Pengestrømsopgørelser Indledning Pengestrømsopgørelse er frivilligt for klasse B-virksomheder. Ikke desto mindre er den ofte en bestanddel af årsrapporten for klasse B-virksomheder. Udarbejdelse og præsentation af en pengestrømsopgørelse i årsrapporten for en klasse B-virksomhed er tilvalg af anvendelse af regler for en højere regnskabs- klasse. Oftest en klasse C-virksomhed. Årsregnskabslovens 86 omhandler pengestrømsopgørelser for klasse C virksomheder: 86. I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller balancen. Stk. 2. Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning. Stk. 3. De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksom- hedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post. Stk. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen. Det fremgår af 86, stk. 1, at det er indbetalinger og udbetalinger, der er afgørende i pengestrømsopgørelsen og ikke indtægter og omkostninger. Indtægter og omkostninger er begreber, der hører til i resultatopgørelsen i årsrapporten. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen efter virksomhedens valgte indregningskriterie. Det kan f.eks. være fakturering. Hvis virksomheden har 1
faktureret sine kunder i forbindelse med varesalg og samtidig har givet kunderne kredit, opstår der en forskel mellem indtægterne i resultatopgørelsen og indbetalingerne til virksom- heden. Årsregnskabslovens 13, stk. 1, nr. 6, foreskriver indregning uanset betalingstidspunkt: 13. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:. 6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering). Pengestrømsopgørelsens formål er dermed et opgør med Årsregnskabslovens 13, stk. 1, nr. 6. Tilsvarende indregnes omkostninger i resultatopgørelsen som forbrug af ressourcer i forbindelse med virksomhedens løbende drift. Betalingen af omkostningerne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med forbruget af ressourcerne. Hvis en virksomhed køber varer hos sine leverandører og i den forbindelse ydes kredit, samtidig med at varerne omgående sælges videre, opstår der en forskel mellem omkostningerne i resultatopgørelsen og udbetalingerne fra virksomheden. Efterfølgende eksempel illustrerer, hvorfor der er forskel mellem indtægter og omkostninger i resultatopgørelsen, og på den anden side indbetalinger og udbetalinger i pengestrømsopgørelsen. Eksempel 1: Forskel mellem årets resultat og pengestrømme En virksomhed har faktureret sine kunder 1.000.000 i forbindelse med varesalg i regnskabsåret. En række af kunderne har ved udgangen af regnskabsåret ikke betalt udestående til virksomheden som følge af, at de er ydet kredit. Virksomhedens udestående fra kunder ved udgangen af regnskabsåret er 600.000 Tilsvarende havde virksomheden udestående fra kunder i starten af regnskabsåret på 450.000 For at kunne sælge varer til sine kunder har virksomheden indkøbt varer i løbet af regnskabsåret for 900.000 hos sine leverandører. Fordi virksomheden er ydet 2
kredit i forbindelse med købet af varer, henstår der 200.000 udbetalt til leverandørerne ved udgangen af regnskabsåret I forbindelse med salget til kunder har virksomheden forbrugt 600.000 af de indkøbte varer. Det betyder, at der står 300.000 som vare- beholdning ved udgangen af regnskabsåret. Virksomheden havde likvide beholdninger i starten af året på 10.000 Nedenfor ses, hvorfor der er forskel mellem resultatopgørelsen og den pengestrøm, som virksomheden genererer i regnskabsåret. Tabel 1: Resultatopgørelse Omsætning 1.000.000 Vareforbrug -600.000 Resultat 400.000 Pengestrømsopgørelse Resultat ifølge resultatopgørelse 400.000 Forskydning i arbejdskapital Primo Ultimo Forskydning i tilgodehavender fra salg 450.000 600.000-150.000 Forskydning i varebeholdninger 0 300.000-300.000 Forskydning i leverandørgæld 0-200.000 200.000 Pengestrømme fra driftsaktivitet 150.000 Likvide beholdninger primo regnskabsåret 10.000 Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret 160.000 Resultatopgørelsen udviser et overskud på 400.000 Samtidig viser pengestrømsopgørelsen, at virksomheden har frembragt 150.000 i likviditet i løbet af regnskabsåret. Et overskud er dermed ikke ensbetydende med en tilsvarende forøgelse af likviditeten. Som anført ovenfor skyldes det, at indregning af indtægter og omkostninger ikke nødvendigvis er sammenfaldende med indbetalinger og udbetalinger. 3
Det ses af eksempel 1 ovenfor, at grunden til, at overskuddet i virksomheden ikke er det samme som forøgelsen af likviditeten, er pengebinding i tilgodehavender fra salg samt i varebeholdninger. Omvendt sætter forøgelsen af leverandørgælden penge fri, idet denne gæld ikke er betalt endnu. Set ud fra et strengt likviditetssyn er forøgelse af varebeholdninger og tilgodehavender fra salg derfor negativt, mens forøgelse af leverandørgæld er positivt og omvendt. 86, stk. 2, fortæller endvidere, at pengestrømsopgørelsen skal vise periodens pengestrømme fra: Driftsaktiviteter Pengestrømme fra driftsaktiviteter omfatter pengestrømme fra virksomhedens hovedaktivitet samt andre aktiviteter, der ikke er en del af investeringsaktiviteterne eller finansieringsaktiviteterne. Størstedelen af pengestrømmene fra driftsaktiviteterne vil derfor være afledt af nettoomsætning og driftsomkostninger i resultatopgørelsen samt forskydning i arbejdskapitalen. Pengestrømme fra driftsaktiviteten vil derfor ofte omfatte følgende: Indbetalinger fra salg af varer og tjenesteydelser Indbetalinger af royalties, honorarer, provisioner og andre indtægter Udbetalinger til leverandører af varer og tjenesteydelser Udbetalinger vedrørende personale herunder indeholdte kildeskatter Betaling af renter og gebyrer Betaling af selskabsskat Investeringsaktiviteter Pengestrømme fra investeringsaktiviteterne omfatter investering i materielle og immaterielle anlægsaktiver, salg af materielle og immaterielle anlægsaktiver, køb og salg af kapitalandele. Pengestrømme fra f.eks. køb og salg skal præsenteres brutto. Det er ikke informativt at oplyse periodens køb og salg af f.eks. materielle anlægsaktiver som et nettotal. Finansieringsaktiviteter Pengestrømme fra finansieringsaktiviteterne omfatter optagelse af egentlige finansieringslån, afdrag og indfrielse af finansieringslån, betaling af udbytte. Modtaget udbytte fra kapitalandele vil derimod være en del af driftsaktiviteten. Pengestrømme fra f.eks. indfrielse af lån og optagelse af nye lån skal præsenteres brutto. Det er ikke informativt at oplyse periodens indfrielser og 4
optagelser som et nettotal. Se senere diskussion af samme under punkt 8 Optagelse og afdrag på langfristede gældsforpligtelser. Perioden er den periode, som årsrapporten omfatter. Dermed er perioden for langt de fleste pengestrømsopgørelser 12 måneder. Årsregnskabslovens 86, stk. 3, kræver endvidere sammenligningstal. Hvis virksomheden er en klasse C-virksomhed, har den mulighed for at undlade at udarbejde pengestrømsopgørelse efter Årsregnskabslovens 86, stk. 4. Årsregnskabslovens 86, stk. 4. foreskriver undladelse for klasse C-virksomheder, hvis disse er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for en koncern. Hvis en modervirksomhed frivilligt aflægger koncernregnskab, skal der dog udarbejdes pengestrømsopgørelse for det frivillige koncernregnskab, selvom der udarbejdes pengestrømsopgørelse for højere koncern. Ud over ovenstående krav er Årsregnskabsloven tavs, hvad angår krav til pengestrømsopgørelsen. Derfor findes der i praksis mulighed for at opstille pengestrømsopgørelsen efter følgende to metoder: Den direkte metode. Den indirekte metode Grundet det forhold, at den direkte metode stiller højere krav til virksomhedens regnskabssystem, fordi pengestrømme fra hver driftspost skal kunne præsenteres eksplicit, anvendes den sjældent. I det efterfølgende vil derfor udelukkende blive fokuseret på den indirekte metode. Derudover lider den direkte metode af den svaghed, at regnskabslæseren ikke kan følge resultatopgørelsen over i pengestrømsopgørelsen. Ideen i den indirekte metode er at tage udgangspunkt i årets resultat fra virksomhedens resultatopgørelse og herefter regulere dette tal, således at årets ændring i likvide beholdninger fremkommer. Logikken i det er at tage udgangspunkt i et for regnskabslæseren kendt tal og vise, hvorledes det transformeres til pengestrømme. 5
En pengestrømsopgørelse må ligesom resultatopgørelse og balance tilvirkes den konkrete virksomheds særegne kendetegn. Nogle virksomheder ønsker en meget summarisk pengestrømsopgørelse, hvor nogle af tallene forklares i tilhørende noter. Andre virksomheder ønsker en mere specificeret pengestrømsopgørelse, hvor flere tal vises direkte. Afvejningen mellem en summarisk pengestrømsopgørelse og en meget specificeret pengestrømsopgørelse må antageligt foretages ud fra en afvejning af overskuelighed for regnskabslæseren. Præsenteres for mange detaljer, kan regnskabslæseren miste overblikket, mens en meget summarisk pengestrømsopgørelse ikke vil bibringe regnskabslæseren brugbar information. Nedenfor ses en principskitse, der anvendes som udgangspunkt for det efterfølgende. Det er klart, at en principskitse ikke vil dække alle virksomheder og alle forhold. I forhold til detaljeringsniveau er valgt en forholdsvis detaljeret tilgang, da formålet her er at gøre læseren i stand til at udarbejde en pengestrømsopgørelse. Herefter er det en enkel øvelse at sammendrage informationer summarisk og flytte dem til noterne for at lette overblikket. 6
Tabel 2: Pengestrømsopgørelse Årets resultat 20xx Reguleringer: Skat af årets resultat Afskrivninger Tab ved salg af anlægsaktiver Gevinst ved salg af anlægsaktiver Ændringer i hensættelser Renteindtægter Renteomkostninger Forskydning i arbejdskapital Primo Ultimo Forskydning Forskydning i tilgodehavender fra salg Forskydning i varebeholdninger Forskydning i leverandørgæld Forskydning i anden gæld Pengestrømme fra drift før finansielle poster Renteindbetalinger Renteudbetalinger Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet Afdrag på langfristede gældsforpligtelser Optagelse af langfristede gældsforpligtelser Betalt udbytte Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændringer i likvider Likvide beholdninger primo regnskabsåret Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret Udarbejdelse af pengestrømsopgørelse I efterfølgende eksempel vil et uddrag af ovennævnte blive anvendt til at illustrere udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse. Eksempel 2: Udarbejdelse af pengestrømsopgørelse En virksomhed har udarbejdet følgende resultatopgørelse, balance og noter for regnskabsåret 20x2: 7
Tabel 3: Resultatopgørelse 20x2 Note Kr. Omsætning 2.500.000 Vareforbrug 679.000 Andre eksterne omkostninger 275.000 Bruttofortjeneste 1.546.000 Personaleomkostninger 100.000 Afskrivninger mv. 1 46.000 Resultat af primær drift 1.400.000 Renteindtægter 5.000 Renteomkostninger 24.000 Resultat før skat 1.381.000 Skat af årets resultat 2 373.000 Årets resultat 1.008.000 Tabel 4: Balance 20x2 20x1 Aktiver Note Kr. Kr. Inventar 3 940.000 970.000 Varevogne 3 584.000 450.000 Materielle anlægsaktiver i alt 1.524.000 1.420.000 Varebeholdninger 252.000 230.000 Tilgodehavender fra salg 849.000 867.000 Likvide beholdninger 60.000 30.000 Omsætningsaktiver i alt 1.161.000 1.127.000 Aktiver i alt 2.685.000 2.547.000 31-12-20x2 31-12-20x1 Passiver Kr. Kr. Aktiekapital 600.000 600.000 Overførte resultater 948.000 15.000 Udbytte 75.000 350.000 Egenkapital i alt 1.623.000 965.000 Hensættelse til udskudt skat 125.000 90.000 Andre hensættelser 335.000 200.000 Hensættelser i alt 460.000 290.000 Bankgæld 285.000 0 Langfristede gældsforpligtelser 285.000 0 Leverandørgæld 141.000 834.000 Skyldig selskabsskat 133.000 266.000 Anden gæld 43.000 192.000 Kortfristede gældsforpligtelser 317.000 1.292.000 Passiver i alt 2.685.000 2.547.000 8
Tabel 5: Note 1 - Afskrivninger mv. Afskrivninger på inventar 55.000.00 Afskrivninger på varevogne 30.000.00 Tab ved salg af inventar 5.000.00 Gevinst ved salg af varevogn -44.000.00 Afskrivninger mv. 46.000.00 20x2 Tabel 6: Note 2 - Skat af årets resultat Aktuel skat (selskabsskat) 338.000.00 Regulering af udskudt skat 35.000.00 Skat af årets resultat 373.000.00 20x2 Tabel 7: Note 3 - Materielle anlægsaktiver Inventar Varevogne Kostpris primo 1.235.000 750.000 Tilgang 45.000 200.000 Afgang -50.000 Kostpris ultimo 1.230.000-180.000 770.000 Akkumulerede afskrivninger primo 265.000 300.000 Årets afskrivninger 55.000 30.000 Tilbageførte afskrivninger ved afgang -30.000-144.000 Akkumulerede afskrivninger ultimo 290.000 186.000 Regnskabsmæssig værdi primo 970.000 450.000 Regnskabsmæssig værdi ultimo 940.000 584.000 Nedenfor ses pengestrømsopgørelsen. Bemærkninger til de opgjorte pengestrømme findes under de anførte efterfølgende punkter. 9
Tabel 8: Pengestrømsopgørelse 20x2 Forklaring Årets resultat 1.008.000 Reguleringer: Skat af årets resultat 373.000 1 Afskrivninger på inventar 55.000 2 Afskrivninger på varevogne 30.000 2 Tab ved salg af inventar 5.000 2 Gevinst ved salg af varevogn -44.000 2 Ændringer i andre hensættelser 135.000 3 Renteindtægter -5.000 4 Renteomkostninger 24.000 573.000 4 Forskydning i arbejdskapital: Primo Ultimo Forskydning Forskydning i varebeholdninger 230.000 252.000-22.000 5 Forskydning i tilgodehavender fra salg 867.000 849.000 18.000 5 Forskydning i leverandørgæld -834.000-141.000-693.000 5 Forskydning i anden gæld -192.000-43.000-149.000-846.000 5 Pengestrømme fra drift før finansielle poster 735.000 Renteindbetalinger 5.000 4 Renteudbetalinger -24.000 4 Betalt selskabsskat -471.000 6 Pengestrømme fra driftsaktivitet 245.000 Køb af materielle anlægsaktiver -245.000 7 Salg af materielle anlægsaktiver 95.000 7 Pengestrømme fra investeringsaktivitet -150.000 Afdrag på langfristede gældsforpligt elser -18.000 8 Optagelse af langfristede gældsforpl igtelser 303.000 8 Betalt udbytte -350.000 9 Pengestrømme fra finansieringsakt ivitet -65.000 Ændringer i likvider 30.000 10 Likvide beholdninger primo regnskabsåret 30.000 Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret 60.000 Forklaring af reguleringer og pengestrømme i pengestrømsopgørelsen: 1. Regulering af Skat af årets resultat Skat af årets resultat fra resultatopgørelsen tilbageføres i pengestrømsopgørelsen med det totale beløb på 373.000 Det er allerede fratrukket i Årets resultat på 1.008.000 fra 10
resultatopgørelsen. Men da Skat af årets resultat ikke er det samme som Betalt skat, tillægges de 373.000 for at korrigere, at beløbet ikke er en pengestrøm. Eller forklaret på en anden måde: Skat af årets resultat er en kalkulatorisk post, der ikke er det samme som en pengestrøm. 2. Afskrivninger Tab ved salg af inventar samt Gevinst ved salg af varevogn - Beløbene er alle kalkulatoriske poster, der ikke er pengestrømme. Afskrivningerne på 85.000 (55.000 + 30.000 ) samt Tab på salg af inventar på 5.000 er fratrukket i Årets resultat på 1.008.000 Gevinsten ved salg af varevogn på 44.000 er tillagt i Årets resultat på 1.008.000 Alle beløbene tilbageføres i pengestrømsopgørelsen for at korrigere, at beløbene ikke er pengestrømme. Hvis der i forbindelse med årsrapporten er sket nedskrivning af anlægsaktiverne, skal beløb hertil behandles på nøjagtig samme måde som afskrivninger. Igen er der tale om kalkulatoriske beløb, der ikke er pengestrømme. 3. Andre hensættelser Beløbet på 135.000 tilbageføres, da der i lighed med afskrivninger er tale om en kalkulatorisk post, der ikke er en pengestrøm. Generelt er alle hensættelser under balancens passivside kalkulatoriske poster. Beløbet på 135.000 fremkommer, idet der primo regnskabsåret var en hensættelse på 200.000 Denne post er ultimo regnskabsåret vokset til 335.000, hvilket er en stigning på 135.000 Der er tale om en stigning i en passivpost i balancen, hvilket betyder, at der må være debiteret (omkostningsført) 135.000 i resultatopgørelsen for at få posteringen til at balancere. Denne debitering er udtryk for en kalkulatorisk omkostning i resultatopgørelsen, som ikke har noget med en pengestrøm at gøre. Beløbet på 135.000 er fratrukket i Årets resultat på 1.008.000 Derfor korrigeres de 135.000 ved at tilbageføre samme beløb i pengestrømsopgørelsen. Den kvikke læser vil have undret sig over, at Hensættelsen til udskudt skat, der i balancen står sammen med Andre hensættelser, ikke er korrigeret på tilsvarende måde. Grunden er, at ændringen i den udskudte skat allerede er korrigeret, da den samlede skat blev tilbageført under 11
punkt 1 ovenfor. Hensættelse til udskudt skat var 90.000 primo regnskabsåret og 125.000 ultimo regnskabsåret, hvilket er en stigning på 35.000 Dette beløb er en del af tilbageførelsen af Skat af årets resultat på 373.000 Af note 1 til årsrapporten fremgår de 35.000 som en del af de 373.000 Så ændringen i Hensættelsen til udskudt skat er altså tilbageført på tilsvarende vis som Andre hensættelser. 4. Renteindtægter og Renteomkostninger Beløbene er begge tilbageført, da de sædvanligvis præsenteres særskilt i pengestrømsopgørelsen. Da de i udgangspunktet allerede er indregnet i Årets resultat på 1.008.000, tilbageføres begge beløb for længere nede i pengestrømsopgørelsen atter at kunne præsenteres eksplicit. 5. Forskydning i arbejdskapital Beløbene er korrigeret for at ophæve de regnskabsmæssige indregningsprincipper for indtægter og omkostninger. Se eventuelt det tidligere eksempel 1 for forklaring heraf. 6. Betalt selskabsskat Beløbet på 471.000 er udtryk for, hvad der er betalt i selskabsskat i løbet af regnskabsåret. Beløbet beregnes ved hjælpe af note 2 til årsrapporten samt udviklingen i skyldig selskabsskat i balancen. Det fremgår af balancen, at Skyldig selskabsskat var 266.000 primo regnskabsåret. I forbindelse med opgørelsen af selskabsskatten af årets resultat er det beregnet, at der er selskabsskat på 338.000 vedrørende regnskabsåret 20x2. Det må betyde, at der samlet set skyldes skattemyndighederne 604.000 (266.000 + 338.000 ). Men da det fremgår af balancen, at Skyldig selskabsskat ultimo regnskabsåret var på 133.000, må der være betalt 471.000 (604.000 133.000 ). Der er altså tale om en form for indirekte beregning af, hvad der er betalt i regnskabsåret. I praksis benævnes selskabsskat også virksomhedsskat, aktuel skat samt betalbar skat. Det er vigtigt at understrege, at indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag ikke er en del af den betalte selskabsskat. Indeholdt A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag indgår som en del af punkt 4 Forskydning i driftskapital ovenfor. 7. Køb og Salg af materielle anlægsaktiver Af note 3 til årsrapporten fremgår det, at der er tilgang under kostpriserne på 45.000 og 12
200.000 Samlet set er der betalt 245.000 (45.000 + 200.000 ), hvilket er udtryk for pengestrømme, der skal med under investeringsaktiviteten. De føromtalte tilbageførsler af tab ved salg af inventar og gevinst ved salg af varevogn blev foretaget, fordi der ikke var tale om pengestrømme. Imidlertid er det vanskeligt at forestille sig salg af inventar eller varevogne uden udveksling af pengestrømme. De til salgene hørende pengestrømme kan opgøres indirekte, hvis de ikke fremgår direkte af årsrapporten. Nedenfor ses, hvorledes pengestrømmene vedrørende salgene opgøres indirekte med udgangspunkt i note 3 til årsrapporten. Tabel 9: Note 3 - Materielle anlægsaktiver Inventar Varevogne Kostpris primo 1.235.000 750.000 Tilgang 45.000 200.000 Afgang -50.000-180.000 Kostpris ultimo 1.230.000 770.000 Akkumulerede afskrivninger primo 265.000 300.000 Årets afskrivninger 55.000 30.000 Tilbageførte afskrivninger ved afgang -30.000-144.000 Akkumulerede afskrivninger ultimo 290.000 186.000 Regnskabsmæssig værdi primo 970.000 450.000 Regnskabsmæssig værdi ultimo 940.000 584.000 Opgørelse af pengestrømme ved salg Afgang til kostpris 50.000 180.000 Tilbageførte afskrivninger ved afgang 30.000 144.000 Regnskabsmæssig værdi af solgt aktiv 20.000 36.000 Tab ved salg 5.000 Gevinst ved salg 44.000 Opgjort salgspris 15.000 80.000 Med udgangspunkt i de opgjorte regnskabsmæssige værdier fratrækkes tab hhv. tillægges gevinst for at opgøre salgspriserne til brug for pengestrømsopgørelsen. Den samlede pengestrøm fra Salg af materielle 13
anlægsaktiver er således 95.000 (15.000 + 80.000 ). Afhængigt af regnskabsårets investeringer samt salg kan pengestrømmen fra Investeringsaktiviteterne i pengestrømsopgørelse, i nogle tilfælde blive positiv. Simpelthen fordi der er solgt for større beløb, end der er sket investeringer for. 8. Optagelse og afdrag på langfristede gældsforpligtelser Beløbene kan ikke opgøres med udgangspunkt i de oplysninger, der præsenteres i balancen. Af balancen fremgår det, at der primo regnskabsåret var Bankgæld på 0, mens der ultimo regnskabsåret var Bankgæld på 285.000 Det fortæller udelukkende, at der i regnskabsåret er optaget bankgæld. Det fortæller dog ikke noget om størrelsen på den optagne bankgæld samt foretagne afdrag herpå i løbet af regnskabsåret. Derfor nødvendiggør præsentationen af finansieringsaktiviteterne, at man ved, hvor meget der er optaget af bankgæld, samt hvor meget der er betalt i afdrag på bankgælden i løbet af regnskabsåret. Ingen af delene er sædvanligvis del af årsrapporten. Har man adgang til den bagvedliggende bogføring, kan man se informationerne der. Ellers er man henvist til at anvende stigningen på de 85.000 som Optagelse af langfristede gældsforpligtelser, desuagtet at det kan dække over optagelse fratrukket eventuelle afdrag i løbet af regnskabsåret. I nærværende eksempel forudsættes optagelse af Bankgæld på 303.000 og afdrag på 18.000 Samlet giver disse to beløb 285.000, hvilket er stigningen fra primo til ultimo regnskabsåret. Som udarbejder af pengestrømsopgørelse vil man fra tid til anden stå over for det spørgsmål, hvornår en gældspost skal tages med som en del af Forskydning af arbejdskapital, og hvornår den skal tages med under Finansieringsaktivitet. Når der er tale om en egentlig finansieringsaktivitet, dvs. at virksomheden har optaget gæld hos et finansieringsinstitut, skal posten behandles under Pengestrømme fra finansiering. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der som regel være tale om en gældspost, der er opstået som led i virksomheden primære aktivitet, hvorfor den henhører under Forskydning i driftskapital. 9. Betalt udbytte Beløbet er det, der er afregnet til aktionærerne i regnskabsåret. Det beløb, der afregnes til aktionærerne, er som hovedregel det beløb, der stod året før. Forklaringen er, at udbytte afsat i indeværende 14
regnskabsår på 70.000 ikke bliver afregnet før i det følgende regnskabsår. Det i tidligere regnskabsår afsatte udbytte på 350.000 er således det, der afregnes til aktionærerne i indeværende regnskabsår. Derfor er det beløbet på 350.000, der er pengestrømmen for Betalt udbytte. Der ses i denne forbindelse bort fra Selskabslovens mulighed for udlodning af aconto udbytte (ekstraordinært udbytte) i løbet af regnskabsåret. 10. Ændringer i likvider Beløbet fremkommer som summen af penges mene fra driftsaktiviteten, investeringsaktiviteten samt finansieringsaktiviteten. Pengestrømmen fortæller således, at der netto er fremskaffet 30.000 i løbet af regnskabsåret, hvilket har øget virksomhedens likvide beholdninger fra 30.000 primo regnskabsåret til 60.000 ultimo regnskabsåret. Samlet set viser pengestrømsopgørelsen regnskabslæseren, at de 1.008.000, der var årets resultat kun er blevet til 30.000 ekstra i likvide beholdninger. Baggrunden kan direkte ses af pengestrømsopgørelsen. Driften har formået af fremskaffe 245.000, mens investeringsaktiviteten har kostet 150.000 og 65.000 De nærmere forklaringer kan ses under de respektive aktiviteter og anvendes som årsagsforklaring. Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret er en beregningspost, der er en konsekvens af driftsaktiviteterne, investeringsaktiviteterne, investeringsaktiviteterne samt likvide beholdninger primo. Men det er også en afstemningspost, der består af virksomhedens likvide beholdninger, dvs. kasse og bankindeståender. For at der kan være tale om en likvid beholdning, skal følgende være overholdt: Den skal være til fri disposition, dvs. den må ikke være bundet på f.eks. deponeringskonto. Den skal uden hindring kunne omsættes til likvide beholdninger, dvs. den må f.eks. ikke være begrænset af restriktioner for omveksling til anden valuta. Den skal kun have ubetydelig risiko for værdiændring Den skal have en reel funktion som likvid beholdning i virksomhedens løbende likviditetsstyring. 15
For det tilfælde at virksomheden har kortfristede driftskreditter (f.eks. kassekreditter), der forfalder på anfordring modregnes disse i de likvide beholdninger, således at der opstår en nettopost. Denne nettopost kan, hvis de kortfristede driftskreditter er større end kasse og bankindestående, blive et negativt tal. Det er vigtigt at understrege, at kortfristet gæld, der er en del af langfristede finansieringsformål, ikke kan indgå som kortfristede driftskreditter. Disse er en del af de føromtalte Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter. Er virksomhedens kasse og bankindestående f.eks. 100.000 ultimo regnskabsåret, og har den en kassekredit på f.eks. 180.000, bliver de likvide beholdninger i pengestrømsopgørelsen -80.000 ultimo regnskabsåret. Som det tidligere blev diskuteret, kan pengestrømsopgørelse også præsenteres mere summarisk. Nedenfor er den tidligere udarbejdede pengestrømsopgørelse præsenteret mere summarisk. De undladte informationer kan til brug for regnskabslæseren præsenteres i noter 16
Tabel 10: Pengestrømsopgørelse 20x2 Årets resultat 1.008.000 Reguleringer 573.000 Forskydning i arbejdskapital -846.000 Pengestrømme fra drift før finansielle poster 735.000 Renteindbetalinger 5.000 Renteudbetalinger -24.000 Betalt selskabsskat -471.000 Pengestrøm fra driftsaktivitet 245.000 Køb af materielle anlægsaktiver -245.000 Salg af materielle anlægsaktiver 95.000 Pengestrømme fra investeringsaktivitet -150.000 Afdrag på langfristede gældsforpligtelser -18.000 Optagelse af langfristede gældsforpligtelser 303.000 Betalt udbytte -350.000 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -65.000 Ændringer i likvider 30.000 Likvide beholdninger primo regnskabsåret 30.000 Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret 60.000 Note - Reguleringer Skat af årets resultat 373.000 Afskrivninger på inventar 55.000 Afskrivninger på varevogne 30.000 Tab ved salg af inventar 5.000 Gevinst ved salg af varevogn -44.000 Ændringer i andre hensættelser 135.000 Renteindtægter -5.000 Renteomkostninger 24.000 Reguleringer 573.000 Note - Ændring i driftskapital Primo Ultimo Forskydning Forskydning i varebeholdninger 230.000 252.000-22.000 Forskydning i tilgodehavender fra salg 867.000 849.000 18.000 Forskydning i leverandørgæld -834.000-141.000-693.000 Forskydning i anden gæld -192.000-43.000-149.000 Ændring i driftskapital -846.000 17