KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215)

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) Arkæobotanisk analyse af prøve fra et muligt husoffer i et langhus fra yngre romersk/ ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 36 2016

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) Arkæobotanisk analyse af prøve fra et muligt husoffer i et langhus fra yngre romersk/ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning Museum Sydøstdanmark gennemførte i løbet af 2012-2015 en lang række udgravninger på et 18 ha stort areal. Overordnet blev projektet kaldet Campus, Køge (KNV 00087) 1, og herunder findes flere underprojekter. Udgravningerne blev ledet af arkæologerne Lehne Mailund Christensen, Mette Madsen og Lisbeth Gernager Langkjær. I forbindelse med disse udgravninger blev der udskilt en stor mængde hustomter fra jernalderen, heriblandt en hustomt fra overgangen yngre romersk/ældre germansk jernalder, som indeholdt et rigt husoffer 2. Under udgravningerne blev der udtaget jordprøver til makrofossilanalyse fra en lang række anlæg. Prøvebehandling Prøverne blev indledningsvis floteret af Museum Sydøstdanmark. Floteringsanlægget består af et anlæg, hvor der tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på ca. 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, kan soldes. Efter den afsluttede flotering af prøverne fra Campus, Køge blev disse tørret og sendt til Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum til videre behandling. Prøverne blev sendt af i omgange, idet P1000 blev sendt særskilt. 1 KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215). Højelse sogn, Køge kommune, Region Sjælland. Stednummer 020105-96. UTM: 699429/ 6153644 zone 32 2 Underprojekt KNV 00201, Birkely-Lyngvej (FHM 4296/2068) 1

Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det efterfølgende arkæobotaniske kursoriske gennemsyn fremgår af tabel 1 og 2. Gennemsynet blev foretaget af cand.mag. Mads Bakken Thastrup og mag.art. Marianne Høyem Andreasen på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Der blev fundet makrofossiler i form af forkullede kornkerner/frø i hovedparten af de gennemsete prøver. Kornkernerne blev bestemt til byg (Hordeum vulgare sp.) i form af avnklædt byg (Hordum vulgare var. vulgare) og nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum), hvede (Triticum sp.) i form af emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) og emmer (Tricitum dicoccum), havre (Avena sp.) og rug (Secale cereale). Af frø blev erkendt star (Carex sp.), skræppe (Rumex sp.), hør (Linum usitatissimum), græs (Poaceae), ærteblomst-familien (Fabaceae), sæddodder (Camelina sativa), hejre (Bromus sp.), lancet-vejbred (Plantago lanceolata), rødknæ (Rumex acetosella), bleg/fersken-pileurt (Persicaria lapathifolia/ maculosa), skov jordbær (Fragaria vesca), vej-pileurt (Polygonum aviculare), snerle-pileurt (Fallopia convolvulus), snerre (Galium sp.) og gåsefod (Chenopodium sp.). Af disse frø kan hør og sæddodder være dyrkede afgrøder, mens skovjordbær kan være en indsamlet plante. Endelig indeholdt P1000 foruden en stor mængde kornkerner også forkullede fragmenter af hasselnøddeskal (Corylus avellana) samt en frugtsten., som ikke umiddelbart kunne nærmere identificeres Desuden blev der fundet enkelte forkullede makrofossiler, hvor det ikke umiddelbart kunne afgøres, om der er tale om en frugtsten, en rodknold, et bær eller et frø. Endvidere blev der i prøven fundet en smule slagge af organisk materiale og brændte knoglefragmenter. Det blev besluttet at foretage en arkæobotanisk analyse af P1000, da den stammer fra stolpehul, hvor der fandtes et formodet husoffer, og den indeholder en stor mængde makrofossiler. Endelig kan en arkæobotanisk analyse af makrofossilerne muligvis være med til at afklare, om også kornkernerne og de øvrige plantedele indgik i det formodede husoffer. P1000 P1000 er udtaget i et tagstolpehul i et 3-skibet langhus med fire sæt tagstolpehuller (figur 1), som er en del af en langvarig og kontinuerlig bebyggelse på stedet (figur 2). I dette stolpehul blev der fundet et muligt husoffer i form af tre hele lerkar, hvoraf det ene var en keramisk efterligning af et frankisk drikkeglas samt flere glasskår. Bortset fra disse prestige-genstande fra det mulige husoffer adskiller langhuset sig ikke fra de øvrige samtidige huse på lokaliteten (Christensen 2015; 2016). Langhuset er 14 C-dateret til yngre romersk/ældre germansk jernalder. P1000 er på mange måder en meget usædvanlig og sammensat prøve, som består af mange elementer, som det vil fremgå af det følgende. Avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) er altdominerende i prøven, idet korn generelt udgør 97 % af alle makrofossilerne (figur 3 & tabel 3). Heraf udgør avnklædt byg hele 47 %, mens kerner, der kun kunne identificeres som byg (Hordeum vulgare sp.), men ikke undersort, udgør 23 % (figur 4). Hovedparten af disse byg-kerner, hvis ikke alle, stammer dog sandsynligvis fra avnklædt byg, men er blot så dårligt bevaret, at en sikker identifikation ikke har været mulig. Som det fremgår af figur 4, så udgør uidentificerede kornkerner og -fragmenter 3 29 % af kornet, mens der kun 3 Antal kornkerner er i denne rapport beregnet ud fra en antagelse om, at fire kornfragmenter udgør én hel kornkerne 2

Figur 1. Oversigtsplan over hus K6 markeret med gult med P1000 indtegnet med rødt (Christensen 2015) Figur 2. Oversigt over det samlede udgravede område på Campus, Køge (KNV00087, KNV00201 og KNV00249) med P1000 markeret (Christensen 2015) 3

4; 1% 1; 0% 7; 2% Figur 3. Forholdet mellem korn, indsamlede planter, oliefrø og ukrudtsfrø i P1000 409; 97% Korn Indsamlet Oliefrø Ukrudtsfrø 120; 29% 6; 1% 92; 23% Figur 4. Forholdet mellem kornsorterne i P1000 191; 47% Avnklædt byg Byg Havre Korn Figur 5. Avnklædt byg fra P1000 Figur 6. Rodknolde fra knoldet mjødurt fra P1000 Figur 7. Sten fra slåen fra P1000 4

blev fundet seks kerner fra havre (Avena sp.). Igen er det sandsynligt, at de uidentificerede kornkerner blot er dårligt bevarede eller itugåede kerner fra avnklædt byg dermed er op mod 99 % af kornkernerne muligvis avnklædt byg (figur 5). Der er dermed tale om et meget rent fund, som også understreges af, at der stort set ikke findes ukrudtsfrø i prøven (figur 3 & tabel 3). Umiddelbart ser det ud til, at der kun findes syv ukrudtsfrø i prøven i form af bleg/fersken-pileurt (Persicaria lapathifolia/maculosa), græs-familien (Poaceae) og nellikke-familien (Caryophyllaceae)(tabel 3), men i dette ellers så rene fund skal både fragmentet af hør-frøet (Linum usitatissimum) og de seks havre-kerner (Avena sp.) sandsynligvis også betragtes som ukrudtsindslag. Fælles for alle de mulige ukrudtsarter er, at de ofte forekommer på dyrket mark, hvor hør-frøet kan være rester efter en tidligere afgrøde, mens havre-kernerne enten også kan være en tidligere afgrøde, eller der kan være tale om kerner fra ukrudtsarten flyve-havre. Det er nemlig ikke muligt at skelne mellem dyrket havre og ukrudtsarten flyve-havre, når kun kernerne er bevaret (Jacomet 2006). Til gengæld er avnklædt byg ikke en usædvanlig afgrøde for perioden, da det er den vigtigste afgrøde på denne tid (Robinson et al. 2009). Fundets renhed kan skyldes flere ting. Enten er kornet blevet usædvanligt godt renset efter høst, hvilket ofte ellers først vil ske i forbindelse med madlavningen (Hillman 1984), eller markerne, hvorpå kornet blev dyrket, har været usædvanligt rene muligvis kan de være lugede, eller renheden kan skyldes indhøstningsteknikken. På grund af at kun havre, hør og bleg/fersken-pileurt kunne identificeres til andet end familie, er det ikke muligt at finde ud af, hvordan indhøstningsteknikken har været om der er høstet højt eller lavt på strået. En høj høstning eller ligefrem en aksplukning vil resultere i få frø og kun frø af høje planter (Henriksen 1992), men det kan ikke afgøres på baggrund af prøvens frø. Dog vil aksplukning og høj høst samt lugning give en tendens til en overvægt af slyngende ukrudtsarter som snerle-pileurt (Henriksen 1992), og frø fra denne eller andre slyngende arter er ikke til stede i prøven. Som nævnt kan renheden også skyldes, at kornet er blevet usædvanligt godt renset efter høst. Hvis dette er tilfældet, så burde kun enkelte frø nogenlunde på størrelse med kornet eller med nogenlunde samme vægt findes i prøven. Bleg/fersken-pileurt, hør og havre passer fint ind i denne kategori, mens de øvrige frø ikke har samme størrelse eller vægt som avnklædt byg. Der kan dog sagtens være tale om godt renset korn alligevel, da det kan være vanskeligt at fjerne alle små frø selv ved grundig rensning. Mod prøvens renhed kan indvendes, at der også findes rester af indsamlede planter, hvilket ikke umiddelbart viser en ren afgrøde af avnklædt byg. Men de indsamlede planter skal sandsynligvis ikke betragtes som en del af det indhøstede korn. I stedet er de sandsynligvis spor efter en selvstændig aktivitet, som senere er sammenblandet med de forkullede kornkerner. Sammensætningen af indsamlede planter er meget speciel, idet der er identificeret fem fragmenter af hasselnøddeskal (Corylus avellana), som dog i virkeligheden godt kan stamme fra samme nød samt to rodknolde fra knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris)(figur 6) og en slåen-kerne (Prunus spinosa) (figur 7) alle sammen forkullede. Denne sammensætning virker som en meget bevidst handling. Både hasselnødden, rodknoldene og frugten fra slåen kan indgå i madlavningen, dog skal slåen behandles, før den er spiselig, men særligt rodknoldene peger i retning af, at fundet muligvis har en speciel betydning. Rodknolde fra knoldet draphavre er almindeligt anerkendt som en spiselig rodknold, som også har indgået i rituelle kontekster i forhistorien 5

(for eksempel Jensen et al. 2010 og henvisninger), men også rodknolde fra knoldet mjødurt kendes i enkelte tilfælde fra forhistoriske grave i Sverige (Engelmark 1984). Her indgår de som en del af gravgodset på lige fod med rodknolde fra knoldet draphavre og mere almindelige arkæologiske genstande (Engelmark 1984). Nedlæggelsen af de indsamlede nødder, frugter og rodknolde virker dermed meget overlagt, som det vil fremgå af nedenstående diskussion. Foruden de forkullede makrofossiler kunne der observeres flere interessante ting i prøven. Den indeholdt blandt andet en del brændte knoglefragmenter (tabel 3) samt et fragment af en pattedyrs tand. Derudover indeholdt den en del slagge fra organisk materiale altså organisk materiale for eksempel træ eller korn der er varmet så højt op, at det er omdannet til slagge - samt enkelte sandslagge. Den store mængde trækul i prøven stammer hovedsageligt fra eg (Quercus) fra ældre gren/stamme. Diskussion Det mest interessante spørgsmål i forbindelse med P1000 fra Campus, Køge er selvfølgelig, om makrofossilerne afspejler dagligdags gøremål i huset, eller om de kan bekræfte tolkningen af det arkæologiske materiale som et husoffer. Store mængder af en bestemt kornsort i en prøve fra et stolpehul i et hus vil ofte blive tolket som spor efter en oplagret afgrøde (for eksempel Robinson 2000; Andreasen 2011; Andreasen & Thastrup 2016a). Selv hvis der kun er forholdsvis få ukrudtsfrø iblandet afgrøden, vil makrofossilerne alt andet lige ofte blive tolket som rensede oplagrede afgrøder, der af forskellige årsager er forkullede ofte i forbindelse med en ulykkesbrand eller en intentionel afbrænding af en ryddet hustomt (for eksempel Andreasen 2016; Andreasen & Thastrup 2016a). Det er muligt, at det også er tilfældet i denne sag, og at makrofossilerne skal ses som resterne efter et lager af renset avnklædt byg og indsamlede planter, men ved oplagrede rensede afgrøder vil der ofte være et noget højere indhold af andre afgrøder i samme prøve, som enten kan være spor efter tidligere oplagring eller ukrudtsindslag (for eksempel Andreasen & Thastrup 2016b; Andreasen & Thastrup 2016a), idet det fra etnografiske undersøgelser vides, at den sidste håndrensning af kornet først fandt sted i forbindelse med madlavningen (Hillman 1984). P1000 ser derimod umiddelbart ud til også på dette punkt at være meget rent. Et lignende rent fund kendes fra en grube fra yngre bronzealder ved Hjørring. Her udgjorde hvede mere end 99 % af kornkernerne, og langt hovedparten af disse var fra brødhvede. Fundet er tolket som enten en offergrube eller en korntørringsovn (Andreasen 2014). Renheden i sig selv leder tanken hen på et offer, selvom det, som det sandsynligvis er tilfældet ved Ankelbovej (Andreasen & Thastrup 2016b), også kan skyldes indhøstningsteknikken. Men ved Ankelbovej er det frø fra en slyngende ukrudtsart, der er til stede i prøven. For offertolkningen taler, som nævnt, også fundet af de indsamlede planter. Særligt de to rodknolde fra knoldet mjødurt, som fra Sverige kendes som en rituel plante (Engelmark 1984), indikerer sammen med den næsten rene avnklædte byg-afgrøde, at der er tale om andet og mere end et dagligdags lager. Også sammensætningen af en næsten ren mængde avnklædt byg, rituelle rodknolde, en hasselnød og en frugt fra slåen virker ikke tilfældig, så alt i alt er der stærke indicier for, at makrofossilerne også er en del af en rituel ofring i stolpehullet. Husofre i form af plantefund kendes kun i få til- 6

fælde fra forhistorien, men de kendes dog fra lokaliteten Elmehøjsager ved Aarhus, hvor der i en række hustomter blev fundet rodknolde fra knoldet draphavre hovedsageligt i stolpehullerne i indgangspartiet, hvilket blev tolket som en form for husoffer (Jensen et al. 2010). Også de brændte knoglefragmenter og pattedyrs-tanden kan have været en del af ofret, men kan selvfølgelig også udgøre affald, der har ligget på husets gulv. Spørgsmålet er, hvorfor ofret er forkullet? Og hvorfor er der så meget egetømmer i prøven? Der er flere mulige forklaringer, som eventuelt kan kombineres. For det første kan makrofossilerne og muligvis knoglerne være forkullet i forbindelse med en afbrænding af husofret før henlæggelsen som et led i ritualet, og egetømmeret har så udgjort brændet. Alternativt er makrofossilerne m.m. forkullede i forbindelse med en mulig intentionel afbrænding af huset, og egetræet kan for eksempel stamme fra den tagbærende stolpe eller andre bygningselementer. Denne afbrænding kan måske også ses i, at de øvrige prøver (P83-P86) fra huset, som er kursorisk gennemset, også indeholder forholdsvis store mængder trækul (tabel 1). Den sidste tolkning strider dog mod tanken om et husoffer, da det formodes, at plantedelene til offeret ikke har ligget på husets gulv, men derimod har været gravet ned på lige fod med lerkarrene og glasskårene. Men en kombination af de to forslag er også mulig, hvor kornet og de indsamlede planter eventuelt sammen med knoglerne er blevet afbrændt i forbindelse med offer-ritualet, hvorefter de er nedlagt sammen med lerkarrene. Senere, eller hvis husofret er foretaget i forbindelse med nedlæggelsen af huset, så umiddelbart efter, er huset intentionelt afbrændt, hvorved den tagbærende stolpe er forkullet. Det skal dog nævnes, at huset rent arkæologiske ikke er tolket som en brandtomt, men da bygningstømmer kun forkuller op til 10 cm ned i undergrunden ved en husbrand, kan en sådan ofte være svær at erkende arkæologisk i en nedpløjet brandtomt (Christensen et al. 2007). P1000 fra Campus, Køge er et fantastisk eksempel på, hvor vigtigt det er at kende en prøves kontekst og kombination med det arkæologiske materiale samt at kombinere en prøves forskellige elementer. Når disse tre ting kombineres, er der ikke meget tvivl tilbage om, at også makrofossilerne har indgået i et offer-ritual og ikke blot udgør et almindeligt lager af renset avnklædt byg. Litteratur Andreasen, Marianne Høyem 2011: HBV 1302, Kongehøj I og HBV 1275, Kongehøj II (FHM 4296/670 og 690). Makrofossilanalyser fra en røse/gravhøj fra senneolitikum/ældre bronzealder og en række hustomter fra ældre bronzealder periode II. Moesgårds Konserverings- og Naturvidenskabelige afdeling rapport nr. 3, 2011. Andreasen, Marianne Høyem 2014: VHM 00282, Højene (FHM 4296/1147). Arkæobotanisk analyse af en kornfyldt grube fra yngre bronzealder. Rapport fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab nr. 6:2014 Andreasen, Marianne Høyem & Mads Bakken Thastrup 2016a: NFHA 3070, Salpetermosen Syd 10 (FHM 4296/1576). Arkæobotanisk analyse af materiale fra huse og mulig staklade/økonomibygning fra romersk jernalder. Rapport fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab nr. 15:2016 Andreasen, Marianne Høyem & Mads Bakken Thastrup 2016b: SJM 179, Ankelbovej. Arkæobotanisk analyse af prøver fra senneolitisk/ældre bronzealderhus. Rapport fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab nr. 35:2016 7

Christensen, Lars Bjarke et al. 2007: House 1: Experimental fire and archaeological excavation, p. 42-133 I: M. Rasmussen: Iron Age Houses in flames. Testing house reconstructions at Lejre. Lejre Christensen, L.M. 2015: KNV 00201, Birkely-Lyngvej, udgravningsberetning (020105-101). Museum Sydøstdanmark Christensen, L.M. 2016: KNV 00087 Campus, Køge, udgravningsberetning (020105-96). Museum Sydøstdanmark Engelmark, Roger 1984: Two useful plants from Iron Age graves in central Sweden. I: Papers in Northern Archaeology. Archaeology and Environment 1984:2. Arkeologiska Institutionen. Umeå Universitet. Umeå, s. 87-92 Henriksen, Peter Steen 1992: Jernalderens landbrug beskrevet ud fra arkæologiske frøfund. NNU rapport nr. 20, 1992. Hillman, Gordon 1984: Interpretation of archaeological plant remains: The application of ethnographic models from Turkey, s. 1-41 I: W. van Zeist & W.A. Casparie (eds.): Plants and ancient Man. Rotterdam Jacomet, Stefanie & collaborators 2006: Identification of cereal remains from archaeological sites. 2nd edition. Archaeobotany Lab IPAS, Basel University Jensen, Peter Mose, Marianne Høyem Andreasen, & Peter Hambro Mikkelsen 2010: Bulbous oat grass a magic plant in prehistoric Jutland and Funen, s. 103-144 I: C. Bakels, K. Fennema, W.A. Out & C. Vermeeren: Van Planten en Slakken Of Plants and Snails. A Collection of Papers presented to Wim Kuijper in Gratitude for Forty Years of Teaching and Identifying. Sidestone Press Robinson, David Earle 2000: Det slesvigske agerbrug i yngre stenalder og bronzealder, s. 281-298 I: Per Ethelberg, Erik Jørgensen & David Earle Robinson: Det sønderjyske Landbrugs Historie Sten- og Bronzealder. Haderslev Museum Robinson, David Earle, Peter Hambro Mikkelsen & Claus Malmros 2009: Agerbrug, driftsformer og planteressourcer I jernalder og vikingetid (500 f.kr.-1100 e.kr.), s. 117-142 I: Bent Odgaard & Jørgen Rydén Rømer (red.): Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år. Fra digevoldinger til støtteordninger. Århus 8

Planterne De dyrkede og indsamlede arter Corylus avellana Hasselnød. Busk, op til 10 m, oftest mangestammet. Marts-april. Næringsrig bund i lyse skove, skovbryn, krat og hegn. Almindelig dog sjælden i Vestjylland (Hansen 1993) Filipendula vulgaris L. Knoldet mjødurt. 30-50 cm høj, blomstrer maj-juli. Rodgrene er knoldformet opsvumlede. Skrænter, bakker, høje enge, især på kalkbund (Hansen 1993) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt). 60-120 cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Mossberg & Stenberg 2005) Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde 30-80 cm. (Hansen 1993) Prunus spinosa L. Slåen. Busk. 1-2 m høje. Ægte grentorne. Har overvintrende knopper. Blomstrer april-maj, oftest før løvspring. I skovbryn, krat, hegn, klinter, strandvolde (Hansen 1993) Svært adskillelige planter Persicaria maculosa L. Fersken-pileurt. 25-60 cm høj, omkring 200-800 frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolia. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolia L. Bleg pileurt. 30-60 cm (25-80 cm) høj, omkring 800-850 frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Planter identificeret til slægt eller familie Caryopfyllaceae. Nellikefamilien Cerealia Korn Poaceae Nellikefamilien Litteratur Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave. pp 41-190 Mossberg, B. L. Stenberg & S. Ericsson 2005: Den Store Nordiske Flora. G.E.C. Gads Forlag. København 9

EGNET TIL P-nr. K-nr. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 1 - Nej 2 + 1 f. 1 XX Byg 2 1 Nej 25 2 XX Byg, Carex sp., Rumex sp. 3 1 Nej 3 + 3 f. 0 XX 5 1 Nej 1 + 1 f. 0 XX Byg 6 1 Ja 40 ml - XXX 40 ml korn, frø og trækul. Avnklædt byg, cf. nøgen byg, hvede, cf. rug, Linum usitatissimum (hør) 8 1 Evt. 75-100 0 XXXX Byg, avnklædt byg, havre, nøgen byg 12 15 Nej 7 0 XX Byg 13 - Nej 1 f. 1 XX cf. byg, Poaceae 14 10 Nej 8 5 XXX Byg, Poaceae, forslagget materiale 15 10 Nej 1 2 XX Hvede, Fabaceae (Ærteblomstfamilie), Poaceae 16 10 Nej 2 + 3 f. 0 XXX Byg 17 10 Nej 2 f. 0 X cf. byg 18 10 Nej 2 + 1 f. 1 XX Byg, Camelina sativa (sæddodder) 19 10 Nej 10 0 XXX Byg, emmer/spelt 20 10 Nej 5 f. 0 XXX 21 10 Nej 2 0 X 22 10 Nej 2 f. 0 X 23 1 Nej 0 0 X 24 1 Nej 10 1 XXX Byg 25 1 Nej 0 0 X 26 1 Ja Ca. 200 25 XXXXX Byg, avnklædt byg, emmer/spelt, cf. rug, emmer, havre, Linum usitatissimum (hør), cf.bromus sp. 27 1 Nej 1 0 X Byg 28 8 Nej 2 0 X 29 - Evt. 100-120 25 XXXXX Avnklædt byg, havre, Linum usitatissimum (hør) 30 9 Nej 2 + 1 f. 1 XX Byg, Linum usitatissumum (hør) 31 9 Nej 1 + 1 f. 0 X Byg 33 9 Nej 2 f. 1 X Poaceae 34 9 Nej 1 f. 1 XX Bromus sp. 38 11 Nej 1 + 1 f. 0 XX Korn ikke nok til C14 39 11 Nej 20 1 XX Byg, Plantago lanceolata (lancet-vejbred), knoglefragment 40 11 Nej 2 f. 0 X 42 5 Nej 1 0 X 43 5 Nej 2 0 X Byg 44 12 Nej 1 cf. f. 0 X 45 12 Nej 6 + f. 2 X Byg, Rumex sp., Rumex acetosella 46 12 Nej 0 0 X 47 12 Nej 0 0 X 49 8 Nej 6 1 XXX Byg, Persicaria lapathifolia/maculosa Tabel 1 fortsættes. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra KNV 00201, Birkely-Lyngvej, som er et underprojekt af KNV 00087, Campus, Køge. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst. F. markerer fragmenter. Cf. markerer en mulig, men ikke helt sikker bestemmelse 10

EGNET TIL P-nr. K-nr. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 50 9 Nej 2 1 f. 0 XX Byg 51 - Nej 12 0 XX Byg 52 8 Nej 6 0 XX Byg 53 8 Evt. 18 40 XX Byg, avnklædt byg, emmer/spelt, Linum usitatissimum (hør), Rumex acetosella, Poaceae, Plantago lanceolata (Lancet-vejbred), Fragaria vesca (jordbær) 54 8 Nej 2 0 XXX Byg 55 - Nej 4 1 XX Avnklædt byg, Camelina sativa (sæddodder) 56 - Nej 25 0 XXX Byg, avnklædt byg, emmer/spelt 57 7 Nej 22 0 X Byg 58 4 Nej 1 f.* 0 X *ikke nok til C14 59 4 Nej 7 0 X Byg 60 4 Nej 40 0 X Byg, cf. hvede, rug 62 7 Nej 1 0 X Rug 63 7 Nej 1 0 X Byg 64 7 Nej 0 0 X 65 7 Nej 0 0 X 66 7 Nej 2 f. 0 XX 67 8 Nej 1 + 1 f. 0 XX Byg 69 3 Nej 4 + 2 f. 1 X Byg, havre, Persicaria lapathifolia/maculosa 70 3 Nej 1 + 1 f. 0 X Byg 71 3 Nej 5 0 X Byg, forslagget materiale 72 3 Nej 17 1 XXX Byg, avnklædt byg, Persicaria lapathifolia/ maculosa 73 3 Nej 25 2 XXX Byg, avnklædt byg, Plantago lanceolata (Lancet-vejbred), Poaceae - dårligt bevaret 74 3 Nej 2 + f. 0 X cf. byg 77 2 Nej 24 1 XXX Byg, Persicaria lapathifolia/maculosa - dårligt bevaret 78 2 Nej 30 + f,. 10 XXX Byg, Persicaria lapathifolia/maculosa, Fallopia convolvulus, Polygonum aviculare, poaceae 79 2 Nej 21 + f. 2 XXX Byg, avnklædt byg, Camelina sativa (sæddodder), Persicaria lapathifolia/maculosa 80 2 Nej 5 10 XX Byg, Persicaria lapathifolia/maculosa, Poaceae, Plantago lanceolata (Lancet-vejbred) 81 2 Nej 4 + f. 0 X Byg, avnklædt byg 82 2 Nej 15 5 XXX Byg, avnklædt byg, Galium sp., Chenopodium sp., Persicaria lapathifolia/maculosa 83 6 Evt. 150 0 XXXX Byg, avnklædt byg, havre, rug 84 6 Evt. 45 20 XXX Byg, avnklædt byg, Linum usitatissimum (hør) 86 6 Nej 9 3 XX Byg, avnklædt byg, cf. Rug, Linum usitatissumum (hør), Galium sp. 87 - Nej 2 + 10 f. 0 XX Byg 88 - Nej 1 0 X Byg 89 - Nej 0 1 X Persicaria lapathifolia/maculosa 96 13 Nej 5 0 XX Byg Tabel 1 fortsættes. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra KNV 00201, Birkely-Lyngvej, som er et underprojekt af KNV 00087, Campus, Køge. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst. F. markerer fragmenter. Cf. markerer en mulig, men ikke helt sikker bestemmelse 11

EGNET TIL P-nr. K-nr. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 97 10 Nej 10 2 XX Byg, Chenopodium sp. 98 13 Nej 0 0 X 99 1 Ja 250-300 0 XX Avnklædt byg, rug, havre, cf. hvede 102 - Nej 4 0 X Byg, cf. Bromus 103 10 Nej 2 f. 0 X Tabel 1 fortsat. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne fra KNV 00201, Birkely-Lyngvej, som er et underprojekt af KNV 00087, Campus, Køge. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst. F. markerer fragmenter. Cf. markerer en mulig, men ikke helt sikker bestemmelse EGNET TIL EGNET TIL P-NR ANALYSE? 14C-DATE- RING KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 1000 Ja Ja >125 Få xxxxx Byg. Avnklædt byg. Hasselnøddeskalsfragmenter (Corylus avellana). Frugtsten. Ukendt cf. bær/frugtsten/rodknold/frø. Slagge af organisk materiale. Brændt knogle-fragment Tabel 2. Den kursoriske gennemgang af P1000 fra KNV 00201, Birkely-Lyngvej, som er et underprojekt af KNV 00087, Campus, Køge. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst. Cf. markerer en mulig, men ikke helt sikker bestemmelse 12

P-nr P1000 P-nr A-nr A740 A-nr K-nr K6 K-nr Oprindeligt antal liter 5 Oprindeligt antal liter Prøvestørrelse ml 300 Prøvestørrelse ml Avena sp. 6 Havre Hordeum vulgare var. vulgare 191 (4 ml) Avnklædt byg Hordeum vulgare sp. 94 (2 ml) Byg Cerealia 7 Korn Cerealia fragment 450 (3 ml) Kornfragment Linum usitatissimum (fragment) 1 Dyrket hør (fragment) Corylus avellana (skalfragment) 5 (1 hel nød) Hasselnød (skalfragment) Filipendula vulgaris (rodknold) 2 Knoldet mjødurt (rodknold) Prunus spinosa 1 Slåen Caryophyllaceae 1 Nellike-familien Persicaria maculosa/lapathifolia 2 Fersken-/ Bleg pileurt Poaceae 1 Græsfamilien Indet 3 Ubestemmelig Tandfragment fra pattedyr 1 Tandfragment fra pattedyr Brændte knoglefragmenter 25 Brændte knoglefragmenter Ubrændt musehale-knogle 1 Ubrændt musehale-knogle Sandslagge 9 Sandslagge Slagge fra organisk materiale 137 Slagge fra organisk materiale Trækul xxxxx Trækul Bemærkninger En del meget store stykker trækul, som hovedsageligt stammer fra eg fra ældre gren/stamme. Kornfragmenterne er generelt skarp-kantede og er kun frasorteret fra >1 mm-fraktionerne. De brændte knoglefragmenter er kun frasorteret fra >1 mm-fraktionerne. Slagge er kun frasorteret fra >2 mm-fraktionen Bemærkninger Tabel 3. Arkæobotanisk analyse af P1000 fra KNV 00201, Birkely-Lyngvej, som er et underprojekt af KNV 00087, Campus, Køge. x markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst, og xxxxx er størst 13

Rapporterne fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum, fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt zooarkæologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt.