Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K KL's bemærkninger til Beskæftigelsesministeriets høringssvar til den sociale søjle KL modtog den 24. november 2016 en anmodning fra Beskæftigelsesministeriet (BM) om at komme med bemærkninger til BM s udkast til dansk høringssvar i forhold til den europæiske søjle for sociale rettigheder. Helt overordnet, er KL meget tilfredse med BM s udkast til dansk høringssvar. Høringssvaret er afbalanceret, støtter og tager hensyn til både arbejdsmarkedets parter og den decentrale samfundsmodel som er vigtige elementer i den danske samfundsmodel. Side 1 af 8 KL s bemærkninger til de enkelte punkter i teksten: 1) Færdigheder, uddannelse og livslang læring KL er meget enig med BM i deres påstande. Det er vigtigt, at der fokuseres på at uddannelserne skal give de studerende de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Fokus skal ikke være på at få en uddannelse, der matcher et bestemt niveau, men derimod på at få en uddannelse, der kan skaffe vedkommende i beskæftigelse. KL er enige med BM i, at EU skal respektere national kompetence jf. art.165 og art. 166 i TEUF og holde sig til henstillinger og rådskonklusioner. 2) Fleksible og sikre arbejdsmarkedskontrakter KL er helt enig med BM i, at der allerede foreligger et direktiv udarbejdet af arbejdsmarkeds parter på EU-niveau, og som også i DK er implementeret via kollektiv overenskomst, hvor tidsbegrænset ansatte beskyttes mod usaglig forskelsbehandling. I forhold til punkt b er KL stærkt utilfreds med, at Kommissionen ønsker at overgangen til tidsubegrænsede kontrakter skal sikres. KL er enige i, at dette skal ske hvor muligt, men det vil skabe et meget ufleksibelt arbejdsmarked, hvis arbejdsgiver ikke længere kan ansætte en person i en tidsbegrænset stilling evt. projektansættelse,
barselsvikariat eller sygevikariat, uden at skulle fastansætte dem efterfølgende. 3) Trygge erhvervsskift KL er overordnet enig i BM s bemærkninger til punkt a. Kommissionens tekst er meget uklar i forhold til hvem, der er modtagergruppen, og hvilke rettigheder de skal kunne gøre gældende og overfor hvem. Derudover er det vigtigt at fastslå, at uddannelse er national kompetence. Side 2 af 8 Ligeledes er det uklart, hvad Kommissionen mener i punkt b, når der står at bevarelse og overførsel af sociale rettigheder og uddannelsesrettigheder optjent i løbet af karrieren skal sikres for at fremme job- og erhvervsskifte KL ønsker ikke en model, der vil ødelægge den danske arbejdsmarkedsmodel og er meget betænkelige ved punkt b, eftersom sociale rettigheder i Danmark ikke følger ansættelseskontrakten. En repræsentant for Kommissionen, har ved et møde hvor KL deltog sagt, at Kommissionen i øjeblikket var meget optaget af og om muligt ville komme med et initiativ, der tog udgangspunkt i en fransk model, der ville træde i kraft i 2017 i Frankrig. Modellen handlede om overførelse og bevarelse af sociale rettigheder og uddannelsesrettigheder optjent i løbet af karrieren skal sikres for at fremme job- og erhvervsskifte. Modellen skulle give mulighed for at bytte nogle sociale rettigheder til andre sociale rettigheder. Hvis det er en sådan model Kommissionen har i tankerne, har KL svært ved at se, hvordan en sådan model skulle kunne indføres på det danske arbejdsmarked uden at ødelægge den danske model. Derfor kan det ikke understreges nok, at det er vigtigt, at EU respektere national kompetence på dette område. 4) Aktiv beskæftigelsesstøtte 5) Ligestilling og balance mellem arbejdsgiver og privatlivet 6) Lige muligheder 7) Ansættelsesvilkår
BM s udkast til svar på punkt a og b er i overensstemmelse med KL s holdning. I forhold til punkt c, så er det funktionærloven, der i Danmark fastsætter opsigelsesvarslerne i forhold til bl.a. kommunalt ansatte. Enhver ansat, der afskediges, har krav på et opsigelsesvarsel, der afhænger af den pågældendes ansættelsestid. Der gælder dog ikke noget opsigelsesvarsel, hvis den ansatte bortvises som følge af grov misligholdelse. Alle afskedigelser skal begrundes ifølge forvaltningsloven. Side 3 af 8 En afskediget medarbejder, der har været ansat i 8 måneder, har krav på at få prøvet sin sag i et afskedigelsesnævn, og i den forbindelse få tilkendt en økonomisk godtgørelse, hvis afskedigelsen ikke har været rimeligt begrundet i kommunens eller medarbejderens forhold. En medarbejder, der afskediges efter hhv. 12 og 17 års ansættelse, vil altid modtage en kompensation for lang og tro tjeneste på hhv. 1 og 3 måneders løn. KL er uenig med Kommissionens anbefaling om, at en saglig opsagt medarbejder, der har fået et rimelig opsigelsesvarsel, skal være berettiget til en passende kompensation. Dette vil skabe et meget ufleksibelt arbejdsmarked, hvor det bliver økonomisk omkostningsfuldt og meget besværligt for arbejdsgiver at afskedige medarbejder, selvom der er tale om en saglig afskedigelse. En medarbejder, der afskediges, uden at modtage en økonomisk kompensation i forbindelse hermed, vil i Danmark være sikret et økonomisk eksistensgrundlag i form af fx arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp, eller efterløn/pension (hvis aldersbetingelserne er opfyldt). KL finder på den baggrund ikke, at der er behov for yderligere regulering af dette område. 8) Lønninger 9) Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 10) Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne KL er generelt enig med BM s udkast til svar. I forhold til punkt a, er det vigtigt at respektere national kompetence og partsautonomi. KL hilser dog Kommissionens vilje til at involverer arbejdsmarkedsparter mere velkommen. I forhold til punkt b, så foreligger der allerede 3 direktiver om information og høring af arbejdstagere på EU-niveau og
Kommissionens egen REFIT-undersøgelse viser, at de tre direktiver virker efter hensigten. KL vurder derfor, at der ikke er brug for mere regulering på området. 11) Integrerede sociale ydelser og tjenester KL er generelt enig med BM s udkast til svar. Det er dog uklart, hvilke sociale ydelser og tjenester Kommissionen hentyder til. Der er i Danmark, indenfor de seneste år blevet gennemført fire store reformer for at fremme den sammenhængende indsats på tværs af arbejdsmarkeds-, social- og sundhedsområderne: 1) førtidspension og fleksjob, 2) kontanthjælp, 3) sygedagpenge og 4) beskæftigelse. Side 4 af 8 Det er vigtigt at respektere de områder, der ligger under nationale kompetence. 12) Sundheds- og sygdomsydelser 13) Pensioner 14) Arbejdsløshedsydelser 15) Minimumsindkomst 16) Invaliditetsydelser 17) Langtidspleje KL er enig i BM s udkast til svar. Det bør måske nævnes, at vi i Danmark allerede tilbyder borgerne økonomisk overkommelige langtidsplejetjenester (f.eks. botilbud, plejeboliger og BPA-ordninger) af høj kvalitet, herunder pleje i hjemmet, og borgerne får hjælp af velkvalificeret personale. Levering og finansiering af langtidsplejetjenester er allerede på et meget højt niveau i Danmark. Borgerne har adgang til passende pleje på en økonomisk bæredygtig måde. 18) Børnepasning
KL er enig i BM s udkast til svar. Punkt a synes at tage udgangspunkt i Kommissionens nuværende høring om work-life-balance, hvor tilbud om børnepasning skal sikre, at flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. KL støtter dette synspunkt, men Kommissionen skal selvfølgelig respektere national kompetence også på dette område. 19) Adgang til bolig KL er generelt enig i BM s udkast til svar. Side 5 af 8 Det er vigtigt for KL, at socialt udsatte ikke via søjlen får et retskrav på at få egen bolig via kommunen. I Danmark har alle, der opfylder kriterierne ret til boligstøtte. Derudover kan borgere med behov for en bolig blive skrevet op til en bolig via kommunen. For at sikre, at kommunen har nogle boliger at anvise til borger med et boligbehov, er der regler om kommunal anvisningsret. Kommunerne har ret til at anvise hver 4. og i mange tilfælde hver 3. af de lejligheder, der bliver ledig i det almene boligbyggeri. Få steder har kommunen 100% anvisningsret. I forhold til udsættelser er der fastsat nationale regler for, hvad kommunen skal gøre for, at hindre det. I særlige tilfælde kan kommunen gå ind og dække borgerens restance. Boligministeriet har lige udarbejdet en ny vejledning på området. I forhold til erhvervelse af egen bolig kan borger, der opfylder betingelserne, søge om indskudslån og få hjælp til etablering af en bolig. Fx kan hjemløse får hjælp til at købe seng og bord. I Danmark er der offentligt finansieret herberger og forsorgshjem. Der gælder selvmøderprincip (man kan møde op uden kommunal visitation) og frit valg. Bliver man indskrevet, skal der udarbejdes en social handleplan for borgeren, som skal hjælpe borgeren ud af hjemløshed. Under opholdet ydes der hjælp til en lang række forhold fx at skaffe borgeren et forsørgelsesgrundlag (kontanthjælp), rusmiddelbehandling, hjælp til at finde bolig og andre sociale indsatser. 20) Adgang til grundlæggende ydelser EU-Kommissionens spørgsmål vedrørende den sociale situation og gældende ret på det sociale område 1) Hvad betragtes som de mest presserende prioriteter på beskæftigelsesområdet og det sociale område?
2) Hvordan tager vi højde for de forskellige beskæftigelsesmæssige sociale situationer i Europa? KL er enig i BM s udkast til svar. KL finder dog at det er vigtigt at nævne, at udover at nationale reformer skal tage højde for de forskellige beskæftigelsesmæssige sociale situationer i Europa, og derfor ikke kan indføres via EU-lovgivning, så kræver vellykket reformer ejerskab af både det pågældende lands regering og arbejdsmarkedsparter. Det er vigtigt for KL, at den sociale søjle ikke bliver juridisk bindende, men at søjlen bliver en referenceramme baseret på benchmarks til brug for inspiration og udvikling af nationale reformer via evt. det europæiske semester. Side 6 af 8 Kommissionen respektere medlemsstaternes kompetence, respekterer arbejdsmarkedets parter roller nationalt, herunder den danske model. Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på trepartssamarbejde, kollektive overenskomster og en høj organisations grad. Arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår og er med til at drive de reformer frem, som er nødvendige. 3) Er den gældende EU-ret tidssvarende, og ses nogle muligheder for yderligere EU-foranstaltninger? KL er enig i BM s udkast til svar. Det er ikke muligt at svare på, om al gældende EU-ret indenfor arbejdsmarked og det sociale område er tidssvarende, dertil er spørgsmålet al for bredt. Der er igangsat flere REFIT-processer, for at finde svar på om udvalgt gældende EU-ret er tidssvarende. Der eksisterende allerede 70 direktiver, samt henstillinger og guidelines på arbejds- og socialområdet, der i høj grad beskytter arbejdstagerne. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen foretager en dybdegående undersøgelse af et givent område, hvis Kommissionen ikke mener, at det er tidssvarende KL er af den opfattelse, at en række af de problemer, som nogle medlemsstater kæmper med, i høj grad kan løses ved korrekt implementering af allerede eksisterende EU-lovgivning. I nogle af de lande, hvor der er opstået problemer på grund af manglende eller korrekt implementering, vil situationen ikke ændre sig fordi EU laver flere regler og rettigheder. KL støtter BM i, at der ikke skal ske overførsel af yderligere kompetencer fra medlemsstaterne til EU eller ændringer i traktaterne. 4) Hvilke tendenser vil medføre de største forandringer?
5) Hvad er de væsentligste risici og muligheder i forbindelse med disse tendenser? 6) Er der nogle politikker, institutioner eller virksomhedspraksisser eksisterende eller nye som anbefales som referencer? KL er enig i BM s udkast til svar og kan tilføje: Side 7 af 8 Uddannelsesområdet: KL, DI og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har stået for et projekt om samarbejde mellem skoler og virksomheder i udskolingen. Når skoler samarbejder med virksomheder, kan undervisningen både blive mere varierende og motiverende for eleverne samtidig med, at eleverne få øjnene op for nogle af de mange muligheder, der er inden for erhvervsuddannelse og efterfølgende jobmuligheder. Samtidig får virksomhederne nye ideer og input til deres arbejde med at tiltrække de unge. http://www.emu.dk/modul/samarbejde-mellem-skoler-ogvirksomheder-i-udskolingen Ungegarantien: Reformer eller elementer fra den danske regerings afrapportering af om Danmark lever op til ungegarantien. http://bm.dk/da/aktuelt/publikationer/arkiv/2014/afrapportering%2 0paa%20Danmarks%20opfyldelse%20af%20EUungegarantien.aspx Digitalisering og den offentlige sektor: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 - samarbejde mellem den danske stat, Danske Regioner og KL. Fokus på, hvordan samfundet formår at tilpasse og udnytte de nye teknologiske muligheder til at skabe velfærd og stand. Udstikker kursen for den fællesoffentlige digitalisering og dennes samspil med erhvervslivet. http://www.digst.dk/strategier/strategi-2016-2020 Psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmarkedets parter sætter i fællesskab fokus på det gode arbejdsmiljø via fælles information gennem BAR. Partnere arbejder sammen om at skabe velfungerende arbejdspladser både fysisk og psykisk gennem information og vejlednings materiale. Det signalerer at begge parter har gavn af velfungerende arbejdspladser
http://www.arbejdsmiljoweb.dk/. 7) Enig i den tilgang der skitseres her, til oprettelse af en europæisk søjle for sociale rettigheder? 8) Enig i søjlens omfang, områder og principper som foreslået her? Er der aspekter, som indtil videre ikke er kommet tilstrækkeligt til udtryk, eller som ikke er dækket tilstrækkeligt? Side 8 af 8 9) Hvilke områder og principper vil udgøre den vigtigste del af en fornyet konvergens for euroområdet 10) Hvordan bør disse komme til udtryk og operationaliseres? Kan anvendelsesområdet for og merværdien af minimumsstandarter eller referencebenchmarks mere specifikt ses på bestemte områder, og i givet fald hvilke? Med venlig hilsen Maja Clemmensen Birgit Øbakke