Ad skjulte stier i Sierra Nevada Vi tog til Andalusien for at opleve den uforlignelige natur fra hesteryg. Det blev til ridedage i klar bjergluft gennem de smukkeste landskaber helt op til snegrænsen hvor Tekst & foto: Michael Mogensen Den smalle og stenede sti snor sig i skarpe zig-zag sving stejlt opad bjergsiden. Vi rejser os op i stigbøjlerne, griber fat i en god tot af hestens man, og overlader det så til vore firbenede venner at finde fodfæste. Det vigtigste er ikke at stoppe op, for så kan hesten have svært ved at komme i gang igen, instruerer vores guide, Manolo os. Og alle seks heste arbejder fulde af energi opad mod højderne. Disse stier blev i gamle dage brugt af muldyrdrivere, der hentede store blokke af sne oppe i højderne og fragtede dem ned til folk i de små byer, som mod en beskeden betaling kunne få mulighed for at holde deres fødevarer kolde. Andre karavaner af muldyr krydsede Sierra Nevada og nåede helt ned til Middelhavskysten på den anden side for at transportere handelsvarer og landbrugsprodukter til kunderne. Manolo Ruiz fortæller, at både hans bedstefar og hans far arbejdede som muldyrdrivere, et system der fandtes helt op til 1960 erne, før nutidens udmærkede asfalterede vejnet begyndte at brede sig. Også smuglere og røverbander benyttede sig af stierne tværs over bjerget. Vi befinder os på den skjulte side af Sierra Nevada, den majestætiske bjergkæden der rejser sig fra Middelhavskysten og hvis højeste tinder på 3.400 meter byder på noget af Europas bedste skisportsterræn. I de senere år er Sierra Nevadas sydside, Alpujarras, blevet stadigt mere populært som turistmål, og mange af de gamle huse i de små hvide landsbyer
er opkøbt og sat i stand af udlændinge. Nordsiden derimod er endnu forholdsvis uopdaget af andre end de lokale indbyggere, så her kan man opleve ægte andalusisk landsbystemning og uspoleret natur i store mængder. Manolo ved alt om egnen og kan fortælle historien om hver af de nedlagte olivenoliemøller, middelalderslottet Calahorra og de mange lokale fester og traditioner. Nogle af verdens fineste og smukkeste heste kommer her fra Andalusien, og der findes efter vores mening ikke bedre måde at opleve de skønne landskaber på end fra hesteryg. Ikke mindst vores 12-årige datter er begejstret for turen og for sin smukke hoppe Lluvia som tripper af sted så elegant som en flamencodanserinde. vi kommer op. Vi rider gennem duftende fyrreskov og solvarme lavninger med vild timian til vi efter et par timer har passeret de sidste træer, og ser os tilbage. Hele dalen ligger udbredt for vore fødder. Fra de strålende sneklædte tinder lige over os kan vi se ned over fyrretræer, klipper, smalle stier, snævre dale der skjuler de hvidkalkede landsbyer, som vi red igennem tidligere på formiddagen. Over alt risler små bække og floder af det rene kolde vand fra bjergene og pludselig ser vi en flok vilde geder springe hen over de grå klipper. Fra lufthavnen i Malaga er der under to timers kørsel i lejet bil til den lille by Guadix på bagsiden af Sierra Nevada-bjergene. Byen har en interessant historie som rummer levn både fra fønikerne, romertiden og det arabiske herredømme. Som noget helt særligt bor næsten halvdelen af byens indbyggere i huler, der er gravet ind i bjergvæggen. I gamle dage var det en billig måde at bygge huse på, i dag er mange af dem indrettet som moderne og komfortable familieboliger med den særlige fordel, at temperaturen året rundt, også i sommer- Dette er Andalusien: bjergluft så ren og klar som den første morgen verden blev skabt. Stilheden. Marker med oliventræer, klynger af røde valmuer og blomstrende mandeltræer. Og her kommer en gammel fårehyrde med sin store flok, der tumler af sted hen over et dige. Udsigten bliver mere og mere storslået jo længere
heden, holder sig på behagelige 19 grader celsius. I selve Guadix er der et helt lille villakvarter der består af huler, og i den lille by Purullena fem minutters kørsel væk kan man besøge et hulemuseum der viser fortidens boligindretning, husgeråd og landbrugsredskaber. Det er dog ikke rene andaluserheste man rider på, men en blanding af spansk, engelsk og arabisk blod, som gør hestene forholdsvis små men udholdende og robuste at ride på. Til de helt uerfarne nybegyndere tilbyde Cabacci undervisning, så man inden ugen er omme kan ride ture ude i terrænet. Her kan man galoppere gennem de halvvejs udtørrede flodsenge - ramblaerne - eller skridte adstadigt af sted mellem olivenlunde og blomstrende mandeltræer i det tidlige forår. Her er landskaber med forrevne kløfter og sære bjergformationer, som minder om Grand Canyon og danner de perfekte kulisser til at optage westernfilm hvilket området faktisk også benyttes til. Guadix er et perfekt udgangspunkt for udflugter i området, og rummer dertil det hyggelige og familiedrevne Cabacci-ridecenter, hvorfra man kan arrangere halvdags, heldags eller flerdages rideture i bjergene og det afvekslende landskab i de mange dale. Cabacci-hestene er veltrænede, stærke og pålidelige i terrænet, så også mindre erfarne ryttere kan være med.
Det er også en helt særlig oplevelse at ride gennem de snævre gader i de små hvide landsbyer, hvor lyden af hestehove giver genlyd mod husmurene mens de lokale beboere vinker og hilser på vores rytterflok. i strakt arm og få strålen med rødvin til at ramme lige i munden! Nedstigningen er lige så brat som vejen op, men hestene er forbløffende sikre på benene og finder vejen uden vanskeligheder. Og snart rider vi igen gennem marker og landsbyer i den frodige dal. Vi er på en to dages udflugt med overnatning, og på det lækre hotel venter der os et varmt brusebad og en overdådig middag med egnens lokale produkter. Næste dag er mindre dramatisk vi rider over sletten for foden af bjergene. Trods trætheden fra dagen før er både vi og hestene klar til at par Men tilbage til vores ridetur. Vi er nu nået helt op i 2.400 meters højde, og herfra kan man på en dag med klart vejr øjne et glimt af Middelhavet. Trods højden bager forårssolen lunt og både vi og hestene tager os en velfortjent middagspause. Foruden de medbragte sandwich og vandflasker lader Manolo sin læderflaske med rødvin gå rundt det kræver en helt særlig teknik at løfte den ud
friske galopper hen over det noget mere jævne terræn. Opstigningen gennem en blomstrende kløft til den lille landsby Jerez del Marquesado er et af dagens højdepunkter. Ved middagstid når vi en klar lagune, hvor der er tændt bål og dækket op til en herlig barbecue mellem fyrretræerne. Hestene nyder det kølige vand og havde det været højsommer var vi også selv sprunget i! Men så underholder Manolo os med en historie om, hvordan det gik, da han tog sig en badetur med sin hest en dag. De plaskede rundt ude i vandet og nød det. Men da Manolo gik i land igen fulgte hesten ikke efter ham den svømmede over til den modsatte bred, steg i land og løb fornøjet hele vejen hjem til stalden hvor den ankom uden saddel og uden rytter, til en vis bekymring for Manolos kone Teresa Efter endnu nogle dage på hesteryg er musklerne dejligt ømme, og så kan man passende aflægge besøg i de smukt nyrestaurerede arabiske bade i Cortes y Graena, hvor man kan flyde i de varme bassiner og slutte af med en grundig massage. Den friske luft tærer, og de lokale restauranter og barer byder på lokale specialiteter til priser, der er betydeligt mere moderate end vi er vant til fra kysten. Det tager også under en time at køre ind til den pulserende storby Granada, hvor man kan besøge det verdensberømte Alhambra og bagefter gå fra bar til bar og afprøve de lokale tapas. Eller man kan slutte af med nogle dages badeferie ved kysten inden turen går hjem til det flade Danmark. Praktiske oplysninger: Man kan vælge at bo på selve Cabacci-ridecentret i hytter med bad og TV, eller flytte ind på det nyåbnede hulehotel lige ved siden af, som også byder på en hyggelig restaurant og en lækker opvarmet swimmingpool. Det er heller ikke nødvendigt at leje egen bil for at tage på rideferie i Guadix Manolo Ruiz tilbyder afhentning i Granada, og resten af transporten sørger hestene for. www.cabacci.com