VIL I MED PÅ HOLDET?
Et sponsorsamarbejde med FS Hashøj skal ikke kun være envejs-trafik, derfor vil vi som klub gerne yde noget for de virksomheder og personer, der vælger at støtte op om klubben. Andre sponsorer nyder allerede godt af samarbejdet med FS Hashøj. Det gælder blandt andet OK Benzin, der får nye benzinkort-kunder gennem vores spillere, den lokale skovfoged der hvert år har besøg af 20-30 spillere, når årets juletræshøst skal pakkes eller det lokale Sørby Marked med 60.000 besøgende, hvor FS Hashøj har omkring 40 spillere i gang, der blandt andet står for afviklingen af koncerter på den store friluftsscene. Aktiviteterne foregår naturligvis iført spillertrøjer, så vores sponsorer også her får eksponering. Klubbens hjemmekampe spilles ved Sørbyhallen, små 10 kilometer udenfor Slagelse, mens Dalmosehallen er en fuldgod erstatning, hvis banerne i Sørbymagle en sjælden gang er optaget. På den måde er FS Hashøj synlig i store dele af lokalområdet. Samtidig er vores modstandere spredt ud over et stort geografisk område på hele Sjælland, hvormed vi er synlige i en stor del af de sjællandske storkommuner. Netop synlighed er et vigtigt mantra for en forholdsvis ung klub som FS Hashøj, derfor har klubben flere tiltag, der skal øge kendskabet til klubben og jer - vores sponsorer. Skilte ved en velbesøgt hjemmebane, bannerreklamer på klubbens hjemmeside (fshashoj.dk har godt 100 unikke besøgende og knap 400 sidevisninger om dagen), og så er FS Hashøj ugentligt i lokale og regionale medier. Vi håber, at I som virksomhed, vil bakke op om FS Hashøjs fortsatte udvikling, og vi ser frem til et godt fremtidigt samarbejde.
Spilletrøje - bryst/mave: Spilletrøje - ryg: Shorts - lår: Shorts - bagside: Træningsdragt - ryg: Træningsdragt - højre lår: Træningsdragt - bukse-bagside: Tøjsponsorater 10.000 kroner + tryk (pr. hold) 10.000 kroner + tryk (pr. hold) 5.000 kroner + tryk (pr. hold) 7.500 kroner + tryk (pr. hold) 6.000 kroner + køb af sæt og tryk (pr. hold) 4.000 kroner + tryk (pr. hold) 5.000 kroner + tryk (pr. hold) Ovenstående priser er et oplæg og gælder for en sæson bestående af to halvsæsoner. Et trøje/ hovedsponsorat i FS Hashøj løber som udgangspunkt over tre sæsoner. Vil du vide mere, har FS Hashøj en sponsormappe med uddybende tekster og billeder af logoplaceringerne. Kontakt Lasse Grathwohl tlf. 31 78 92 10 eller Martin Rugbjerg tlf. 60 24 92 14 for yderligere information FS Hashøj er startet som en lille klub, derfor kender vi alt til at starte i det små. På samme måde ønsker vi også at give mindre og større virksomheder mulighed for at støtte klubben og dermed gøre opmærksom på sig selv. Sponsoratet giver også muligheden for at skabe kontakter og netværk ved FS Hashøjs sponsorarrangementer, hvor en række andre virksomheder deltager. Dette kan ske med et materialesponsorat, som svarer til prisen på en kampbold. Prisen for et materialesponsorat er 599 kroner pr. sæson
Vil du med på banen? FS Hashøj arbejder på at skabe en flot kulisse omkring klubbens hjemmebane ved Sørbyhallen i Sørbymagle. På sigt er det planen, at der skal opsættes en stor måltavle med ur. I samme område vil der være mulighed for at købe et reklameskilt med logo. Størrelsen på skiltet er 150x75 cm. Prisen for et reklameskilt er 3.000 kroner pr. sæson (+1.000 kroner til tryk) Kontaktpersoner Sponsorudvalg Lasse Grathwohl Tlf. 31 78 92 10 grathwohl-lasse@hotmail.com Martin Rugbjerg Tlf. 60 24 92 14 martin_fisk@hotmail.com Carsten Adelgaard Tlf. 28 71 51 76 c.adelgaard@gmail.com
Fodboldsammenslutningen Hashøj FS Hashøj startede i 1996 som en sammenslutning af juniorholdene fra Sørbymagle IF, Hashøj IF og IF62, Dalmose alle klubber, der var hjemmehørende i den tidligere Hashøj Kommune. Baggrunden for sammenslutningen var et ønske om, at hæve niveauet og skabe bedre forhold for de unge spillere. Hvilket bestemt lykkedes med flere flotte resultater de følgende år. I starten af det nye årtusind blev en sammenslutning for klubbernes seniorhold en realitet dog uden deltagelse af Hashøj IF. Den nye senior-sammenslutning fik navnet Fodboldsammenslutningen Hashøj i daglig tale FS Hashøj. Efter otte år som overbygning for IF62, Dalmose og Sørbymagle IF er FS Hashøj en ubetinget succes. I 2008 besluttede den siddende bestyrelse, at klubben var moden til at blive en selvstændig idrætsforening, hvilket blev en realitet i den efterfølgende sæson. Fodboldklubben består i dag af en seniorafdeling med to hold og 60-75 medlemmer samt en old boys-afdeling med et hold og 20-30 medlemmer. FS Hashøj ligger som klub vægt på det sociale, der skal danne grundlag for klubbens store ambitioner om at blive en dominerende del af den sjællandske seriefodbold. Udviklingen må dog ikke gå stærkere end økonomi, bestyrelse og spillere kan følge med, så ikke man risikerer at trække tæppet væk under en klub i rivende udvikling. Klubben har etableret sig med senior- og old boys-fodbold. Næste naturlige mål er etablering af en afdeling med ungdomsfodbold, så klubbens fødekæde er sikret i fremtiden. Se meget mere på www.fshashoj.dk