfører ikke noget egentligt skifte. Boet bliver enten udlagt som boudlæg* eller som ægtefælleudlæg*, eller også bliver boet udleveret til den længstlevende ægtefælle, som kan blive siddende i uskiftet bo. Boudlæg Boudlæg bliver anvendt, hvis værdien af boets aktiver ikke overstiger 36.000 kr. i 2009. Ved beregningen af værdien af boets aktiver bliver rimelige udgifter til begravelsen fradraget, boets behandling og gæld, der er sikret ved pant eller lign. Beløbet pristalsreguleres hvert år. Boudlæg kan ske til den eller dem, som efter skifterettens skøn er afdødes nærmeste efterladte. Boet kan også udlægges til en institution, som afdøde havde tilknytning til. Endelig kan boet udlægges til den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen. Udlægsmodtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men bliver kun forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling. Skifteretten kan dog betinge et boudlæg af, at udlægsmodtageren rydder afdødes bolig. Afdødes kreditorer og arvinger får ingenting. Der skal betales en retsafgift på 500 kr. ved boets udlevering. Der skal dog ikke betales retsafgift, hvis afdøde var under 18 år, hvis aktiverne ikke overstiger 15.000 kr., eller hvis begravelsesudgifterne tømmer boet. Der skal ikke betales boafgift*. Der skal dog i nogle tilfælde betales boafgift af forsikringssummer og pensionskonti, som udbetales uden om boet, se afsnittet om Forsikringer og pensionskonti Den længstlevende ægtefælle kan kræve afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret. Det skal ske senest seks måneder efter dødsfaldet eller senest to måneder efter boudlægget, hvis dette er sket senere end fire måneder efter dødsfaldet. Ægtefælleudlæg* Afdødes ægtefælle har særlige rettigheder. Er afdødes og længstlevende ægtefælles samlede formue under 630.000 kr. (2009), har ægtefællen ret til at overtage det hele. Beløb, som tilfalder den længstlevende ægtefælle som forsørgertabserstatning, som begunstiget i afdødes livsforsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser medregnes ved opgørelsen af beløbet på 630.000 kr. 2
Ægtefællen skal påtage sig ansvaret for afdødes gæld. Der skal altid udstedes proklama*, før boet udlægges, således at ægtefællen kan få overblik over den afdødes forpligtelser, inden der sker ægtefælleudlæg. Hvis det senere viser sig, at den afdødes bo var insolvent, kan ægtefællen begære boet skiftet* ved bobestyrer og blive frigjort for sin hæftelse ved at levere det, der er modtaget, tilbage. Der skal betales en retsafgift på 500 kr. ved boets udlevering. Ægtefællen skal ikke betale boafgift, heller ikke af forsikringssummer og pensionskonti. Uskiftet bo Den efterlevende ægtefælle har normalt ret til at overtage fællesboet samt afdøde og den efterlevende ægtefælles eventuelle skilsmissesæreje* til at blive siddende i uskiftet bo med fællesbørn. Der skal så ikke skiftes i forbindelse med dødsfaldet, og ægtefællen fortsætter sin tilværelse juridisk og økonomisk som hidtil. Har afdøde særlivsarvinger, for eksempel børn fra tidligere ægteskab, kan ægtefællen også sidde i uskiftet bo med disse, hvis de tillader det. Der er ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvis hele afdødes formue var fuldstændigt særeje*. Ægtefællen skal påtage sig ansvaret for afdødes gæld. Der skal altid udstedes proklama, før boet udleveres til uskiftet bo, så ægtefællen kan få overblik over den afdødes forpligtelser, inden boet udleveres. Hvis det senere viser sig, at den afdødes bo var insolvent, kan ægtefællen begære boet skiftet ved bobestyrer og blive frigjort for sin hæftelse ved at tilbagelevere det modtagne. Ægtefællen skal inden seks måneder efter dødsfaldet indgive en opgørelse til skifteretten over begge ægtefællers værdier og gæld pr. dødsdagen. Der skal betales en retsafgift på 500 kr. ved boets udlevering. Ægtefællen skal ikke betale boafgift, heller ikke af forsikringssummer og pensionskonti. Den efterlevende ægtefælle beskattes i dødsåret af ægtefællernes samlede indkomst. Advokatbistand Selv om boet i de ovennævnte tre situationer kan afsluttes uden et egentligt skifte, er det meget ofte en god idé at drøfte valget af skifteform med en advokat, før beslutningen bliver taget. Valget får nemlig betydning på en række områder, som kan være vanskelige at overskue, herunder skatten, gældshæftelsen og den senere deling ved den længstlevende ægtefælles død. BOETS AFSLUTNING MED SKIFTE 3
Hvis boet ikke bliver sluttet på én af de måder, som er nævnt ovenfor i afsnittet om boets afslutning uden skifte, skal boet skiftes. Der kan enten være tale om privat skifte eller skifte ved bobestyrer. Privat skifte Ved privat skifte disponerer arvingerne i forening over boets værdier. Det er skifteretten, som giver tilladelse til, at der skiftes privat, hvis en række betingelser er opfyldt. Privat skifte forudsætter blandt andet, at alle arvinger er enige, og at boets værdier må antages at kunne dække boets gæld. Det kræves ikke, at arvingerne påtager sig den gæld, som afdøde har efterladt sig. Men arvingerne kommer som regel til at hæfte i fællesskab for gælden, hvis de deler nogle af boets aktiver bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter uden at sørge for gældens betaling. Hvis boet senere viser sig at være insolvent, kan arvingerne begære boet skiftet ved bobestyrer og blive frigjort for hæftelsen ved, at alle tilbageleverer den modtagne arv. Det kræves ikke, at alle arvinger er myndige. Det er nok, at mindst én af arvingerne kan handle uden værge* eller skifteværge* og er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Der kan eventuelt med skifterettens tilladelse udstedes proklama, før boet bliver overtaget til privat skifte, så arvingerne kan få overblik over afdødes forpligtelser. Proklama skal under alle omstændigheder indrykkes senest i forbindelse med boets udlevering. Der er i visse tilfælde mulighed for at få boet udleveret til et såkaldt forenklet privat skifte. Dette indebærer, at der alene skal indleveres en åbningsstatus* til skifteretten med angivelse af boets aktiver og passiver pr. dødsdagen, men ikke nogen egentlig boopgørelse*. Da skæringsdagen* ved forenklet privat skifte altid er dødsdagen, mister arvingerne den fordel, som ligger i, at boets indtægter i boperioden* ikke beskattes i skattefrie boer. Se herom nedenfor i afsnittet om Hvad med skatten? Arvingerne antager oftest en advokat til på samtlige arvingers vegne at behandle boet. Arvingerne kan give fuldmagt til advokaten, så advokaten på arvingernes vegne kan foretage det nødvendige. Skifte* ved bobestyrer* Hvis betingelserne for privat skifte ikke er opfyldt, bliver boet skiftet ved bobestyrer. Dette kan f.eks. være, fordi arvingerne er uenige, boet er insolvent, eller fordi afdøde i sit testamente har bestemt, at boet skal behandles ved eksekutor eller bobestyrer. Bobestyreren er enten en advokat, som er autoriseret som bobestyrer, eller en person meget ofte en advokat som afdøde har udpeget som bobestyrer i sit testamente. Der skal altid indrykkes proklama i Statstidende. Anmelder kreditorerne ikke deres 4
krav inden otte uger, er deres krav normalt bortfaldet. Dette gælder dog ikke for skattekrav, som ikke er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse. Proklamareglerne er de samme ved bobestyrerboer og privat skifte. Retsafgift Uanset om boet skiftes privat eller ved bobestyrer, skal der normalt betales en retsafgift på 2.500 kr. Hvis nettoformuen overstiger en mio. kr., skal der betales en yderligere retsafgift på 6.500 kr. Hvis boet udleveres til forenklet privat skifte, udgør retsafgiften dog kun 1.000 kr. Boafgift* Uanset om boet skiftes privat eller ved bobestyrer, skal der betales en boafgift og eventuelt tillægsboafgift. Boafgiften udgør 15 procent af den del af boet, der overstiger et bundfradrag på 264.100 kr. i 2009. Bundfradraget pristalsreguleres hvert år. Hvis afdøde sad i uskiftet bo, er der to bundfradrag, før boafgiften skal beregnes. Der skal ikke betales afgift af arv, som tilfalder afdødes ægtefælle, medmindre parterne var separerede på dødstidspunktet. Der er også afgiftsfritagelse for arv og legater til en række almenvelgørende eller almennyttige organisationer. Følgende personer betaler boafgift med 15 procent: Børn og børnebørn mv., stedbørn, forældre, samboende (der har boet sammen i de sidste to år og er arvinger ifølge testamente) samt enkelte andre, der direkte er anført i loven. Alle andre end de nævnte betaler udover boafgiften en tillægsboafgift på 25 procent. Der gælder særlige regler om boafgift af forsikringssummer og pensionskonti. Se nedenfor under afsnittet Forsikringer og pensionskonti. FORSIKRINGER OG PENSIONSKONTI I mange tilfælde har afdøde tegnet en livs- eller ulykkesforsikring. De personer, som er begunstigede på denne forsikring, kan få forsikringssummen udbetalt ved henvendelse til forsikringsselskabet. Forsikringssummen går som regel direkte til de begunstigede (typisk ægtefælle eller børn) uden om boet. Ovenstående gælder også for kapital- og ratepensionskonti i pengeinstitutter, hvis afdøde har indsat begunstigede på kontoen. Dette er næsten altid tilfældet. Selv om forsikringssummer mv. går uden om boet, skal der normalt betales bo- eller tillægsboafgift af beløbet uden bundfradrag. I visse tilfælde skal der ved dødsfaldet betales en afgift på 40 procent ifølge pensionsbeskatningsloven. Boafgiften skal i så fald beregnes af nettobeløbet efter fradrag af denne afgift. Der skal ikke betales boafgift af følgende: 5
Forsikringssummer mv., som tilfalder afdødes ægtefælle, medmindre parterne var separerede. Udbetalinger er helt eller delvist indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven, medmindre de hidrører fra en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning. Forsikringer mv., der udbetales fra ATP, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer, hvis der er tale om en arbejdsulykke. Forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har betalt præmie for. Denne regel medfører, at der ikke skal betales boafgift af forsikringssummer, som udbetales på såkaldt krydsende livsforsikringer mellem ugifte samlevende. Enkepensionsloven gælder ikke for registrerede partnere. HVOR LANG TID TAGER ET SKIFTE? Bobehandlingens varighed afhænger af mange forhold, og det er derfor vanskeligt på forhånd at svare på, hvor hurtigt boet kan afsluttes. Der kan være aktiver, der er vanskelige at sælge, og der kan være konflikter mellem arvingerne, som medfører, at boets afslutning må afvente udfaldet af en retssag. Privat skifte I et almindeligt privat skiftet bo må skæringsdagen senest sættes til etårsdagen for dødsfaldet. Boopgørelsen skal indsendes til skifteretten og skattevæsenet inden tre måneder efter den valgte skæringsdag. Uanset valget af skæringsdag har arvingerne dog altid en frist på ni måneder fra dødsdagen til indsendelse af boopgørelsen. Hvis fristen for indlevering af boopgørelsen ikke bliver overholdt, træffer skifteretten bestemmelse om, at boet skal behandles ved bobestyrer. Ved et forenklet privat skifte er dødsdagen altid skæringsdag, og der skal i disse boer alene indleveres en åbningsstatus til skifteretten i forbindelse med boets udlevering. Er der tale om et forenklet privat skifte, hvor den længstlevende ægtefælle er afdødes eneste arving, skal åbningsstatus dog først indleveres senest seks måneder efter boets udlevering. Skifte* ved bobestyrer* I boer, som skiftes ved bobestyrer, kan skæringsdagen normalt senest være toårsdagen for dødsfaldet, og boopgørelsen skal senest to måneder efter skæringsdagen fremlægges til godkendelse på et afsluttende bomøde. Uanset valget af skæringsdag har bobestyreren dog altid en frist på ni måneder fra dødsdagen til at fremlægge boopgørelsen. Den endelige boopgørelse skal indsendes til skifteretten og skattevæsenet inden to uger efter, at boopgørelsen er endelig. HVAD MED SKATTEN? Der skal altid udarbejdes selvangivelse og årsopgørelse for afdøde for året forud for dødsåret, således at eventuel overskydende skat eller restskat kan indgå i det endelige boregnskab. 6
En person er skattepligtig til sin dødsdag. Der kan derfor være et uafklaret mellemværende med skattevæsenet for perioden fra 1. januar indtil dødsdagen (mellemperioden*). Både skattevæsenet og boet kan inden for visse frister kræve, at der bliver foretaget skatteberegning for mellemperioden. Afdødes skat i mellemperioden udgør 50 procent af den skattepligtige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag. I den beregnede skat bliver der i 2008 fradraget 1.900 kr. pr. påbegyndt måned, hvis dødsfaldet har fundet sted i år 2009. Fradraget pristalsreguleres hvert år. Hvis boet er skattepligtigt (se nedenfor), skal afdødes indkomst fra den 1. januar i dødsåret dog beskattes sammen med boets indkomst i boperioden. Åbningsstatus* I alle skiftede boer skal der til skifteretten indsendes en åbningsstatus med oplysninger om afdødes samlede værdier og gæld ved dødsfaldet. I privatskiftede boer skal opgørelsen indsendes senest seks måneder efter boets udlevering og i bobestyrerboer snarest efter proklamafristens udløb. Skifteretten videresender opgørelsen til skattevæsenet. Skattevæsenet bruger opgørelsen til at afgøre, om skattevæsenet skal bede om selvangivelse for perioden fra 1. januar indtil dødsfaldet. Desuden kontrollerer skattevæsenet, om der findes værdier eller gæld, som afdøde ikke tidligere har opgivet, og som derfor kan give anledning til efterbetaling af skat for tidligere år. Boets skatteforhold Et dødsbo er skattefrit, hvis værdien af boet ikke overstiger 2.500.000 kr. Beløbsgrænserne bliver pristalsreguleret hvert år, og skæringsdagen er afgørende for, hvilken beløbsgrænse der anvendes. Hvis boet er skattefrit, er samtlige boets indtægter i boperioden skattefri. Dette gælder også eventuelle genvundne afskrivninger eller fortjeneste på skatterelevante aktiver, herunder aktier. Indeholdt udbytteskat på aktier tilbagebetales dog ikke. Hvis boet er skattepligtigt, skal boets indkomst i boperioden og afdødes indkomst i mellemperioden beskattes med 50 procent. I den beregnede skat fradrages i 2008: 5.200 kr. pr. påbegyndt måned efter dødsfaldet, dog højst i 12 måneder. 1.900 kr. pr. påbegyndt måned i dødsåret frem til og med dødsmåneden. Allerede betalte skatter for dødsåret. Fradragene pristalsreguleres hvert år. Det er fradraget for dødsåret, der skal anvendes i boet. På grund af disse særlige fradrag skal mange skattepligtige boer ikke betale skat, og boet kan da eventuelt få udbetalt overskydende skat for mellemperioden. Rådgivning og vejledning 7
Netop fordi der er mange komplicerede regler i forbindelse med såvel afdødes som boets skatteforhold, er det en god idé at søge professionel bistand hos en advokat. BOETS AFSLUTNING Boopgørelse* Alle boer afsluttes med, at der bliver indsendt en boopgørelse til skifteretten. Både af hensyn til skatteforvaltningen og af hensyn til rets- og boafgifterne skal alle værdier og alle gældsposter medtages i boopgørelsen til den værdi, de har i handel og vandel. Er der tvivl om værdiansættelsen, for eksempel af fast ejendom, kan denne værdi fastsættes efter en sagkyndig vurdering. I boopgørelsen bliver desuden boets indtægter og udgifter fra dødsdagen og frem til skæringsdagen medtaget. Endelig skal det af boopgørelsen fremgå, hvordan arven er blevet fordelt mellem arvingerne og eventuelle legatarer*. Boopgørelsen skal sendes til skifteretten og til skatteforvaltningen. ADVOKATBISTAND Advokatens bistand omfatter andet og mere end gennemførelsen af den praktiske afvikling af boet samt udarbejdelse af åbningsstatus, boopgørelse og eventuel selvangivelse for dødsboet. Advokaten rådgiver desuden om valget af den bedste skifteform i det konkrete tilfælde, om de skatte- og afgiftsretlige spørgsmål, som opstår i forbindelse med boets behandling og om de arveretlige forhold. Desuden kan advokaten give råd om fortolkning af eventuelle testamenter, om eventuelle arveafkald, om værdiansættelsen af de enkelte aktiver og en lang række andre spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med boets behandling. Der gælder ikke længere bestemte salærtakster for advokatbistand i forbindelse med skifte af dødsboer. Salæret bliver afpasset efter arbejdets omfang og de involverede værdier. Udgifterne til advokatbistand kan trækkes fra som en udgift i boopgørelsen ved beregningen af bo- og tillægsboafgift. Ved boets begyndelse vil advokaten normalt kunne anslå, hvad bobehandlingen vil koste. Advokatvagt I de fleste byer findes der en såkaldt advokatvagt. Man behøver ikke at opgive sit navn i advokatvagten, og rådgivningen er gratis. På Advokatsamfundets hjemmeside,, er der er oversigt over advokatvagterne, hvor de er, og hvornår de er åbne. I advokatvagten kan man få mundtlig rådgivning, men ikke egentlig sagsbehandling. 8
Retshjælp Mange advokater yder offentlig retshjælp. Det betyder, at man selv skal betale en mindre del af advokatens salær, mens det offentlige betaler resten. Den offentlige retshjælp omfatter kun enkle problemer. Advokaten kan fortælle nærmere om ordningen. Den retshjælpsforsikring, som de fleste mennesker har, dækker ikke rådgivning og retssager om dødsboskifte og arveforhold. ORDLISTE Boafgift: En afgift på dødsboets nettobeholdning, som har afløst den tidligere arveafgift. Se afsnittet om Boets afslutning uden skifte. Bobestyrer: En advokat, som skifteretten har udpeget til at behandle boet, eller en person, som afdøde i sit testamente har udpeget til at behandle boet. Boopgørelse: Opgørelse over boets aktiver og passiver, herunder boets indtægter og udgifter i boperioden. Boperioden: Perioden fra dødsfaldet og frem til skæringsdagen i boopgørelsen. Boudlæg: En særlig skifteform, hvor afdødes ejendele bliver overtaget af afdødes nærmeste efterladte mod, at de afholder udgifterne til afdødes begravelse. Se nærmere ovenfor under pkt. 2. Fuldstændigt særeje: En særejetype som bl.a. indebærer, at den efterlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo. Legatar: En person, der skal arve en bestemt angiven pengesum eller bestemte ejendele. Mellemperioden: Perioden fra 1. januar i dødsåret til dødsdagen. Nettoformue: Aktiver fratrukket passiver. Notartestamente: Et testamente, der er oprettet for en notar, dvs. en medarbejder ved byretten. Proklama: En bekendtgørelse i Statstidende eller i lokale blade, hvori afdødes kreditorer bliver opfordret til at anmelde deres krav inden 8 uger. Registreret partner: Se forklaringen til ægtefælle. Skifte: Opgørelse og afvikling af en afdød persons formue. Skifteretten: En afdeling af den lokale byret, som har en række funktioner i forbindelse med behandlingen af boer. 9
Skifteværge: En person, som beskikkes af skifteretten til at varetage en arvings interesser under boets behandling. Skilsmissesæreje: En særejetype, som bl.a. indebærer, at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, idet formuen bliver fælleseje ved død. Skæringsdagen: Den dag, pr. hvilken boet opgøres. Værge: En person, der varetager en umyndigs formueanliggender. Ægtefælle: Ved ægtefælle forstås i denne vejledning en person, der har været gift med eller registreret som partner med afdøde på tidspunktet for dødsfaldet. Ægtefælleudlæg: En særlig skifteform, hvor afdødes ejendele overtages af den efterlevende ægtefælle uden et egentligt skifte, se ovenfor under pkt. 2. Åbningsstatus: Opgørelse over dødsboets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Advokatsamfundet Kronprinsessegade 28 1306 København K Tlf. 33 96 97 98 Fax 33 36 97 50 10