DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2011

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2011 RAPPORT NR. 40 Dansk svineproduktion havde de laveste omkostninger pr. kg svinekød i EU InterPIG. Bedre afregningspris i Spanien end i Danmark gør spansk svineproduktion mere rentabel end den danske i 2011. USA havde som eneste nation positiv rentabilitet i 2011. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION MICHAEL GROES CHRISTIANSEN UDGIVET: 07. DECEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Dansk svineproduktions rentabilitet i 2011 er sammenlignet med en række EU lande samt Brasilien, USA og Canada. Data stammer fra InterPig samarbejdet. Alle deltagende lande i InterPig samarbejdet havde negativ rentabilitet i 2011, bortset fra USA. I 2011 havde Brasilien, Canada og USA de laveste produktionsomkostninger og bedste rentabilitet i svineproduktionen. Kun Spanien og Østrig havde en bedre rentabilitet end Danmark indenfor EU InterPig. Den spanske afregningspris var bedre end den danske i 2011. I Spanien fik de 11,27 kr. pr. kg mod 10,85 kr. pr. kg i Danmark. Den danske afregningspris var i 2011 6 øre/kg bedre end den tyske. Danmark havde i 2011 de laveste produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop i EU området. Det er kombinationen af et omkostningseffektivt so- og slagtesvinehold. Spanien og Østrig har næsten tilsvarende lave omkostninger i 2011. Danmark har i 2011 en forholdsvis flot placering, hvilket skyldes at foderpriserne har været i den lavere ende, sammenlignet med andre EU lande. 1

Baggrund Hvert år indsender lande, som indgår i InterPig samarbejdet, deres nationale gennemsnit for effektivitet og priser for det foregående år. Produktionsomkostning pr. kg slagtekrop og afregningspriser danner grundlag for benchmarking af produktionsomkostninger og rentabilitet. Forudsætningen for en god benchmarking er at tal er gjort sammenlignelige. De enkelte lande bruger forskellige nævnere, når de regner økonomi pr. produceret enhed. Effektivitetstal kan også blive påvirket af forskellige nationale metoder. Faktoren til at omregne fra slagtevægt til levendevægt er eksempelvis forskellig. Når der anvendes forskellige faktorer, bliver foderforbrug og daglig tilvækst ikke umiddelbart sammenlignelig. Produktionseffektiviteten i de enkelte landes svineproduktion har afgørende indflydelse på konkurrenceevnen. Inputfaktorer såsom byggepriser eller foderpriser påvirker produktionsomkostningerne meget, mens lønomkostningerne udgør en mindre andel. Foderpriser er oftest regionalt betinget, og kan variere betydeligt indenfor det enkelte land. Produktionsomkostninger landene imellem er afhængige af det enkelte lands rammevilkår, specielt på dyrevelfærd og miljøområdet. Indenfor EU området har Sverige og UK skærpede nationale krav til dyrevelfærd, som medfører øgede omkostninger. Italien skiller sig ud med deres høje slagtevægt, og ligger i et andet markedssegment end de øvrige EU lande. Holland og Danmark har de strengeste miljøkrav, men Tyskland er også ved at komme med på dette område. På mellemlangt sigt er det ikke produktionsomkostningen pr. kg svinekød, men rentabiliteten pr. kg svinekød, som er interessant. Derfor indgår der også de enkelte landes afregningspriser i InterPig samarbejdet. Den udbetalte afregningspris pr. kg svinekød er de opnåede nationale salgspriser minus slagteri- og distributionsomkostninger, samt eventuel resultatudlodning til slagteriets ejere. De enkelte landes slagteriselskabers konkurrenceevne vurderes ikke. I InterPig er produktivitet og omkostningsstrukturen kendt i svineproduktionen. For denne del kan der laves partielle analyser. Rentabiliteten i svineproduktionen er cyklisk pga. udbuds- og efterspørgselsmekanismer. Benchmarking af rentabilitet bør derfor ses over tid. Materiale og metode Formålet med dette notat er, at måle Danmarks konkurrenceevne indenfor produktion af svinekød. En nations konkurrenceevne kan måles på rentabiliteten ved at producere 1 kg svinekød. Det er hele svinekødsbranchens konkurrenceevne, som måles på denne metode - både svineproducenternes og slagteriernes. For 2011 indgår tal fra følgende InterPig medlemmer: Danmark (Videncenter for Svineproduktion), England (BPEX), Irland (Teagasc), Frankrig (IFIP). Holland (LEI & PVE), Brasilien (EMBRAPA) og 2

Tyskland (FAL & ISN), Østrig (VLV), Belgien (Boerenbond Belgie), Italien (Centro Ricerche Produduzione Animali), Sverige (Svenska gris). Tjekkiet (UZEI, Institute of Agricultural economics and information Canada (The SaskatchewanPork Industry), Spanien (SIP Consultors) og USA (Iowa State University). Det er første gang, amerikanerne selv leverer data til InterPig. For Brasilien, Canada og USA gælder at de indlagte effektivitetstal ikke stammer fra et landsgennemsnit, men er forventet effektivitet. Tabel 1: Oversigt over stikprøvestørrelser, som de nationale effektivitetstal er baseret på. Kilde InterPig 2011 Land Antal sofarme Gns. antal årssøer Søer, i % af national produktion Antal slagtesvine besætninger Gns. antal slagtesvine stipladser Slagtesvin, i % af national produktion Østrig 223 87 5 % 252 760 0 Belgien 287 226 12 % 270 1317 0 Brasilien MT 31 4400 9 % 0 4400 0 Brasilien SC 123 642 20 % 0 750 0 Canada 0 0 0 % 0 0 0 % Tjekkiet 44 300 13 % 55 1161 Ikke oplyst Danmark 664 640 40 % 746 1642 24 % Frankrig 1747 182 29 % 1747 1387 40 % Tyskland 836 200 8 % 2071 1000 12 % UK 0 679 0 % 0 0 0 % Irland 83 699 39 % 77 3200 32 % Italien 0 355 5 % 0 3240 3 % Holland 739 402 30 % 1074 1585 29 % Spanien 456 1010 21 % 3000 1400 22 % Sverige 140 295 48 % 109 1050 11 % USA 0 0 0 % 0 0 0 % Der er sket diverse forbedringer i regnearket bag InterPig. Omkostningskalkulen følger nu mere gængse regnskabsprincipper, og flere omkostninger er omgrupperet. Kapitalomkostningen er nu summen af rente på arbejdskapital, afskrivninger og renteomkostninger til lån. Afregningspriser for Danmark tages fra Landbrug & Fødevarer s årlige statistiskhæfte 1. Danske effektivitetstal stammer fra landsgennemsnitstallene 2011 2. Danske kapacitetsomkostninger stammer fra Grundlaget for den beregnede notering 2011. Afgrænsninger InterPig inddrager ikke skatte- eller momsregler. Flere lande har forsimplede momssystemer for landbrug (momsregnskab på slump), hvor der rent faktisk er en skjult støtte til svineproduktionen. 3

Rentabiliteten kan derfor være bedre i nogle lande, end det fremgår af denne analyse. I et vist omfang kan støtte til investeringer og kunstig lav lånerente til landbrug være indregnet i data. Afskrivninger og renteomkostninger er beregnet ud fra en periodisering af kapitalomkostninger til en stald med en given byggepris, levetid og renteniveau. Ændret gældsbyrde, som følge af flere år med negativ/positiv rentabilitet, tages der ikke højde for. Faktorer, der har betydning for afregningsprisen, analyseres ikke i dette notat, som primært beskæftiger sig med svineproduktionen. Afregningsprisen er præget af de enkelte landes adgang til markeder som funktion af importtold eller kvoter, sundhed eller fødevaresikkerhed, eller fokus på dyrevelfærd. Alle omkostninger er i dkr. pr. kg med medmindre andet er nævnt. Resultater og diskussion Resultater viser først i overordnet form af valutakursudvikling, rentabilitet, afregningspriser og produktionsomkostninger. Derefter foretages en opsplitning af produktionsomkostninger. Input i produktionen i form af eksempelvis byggepriser, rente og løn og timeforbrug vises efterfølgende som delvis forklarende variable på produktionsomkostningen. Effektivitetstal fra sohold, smågrise- og slagtesvinehold gennemgås herefter. En tidsserieanalyse viser rentabilitetsudviklingen for udvalgte lande. Valutakursudviklingen Resultater kan være stærkt influeret af valutakurser, hvorfor udviklingen af disse over tid gennemgås i forhold til dkr. Fra 2010 til 2011 skete der en svækkelse af dollarkursen med ca. 5 pct., pundet faldt med -1,1 pct. og den svenske kr. steg med 5,6 pct. Den canadiske dollar faldt med -0,7 pct. For første gang i perioden 2002-2011 er en canadisk dollar nu mere værd end en amerikansk. Kursudviklingen mellem US og canadiske dollar har betydet, at den canadiske konkurrenceevne overfor USA er blevet stærkt forringet i tiden 2002-2011. Tabel 2: Valutakurs udviklingen fra 2002-2011. samt procentuel ændring fra 2010 i 2011. Valutakurser er årets gennemsnitskurs. Kilde InterPig 2011, baseret på nationalbankkurser. Valuta/år 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2011/2010 Euro 7,43 7,43 7,44 7,45 7,46 7,45 7,46 7,45 7,45 7,45 0,0 % US $ 7,90 6,58 5,99 5,99 5,94 5,42 5,09 5,35 5,63 5,35-5,0 % UK 11,79 10,77 10,93 10,93 10,93 10,93 9,53 8,35 8,64 8,54-1,1 % Can. $ 5,02 4,70 4,59 4,92 5,23 5,05 4,76 4,70 5,42 5,38-0,7 % Brasilianske real 2,65 2,14 2,05 2,45 2,72 2,79 2,78 2,68 3,19 3,19 0,0 % Svenske kr. 0,80 0,80 0,80 0,77 0,70 0,78 0,82 5,6 % 4

Rentabilitet i svineproduktionen 2011 I 2011 var USA eneste nation med en positiv rentabilitet målt i kr. pr. kg slagtekrop. Rentabiliteten var særdeles god med et plus på 1,36 kr. pr. kg slagtekrop, svarende til et overskud pr. leveret slagtesvin på 126 kr./svin. På de to næste pladser kommer Brasilien og Canada, dog begge med negativ rentabilitet. I Europa var Spanien bedst, med en rentabilitet på -0,48 kr./kg slagtekrop. I EU InterPig området kom Danmark ud med tredje bedste rentabilitet. Overgået af Spanien og Østrig. Figur 1: Rentabilitet kr. pr. kg i 2011 i kr. pr. kg slagtekrop Rentabiliteten i svensk svineproduktion udviser i 2011 endnu en gang et stort underskud. I forhold til 2010, er det kun USA, Østrig, Tjekkiet og Canada, som har forbedret deres rentabilitet i 2011, som Figur 2 viser. Danmark havde en tilbagegang i rentabilitet på -0,38 kr. pr. kg sammenlignet med 2010. Figur 2: Ændringen i rentabilitet pr. kg slagtekrop fra 2011 i forhold til 2010 5

Afregningspriser i InterPig 2011 De bedste afregningspriser i 2011 var i Italien og UK, med hhv. 13,11 og 11,94 kr. pr. kg som det fremgår af Figur 3. Danmark fik en marginal bedre afregningspris end Tyskland og fik 10,85 kr. pr. kg. Figur 3: Afregningspriser 2011, pr. kg slagtekrop Den procentuelle udvikling i afregningspriserne 2011 i forhold til 2010, som fremgår af Figur 4 viser en generel stigning på mellem 8-10 pct. i de fleste EU-lande, mens afregningspriserne er steget med 17 og 23 pct. i hhv. USA og Canada. Brasilien og UK har som de eneste oplevet et fald i afregningspriserne i 2011 i forhold til 2010. Figur 4: Ændringen i afregningspris pr. kg slagtekrop 2011 i forhold til 2010 i % og i dkr. Produktionsomkostninger 2011 Som det fremgår af Figur 5 opnår Danmark europæisk cost leadership i 2011. Forskellen til spansk svineproduktion er minimal. Da spanske svineproducenter fik en højere afregningspris i 2011 end 6

danske producenter, opnåede de en bedre rentabilitet i deres svineproduktion. Målt i volume er spansk svineproduktion en af dem, som vokser i EU området. Figur 5: Produktionsomkostning pr. kg slagtekrop, InterPig 2011. Laveste omkostninger fra venstre Eneste land som oplever et fald i produktionsomkostningen i 2011 er Tjekkiet, mens Brasilien og Sverige oplevede en stigning i produktionsomkostningen på ca. 1,8 kr. pr. kg slagtekrop. Den modsat rettede tendens for Tjekkiet skyldes, at deres foderomkostninger faldt i 2011! Figur 6: Ændringen i produktionsomkostningen fra 2010 til 2011. Kilde InterPig 2011 Ændringerne i produktionsomkostninger kan hovedsageligt tilskrives de øgede foderpriser. I Figur 7 er der vist hvor meget foderomkostninger pr. kg slagtekrop ændrede sig fra 2010 til 2011. 7

Figur 7: Den marginale ændring i den samlede foderomkostning fra 2010 til 2011 i kr./kg slagtekrop Omkostningsfordeling Omkostningsfordelingen pr. kg slagtekrop opdeles i fire hovedposteringer i InterPig: Foder Øvrige styk- og kapacitetsomkostninger Løn Nettokapitalomkostninger. I Tabel 3 er landene rangeret efter produktionsomkostning pr. kg slagtekrop. Inklusive delstaten Mato Grosso, Brasilien, er der 16 opgørelser i tabellen, heraf 12 fra EU-landene. Selvom Danmark ikke på nogle af ovenstående omkostningsposteringer er omkostningsførende, er summen af de enkelte omkostninger tilstrækkelig til at Danmark ender med at blive omkostningsleder i EU området. 8

Tabel 3: Opsplitningen i produktionsomkostningen i kr. pr. kg slagtekrop 2011 (kilde InterPig 2011) Land Foder omkostning, kr./kg Andre stk. omkostninger, kr./kg Løn kr./kg Nettokapital kr./kg Produktions omkostning, kr./kg USA 6,31 1,00 0,99 0,96 9,26 Brasilien MT 6,75 1,19 0,70 0,83 9,46 Canada 6,50 1,15 0,99 0,85 9,49 Brasilien SC 7,09 1,15 0,84 0,80 9,88 Danmark 7,14 1,75 1,12 1,70 11,71 Belgien 7,63 1,44 1,02 1,64 11,72 Spanien 8,22 1,50 0,75 1,29 11,75 Holland 7,05 2,09 1,04 1,67 11,85 Frankrig 7,27 1,51 1,27 1,92 11,97 Østrig 7,26 2,14 1,10 1,77 12,27 Irland 8,14 1,78 1,00 1,61 12,53 Tyskland 7,64 2,11 1,06 2,02 12,83 Tjekkiet 6,64 4,20 1,02 1,14 12,99 UK 8,04 2,17 1,12 1,67 13,00 Italien 9,54 1,60 1,13 1,95 14,22 Sverige 7,38 2,00 1,37 3,62 14,38 Danmarks placering alle 7 9 12 11 5 Danmarks placering EU 3 5 8 7 1 I 2011 havde USA klart de billigste foderomkostninger med en omkostning på 6,31 kr. pr. kg slagtekrop, mens Danmarks var på 7,14 kr. pr. kg. Spanien, Irland, UK Italien har markant højere foderomkostninger end andre EU lande, delvist forklaret af et importbehov for korn. Tjekkiet overrasker med en meget lav foderomkostning. Den vigtigste forklaring på lave foderomkostninger pr. kg slagtekrop er foderpriser og ikke så meget fodereffektiviteten i de enkelte lande. Figur 8 viser, at den oplyste foderpris for Tjekkiet også er meget lav og ligger nr. to rangeret efter laveste foderpris, kun overgået af USA foderpris. Brasiliens placering overrasker ligeledes med en foderpris, som er højere end Frankrigs og Danmarks. Hertil skal dog tilføjes at den brasilianske delstat Santa Catarina er udvalgt som reference for Brasilien. I delstaten Mato Grosso, som ligger langt væk fra Atlanterhavskysten, og hvor infrastrukturen er dårlig, oplyser Brasilien at foderprisen pr. ton var 1.724 kr./ pr. tons i 2011. Dermed ligger Mato Grosso s foderpris et sted imellem de canadiske og europæiske foderpriser. 9

Figur 8: Gennemsnitlig slagsvinefoderpris pr. ton fabriksfremstillet foder i 2011. Foderprisen vist for Brasilien er i staten SC. I Mato Grosso var den 1724 kr. pr. ton. Kilde InterPig Øvrige styk- og kapacitetsomkostninger Styk- og kapacitetsomkostninger er en totalsummering af mange omkostninger. Der er en forskel på top og bund i materialet på hele 3,2 kr. pr. kg vedr. øvrige styk- og kapacitetsomkostninger, men forskellen mindskes til 1,17 kr. pr. kg, hvis Tjekkiet tages fra. Danmark ligger i midten med en omkostning på 1,75 kr. pr.kg slagtekrop. Figur 9: Stykomkostninger eksklusive foder og kontante kapacitetsomkostninger. I Figur 10 er der lavet en procentuel fordeling af de øvrige styk- og kapacitetsomkostninger. Fordelingen er baseret på hele InterPig materialet. Diverse omkostninger er den største postering og udgør 1/3; den kan udspecificeres i gylle, miljø, vand, halm og diverse andre omkostninger. Ikke alle lande specificerer den ud. Dyrlæge og medicin udgør 1/5, mens energi ca. udgør en 1/7. Den præcise fordeling fremgår af appendix. 10

Figur 10: Fordeling af diverse styk- og kapacitetsomkostninger. Kilde InterPig 2011 1. For Danmarks vedkommende er der tale om fine placeringer med hensyn til: Dyrlæge- og medicinudgifter, pga. en god veterinærordning i forhold til andre lande 2. Energiudgifter 3. Renteomkostninger til besætningsværdien, som skyldes den lave slagtevægt og høje daglige tilvækst. Figur 11: Danmarks omkostningsplacering mht. diverse styk og kapacitetsomkostninger. 12 EU-lande plus 4 ikke EU områder. Omkring avlsomkostningen kan det siges at Danmark i gennemsnit udskifter 54 pct. af en sobesætning i løbet af et år. I Holland nøjes de med 41 pct., og i Østrig med 36 pct. Det er muligt at den høje udskiftning i Danmark er økonomisk optimal. En høj udskiftning giver en høj andel af højproduktive 3.-4. kulds søer, men øger samtidigt avlsomkostningerne. 11

Lønomkostning pr. kg slagtekrop Forskel mellem maks. og min. lønomkostning er 0,62 øre pr. kg i 2011. Forskellen mellem de fleste lande er ikke særlig stor. Lønomkostningen i primærsektoren er kun ca. 8 kr. pr. gris højere i Danmark sammenlignet med USA og Canada. Figur 12: Lønomkostning pr. kg slagtekrop. På trods af lave lønomkostninger ligger Brasilien som nr. to, overgået af Spanien. Årsagen findes i tidsforbruget pr. årsso. Spanien oplyser at de ved salg af grise ved 19 kg, kan nøjes med 8,4 timer pr. årsso, mens Brasilien bruger ca. tre gange så lang tid. Den gennemsnitlige sobesætning i datamaterialet fra Spanien er på 1.000 årssøer, altså væsentligt større end gennemsnittet i Holland og Danmark. Det lave tidsforbrug i Spanien pr. produceret enhed, koblet sammen med en timeløn på kun ca. 100 kr. pr. time, gør at de er omkostningsleder med hensyn til lønomkostning pr. kg slagtekrop. Kapitalomkostninger Kapitalomkostninger er afskrivninger og renter på lån, men også rente til besætning, selv om de rettelig burde være en variabelomkostning. Forskellen er hele 2,82 kr. pr. kg på billigste og højeste kapitalomkostning, og Sverige har markant dyrere kapitalomkostningerne end de øvrige lande. 12

Figur 13: Nettokapitalomkostning pr. kg slagtekrop i 2011 ifølge InterPig Stipladspriser og den valgte afskrivningsperiode er hovedårsagen til landenes placering i Figur 13. Stipladspriserne fremgår af tabel 4 og stipladspriser eksklusive eventuelle tilskud. Sveriges høje kapitalomkostning i Figur 13 er en kombination af meget høje stipladspriser, men også kort afskrivningstid på bygninger. De høje svenske stipladspriser en kombination af højere byggeomkostninger og velfærdskrav. Omkostningen ville falde til ca. 3,13 eller med ca. 0,5 kr. pr. kg, hvis de brugte samme afskrivningsprofil som Danmark. Tabel 4: Oversigt over stipladspriser, renteniveauer og levetid på bygge- og inventardelen. Rangeret efter slagtesvinestipladsprisen før 2012. Kilde InterPig 2011. * Indregnet i stipladsprisen til søer. Land Stipladspris søer Stipladspris smågrise Stipladspris slagtesvin Gns. rente på arbejdskapital % Gns. realkredit rente % Levetid inventar, år Levetid bygninger, år Brasilien 7.595 * 845 6,00 6,00 12,0 25,0 Canada 8.117 703 947 5,00 4,00 10,0 20,0 Brasilien MT 8.065 * 970 5,75 6,00 12,0 25,0 USA 8.142 691 1.216 6,00 4,00 11,0 22,0 Spanien 8.940 1.043 1.416 6,00 5,00 12,0 25,0 Irland 9.611 1.341 1.863 7,00 5,50 10,0 20,0 UK 12.531 1.223 2.103 2,79 4,64 10,0 20,0 Tjekkiet 6.657 505 2.336 3,50 4,10 12,0 25,0 Belgien 19.370 * 2.682 4,10 4,60 10,0 25,0 Tyskland 19.472 1.970 3.055 4,02 4,57 12,0 25,0 Italien 18.253 * 3.226 3,90 2,90 10,0 20,0 Holland 14.804 1.490 3.278 3,98 2,98 10,0 27,0 Danmark 17.425 1.813 3.288 4,20 3,20 12,5 25,0 Frankrig 21.902 2.645 3.703 3,89 3,71 15,0 30,0 Østrig 21.233 1.937 3.874 4,50 3,50 12,0 25,0 Sverige 30.102 3.119 4.948 5,50 4,50 10,0 20,0 13

Østrig og Belgien oplyser 20 og 18 pct. tilskud til stalde opført i 2012. Der korrigeres for dette ved beregning af nettokapitalomkostningen. Omkostning pr. produceret smågris Produktionsomkostningen for en 30 kg s smågris er meget varierende. I EU produceres den billigste smågris i UK, Spanien og Danmark. Alle tre lande har nogle af Europa s laveste slagtevægte. Lave smågrisepriser for slagtesvineproducenterne er derfor af større betydning i disse lande end i eksempelvis Tyskland. Ifølge InterPig kan en smågris fremstilles ca. 74 kr. pr. smågris billigere i Danmark end i Tyskland. Ikke overraskende er en smågris dyr at fremstille i Sverige. Det koster således ca. 215 kr. pr. smågris mere at lave en 30 kg gris i Sverige end i Danmark. Figur 14: Produktionsomkostningen for en 30 kg gris 2011. Kilde InterPig 2011 Produktionsomkostninger i slagtesvineholdet i 2011 Smågriseprisen udgør en væsentlig del af produktionsomkostningen for et slagtesvin. Den viste produktionsomkostning for en 30 kg gris er den pris, som soholder i teorien skulle kunne få, hvis afregningsprisen er lig med nulpunktsnoteringen i et land. At afregningsprisen rammer nulpunktsnoteringen sker yderst sjældent. Der er næsten altid enten positiv eller negativ rentabilitet i svineproduktionen. Der vil altid være en form for over/underskuds -deling, når markedsprisen for en smågris bestemmes. Udover dette er virkeligheden ikke en lukket national model. Smågrise er også en vare, som kan handles i EU indre marked. Dette sker selvfølgelig under nogle EUtransportbestemmelser for dyr. Figur 15 viser omkostning pr. slagtekrop med og uden smågriseomkostningen. Danmark får den fjerde laveste produktionsomkostning med ca. 6,4 kr. pr kg, hvis smågriseomkostningen ved nulpunkt trækkes ud af slagtesvineholdets omkostninger. Den svenske slagtesvineproducent avancerer fra seks pladser i omkostningseffektivitet, hvis produktionsomkostningen i slagtesvineholdet er eksklusive smågrise. 14

Figur 15: Slagtesvineholdets omkostning pr. kg slagtekrop vist med og uden smågriseomkostning Svenske slagtesvineproducenter kan, pga. importrestriktioner på smågrise fra andre lande, ikke sænke deres smågriseomkostninger. Importrestriktioner i Sverige skyldes at deres svineproduktion er fri for salmonella og PRRS virus. Handel og import/eksport af smågrise indenfor EU-området, eller mellem Canada og USA, gør at følgende analyser benævnt 1 og 2 kan være interessante. 1. Hvis det antages at smågriseprisligevægten i 2011 var 360 kr. pr. gris i alle lande pr. indsat smågris og at der ved afvigende indsættelsesvægt i forhold til 30 kg blev korrigeret med +/- 7 kr. pr. kg. 2. At der i stedet for nationale foderpriser indsættes en foderpris på 1.877 kr. pr. ton slagtesvinefoder, derudover gælder også ens smågrisepris (betingelse 1). I Figur 16 er resultaterne af disse modelleringer vist. 15

Figur 16: Analyse af omkostninger i slagtesvineholdet ved samme smågrisepris (blå) og ved samme smågrisepris og foderpris (rød). Sorteret efter samme smågrisepris (blå farve). I EU er det Frankrig (10,9 kr.pr. kg) og Belgien (11,0 kr. pr. kg), som er de mest omkostningseffektive producenter ved ens smågrisepris. Det ses også at Tyskland kommer væsentligt tættere på Danmark, hvis deres mindre effektive smågriseproduktion elimineres fra beregningen. Dem der vil tabe mest på ens foderpriser er USA, Canada, Brasilien, mens lande som UK og Spanien vil vinde i konkurrenceevne. Danske slagtesvineproducenter vil tabe i konkurrenceevne ved ens foderpriser, men fortsat ligge fornuftigt placeret. Effektivitet i soholdet Danmark får igen i 2011 den absolutte topplacering med hensyn til fravænnede grise pr. kuld. Som det fremgår af Figur 17 fravænnes der 12,74 grise pr. farekuld i Danmark. Holland er nærmeste forfølger og her fravænnes der i 2011 næsten en gris mindre pr. kuld. 16

Figur 17: Fravænnede grise pr. kuld Årligt stiger produktivitet med ca. 0,25-0,3 flere fravænnede gris pr. kuld i Danmark. Samme tendens ses i Tyskland og Holland. Sverige og UK viser en stagnerende tendens og har stort set ingen fremgang med hensyn til fravænnede grise pr. kuld. Hvor de i Sverige engang kunne fravænne ligeså mange grise pr. kuld som Holland, er de nu i 2011 blevet overhalet af Tyskland. Hollænderne som de stort set lå lige med i 2003, fravænner nu over 1 gris mere pr. kuld. En mulig forklaring på den lave fremgang i Sverige kunne være løsgående diegivende søer. For UK s vedkommende kan den lille fremgang skyldes den store udbredelse af søer på friland. Begge systemer har en høj indbygget risiko for høj pattegrisedødelighed. Figur 18: Fravænnede grise pr. kuld 2003-2011. Kilde InterPig Søernes laktationsperiode varierer meget fra land til land, og Danmark og Sverige ligger højest. USA og Canada adskiller sig fra de europæiske lande, ved ikke at have krav om mindst 21 dages fravænningsalder, og det ses af Figur 19 at det er noget, de benytter sig af. 17

Brasilien har heller ikke noget lovkrav, men ligger nogenlunde midt i klyngen af europæiske lande med en fravænningsalder på ca. 4 uger. Figur 19: Søernes laktationsperiode i dage/kuld Af Figur 20 fremgår det, at Holland ligger forholdsvist tæt på Danmark, med hensyn til fravænnede grise pr. årsso. I Holland har de flere kuld pr. årsso end i Danmark. Dette er en kombination af en kortere laktationsperiode og færre spildfoderdage/kuld. Canada s lave placering overrasker. Fravænnede pr. årsso er i Canada beregnet ud fra nationale tællinger af søer, og produktion af svin, inklusive eksporterede smågrise til USA. I nogle lande, såsom Danmark, får man stort set samme resultat med hensyn til fravænnede pr. årsso, hvis denne metode anvendes. Hvis metoden anvendes for Tyskland vil det give væsentligt færre fravænnede grise pr. årsso, end de finder via deres effektivitetskontroller i soholdet. Figur 20. Fravænnede grise pr. årsso 2011. Kilde InterPig 2011 18

Figur 21 viser udviklingen i pattegrisedødelighed i forhold til levendefødte pr. kuld over tid. Der er fokus på pattegrisedødelighed i flere europæiske lande. I Holland er der indgået en brancheaftale med de politiske partier om at dødeligheden ikke må stige, og det gør den heller ikke ifølge tidserien efter 2008. For Danmark er der tale om et lille fald i pattegrisedødelighed. Tyskland topper nu listen blandt de udvalgte lande. Figur 21: Udvikling i pattegrisedødelighed, udvalgte lande (2002-2011) Tabel 5 viser effektivitetstallene for soholdet 2011. Tabel 5: Oversigt over effektivitetstal soholdet 2011. Kilde InterPig 2011 Fravænnede pr. kuld Kuld pr. årsso Frav. grise/årsso Prod. smågrise/årsso Prod. slagtesvin/årsso Levende fødte grise/kuld Pattegrise dødelighed i % Danmark 12,74 2,26 28,80 27,96 26,93 14,80 13,9 Holland 11,86 2,38 28,22 27,63 26,97 13,60 12,8 Frankrig 11,40 2,34 26,69 26,09 25,19 13,20 13,6 Tyskland 11,02 2,33 25,67 24,90 24,25 12,90 14,6 Irland 11,01 2,31 25,43 24,79 24,11 12,33 10,7 Belgien 10,86 2,32 25,15 24,37 23,54 12,29 11,6 Brasilien 10,61 2,33 24,72 24,22 23,69 11,57 8,3 Spanien 10,48 2,35 24,62 23,87 22,96 11,86 11,6 USA 10,31 2,37 24,43 23,75 22,92 11,83 12,9 Østrig 10,29 2,30 23,66 23,02 22,62 11,69 12,0 Sverige 10,70 2,21 23,65 23,16 22,74 - - Italien 10,34 2,25 23,27 22,78 22,62 11,53 10,3 UK 9,98 2,26 22,56 21,96 21,33 11,39 12,4 Tjekkiet 9,74 2,30 22,40 21,45 20,83 10,60 8,1 Canada 9,54 2,32 22,13 21,68 21,03 10,90 12,5 19

Smågriseholdet viser data vedrørende smågriseproduktionen i de enkelte lande. Bemærk bl.a. den relativt mindre afgangsvægt fra smågrisestalden i eksempelvis Spanien på kun 19 kg. Det er nok mere kutyme og traditionelle handelsmønstre, der diktere hvilken omsætningsvægt markedet vil have. Producenter som sælger smågrise til Tyskland skal være opmærksomme på, at de tyske Pauschal regler kan betyde et ønske om grise lige over de 30 kg. Herved får den tyske slagtesvineproducent væsentligt færre Vieheinheiten (dyreenheder som bruges i tyske skatteregler), og skal således have mindre jordtilliggende. Tabel 6: Smågriseoplysninger. Kilde InterPig 2011 Land Fravæn- Smågrise Daglig Smågrise Opholdstid Tomdage/ Producerede nings vægt i kg tilvækst foder smågrise, smågris smågrise/stiplads vægt i kg g/dag udnyttelse, dage/smågris /år kg/kg Østrig 7,3 32,10 450 1,86 55 5 6,1 Belgien 7,0 22,98 308 1,90 52 5 6,4 Brasilien 8,0 23,00 440 1,60 34 5 9,3 Canada 6,1 30,00 430 1,67 56 2 6,3 Tjekkiet 8,6 32,92 412 2,63 59 5 5,7 Danmark 7,2 31,10 443 1,74 54 5 6,2 Frankrig 7,3 31,32 468 1,72 51 5 6,5 Tyskland 7,5 30,00 440 1,68 51 5 6,5 UK 7,6 36,81 489 1,71 60 5 5,6 Irland 6,9 36,50 462 1,82 64 5 5,3 Italien 7,6 35,00 450 2,02 61 5 5,5 Holland 6,8 25,00 354 1,56 51 5 6,5 Spanien 6,1 19,00 303 1,64 43 4 7,8 Sverige 10,0 31,50 454 1,97 47 5 7,0 USA 6,0 18,14 381 1,52 32 5 9,9 Fravænningsvægt og indsættelsesvægt varierer meget landene imellem. Den standardiserede tilvækst fra 8-30 kg og foderforbrug pr. kg tilvækst vises derfor. Danmark er placeret midt i feltet i begge tilfælde. USA og Brasilien har den højeste standardiserede smågrisetilvækst. Dette kan muligvis forklares med at smågriseleddet er det sted i produktionen, hvor tilsætning af vækstfremmere i foderet har størst effekt på produktivitet. Medicineret tidlig fravænning er stadig noget, som praktiseres i USA, men også i nogen grad i Brasilien. 20

Figur 22: Daglig tilvækst fra 8-30 kg i smågriseholdet. Kilde InterPig 2011 Omkring kg foder pr. kg tilvækst er der meget lille forskel imellem de enkelte lande. UK og Tjekkiet er yderpunkter. Figur 23 skal tages som vejledende, da energiindholdet i smågrisefoderet kan variere. 21

Figur 23: Kg foder/kg tilvækst i smågrisestalden. Kilde Interpig 2011. Slagtesvineholdet Af Tabel 7 fremgår data fra de enkelte InterPig lande i 2011. Tabel 7: Slagtesvin - oplysninger for 2011. Kilde InterPig 2011 Land Vægt ind kg/gris Varm slagtevægt Tilvækst g/dag Kg foder/ kg tilvækst Grise/stiplads årligt Døde og kasserede % Østrig 32,1 95,3 782 2,87 3,00 1,8 Belgien 23,0 91,9 651 2,91 2,54 3,4 Brasilien MT 22,0 87,4 831 2,60 3,07 2,2 Brasilien SC 23,0 89,7 820 2,60 2,97 2,2 Canada 30,0 95,4 880 3,00 3,53 3,0 Tjekkiet 32,9 88,4 753 2,94 3,26 2,9 Danmark 31,7 81,6 898 2,72 4,02 3,7 Frankrig 31,3 91,2 796 2,82 3,21 3,4 Tyskland 30,0 95,6 763 2,87 2,90 2,6 UK 36,8 80,7 784 2,82 4,02 2,9 Irland 36,5 80,0 804 2,87 4,08 2,7 Italien 35,0 129,8 640 3,68 1,74 0,7 Holland 25,0 92,4 799 2,60 3,01 2,4 Spanien 19,0 82,3 682 2,68 2,66 3,8 Sverige 31,5 90,7 903 2,81 3,26 1,8 USA 18,1 92,8 800 2,83 2,60 3,5 Irland, UK, Danmark og Spanien har en slagtevægt, som er væsentlig lavere end andre lande, som det fremgår af Figur 24. Slagtevægt har relativ stor betydning for produktionsomkostning pr. kg 22

slagtevægt, fordi smågriseomkostningen kan fordeles ud på flere kg. Omvendt giver en høj slagtevægt lavere kødprocent og et højere foderforbrug pr. kg tilvækst. Figur 24: Varm slagtevægt 2011. Kilde InterPig 2011 Landestandarder for omregning fra slagtevægt til levende vægt er også forskellige, og det påvirker både daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst. Figur 25 viser daglig tilvækst, standardiseret fra 30-120 kg levende vægt. Canada, Danmark og Sverige ligger klart bedst. De canadiske tal er modeltal og måske ikke repræsentative for canadisk svineproduktion som gennemsnit. Figur 25: Standardiseret daglig tilvækst fra 30-120 kg levende vægt. Kilde InterPig 2011. Benchmarking af foderforbrug pr. kg tilvækst er endnu sværere, da energiindhold som følge af forskelle i foderinput veksler, og i øvrigt skal omregnes fra et nationalt system, til et fælles energivurderingssystem. 23

I stedet for at benchmarke på foderforbrug pr. kg tilvækst, eller energiindhold pr. kg tilvækst i slagtesvineperioden, er det enkelte lands udvikling i fodereffektivitet siden 2002 indekseret for det pågældende land. Figur 26 viser, at det danske forbedres med små 3 pct. i tidsrummet 2003-2008 for så at stige igen, så forbedringen fra 2003 til 2011 kun har været ca. 1 pct. Frankrig og Holland har haft en 4 pct. forbedring af fodereffektiviteten i perioden 2012. Figur 26: Foderforbrug ME pr. kg tilvækst fra 30-120 kg levende vægt 2003-2011, indekseret basis år. Indeks af de enkelte landes foderforbrug er godt til følge en udvikling i fodereffektivitet, men udviklingen kan være præget af, om basisåret var godt eller skidt. Supplerende analyser Iowa State University lavede i 2010 en analyse af produktionsomkostningerne i Asien. Disse tal er omregnet til kg varm slagtekrop og vist i Figur 27. Det interessante ved denne figur er, at produktionsomkostningerne i Asien ligger på et betydeligt højere niveau end i Europa og det amerikanske kontinent. De høje produktionsomkostninger I Asien pr. kg svinekød er med til at sikre gode afregningspriser på svinekød i Asien, og det kommer danske svineproducenter til gode. 24

Figur 27: Opgørelse over omkostning pr. kg varm slagtekrop 2010. Kilde Iowa State University og egne beregninger De asiatiske svineproducenter bliver dog næppe udkonkurreret på grund af høje produktionsomkostninger. Det tager ca. 6-7 uger at fragte svinekød på containerskibene fra Europa til det asiatiske marked. Den lange fragttid gør at Asien ikke er et fersk-kød-marked for europæiske eksportører af svinekød. Fersk-kød-markedet er samtidigt prismæssigt mere attraktivt end frost-kødmarkedet. Disse ting gør at der kan opretholdes betydelige forskelle i produktionsomkostninger mellem områder selv ved frihandel. Aktuel situation Lavt høstudbytte pga. tørke i USA har endnu engang sendt kornpriserne til vejrs i verden, og ikke mindst i USA. Foderpriserne i juli 2012, men specielt i september 2012, var meget høje. Da dollaren samtidig steg, viste en beregning at USA i 2012 have produktionsomkostninger, der lå på linje med danske, som vist i Figur 28. Dette blev også godt hjulpet på vej af en stigende dollarkurs. 25

Figur 28: Udvikling 2005 til 2012. Kilde InterPig 2011 & august og september 2012 Kilde L & F/VSP Figur 29 viser at USA og Danmark mødes med hensyn til rentabilitet her ultimo 2012. Brasilien har haft en meget dårlig periode fra udgangen af 2011 til og med september, hvor deres afregningspris igen fik rettet sig op på et niveau på ca. 10,25 kr. pr. kg. Figur 29: Rentabilitet 2005-2012. Kilde InterPig 2005-2011 samt egne beregninger 26

Konklusion Dansk svineproduktions konkurrenceevne var forholdsvis god i 2011, når man alene sammenligner med andre EU lande. Det er en kombination af at både smågrise- og slagtesvinedelen ser konkurrencedygtig ud. Den danske smågriseproduktion ligger i top effektivitetsmæssigt til og med fravænning. Dette sikrer et billigt input til slagtesvineproduktionen. Slagtesvineproduktionens gode konkurrenceevne skyldes relativt lavere nationale smågrisepriser og foderpriser. Hvis fordelen ved de billige smågrise fjernes, falder de danske slagtesvineproducenter fra en europæisk første plads (nr. 5 i figur 15, til nr. 7 i figur 16). Hvis fordelen ved det forholdsvis billigere foder også fjernes, falder de danske slagtesvineproducenters konkurrenceevne til en 11. plads ud af 16 mulige. Dansk slagtesvineproduktion er derfor meget mere sårbar, end analyserne umiddelbart viser i første omgang. Det land med absolut dårligst konkurrenceevne i InterPig er Sverige. Dette er muligvis baggrunden for at de svanske smågriseproducenter i 2012 får 1.000 skr. pr. årsso, hvis de indsender dokumentation på følgende 3 : 1. Ekstern/intern sygdomsbeskyttelse, krav om karantæne i mindst tre uger for avlsdyr 2. Foder- og produktionsopfølgning, E-kontrol, foderanalyser 3. Plan for produktion, staldplanstegninger, tomgangstid mindst fem dage for vækstdyr, alle rutiner skal være nedskrevet 4. Tilmelding til frivillig salmonellakontrol Ordningen er godkendt af EU-kommissionen. Der er næppe nogen af ovenstående punkter, som andre lande ikke ville kunne opfylde. Det er næppe heller disse krav, der er årsag til at omkostningsniveauet i svensk svineproduktion er meget højt. Det er mere sandsynligt at det er velfærdskravene, som ligger udover EU kravene. Pr. produceret gris i Sverige svarer dette til en sænkning af omkostningerne med ca. 0,44 kr. pr. kg slagtekrop for 2012. 27

Appendiks Tabel 8: Omkostninger pr. kg varm slagtekrop 2011. Kilde InterPig Nr. Land Foder, kr/kg Vet & Avl, kr/kg Med. Kr/kg Energi, kr/kg Vedligehold Forsikring kr/kg Kr/kg Diverse omkost., kr./kg Rente bes., kr./kg Arbejde, kr./kg Afskrivninger, kr./kg Renter. kr./kg I alt kr./kg 1 Østrig 7,26 0,26 0,60 0,46 0,30 0,12 0,39 0,12 1,10 1,21 0,44 12,27 2 Belgien 7,63 0,16 0,33 0,31 0,12 0,15 0,36 0,12 1,02 1,05 0,46 11,72 3 Tjekkiet 6,64 0,10 0,90 0,30 0,19 0,00 2,72 0,11 1,02 0,72 0,31 12,99 4 Danmark 7,14 0,23 0,24 0,29 0,22 0,10 0,67 0,10 1,12 1,17 0,43 11,71 5 Frankrig 7,27 0,31 0,28 0,24 0,09 0,00 0,58 0,10 1,27 1,23 0,59 11,97 6 Tyskland 7,64 0,27 0,48 0,40 0,31 0,05 0,60 0,12 1,06 1,28 0,62 12,83 7 UK 8,04 0,19 0,31 0,17 0,16 0,31 1,03 0,07 1,12 1,14 0,46 13,00 8 Irland 8,14 0,28 0,45 0,31 0,15 0,18 0,43 0,18 1,00 0,96 0,46 12,53 9 Italien 9,54 0,17 0,37 0,47 0,22 0,05 0,32 0,19 1,13 1,42 0,34 14,22 10 Holland 7,05 0,22 0,29 0,35 0,27 0,02 0,95 0,11 1,04 1,16 0,40 11,85 11 Spanien 8,22 0,22 0,46 0,32 0,16 0,00 0,33 0,17 0,75 0,73 0,39 11,75 12 Sverige 7,38 0,34 0,27 0,38 0,36 0,00 0,65 0,14 1,37 2,51 0,97 14,38 13 USA 6,31 0,16 0,20 0,17 0,15 0,00 0,32 0,13 0,99 0,61 0,23 9,26 14 Brasilien MT 6,75 0,15 0,44 0,12 0,07 0,06 0,35 0,12 0,70 0,44 0,27 9,46 15 Brasilien SC 7,09 0,14 0,40 0,12 0,07 0,06 0,36 0,13 0,84 0,41 0,25 9,88 16 Canada 6,50 0,21 0,20 0,36 0,06 0,12 0,20 0,10 0,99 0,56 0,19 9,49 Referencer 1, 1. Landbrug og Fødevarer 2011. Statistik svin 2011. 2 Vinther J. 2012. Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen. Notat nr. 1212, 2012. 3 Griseforetagaren 2012. Ersätning for suggor och betäckta gyltor. Griseforetagaren nr. 3, 2012 side 18-19. Grisforetageren c/o Jordbruksaktuelt. Boställvägen 4 702 27 Örebro. 28