Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Transkript

1 Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Rygestopinstruktør Marianne L. Hansen Carsten V. Lund Lene Schramm Petersen Sundhedsprofilen viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte til at blive røgfrie. Omregnes disse tal til Vejen Kommune, giver det, at borgere i Vejen Kommune ryger, af disse borgere ønsker at holde op med at ryge og borgere ønsker hjælp til at blive røgfri. Ca. 1/3 af borgere, der ryger, vil hvert år forsøge at holde op med at ryge 2. Der er en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andel af borgere, der ryger dagligt. Andelen af rygere falder med stigende uddannelsesniveau. Med hensyn til erhvervsmæssig stilling så ses en større andel af rygere jo længere borgeren er fra arbejdsmarkedet førtidspensionister, andre uden for arbejdsmarkedet og arbejdsløse. Der er ligeledes en større andel daglige rygere blandt borgere med anden vestlig baggrund end dansk, men lidt færre blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Fra 2010 til 2013 er der sket et fald i antallet af daglige rygere; fordelingen ses i alle køns- og aldersgrupper på nær gruppen af kvinder over 75 år. Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Der er en større andel af daglige rygere og borgere, der ryger indimellem blandt mænd end blandt kvinder. 1 Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Region Syddanmark 2 Behandling af tobaksafhængighed anbefalinger til en styrket klinisk praksis, Sundhedsstyrelsen,

2 Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3. Borgere med psykisk sygdom har en rygeprævalens, der er to til tre gange så høj som den øvrige befolkning. Psykisk syge ryger flere cigaretter dagligt, er oftere storrygere og er ofte mere nikotinafhængige end den gennemsnitlige ryger 4. Evidens WHO s rammekonvention FCTC, som Danmark tiltrådte i 2004, anbefaler, at der iværksættes indsatser på flere niveauer både centralt og lokalt. Den største effekt af det tobaksforebyggende arbejde ses, når indsatserne er omfattende, flerstrengede og spiller sammen. De centrale elementer er: - fremme af rygestop - fremme af røgfrie miljøer - forebyggelse af rygestart 5. Fremme af rygestop: Andelen af borgere, der stopper med at ryge, kan øges via kort intervention foretaget af læge eller anden sundhedsperson, der møder borgeren via deres arbejde. Det samme gælder for individuelle eller gruppebaserede rygestopkurser. Rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle forløb. Forløb støttet af telefonrådgivning og digitale rygestopprogrammer har effekt på rygestopraten. Raten øges ved brug af rygestopmedicin, især i kombination med rådgivning. Er medicinen gratis øges andelen, der forsøger sig med rygestop og dermed øges andelen af rygere, der stopper. Fremme af røgfri miljøer: Sygdomme som følge af passiv rygning mindskes ved begrænsning i udsættelsen for passiv rygning. Røgfrie miljøer kan bidrage til at begrænse antallet af unge, der begynder at ryge og støtte de rygere, der ønsker at holde op med at ryge. Forebyggelse af rygestart: Her er evidensen ikke særlig stærk. For at have effekt skal indsatsen være flerstrenget og omfatte et understøttende miljø, information og undervisning, samt rygestoptilbud målrettet de 3 Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Region Syddanmark 4 Forebyggelsespakke Tobak Sundhedsstyrelsen Ti skridt til god tobaksforebyggelse Sund By Netværket

3 unge, der allerede er blevet rygere. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge uden, at der samtidigt er indsatser målrettet voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt. De personer der varetager opgaven målrettet de unge, skal have særlige forudsætninger og indsatser skal underbygges af centrale og lokale informationsindsatser 6. Med afsæt i evidens og WHO s rammekonvention anbefales de kommunale indsatser at tage udgangspunkt i: - tilbud om rygestop til rygere - understøtte for at fremme etablering af røgfrie miljøer - sikre undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge For at tage hensyn til og bidrage til udligning af den sociale ulighed i sundhed på tobaksområdet, bør rygestopindsatser tage hensyn til rygernes forskelligheder, som tobaksafhængighed, alder og socioøkonomiske forhold. Indsatsen kan kvalificeres ved at arbejde ud fra anerkendende tilgang og inddrage de værdier og forventninger, som rygeren har. På tobaksområdet er der god kommunal dokumentation for effektive indsatser. Der er evidens for effekt af flere af de forskellige tobaksforebyggende elementer enkeltvis, men effekten øges betydeligt, når indsatsområderne supplerer hinanden, og mange aktører og samfundsområder inddrages. Den bedste effekt opnås, hvor der i kommunen iværksættes indsatser, der involverer de følgende indsatsområder: - rammer - tilbud - informationsindsatser og undervisning - tidlig opsporing De anbefalede indsatser vinder ved, at der er politisk og ledelsesmæssig opbakning i de respektive forvaltningsområder. Den bedste effekt opnås, når de anbefalede indsatser inden for alle fire områder iværksættes. Er det nødvendigt at prioritere, anbefales det at prioritere indsatser der omfatter rammer og 6 Forebyggelsespakke Tobak Sundhedsstyrelsen

4 rygestop herunder tidlig opsporing blandt både børn, unge og voksne 7. Formål Leverancer og succeskriterier Vejen Kommunes nuværende tilbud om rygestop opfylder ikke Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak, hvor det anbefales, at et tobaksforebyggende arbejde indeholder indsatser, der er omfattende, flerstrengede og som spiller sammen. Temaplanen for sundhed, kultur og fritid indeholder handleplanen for det gode hverdagsliv, hvor tobak er et af indsatsområderne. I handleplanen er der bl.a. lagt op til en flerstrenget indsats: - hvor undervisningen i tobak og rygning skal implementeres i folkeskolens klasser - der skal skabes en dialog med ungdomsuddannelserne omkring rygning - udarbejdelse af rygepolitik på handicap- og psykiatriområdet i samarbejde med Social & Ældre Ved at knytte en fagperson til rygestopindsatsen, vil der kunne: - ske koordination og samarbejde omkring indsatsen for borgere og ansatte i Vejen Kommune - samarbejdes med praktiserende læger og sygehuse om indsatsen - tilbydes indsats omkring rygning, der er målrettet specifikke målgrupper. Økonomiske og tidsmæssige rammer Tidsramme Projektet forløber fra 1. oktober 2014 til 30. september 2017 og den overordnede tidsplan er som følger: 1. oktober 2014 til 31. december 2014: - ansættelse af rygestopinstruktør 1. januar september 2017: - koordination af temaplanens indsatser vedr. rygning - udbygge samarbejde med almen praksis - tilbyde rygestopvejledning for ansatte og borgere i Vejen Kommune - evaluering i december 2015 og august 30. september 2017: 7 Forebyggelsespakke Tobak Sundhedsstyrelsen

5 - slutevaluering - afgørelse af videre indsats på området Tidsforbrug Der ansættes en rygestopinstruktør 20 timer pr. uge. Økonomi Der ansøges om i alt kr ,- Udgifterne fordeler sig som følger: 2014: 3 mdr. Løn ,- Etablering af arbejdsplads ,- Kørsel 5.000,- Annoncering, materialer mv ,- I alt ,- 2015: Løn ,- Annoncering, materialer mv ,- Kørsel ,- Uddannelse 5.000,- I alt ,- 2016: Løn ,- Annoncering, materialer mv ,- Kørsel ,- Uddannelse 5.000,- I alt ,- 2017: 9 mdr. Løn ,- Annoncering, materialer mv ,- Kørsel ,- I alt ,- Cost-benefit Selvom andelen af rygere gennem mange år er blevet stadig lavere, er tobaksrygning fortsat den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. Netop derfor er forebyggelsespotentialet på dette område størst. Statens Institut for Folkesundhed har beregnet, at rygning er årsag til knap dødsfald i Danmark hvert år. Rygere har en betydelig øget sygelighed, som giver sig udslag i et stort sygefravær og et meget stort forbrug af sundhedsydelser 8. Desuden medfører rygning et 8 Ti skridt til gode tobaksforebyggelse Sund By Netværket

6 produktionstab for samfundet grundet førtidspension og tidlig død 9. At der er en sammenhæng mellem rygning og risikoadfærd og sygefravær i det hele taget, bekræftes af Sundhedsprofilen Rygning er årsag til et tab i danskernes middellevetid på 3,5 år for mænd og tre år for kvinder. Rygere, der dør pga. rygning, mister 15 års levetid og storrygere 10,5 års levetid uden langvarig belastende sygdom i forhold til personer, der aldrig har røget 11. En mandlig ryger, der holder op med at ryge ved forskellige alderstrin, forventes at give følgende kommunale besparelser: - 35-årig: ,-/år - 50-årig: ,-/år - 65-årig: 3.700,-/år 12 Organisering Styregruppe: Social & Ældre Kultur & Fritid: Sundhed & Familie: Projektgruppe: Medlem fra Social & Ældre Medlem fra Kultur & Fritid Rygestopinstruktør, Sundhed Sundhedskonsulent, Lene S. Petersen, Sundhed Risikovurdering Usikkerhedsanalyse/ risikovurdering Instruktøren vil have meget tværgående arbejdsopgaver, hvorfor det er vigtigt at få solgt projektets idé på tværs af organisationen og på både leder- og politikerniveau. Følgende risici er yderligere forbundet med projektet: - at der ikke kan rekrutteres tilstrækkelig af borgere og ansatte til deltagelse i rygestopvejledning 9 Forebyggelsespakke Tobak Sundhedsstyrelsen Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Region Syddanmark 11 Forebyggelsespakke Tobak Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakke Tobak Sundhedsstyrelsen

7 - at der ikke henvises et tilstrækkeligt antal patienter fra almen praksis til rygestopvejledning - at ungdomsuddannelserne ikke i tilstrækkelig grad ønsker dialog og indsats om rygning. Kommunikationsplan og interessenter Projektet har følgende interessenter: - borgere og ansatte i Vejen Kommune, der ryger - ungdomsuddannelserne i Vejen Kommune - handicap- og psykiatriområdet - skoleområdet - almen praksis Evaluering Der skal gennemføres evaluering hvert år med mulighed for efterfølgende tilpasning af instruktørens arbejde. Både de årlige evalueringer og slutevalueringen skal indeholde kvalitativ og kvantitativ opfølgning: - antal af deltagere på rygestopforløb - succesrate (rygestop) - henvisningssted/rekruttering - samarbejdet mellem rygestopinstruktør og kommunens øvrige afdelinger, almen praksis og sygehuse. 7