FOREBYGGELSESPAKKE SOLbeSkytteLSe
Forside INDholdsfortegnelse fakta 4 Forekomst 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med kræft i huden 7 Tal på sundhed i kommunen 8 EVIDENS OG VIDENSGRUNDLAG 9 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats 10 Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for solbeskyttelse 12 anbefalinger 14 RAMMER 14 Information og undervisning 17 implementering og opfølgning 18 KOMPETENCER 18 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 18 MONITORERING OG INDIKATORER 19 litteratur OG henvisninger 20 FOREBYGGELSESPAKKE solbeskyttelse 3
Fakta Formålet med forebyggelsespakken om solbeskyttelse er at understøtte kommunerne i deres arbejde med at udarbejde planer og iværksætte indsatser, der på væsentlig måde kan medvirke til at forebygge kræft i huden. Danskerne har den fjerdestørste forekomst af nye tilfælde af modermærkekræft, og forekomsten er stigende. Kræft i huden opstår som oftest efter udsættelse for UV-stråling og kan dermed forebygges. Der er god evidens for, hvordan den enkelte kan beskytte sig i solen. Denne forebyggelsespakke fokuserer på at forebygge skader fra UV-stråling fra naturligt sollys. UV-stråling findes også i en række andre kilder, som fx solarier. Forebyggelse af kræft i huden ved reduktion af UV-stråling fra solarier m.m. er ikke omfattet af denne forebyggelsespakke. For yderligere information henvises til faktaark om solarium www.sst.dk og Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne www.skrunedforsolen.dk UV-stråling fra både den naturlige sol og kunstige kilder blev i 2009 klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker af International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen (WHO) 1. Da UV-stråling samtidig er forudsætningen for dannelse af D-vitamin, og da udendørsliv er vigtigt i forbindelse med fysisk aktivitet, er det ikke målet at undgå solen, men at omgås solen fornuftigt. Nogle befolkningsgrupper anbefales at tage tilskud af D-vitamin. For yderligere information henvises til faktaark om D-vitamin på www.sst.dk Søg på solbeskyttelse. Hvad er kræft i huden? Kræft i huden kan opdeles i tre hovedgrupper: 1) Modermærkekræft, der er den mest alvorlige form for kræft i huden. 2) Basalcellekræft. 3) Anden hudkræft, som er en samlet betegnelse for pladecellekræft og andre sjældne former for kræft i huden. Kræft i huden kan forebygges Op til 90 procent af alle tilfælde af kræft i huden kan relateres til UV-stråling fra den naturlige sol og fra solarier. I en lys befolkning, som den danske, kan hen imod ni ud af ti tilfælde af kræft i huden forebygges ved, at man undgår solskoldninger og reducerer eksponeringen for UV-stråling 2. Både antallet af solskoldninger og livstidseksponeringen for UV-stråling øger risikoen for at få kræft i huden 3. 4 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Følgende faktorer har betydning for at udvikle kræft i huden: Lys hudtype I/II dvs. lys hud med fregner, mange modermærker, rødt/blondt hår 2. Solariebrug 3. Solskoldninger 3, 4. Udsættelser for høj UV-stråling i barndommen 4, 5. Intens stråling over kort tid fx på solferier (Intermitterende soleksponering) 5, 6. Genmutationer (fx manglende evne til DNA-reparation) 6. Alder, dvs. større risiko jo ældre man er 7. Indtagelse af medicin, som undertrykker patientens immunsystem (typisk ved transplantation) 8. Livstidseksponering 3. Solsikkerhed er et udtryk for, at individet følger solrådene og solbeskytter sig ved at tage hensyn til de faktorer, som har betydning for at udvikle kræft i huden. Anbefalingerne i denne forebyggelsespakke fokuserer på at gøre det lettere for borgerne at følge solrådene og inspirerer til, at kommunen skaber gode rammer for solbeskyttelse. FOREBYGGELSESPAKKE solbeskyttelse 5
Forekomst Kræft i huden er den hyppigste kræftform i Danmark, og 129.000 danskere lever pt. med diagnosen kræft i huden. Hvert år får 13.500 personer nykonstateret kræft i huden i Danmark heraf får ca. 1.600 konstateret modermærkekræft 7. Derudover er der mange, som får konstateret kræft i huden flere gange, idet der er op til otte procents risiko for at få modermærkekræft igen i de første to år efter diagnosen 10 og 40 procents risiko for at få andre former for hudkræft igen et nyt sted 9. En ud af syv danskere får kræft i huden, inden de fylder 75 år 7. Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge danske kvinder i alderen 15-34 år og den næsthyppigste blandt unge danske mænd i samme aldersgruppe 7. Danmark ligger på en global fjerdeplads (efter Australien, New Zealand og Schweiz), når det gælder antallet af nye tilfælde af modermærkekræft pr. 100.000 borgere. Fokuseres der på unge kvinder i alderen 15-39 år, er Danmark på førstepladsen 11. Denne høje forekomst er paradoksal, når Danmark er et land med relativt få solskinstimer hvert år. Forekomsten af kræft i huden er stigende med over fire gange så mange tilfælde i 2010 i forhold til 1981 7. Hvert år dør ca. 300 danskere af kræft i huden. Heraf dør ca. 244 af modermærkekræft og ca. 54 af anden hudkræft 7. Der ses en omvendt social ulighed i forekomsten af modermærkekræft i forhold til mange andre livsstilssygdomme, idet forekomsten af modermærkekræft er højest blandt personer med høj socioøkonomisk status. Den relative dødelighed er til gengæld størst blandt personer med lav socioøkonomisk status 12. Undersøgelser fra udlandet viser, at personer med høj socioøkonomisk status nu i højere grad end tidligere bruger solbeskyttelse og i mindre grad går i solarium end personer med lav socioøkonomisk status 13, 14. Derfor vil den omvendte sociale ulighed på området formodentlig ændre sig inden for en årrække, så personer med lav socioøkonomisk status kommer til at udgøre størstedelen af de personer, der rammes af modermærkekræft. Unge og kvinder er de befolkningsgrupper, som solbader mest om sommeren. Andelen af 15-64-årige danskere, der solbadede ugentligt eller oftere i løbet af sommeren 2011, var på 29 procent, mens andelen var højere blandt kvinder (37 procent) og blandt unge i alderen 15-19 år (42 procent). Blandt voksne danskere i alderen 15-64 år blev 42 procent solskoldede i løbet af sommeren 2011, mens andelen var højere blandt de 15-19-årige (62 procent) 15. 6 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Solbeskyttelse opfattes som relevant Danskerne opfatter solbeskyttelse som et relevant forebyggelsesemne. Det kan bruges til at skabe opbakning til kommunens indsats for solbeskyttelse, ligesom det udgør et godt grundlag for at skabe adfærdsændringer. 99 procent af de danske forældre mener, at det er vigtigt at solbeskytte deres børn om sommeren i Danmark, og langt de fleste (94 procent) mener også, at det er vigtigt at solbeskytte sig selv om sommeren i Danmark. Blandt de unge 15-24-årige er det tre ud af fire (77 procent), der mener, at det er vigtigt at solbeskytte sig selv om sommeren i Danmark 16. 80 procent af de danske forældre og 68 procent af de unge 15-24-årige mener, at det er relevant at få information om, hvordan man beskytter sig i solen om sommeren i Danmark 16. Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med kræft i huden Der er ikke offentliggjort beregninger på danske udgifter til kræft i huden, men en svensk undersøgelse fra 2005 konkluderer, at kræft i huden årligt koster det svenske samfund 142 mio. euro, hvoraf 56 procent går til behandling i sundhedsvæsenet, og 44 procent er udgifter i forbindelse med ikke at stå til rådighed på arbejdsmarkedet 17. I Danmark er behandling af kræft i huden hyppigt forbundet med betydelige omkostninger i sundhedsvæsenet, samtidig med at patienter ofte er sygemeldt i en periode. FOREBYGGELSESPAKKE solbeskyttelse 7
tal på sundhed i kommunen I en gennemsnitskommune med 50.000 indbyggere, hvoraf 11.500 borgere er 0-11 år og 32.700 er 15-64 år, anslås det, at der vil være 7, 15, 18 : Y Y Y Y Y Ca. 13.700 (42 procent) borgere i alderen 15-64 år, der bliver solskoldede i løbet af sommeren Ca. 1.500 (13 procent) børn i alderen 0-11 år, der bliver solskoldede i løbet af sommeren Ca. 1.200 borgere, der lever med en forudgående diagnose af kræft i huden Ca. 120 borgere, der hvert år får konstateret kræft i huden, heraf ca. 15, som får konstateret modermærkekræft Ca. tre borgere, der dør af kræft i huden hvert år I beregningerne er der ikke taget højde for, at der kan være forskelle i aldersfordelingen i de forskellige kommuner. 8 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Evidens og vidensgrundlag Den nuværende viden om effektive indsatser til at fremme solbeskyttelse er beskeden, og evidens i form af kontrollerede undersøgelser er sparsom. Der findes viden om, hvordan man beskytter sig mod solen, mens der er mindre viden om, hvordan man får folk til at have en hensigtsmæssig soladfærd. Der findes evidens for, at: Interventioner (fx undervisning og oplysningskampagner) øger brug af tøj og solcreme for skolebørn, men ikke i forhold til at søge skygge 19. Solcreme og solsejl ved pools og rekreative områder øger de ansattes solbeskyttelse 19. Solpolitikker i børnehaver øger solsikkerheden for børnene 20. Undervisning i solsikkerhed i indskolingen giver bedre solbeskyttelse blandt børn 21. Derudover er der evidens for, at brug af skygge og tøj som solbeskyttelse er forbundet med en lavere risiko for at blive solskoldet 22. I befolkningsundersøgelser er det ikke entydigt, hvorvidt brug af solcreme nedsætter risikoen for skoldninger eller kræft i huden 22, 23, 24. Dette kan skyldes, at mange bruger solcreme forkert, dvs. i for lille mængde og til at forlænge ophold i solen. Laboratorieforsøg, hvor testpersoner får korrekt indsmøring, viser, at solcreme beskytter mod skoldninger 25, 26. Sparsom viden om effektive indsatser skal ikke være en hindring for, at der iværksættes forebyggelsesindsatser på området. Eftersom børn og unge er en særlig sårbar gruppe, er der grund til at prioritere indsatser målrettet disse målgrupper. Der er fortsat stort behov for, at indsatser følges op med monitorering og effektevaluering for at sikre ny viden, der kan kvalificere det videre arbejde med at fremme solbeskyttelse, fx i samarbejde med forskningsmiljøer. FOREBYGGELSESPAKKE solbeskyttelse 9
Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats En kortlægning af kommunernes indsatser for at forebygge kræft i huden viser, at omtale af solbeskyttelse i sundhedspolitikken skaber overordnet fokus på solbeskyttelse i kommunen. Samtidig viser undersøgelsen, at kommuner, der har iværksat konkrete initiativer til at forebygge kræft i huden hos kommunens borgere på tværs af kommunale forvaltninger har opnået gode resultater 27. Mange steder har kommunen opfordret daginstitutionerne til at sikre solbeskyttelse af børn ved at vedtage en solpolitik. I nogle kommuner er solbeskyttelse yderligere blevet en del af det kommunale tilsyn, ligesom mange kommuner informerer det pædagogiske og sundhedsfaglige personale om simple råd til solbeskyttelse i de tidlige forårsmåneder. Mange steder oplyser sundhedstjenesten om risiko ved solskoldninger og UV-stråling i forbindelse med vejledning af forældre og i udskolingssamtalen. Flere kommuner har skabt solsikre rammer ved at etablere skyggesteder i parker, på strande, sportspladser og andre offentlige udendørsområder samt i institutioner og skoler, ligesom flere kommuner sørger for information om dagens UV-indeks på badesteder. Nogle kommuner har sørget for skygge i institutioner ved at stille en pulje til rådighed, som institutionerne kunne søge til fx solsejl. En del kommuner har iværksat informationskampagner for kommunens unge i forhold til UV-stråling og solariebrug, ligesom kommuner har tilbudt ungtil-ung-foredrag på ungdomsuddannelser for at informere de unge om solbeskyttelse og risikoen ved for meget UV-stråling fra sol og solarium. Solbeskyttelse er et forebyggelsesområde, hvor man kan nå langt med simple virkemidler, idet det i stor udstrækning handler om at skabe solsikre rammer og formidle få, simple råd til at undgå for meget UV-stråling. Solbeskyttelse og forebyggelse af kræft i huden fungerer godt som et tværgående samarbejde mellem kommunens forvaltninger. En solsikker kommune Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne har udviklet konceptet Solsikker kommune. Kommuner, der: Omtaler solbeskyttelse i deres sundhedspolitik. Har iværksat initiativer til solbeskyttelse. Årligt evaluerer deres indsats for solbeskyttelse. kan kalde sig Solsikker kommune og blive markeret på Solkampagnens kort over solsikre kommuner på www.skrunedforsolen.dk 10 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Solbeskyttelse i børnehaver Herning Kommune har gode erfaringer med at inddrage solbeskyttelse i eksisterende sundhedstiltag. Et eksempel er BørneBoxen, der er et sundhedsformidlingskoncept, som alle kommunens børnehaver arbejder med. Ud over bl.a. bevægelse og sund mad, er solbeskyttelse nu også en del af BørneBoxen, som formidles til alle kommunens børnehavebørn. Se www.herning.dk Solbeskyttelse i kommunens sundhedspolitik Haderslev Kommune har skrevet solbeskyttelse ind i sundhedspolitikken i 2012. Kommunen sender information om solbeskyttelse til alle institutioner sammen med en opfordring til at vedtage en solpolitik. Solbeskyttelse er blevet en del af den pædagogiske konsulents tilsyn, ligesom kommunens legepladsinspektører opfordres til at tage emnet op ved legepladsinspektioner. Alle foreninger, som tilbyder sommerferieaktiviteter, opfordres til at tænke solbeskyttelse ind i aktiviteterne, ligesom sundhedsplejersken taler med udskolingsbørn om solbeskyttelse og UV-stråling i udskolingssamtalen. Se www.haderslev.dk Solbeskyttelsespulje Aalborg Kommune vedtog en solpolitik i 2011 og oprettede en mindre pulje, hvor børneinstitutioner kunne søge midler til solsejl, overdækning af terrasser samt indkøb af skyggegivende træer. Se www.aalborg.dk Tværgående samarbejde Herning Kommune har iværksat en strategi for at forebygge kræft i huden. Strategien indeholder to overordnede indsatser samt en række enkeltindsatser formuleret for hhv. Beskæftigelsesudvalget, Byplanudvalget, Børne- og Familieudvalget, Kultur- og Fritidsud-valget, Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Forebyggelsesudvalget. Se www.herning.dk FOREBYGGELSESPAKKE solbeskyttelse 11
Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for solbeskyttelse Anbring altid helt små børn i skygge 32. Pas især på solen mellem klokken 12 og 15. Søg skygge. Brug hat og tag let tøj på. Brug solcreme. Sundhedsstyrelsens specifikke anbefalinger i forhold til beskyttelse af børn i institutioner: Børn beskyttes mod solens stråler med tøj, solhat og skygge på fx legepladser og i skolegårde 28. På legepladser indrettes mulighed for at opholde sig i skygge især midt på dagen 28. Sovepladser for vuggestuebørn (liggehaller) skal være beskyttet mod solen 29. www.sst.dk søg på solbeskyttelse. Solkampagne Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har i deres Solkampagne fokus på tre solråd til solbeskyttelse om sommeren, når UV-indekset er 3 eller mere, og man skal være ude i mere end en halv time. Solrådene er i prioriteret rækkefølge: 1. Siesta/skygge: Søg skygge midt på dagen. 2. Solhat: Hvis man alligevel er ude i solen, brug da solhat og tøj, der dækker krop, overarme og lår. 3. Solcreme: Brug solcreme der, hvor tøjet ikke dækker. Der anbefales vandfast, parfumefri solcreme, faktor 15 til de fleste i Danmark. Læs mere på www.skrunedforsolen.dk 12 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
FOREBYGGELSESPAKKE solbeskyttelse 13
ANBEFALINGER Det anbefales, at kommunen iværksætter solbeskyttende indsatser inden for følgende to indsatsområder: Rammer samt information og undervisning. De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser, der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet, og som i højere grad forudsætter mere opsøgende arbejde samt udvikling af ny viden og kompetencer. Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre, hvilke indsatser i udviklingsniveauet der er en videreudvikling af indsatserne i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygningen af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Politisk og ledelsesmæssig opbakning vil styrke muligheden for at få det fulde udbytte af indsatserne. Som udgangspunkt opnås den bedste effekt, når flere anbefalede indsatser iværksættes, men er man af ressourcemæssige hensyn nødt til at prioritere, anbefales det at prioritere indsatser, der omfatter rammer især i forhold til børn og unge, som er mest udsatte i solen. Derudover anbefales det at iværksætte anbefalinger, som er systematiske, flerårige og går på tværs af kommunens forvaltninger samt at følge op på indsatsen med monitorering. Rammer Solbeskyttelsespolitikker Kommunen indarbejder solbeskyttelse med egne mål for indsatsen i den kommunale sundhedspolitik. Kommunens daginstitutioner, dagplejere, skoler, SFO er, fritidshjem, ungdomsskoler m.m. formulerer og vedtager derudover en solpolitik, der beskriver, hvordan de vil beskytte børn og personale i solen, og hvordan de samarbejder med forældrene omkring solbeskyttelse. Kommunen følger op på institutionernes solbeskyttelse, fx ved at gøre solbeskyttelse til en fast del af tilsynet. Inspiration til handling: Udkast til solpolitik for daginstitutioner, skoler og SFO er findes på www.skrunedforsolen.dk (søg på solpolitik ). For inspiration til solbeskyttelse i sundhedspolitikken søg på tjekliste solsikker kommune eller find inspiration i andre solsikre kommuners sundhedspolitik. Grundniveau Udviklingsniveau 14 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Solsikre legepladser Kommunen vejleder institutioner i solsikker indretning af legepladser og sikrer, at relevante medarbejdere har viden om, hvordan man solsikrer legepladser. Kommunens legepladsinspektion tjekker mulighed for skygge på legepladsen. Inspiration til handling: Find ideer til skygge på legepladsen i Solkampagnens manual Skru ned for solen en guide til en solsikker legeplads på www.skrunedforsolen.dk (søg på guide til en solsikker legeplads ), og i publikationen Hygiejne i daginstitutioner 29. Skolesundhedstjenesten solbeskytter Sundhedsplejersken vejleder forældre i solbeskyttelse af spædbørn og børn. Desuden vejleder sundhedsplejerskerne skolebørn i solbeskyttelse, herunder taler med udskolingsbørn om, hvilke sundhedsrisici, der er forbundet med UV-stråling. Inspiration til handling: Læsø Kommune har vedtaget en solpolitik, som blandt andet beskriver, at sundhedsplejersken skal vejlede i solbeskyttelse. Se www.laesoe.dk Solsikker fritid Kommunen opfordrer sports- og andre fritidsmiljøer i kommunen til at sætte fokus på solbeskyttelse af børn og unge. Fx kan kommunen sikre skygge og solbeskyttelse i forbindelse med aktiviteterne og opfordre forældre til, fra de tidlige forårsmåneder, at solbeskytte børnene hjemmefra. Kommunen kan med fordel have fokus på solbeskyttelse i samarbejdet med idrætsforeninger, spejderforeninger etc., ligesom solbeskyttelse kan være en fast del af kommunens sommerferietilbud for skolebørn, fx fodboldskole, sejlsportsaktiviteter, tennis og spejder. Kommunen kan følge op på de solsikre rammer med information om solbeskyttelse til trænere og ledere. Inspiration til handling: Se forslag til tekster og information på www.skrunedforsolen.dk Hent dagens UV-indeks på www.dmi.dk Solsikre kommunale udendørsarrangementer Solbeskyttelse indtænkes i kommunens udendørsarrangementer, fx koncerter, byfester eller aktivitetsdage, i form af tilgængelig skygge, samt information om UV-indekset og solbeskyttelse. Inspiration til handling: Se forslag til tekster og information på www.skrunedforsolen.dk Hent dagens UV-indeks på www.dmi.dk Solbeskyttelse ved erhvervslivets udendørs arrangementer Kommunen samarbejder med detailhandlen om at sikre skygge på handelsgader, ved udendørsservering og til udendørsarrangementer om sommeren. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE solbeskyttelse 15
Solpolitik for kommunen som arbejdsplads Kommunen betragter solbeskyttelse som en del af arbejdsmiljøet for kommunens ansatte, der opholder sig meget udendørs (vej- og parkansatte, pædagoger osv.). Kommunen vedtager en solpolitik for kommunen som arbejdsplads. Inspiration til handling: Se forslag til solpolitik for hhv. virksomheder med indendørs og udendørs arbejde på www.skrunedforsolen.dk Solpolitik på private arbejdspladser Kommunen kan opfordre private arbejdspladser til at vedtage en solpolitik. Inspiration til handling: Se forslag til solpolitik for hhv. virksomheder med indendørs og udendørs arbejde på www.skrunedforsolen.dk Solbeskyttelse i by og rum Kommunen sørger for skygge i kommunens parker, offentlige legepladser og andre offentlige arealer. Kommunen tager højde for solsikkerhed i forbindelse med byudvikling, så nyetablerede arealer har skyggemuligheder midt på dagen. Inspiration til handling: Frederikshavn Kommune har vedtaget en solpolitik, der beskriver, at kommunen skal sikre mulighed for skyggesteder i kommunens offentlige udendørsområder og institutioner. Se www.frederikshavn.dk Solbeskyttelse på badesteder Solbeskyttelse er tilgængelig på badesteder, fx ved strand, sø eller udendørsbade. Kommunen sørger for, at der fx er tilgængelige parasoller eller solsejl, og at dagens UV-indeks noteres sammen med vand og lufttemperatur. Kommunen kan også sikre, at der er tilgængelig vandfast, parfumefri solcreme, faktor 15. Inspiration til handling: Se forslag til tekster og information på www.skrunedforsolen.dk Hent dagens UV-indeks på www.dmi.dk Koordination For at sikre sammenhæng i kommunens solbeskyttelsestiltag kan der med fordel etableres en central koordinationsfunktion, der skaber organisatorisk og kompetencemæssigt overblik over den samlede indsats og sikrer, at der arbejdes med solbeskyttelse på tværs af forvaltningerne. Grundniveau Udviklingsniveau 16 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Information og undervisning Opdateret viden om solbeskyttelse til personale Personalet i børneinstitutioner, lærere, sundhedspersonale, forældre m.fl. tilbydes aktuel viden om solbeskyttelse og har kendskab til kommunens og institutionens solpolitik. Inspiration til handling: Abonnement på dagens UV-indeks, nyhedsbreve med aktuel viden om solbeskyttelse og forebyggelse af kræft i huden samt gratis bestilling af foldere m.m. kan findes på www.skrunedforsolen.dk E-learning om solbeskyttelse og forebyggelse af kræft i huden findes på www.solquiz.dk Undervisning i solbeskyttelse Solbeskyttelse indgår i sundhedsundervisningen på indskolings-, mellemtrin, og udskolingsniveau. Kommunen kan fx etablere en ordning med foredrag om risikoen ved for meget UV-stråling for folkeskolens ældste klassetrin. Inspiration til handling: Se undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne www.skrunedforsolen.dk Undervisning om solbeskyttelse på ungdomsuddannelser Kommunen kan etablere en ordning med foredrag om risikoen ved for meget UV-stråling for elever på ungdomsuddannelser, herunder erhvervsskoler. Kommunen kan desuden opfordre skolerne til at inddrage solbeskyttelse i undervisningen. Inspiration til handling: Kataloget Sunde Erhvervsskoler 30 giver inspiration til sunde rammer på erhvervsskoler inden for syv indsatsområder, hvoraf det ene er sol www.sst.dk Gribskov Kommune har tilbudt solarieforedrag til alle kommunens grundskoler og gymnasium. Se www.gribskov.dk Information til borgere om solbeskyttelse Kommunen oplyser borgerne om risikoen ved for meget UV-stråling, specielt på steder hvor borgerne er særligt udsatte for sol, fx på stranden eller ved udendørsbade. Inspiration til handling: Pjecer og plakater kan bestilles på www.cancer.dk/webshop hvor man også kan finde forslag til tekster og information. Hent dagens UV-indeks på www.dmi.dk Kommunal informationsindsats i relation til nationale kampagner I forbindelse med nationale informationsindsatser kan kommunen gennemføre målrettede tiltag, der bidrager til at formidle kampagnebudskaber til borgerne, fx kan kommunen bruge kampagnematerialer på egne plakatsøjler og hjemmeside. Inspiration til handling: Søg information om aktuelle og kommende kampagner og ideer til formidling på www.skrunedforsolen.dk Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE solbeskyttelse 17
Implementering OG opfølgning kompetencer For at sikre en effektiv solforebyggelse kan personalet i de kommunale daginstitutioner og skoler, den kommunale sundhedstjeneste og de kommunale legepladsinspektører med fordel have viden om UV-stråling, risikogrupper, solråd og solbeskyttelse samt kendskab til befolkningens solvaner. Dertil kommer formidlingskompetencer og kendskab til undervisnings- og informationsmaterialer om solbeskyttelse, som de kan anvende i deres arbejde med borgerne. Legepladsinspektører og personalet i børneinstitutioner kan finde information om solbeskyttelse og inspiration til at etablere skygge på legepladser i Skru ned for solen en guide til en solsikker legeplads 31. Se www.skrunedforsolen.dk Kommunens sundhedsplanlæggere og sundhedsprofessionelle kan finde information om anbefalinger og sundhedsfaglig baggrundsviden i faktaark, som findes på www.sst.dk søg på solbeskyttelse. Elektronisk undervisningsmateriale i form af små quizzer om UV-stråling, solbeskyttelse og solarium, som er velegnet til personale i børneinstitutioner og lærere, findes på www.solquiz.dk samarbejde og partnerskaber I arbejdet med solbeskyttelse, er det relevant at samarbejde med en række offentlige og private aktører. Det er hensigtsmæssigt at inddrage kommunens forvaltninger inden for områderne børn, unge, social, sundhed, kultur, fritid, vej og park, fx ved planlægning af aktiviteter og nybyggeri samt ved renovering af eksisterende kommunale rum således, at solbeskyttelse i videst muligt omfang tilgodeses. Derudover kan kommunen indgå partnerskaber med fritidsmiljøer, lokale virksomheder og handelsstandsforeninger omkring solbeskyttelse. Gribskov Kommune har samarbejdet med Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste samt Skov- og Naturstyrelsen om at opsætte skyggeoaser på to af kommunens strande. Se www.gribskov.dk søg på skyggeoaser. Kræftens Bekæmpelses områdekonsulenter Kræftens Bekæmpelse har i alle regioner en områdekonsulent, som kan hjælpe med inspiration og sparring i forhold til at forebygge kræft i huden. De fleste kommuner har desuden en lokalafdeling af Kræftens Bekæmpelse med frivillige, som kommunen kan samarbejde med om at forebygge kræft i huden. Se oversigt over Kræftens Bekæmpelses områdekonsulenter og lokalforeninger på www.cancer.dk 18 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Monitorering og indikatorer På nationalt niveau monitorerer forskellige parter data, som er relevante i forhold til solbeskyttelse. Statens Serum Institut opgør antallet af nye kræfttilfælde fordelt på kommuner. Se www.ssi.dk og søg på kræfttilfælde. Tallene findes også fordelt på regioner og foreligger ligeledes i den nordiske cancerdatabase NORDCAN med flere muligheder for grafisk præsentation af tallene 7. Kræftens Bekæmpelse har beregnet, hvor mange der årligt forventes at få kræft i den enkelte kommune ud fra tallene for hele Danmark for 2006-2010 og ud fra kommunens køns- og aldersprofil. Se www.cancer.dk og søg på kommunale kræfttal. Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne monitorerer danskernes solvaner om sommeren og afrapporterer i den forbindelse regionale forskelle i danskernes solskoldninger, solbadning og brug af solråd. Se www.skrunedforsolen.dk og søg på danskernes solvaner. Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne udgiver løbende et Danmarkskort over de solsikre kommuner på www.skrunedforsolen.dk I den kommunale monitorering af lokale indsatser for forebyggelse af hudkræft er forekomst af kommunale kræfttilfælde ikke en velegnet indikator. Det skyldes for det første, at der kan gå mange år, fra man udsættes for skadende UV-stråling, til man evt. udvikler kræft i huden, og for det andet, at tallene på kommunalt niveau er små og dermed meget usikre, da de bygger på observationer fra relativt få mennesker. Følgende indikatorer kan overvejes i monitoreringen: Solpolitik indgår som en del af kommunens sundhedspolitik. Antal daginstitutioner, dagplejere og SFO er i kommunen, som har vedtaget en solpolitik. Solbeskyttelsespraksis indgår i kommunens tilsyn med daginstitutioner. Andel af parker, strande, sportspladser og andre offentlige udendørsområder samt institutioner og skoler med skyggemulighed. Andel sundhedsplejersker, der systematisk informerer om solbeskyttelse. Antal informationsindsatser for kommunens unge i forhold til UV-stråling. Ændring i solbeskyttelse hos relevante målgrupper. Der er behov for dokumentation af kommunale tiltag for forebyggelse af kræft i huden med henblik på at tilvejebringe ny viden, der kan komme alle kommuner til gavn. Når kommunerne indfører anbefalinger fra forebyggelsespakken om solbeskyttelse, er det derfor vigtigt at tænke evaluering af proces og effekt med fra starten. Se Sundhedsstyrelsens evalueringsværktøjer på www.sst.dk Søg på evaluer. Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne har udviklet spørgeskemaer, som kan benyttes til evaluering af kommunale initiativer for at forebygge kræft i huden. Se www.skrunedforsolen.dk og søg på evaluering forebyggelsespakke. FOREBYGGELSESPAKKE solbeskyttelse 19
Litteratur OG henvisninger 1 El Ghissassi F, Baan R, Straif K et al. A review of human carcinogens part D: radiation. Lancet Oncol 2009;10:751-2. 2 WHO. Ultraviolet radiation and human health. WHO Factsheet no. 305. 2009. www.who.int under Media centre og Fact sheets. 3 IARC. Solar and ultraviolet radiation. IARC Monographs 100D. 2012. www.iarc.fr Søg på solar and ultraviolet radiation. 4 Gandini S, Sera F, Cattaruzza MS et al. Meta-analysis of risk factors for cutaneous melanoma: II. Sun exposure. Eur J Cancer 2005;41:45-60. 5 Nielsen K, Masback A, Olsson H, Ingvar C. A prospective, population-based study of 40,000 women regarding host factors, UV exposure and sunbed use in relation to risk and anatomic site of cutaneous melanoma. Int J Cancer 2012;131:706-15. 6 Marks R. Epidemiology of melanoma. Clin Exp Dermatol 2000;25:459-63. 7 Engholm G, Ferlay J, Christensen N et al. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries, version 5.1 (March 2012). www.ancr.nu 8 Engels EA, Pfeiffer RM, Fraumeni JF, Jr. et al. Spectrum of cancer risk among US solid organ transplant recipients. JAMA 2011;306:1891-901. 9 Kyrgidis A, Tzellos TG, Vahtsevanos K, Triaridis S. New concepts for basal cell carcinoma. Demographic, clinical, histological risk factors, and biomarkers. A systematic review of evidence regarding risk for tumor development, susceptibility for second primary and recurrence. J Surg Res 2010;159:545-56. 10 Dummer R, Hauschild A, Guggenheim M, Jost L, Pentheroudakis G. Melanoma: ESMO Clinical Practice Guidelines for diagnosis, treatment and follow-up. Ann Oncol 2010;21 Suppl 5:v194-v197. 11 Ferlay J, Shin HR, Bray F, Forman D, Mathers C, Parkin DM. GLOBOCAN 2008 v1.2, Cancer Incidence and Mortality Worldwide: IARC CancerBase No. 10. www.iarc.fr Søg på Globocan. 12 Birch-Johansen F, Hvilsom G, Kjær T, Storm H. Social inequality and incidence of and survival from malignant melanoma in a population-based study in Denmark, 1994-2003. Eur J Cancer 2008;44:2043-9. 13 Al Robaee AA. Awareness to sun exposure and use of sunscreen by the general population. Bosn J Basic Med Sci 2010;10:314-8. 20 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
14 Katz MA, Delnevo CD, Gundersen DA, Rich DQ. Methodologic artifacts in adult sunprotection trends. Am J Prev Med 2011;40:72-5. 15 Behrens CL, Darsø L, & Schmidt LH. Danskernes solvaner i den danske sommer 2011 en kortlægning. 2012. Kræftens Bekæmpelse & TrygFonden. www.skrunedforsolen.dk under Forskning og evaluering og Rapporter. 16 TNS Gallup. Solkampagnen 2012. En evaluering af sommerkampagnen 2012. Intern rapport. 17 Tinghög G, Carlsson P, Synnerstad I, Rosdahl I. Societal cost of skin cancer in Sweden in 2005. Acta Derm Venereol 2008;88:467-73. 18 Darsø L, Krarup AF, Behrens CL, Thorgaard C, Schmidt LH, Philip A. Danskernes solarievaner 2010 en kortlægning. 2011. Kræftens Bekæmpelse & TrygFonden. www.skrunedforsolen.dk under Forskning og evaluering og Rapporter. 19 Saraiya M, Glanz K, Briss PA et al. Interventions to prevent skin cancer by reducing exposure to ultraviolet radiation: A systematic review. American Journal of preventive Medicine 2004;27:422-66. 20 Aulbert W, Parpart C, Schulz-Hornbostel R, Hinrichs B, Kruger-Corcoran D, Stockfleth E. Certification of sun protection practices in a German child day-care centre improves children's sun protection the SunPass pilot study. Br J Dermatol 2009;161 Suppl 3:5-12. 21 Buller DB, Taylor AM, Buller MK, Powers PJ, Maloy JA, Beach BH. Evaluation of the Sunny Days, Healthy Ways sun safety curriculum for children in kindergarten through fifth grade. Pediatr Dermatol 2006;23:321-9. 22 Linos E, Keiser E, Fu T, Colditz G, Chen S, Tang JY. Hat, shade, long sleeves, or sunscreen? Rethinking US sun protection messages based on their relative effectiveness. Cancer Causes Control 2011;22:1067-71. 23 Køster B, Thorgaard C, Philip A, Clemmensen IH. Prevalence of sunburn and sun-related behaviour in the Danish population: A cross-sectional study. Scand J Public Health 2010;38:548-52. 24 Loden M, Beitner H, Gonzalez H et al. Sunscreen use: controversies, challenges and regulatory aspects. Br J Dermatol 2011;165:255-62. 25 Wulf HC, Stender IM, Lock-Andersen J. Sunscreen used at the beach do not protect against erythema:a new definition of SPF is proposed. Photodermatology, photoimmunology & photomedicine 1997;13:129-32. FOREBYGGELSESPAKKE solbeskyttelse 21
26 Faurschou A, Wulf HC. The relation between sun protection factor and amount of sunscreen applied in vivo. Br J Dermatol 2007;156:716-9. 27 Behrens CL, Thorgaard C, Schønau L. Kortlægning af kommunernes indsats for at forebygge kræft i huden. 2010. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. www.skrunedforsolen.dk under Forskning og evaluering og Rapporter. 28 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 2011. www.sst.dk 29 Sundhedsstyrelsen. Hygiejne i daginstitutioner, anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme til børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed. 2009. www.sst.dk 30 Sundhedsstyrelsen. Sunde Erhvervsskoler. 2012. www.sst.dk 31 Kræftens Bekæmpelse and TrygFonden. Skru ned for solen guide til en solsikker legeplads. 2007. www.skrunedforsolen.dk under Børn og unge og Børnehave. 32 Sundhedsstyrelsen. Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-3 år. 2012. www.sst.dk 22 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
ForebyggelSeSpakke SolbeSkyTTelSe Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S www.sst.dk projektgruppe: Barbara Hjalsted, overlæge, Sundhedsstyrelsen (Projektleder) Mia Fischerman, afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen Katrine Finke, akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen Niels Sandø, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen ManuSkripT og Faglig redaktion: Lisbet Schønau, projektleder, Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne Christine Lind Behrens, projektmedarbejder, Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne Joan Bentzen, forsker, Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne Lise Heiner Schmidt, projektleder, Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne redaktionel bearbejdning og gennemskrivning: Lene Halmø Terkelsen, journalist Tak For bidrag Fra: Eva Michelle Burchard, sundhedskoordinator, Rudersdal Kommune Lone Hede Bisgaard Kristensen, sundhedsplanlægger, Kolding Kommune emneord: solbeskyttelse, solsikker kommune, solpolitik, solråd, forebyggelse, sundhedsfremme, kommune, evidens, sundhedsprofiler, sundhedsøkonomi, social ulighed, planlægning Sprog: Dansk kategori: Faglig rådgivning version: 2.0 versionsdato: December 2013 isbn TrykT udgave: 978-87-7104-577-2 elektronisk isbn: 978-87-7104-573-4 design & layout: Bysted A/S 2. oplag Tryk: Rosendahls a/s
Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne. Serien af forebyggelsespakker omhandler følgende temaer: ALkOhOL FySiSk Aktivitet hygiejne indeklima i SkOLer mad & måltider mental Sundhed Overvægt SekSueL Sundhed SOLbeSkytteLSe StOFFer tobak Som en introduktion til arbejdet med forebyggelsespakkerne har Sundhedsstyrelsen udarbejdet publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. På www. sst.dk/forebyggelsespakker kan du bl.a. se introduktionspublikationen, samtlige forebyggelsespakker og anbefalinger fordelt på målgrupperne børn, unge, voksne, ældre og særlige målgrupper. Publikationerne kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationer, c/o Rosendahls-Schultz Grafisk på tlf. 70 26 26 36. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22 74 11 sst@sst.dk