2014 2015 Grønt regnskab 2014/2015 Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland
Side 1 Forord. Dette grønne regnskab for regnskabsåret 2014/2015 (1. maj 2014 30. april 2015) er det attende grønne regnskab for Regnskabet omfatter de væsentligste miljø- og ressourcemæssige forhold og er udarbejdet i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 03.03.2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Regnskabet er udarbejdet i samarbejde med ekstern rådgiver. Regnskabet er ikke revideret, men tal og beregninger er gennemgået af ekstern rådgiver. Det grønne regnskab skal anvendes som grundlag for at opstille mål for forbedringer på miljøområdet, ligesom det kan anvendes til at vise, i hvilken takt forbedringerne indtræder. Formålet med regnskabet er desuden at informere naboer, kunder, myndigheder og offentligheden i øvrigt om vores miljøforhold. Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til vort regnskab, står vi naturligvis til rådighed. Toftlund, August 2015 Jens Christian Jørgensen Direktør Som ekstern rådgiver ved udarbejdelse af dette grønne regnskab har medvirket: Dansk Procesteknologi, Koldsmindevej 21, 9240 Nibe.
Side 2 1.0 Indledning, som er et andelsselskab med ca. 230 andelshavere, har som hovedaktivitet at producere kartoffelmel og som væsentlige biaktiviteter at producere kartoffelproteiner og kartoffelprotamylasse. Der fremstilles kartoffelmel, kartoffelproteiner og kartoffelprotamylasse i perioden fra august til februar, den såkaldte kampagne. Fremstilling af kartoffelmel er fabrikkens vigtigste hovedaktivitet. Kartoffelmel indeholder 80 % kartoffelstivelse og 20 % vand. Kartofler består af stivelse, vand, cellemateriale (pulp), mineraler og næringsstoffer. I fremstillingsprocessen udskilles og udvaskes stivelsen, og denne udvaskning foregår ved hjælp af rent vand. Vandets kvalitet har derfor stor betydning for den færdige stivelseskvalitet. Der anvendes kun rent grundvand til fremstilling af stivelse. Den ene væsentlige biaktivitet for fabrikken er at producere kartoffelprotein. Kartoffelproteinet udvindes af kartoffelfrugtsaften. Det er muligt at udvinde ca. halvdelen af den protein, der findes i frugtsaften. Det producerede kartoffelprotein indeholder 90 % protein og 10 % vand. Den nuværende produktion af kartoffelprotein anvendes til dyrefoder og i fermenteringsindustrien som vækstmedie. Den anden væsentlige biaktivitet for fabrikken er at producere kartoffelprotamylasse, der fremstilles ved inddampning af restfrugtvandet fra kartoffelproteinproduktionen. Kartoffelprotamylassen indeholder proteiner, peptider, aminosyrer og forskellige næringssalte (kvælstof, fosfor, kalium, magnesium m.fl.). Kartoffelprotamylassen (koncentratet fra inddampningen) produceres med ca. 35 % tørstof og anvendes som et værdifuldt gødningsprodukt både på traditionelle landbrug og tillige på økologiske landbrug samt til biogas. Restmængden fra inddampningen (kondensatet) er demineraliseret rent vand, hvoraf en del genanvendes forskellige steder på fabrikken, mens resten hhv. nedsives og gemmes i laguner til vandingsformål i planternes vækstperiode. Produktion af kartoffelproteiner blev igangsat til kampagnen 2008/2009. Produktionen af kartoffelprotamylasse blev igangsat til kampagnen 2009/2010. Langt den største del (ca. 75 %) af en kartoffel består af vand. Spisekartofler indeholder omkring 10 % stivelse, mens de kartoffelsorter, der benyttes til stivelsesfremstilling, indeholder i gennemsnit 18-19 % stivelse. De resterende
Side 3 ca. 6 % af kartoflen består af cellerester, mineraler og næringsstoffer, herunder kartoffelproteiner. Indhold af kartoffel Vand 75% Stivelse 19% Cellerester m.v. ca. 6% Råvarer og hjælpestoffer Forbrug af råvarer og hjælpestoffer er beregnet ud fra oplysninger om indkøbte mængder samt lageropgørelser. Fabrikkens produktion sker alene på basis af danske GMO-frie stivelseskartofler. Bi- og restprodukter Bi- og restprodukterne, der fremkommer under processen, genanvendes. Sigterester fra kartoffelmelproduktionen afhændes til dyrefoder. Pulpen, der består af fibre og cellulose, sælges til landmændene som et eftertragtet kvægfoder. Pulpen består af ca. 14 % tørstof og ca. 86 % vand. Med etablering af produktionen af kartoffelproteiner på basis af kartoffelfrugtsaften og kartoffelprotamylasse på basis af restfrugtvandet fra proteinproduktionen er restproduktet nu demineraliseret vand (kondensat), der anvendes forskellige steder på fabrikken og til markvanding/nedsivning. Kartoffelvaskevand med et tørstofindhold på ca. 0,6 %, er det vand, der er anvendt til at rengøre kartoflerne for jord, sand m.v. inden de ledes til stivelsesfremstillingen. Kartoffelvaskevandet anvendes som gødning på landbrugsjord. For at opnå en god udnyttelse af kartoffelprotamylassens gødningsværdi og undgå udvaskning af næringsstoffer, opbevares den i lagunebassin indtil foråret. Dermed kan kartoffelprotamylassen udbringes på landbrugsjorden på et tidspunkt, hvor planterne har en god optagelsesevne. Fabrikken har fremstillet udbringningsudstyr og forestår selv hovedparten af udbringningen af kartoffelprotamylassen på markjord. Kartoffelvaskevand udspredes gennem rørsystem ved hjælp af vandingsmaskiner.
Side 4 Iht. Slambekendtgørelsen må der ikke udbringes gødningsprodukter på landbrugsjord i perioden 1.oktober-1.februar. Mht. kartoffelvaskevand har Miljøstyrelsen meddelt dispensation til udbringning heraf på landbrugsjord i hele kampagneperioden således også i perioden 1. oktober 1. februar. I forbindelse med rengøringen af kartoflerne ledes de over en tørrenser, og jord og sand herfra udspredes på landbrugsjord. Sten, som frasorteres under vask af kartoflerne, anvendes til reparation af markveje o.lign. Energi- og vandforbrug Virksomheden har gennem årene arbejdet på at reducere såvel vandforbrug som energiforbrug. Virksomhedens varme-, el- og vandforbrug er hovedsagelig baseret på måleraflæsninger. Virksomheden har siden 2000 haft procesaftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. I efteråret 2012 blev indgået en ny 3-årig procesaftale (2012-2014) med Energistyrelsen. Som følge af ændret lovgivning er procesaftalen ophævet med udgangen af 2013. Procesaftalen har bl.a. dannet grundlag for delvis tilbagebetaling af virksomhedens energispareafgift. Siden det første energisyn blev foretaget i 1994 har der systematisk været udført registreringer af energiforbruget. Disse registreringer er bl.a. sat i forhold til forbruget af råvarer og produktionen af færdigvarer. Virksomheden har hvert år udarbejdet en energistyringsrapport, der ud over oplysningerne om udviklingen i energiforbruget også indeholder beskrivelser af investeringer, som har energimæssige konsekvenser, samt vurderinger vedrørende udbygningen af energistyringen. De væsentligste ressourcemæssige forbrug er anvendelse af: råvarer i form af stivelseskartofler, energi i form af el og naturgas, og grundvand til vask af kartofler samt i forbindelse med produktionsprocesserne. Grundvandsforbruget i forbindelse med fabrikkens drift er relativt stort (203.304 m 3 ). Det anvendes ca. 0,96 m 3 grundvand til oparbejdning af 1 tons kartofler til kartoffelmel, kartoffelprotein og kartoffelprotamylasse.
Side 5 Til produktion af 1 kg kartoffelmel anvendes et grundvandsforbrug på ca. 5,0 liter. De væsentligste miljøpåvirkninger af omgivelserne kan være: Emission af CO, CO 2 og NO x fra afbrænding af naturgas. Emission af støv fra tørrerier m.v. Støj fra produktionen. Forurening af vandrecipienter i forbindelse med udbringning af kartoffelvaskevand og kartoffelprotamylasse på landbrugsjord. Forurening af Fiskbæk i forbindelse med udledning af drænvand fra lagunebassinområdet. Opbevaring af kartoffelprotamylasse i lagunebassin. Udledningen fra energianlæggene er beregnet ud fra energiforbruget samt standardtal for CO-, CO 2 - og NO x -udledning ved afbrænding af naturgas. Luftudledning fra el-produktion er ikke medregnet, idet denne ikke produceres på virksomheden. Luftudledning fra energiforbrug i forbindelse med intern og ekstern transport er ej heller medregnet. Udledning af støv fra afkast er beregnet ud fra erfaringstal for tilsvarende anlæg samt antal driftstimer. Virksomhedens eksterne støjniveau er målt vejledende i september 2001 og overholder miljøgodkendelsens retningslinier herfor. 2.0 Basisoplysninger Virksomhedens navn Tøndervej 3 6520 Toftlund Telefon og e-mail Tlf. : 74 83 13 43 Fax. : 74 83 03 22 E-mail : post@a-k-s.dk Hjemmeside : www.a-k-s.dk Kontaktperson Direktør Jens Christian Jørgensen E-mail : post@a-k-s.dk CVR-nummer og P-nummer CVR-nummer : 62818328 P-nummer : 1.003.151.251
Side 6 Tilsynsmyndighed Fabrikkens kartoffelstivelses-, protein- og protamylasseproduktion: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K Tlf.nr. 72 54 40 00 Fabrikkens laguner, håndtering af frugt- og vaskevand og affald: Tønder Kommune Teknisk Forvaltning Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 92 92 92 Branchebetegnelse Branchebetegnelse: 15.62.00 Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter. Listepunkt Virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr.210 af 03.03.2010 og er i henhold hertil forpligtet til at udarbejde et grønt regnskab for regnskabsåret 2014/2015. Listepunkt - E108 Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis og listepunkt J101Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. Direktion Direktør Jens Christian Jørgensen. Regnskabsgodkendelse: Direktør Jens Christian Jørgensen. Miljødataperiode 1.maj 30.april. Hovedaktivitet Hovedaktiviteten er produktion af kartoffelmel, herunder modificeret kartoffelmel, som foregår på adressen Tøndervej 3 i Toftlund. Væsentlige biaktiviteter De væsentligste biaktiviteter er: Produktion af kartoffelproteiner til anvendelse til dyrefoder og vækstmedie i fermenteringsindustrien. Produktion af kartoffelprotamylasse som et værdifuldt gødningsprodukt i landbruget, herunder også i økologiske landbrug, samt til biogas. Øvrige ikke-væsentlige biaktiviteter er:
Side 7 Produktion af kartoffelpulp, der er et biprodukt fra stivelsesproduktionen, som afhændes til kvægbrug som et eftertragtet foder. Udbringning af kartoffelvaskevand til anvendelse som gødning på landbrugsjord. Udbringning af kartoffelprotamylasse som gødning på landbrugsjord. Miljøgodkendelser mv. Godkendelse (kap.3) af 30.10.2000 til udledning og nedsivning af regn- og kølevand med tillæg af 06.01.2001, meddelt af Nørre-Rangstrup Kommune. Godkendelse (kap.3) af 09.07.2001 til etablering af nedsivningsanlæg for husspildevand, meddelt af Nørre-Rangstrup Kommune. Miljøgodkendelse (kap.5) af 14.08.2008 til produktion af kartoffelmel, herunder modificeret kartoffelmel og sagogryn, og til produktion af kartoffelproteiner, kartoffelprotamylasse og kartoffelfibre samt til lagunebassiner til opbevaring af kartoffelfrugtsaft, kartoffelfrugtvand mv. Miljøstyrelsens dispensation af 13.08.2014 til udbringning af kartoffelvaskevand i perioden 1.oktober til 1.februar. Godkendelse (kap.3) af 15.05.2013 til nedsivning af kondensat. Godkendelse (kap.3) af 17.06.2014 til udvidet nedsivning af kondensat Beredskabsplan Beredskabsplan foreligger for lagunebassiner og Vestre Grøft. Nøgletal for 2014/2015 Antal medarbejdere: 32. Nettoomsætning: 175,2 mio. kr. Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjyllands væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af råvarer, energi og vand. Langt størstedelen af ressourceforbruget finder sted i forbindelse med produktion af kartoffelmel, kartoffelproteiner og kartoffelprotamylasse. Der anvendes ikke brandfarlige eller miljøfarlige stoffer i produktionen, men enkelte sundhedsskadelige stoffer. Der indgår ikke brandfarlige, sundhedsfarlige eller miljøfarlige stoffer i virksomhedens produktsortiment.
Side 8 Emission af CO, CO 2 og NOx til luft stammer fra virksomhedens naturgasforbrug. Emission af støv stammer fra virksomhedens tørrerier m.v. Kartoffelvaskevand anvendes på landbrugsjord som gødningsprodukt, herunder også på økologiske landbrug. Husspildevand fra administrations- og personaleafdelinger ledes via en trixtank til et nedsivningsanlæg. Kølevand fra processen ledes til nedsivningsanlæg. Kartoffelpulp anvendes til dyrefoder. Jord og sand fra rensning af kartoflerne udspredes på landbrugsjord. Frasorterede sten anvendes til reparation af markveje o.lign. Certificeringer m.v. Autoriseret af Fødevarestyrelsen til tilvirkning af stivelse og stivelsesprodukter. ISO 22000:2005. Certificering af virksomhedens fødevaresikkerhedssystem. BRC Britisk fødevaresikkerheds standard. Energiledelse. Certificering af virksomhedens energistyringssystem efter DS/EN ISO 5001. Virksomheden er godkendt til økologisk produktion. Registrering i Fødevarestyrelsen for fremstilling af foderstoffer. 3.0 Ledelsens redegørelse. Miljøberetning I forbindelse med produktionen af kartoffelmel, kartoffelproteiner og kartoffelprotamylasse i regnskabsåret 2013/2014 er følgende oplysninger i relation til mængder og drift væsentlige for forståelsen af virksomhedens miljøpåvirkninger: Råvareforbruget har været 202.427 tons stivelseskartofler (renvægt) til en produktion af 45.718 tons kartoffelmelsprodukter (37.411 tons nativ kartoffelmel, 8.136 tons modificeret kartoffelmel og 171 tons sigterester), 2.010 tons kartoffelproteiner og 15.181 tons kartoffelprotamylasse.
Side 9 Det samlede energiforbrug i regnskabsåret har andraget ca. 28,4 mio. kwt. Det samlede grundvandsforbrug i regnskabsåret har andraget 203.304 m 3. Der anvendes ikke forurenende stoffer i produktionsprocesserne. Produktionens energiforbrug har medført en udledning til luft af 1,8 tons CO, 3.771 tons CO 2 og 2,7 tons NO x. I forbindelse med anvendelse af kartoffelprotamylasse, kartoffelfrugtvand og kartoffelvaskevand til gødningsformål er der i regnskabsåret tilført landbrugsjord i alt ca. 207 tons kvælstof (N), ca. 41 tons fosfor (P) og ca. 532 tons kalium (K). Der indgår ikke forurenende stoffer i virksomhedens produkter eller affald. Det totale volumen af røggasser, der udledes til luften, andrager 14,2 millioner m 3. Udledning af støv til luften udgør 5,7 tons. Den totale mængde kartoffelvaskevand, der udledes på landbrugsjord, andrager 110.200 m 3 (32.268 m 3 grundvand og 77.932 m 3 kondensat). Husspildevand på 862 m 3 ledes via trixtank til nedsivning. Kølevand på 84.180 m 3 ledes til nedsivning. Den samlede affaldsmængde udgør 9.593 tons, hvoraf 9.584 tons genanvendes og ca. 9 tons går til forbrænding. Affaldet er fordelt på sten (1.566 tons) genanvendes, jord og sand (7.884 tons) genanvendes, jern-metal (89 tons) til genbrug, papir, pap og plast (8 tons) forbrændes, byggeaffald (44 tons) til genbrug og dagrenovation (1 ton) forbrændes. Affaldshåndteringen følger kommunens regulativer herfor. Affaldssorteringen er indarbejdet i den daglige drift. Der har i kampagnen ikke været støj- og støvgener til omgivelserne. Miljøpolitik Miljøpolitikken for fabrikken er, at drive en virksomhed som til stadighed lever op til de krav som miljølovgivningen stiller, at løbende iværksætte miljø- og energimæssige forbedringer, at minimere risici for uheld og påvirkninger, som på kort og langt sigt kan være skadelige for medarbejdernes helbred, og at sikre medarbejdernes fortsatte motivation og medvirken på miljø- og energiområdet gennem inddragelse, uddannelse og information.
Side 10 For det kommende år er opstillet følgende mål, at fortsætte det systematiske videre- og efteruddannelseskursusforløb for medarbejderne, at etablere og færdiggøre den ny stivelsesafdeling m.v., og at reducere energiforbruget til produktion af kartoffelmel, kartoffelprotein og kartoffelprotamylasse således: Elforbrug pr. ton kartoffelmel søges reduceret med 4 % i forhold til baseline på 150 kwt. Gasforbruget pr. ton kartoffelmel søges reduceret med 4 % i forhold til baseline på 266 kwt. Elforbrug pr. ton kartoffelprotein søges reduceret med 4 % i forhold til baseline på 407 kwt. Gasforbruget pr. ton kartoffelprotein søges reduceret med 3 % i forhold til baseline på 3.300 kwt. Elforbrug pr. ton kartoffelprotamylasse søges reduceret med 4 % i forhold til baseline på 174 kwt. Da virksomhedens energiforbrug er af en væsentlig størrelse og udgør en vigtig parameter såvel i økonomisk som i miljømæssig henseende, er nøgletalsudviklingen herfor væsentlig for virksomheden. Miljøforhold, der kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger: Energiforbrug af naturgas og elektricitet (luftemission). Forbruget søges løbende nedsat ved optimering af processer m.m. Uheld i forbindelse med tørrerier (støvemission). Sådanne uheld søges undgået/reduceret ved fortløbende kontrol af tørreriernes rense-/filteranlæg. Uheld i forbindelse med udbringning af kartoffelprotamylasse og kartoffelvaskevand (forurening af vandrecipienter). Sådanne uheld søges undgået/reduceret ved stor agtpågivenhed i forbindelse med udbringning. Uheld i forbindelse med udledning af drænvand fra lagunebassinområdet (forurening af Fiskbæk). Sådanne uheld søges undgået/reduceret ved fortløbende kontrol af drænvandets overholdelse af gældende vilkår. Uheld i forbindelse med opbevaring af kartoffelprotamylasse i lagunebassin (forurening af grundvand og vandrecipienter). Sådanne uheld søges undgået ved årlig kontrol af lagunebassinets tæthed. Med henblik på minimering af miljøbelastninger og energiforbrug søger AKS- Toftlund fortløbende at optimere processerne, herunder også ved indførelse af nye teknologier, som samtidig kan medføre bedre produkter og mindre miljøbelastning.
Side 11 Miljøkrav til leverandører I forbindelse med autorisation til fremstilling af kartoffelmel er der opstillet en række krav til leverandører af stivelseskartofler, bl.a. om maksimale mængder smuds (sten, jord, sand m.v.), der kontrolleres ved modtagelsen af kartoflerne, og om overholdelse af gældende pesticidlovgivning, der kontrolleres stikprøvevis. Medarbejderinddragelse i miljøarbejde Medarbejderne informeres løbende om fabrikkens miljø- og energiledelsesarbejde, og der er udarbejdet en miljømappe, der er tilgængelig på fabrikken, og som indeholder de regler og registreringskrav, der er opstillet iht. miljøgodkendelsen. Medarbejderne har i et vist omfang været inddraget ved udarbejdelsen af dette grønne regnskab med hensyn til oplysninger om forbrug, hændelser mv. Det grønne regnskab vil blive udleveret til medarbejderne. Arbejdsmiljømæssige risici Der er i forbindelse med fabrikkens drift ikke arbejdsmiljømæssige risici, som knytter sig til forurenende stoffer. De væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger er støj. Ved specielt støjende operationer anvendes personlige værnemidler. Der er i 1998 udarbejdet Arbejdspladsvurderinger (APV), som løbede ajourføres. Arbejdstilsynet har i 2012 gennemført tilsyn. Arbejdsmiljøforhold varetages af Sikkerhedsudvalget. Det rummelige arbejdsmarked I relation til det rummelige arbejdsmarked er opstillet følgende politik: I forbindelse med nuværende og fremtidige medarbejdere er kartoffelmelfabrikken opmærksom på, at fastholde beskæftigede, der har risiko for at blive afskediget som følge af al der, sygdom eller lignende, at integrere ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af etnicitet, langvarig ledighed, nedsat arbejdsevne eller lignende, og at forebygge mod ulykker og nedslidning via en styrket arbejdsmiljøindsats, så flest muligt beholder den fulde arbejdsevne hele livet. Vilkårsovertrædelser Der er ikke sket vilkårsovertrædelser i året. Klager Ingen klager.
Side 12 Afvigelser I forhold til det grønne regnskab for det tidligere år, er der følgende ændringer: Energiforbruget i kampagnen 2014/2015 i forhold til 2013/2014 har vist en stigning på 2.507 MWt, som beror på en større produktion med lavere stivelses- og proteinindhold. Det samlede grundvandsforbrug i kampagnen 2014/2015 i forhold til 2013/2014 har vist et fald på ca. 19 %, som beror på et mindre forbrug til køling. 4.0 Miljøforhold - Miljødata Fabrikkens væsentlige input - forbrug af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer m.m., og output - produktioner samt udledninger til luft, vand og jord, og affaldsproduktion, for det afsluttede regnskabsår og de 4 foregående regnskabsår fremgår af efterfølgende skemaer: Miljøpræstation. Miljødeklaration.
Side 13 Miljøpræstation Input Metode* Enhed 2014/2015 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 Råvarer Indvejede kartofler B ton 211.877 177.658 184878 183.590 142.070 Smuds B ton 9.459 7.880 8737 7601 5.484 Smudsprocent M % 4,46 4,44 4,96 4,14 3,86 Rene kartofler M ton 202.427 169.778 176.141 175.989 136.586 Stivelsesindhold M % 18,39 19,02 19,41 18,28 18,82 Grundvand Vask af kartofler M m 3 32.268 32.920 53.890 41.041 37.335 Stivelsesproduktion M m 3 64.534 71.579 80.907 107.838 64.457 Protein damp M m 3 10.755 10.540 9.466 i.m. i.m. Køling M m 3 84.180 127.543 86.260 101.613 81.864 Rengøring S m 3 6.000 6.000 5.000 8.756 4.071 Toiletter, vask m.v. S m 3 862 920 933 977 960 Musvang m.fl. S m 3 4.705 2.200 1834 i.m. i.m. I alt S m 3 203.304 251.702 238.290 260.225 188.687 Energi Naturgas-stivelse B kwt 10.965.570 10.008.988 10.672.409 10.404.901 8.152.705 Naturgas-protein B kwt 7.127.648 6.212.151 5.776.155 6.627.587 5.981.657 Naturgas-løntørring B kwt 0 0 233.002 869.605 - Naturgas-rumvarme B kwt 345.587 344.322 380.435 341.044 495.726 Naturgas-i alt B kwt 18.438.805 16.565.461 17.062.001 18.243.137 14.630.088 El-stivelse-tung B kwt 6.147.139 5.519.169 5.779.672 5.171.826 4.402.384 El-stivelse-let B kwt 834.272 796.488 779.808 688.989 880.049 El-protein-let B kwt 791.665 769.518 691.240 711.158 717.745 El-løntørring B kwt 0 0 23.109 121.731 El-protamylasse-tung B kwt 596.288 404.308 489.876 480.552 376.784 El-protamylasse-let B kwt 1.499.199 1.658.865 1.626.178 1.567.232 1.328.579 El-rumvarme B kwt 18.266 17.164 25.638 29.916 36.334 Elektricitet-i alt B kwt 9.886.829 9.165.512 9.415.521 8.771.404 7.741.875 Gas til trucks B kwt 61.747 129.030 77.504 59.968 90.196 Dieselolie B kwt 47.440 67.600 81.150 48.150 29.989 I alt B kwt 28.434.821 25.927.603 26.636.176 27.122.659 22.492.148 Hjælpestoffer Natriumbisulfit M ton 166,3 141,1 143,1 143,1 96,4 Skumdæmper M ton 22,5 18,8 7,9 8,3 16,9 Natriumhypochlorit M ton 0 0,1 0 0 0,1 Alkachlor M ton 0 0,1 0 0 0,8 Eddikesyreanhydrid M ton 72,7 70,5 51,01 246,06 324,6 Natriumhydroxid M ton 533,8 350,4 489,0 488,9 619,3 Svovlsyre M ton 109,3 145,5 114,0 113,9 79,7 Saltsyre M ton 49,7 24,1 62,8 73,8 136,2 Salpetersyre 53 % M ton 0 3 0 3,6 3,6 Hydrogenperoxid 35% M ton 0 0,1 0 0,1 0,1 VIP 1 M ton 19,7 12,5 13,8 13,1 46,3 Game Antifoam 52 M ton 1,7 0,5 0,4 - - Oxalsyre M ton 0,1 - - - -
Side 14 Miljøpræstation Output Metode* Enhed 2014-20152013-20142012-20132011/2012 2010/2011 Produktion Kartoffelmel M ton 37.411 37.220 37.468 33.498 24.433 Modificeret kartoffelmel M ton 8.136 4.633 5.267 5.563 6.531 Sagogryn M ton 0 23 55 69 94 Kartoffelsigterester M ton 171 199 161 109 187 Kartoffelpulp M ton 30.883 25.760 26.899 20.883 20.386 Kartoffelfrugtvand M m 3 9.220 1.000 2.004 0 0 Kartoffelvaskevand M m 3 110.200 112.440 127.178 116.108 98.000 Kartoffelprotein M ton 2.010 1.929 1.769 1.749 1.440 Kartoffelprotamylasse M ton 15.181 12.508 11.599 11.785 9.534 Kondensat B m 3 127.680 117.202 122.469 116.061 109.740 Affald Sten- genbrug M ton 1.566 1.101 612 608 439 Jord, sand m.v.- genbrug M ton 7.884 6.787 7.252 6.917 4.990 Dagrenovation- forbrænding M ton 1 1 1 1 1 Jern- metal til genanvendelse M ton 89,3 34 35 0 8 Papir m.v. til forbrænding M ton 8 22 16 9 15 Spildolie mv. til genbrug M ton 0,6 1 0 0,3 0,2 Kemikalierester M ton 0 0 0 0 0 Byggeaffald til genbrug M ton 44,1 0 0 0 0 Udledning til luft CO B ton 1,8 1,6 1,7 1,8 1,4 CO 2 B ton 3.771 3.391 3.498 3.740 2.991 NOx B ton 2,7 2,4 2,6 2,7 2,17 Støv B ton 5,7 4,3 4,4 4,0 3,3 Røggasser B Mio.m 3 14,2 12,8 13,2 14,1 11,3 Støj db(a) i.m. i.m. i.m. i.m. i.m. Lugt l.enh. i.m. i.m. i.m. i.m. i.m. Spildevand Husspildevand S m 3 862 920 933 977 960 Kølevand M m 3 84.180 127543 86.260 101.613 81.864 Udbragt på landbrugsjord Kartoffelprotamylasse M m 3 10.841 10.683 9.086 11.785 9.534 Kartoffelfrugtvand M m 3 10.020 0 2.004 0 0 Kartoffelvaskevand M m 3 110.200 112.440 127.178 116.108 98.000 * M, B og S står for målt, beregnet og skønnet og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data. i.m. står for ikke registrerede data. Metode anvendt ved måling (M) : OTH, jfr. Miljøstyrelsens skr. af dec. 2006. Metode anvendt ved beregning (B) : OTH, jfr. Miljøstyrelsens skr. af dec. 2006. Der udledes ikke forurenende stoffer til jord og/eller vand.
Side 15 Miljødeklaration Kartoffelmel Til fremstilling af 100 kg kartoffelmel er der anvendt som angivet nedenfor: Type Enhed 2014/2015 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 Råvareforbrug Rene kartofler kg 443 404 410 450 440 Stivelsesprocent % 18,4 19 19,4 18,3 18,8 Grundvandsforbrug Vask af kartofler liter 70 78 128 105 120 Stivelsesproduktion liter 141 170 188 276 208 Køling liter 184 303 201 260 264 Vand i alt liter 395 551 517 640 591 Energiforbrug Naturgas kwt 24 24 25 27 26 El kwt 15 15 15 15 17 Energi i alt kwt 39 39 40 42 43 Hjælpestofforbrug Natriumbisulfit kg 0,634 0,335 0,333 0,366 0,310 Skumdæmper kg 0,049 0,045 0,018 0,021 0,054 Natriumhypochlorit kg 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 Alkachlor kg 0,000 0,000 0,000 0,000 0,003 Eddikesyreanhydrid X) kg 0,894 1,522 0,968 4,423 4,970 Natriumhydroxid X) kg 6,561 7,563 9,302 8,788 9,482 Saltsyre X) kg 0,611 0.520 1,192 1,327 2,085 Salpetersyre X) kg 0,000 0,065 0,000 0,065 0,055 Hydrogenperoxid 35% kg 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 VIP 1 kg 0,043 0,030 0,032 0,033 0,149 Game Antifoam 52 kg 0,004 0,001 0,001 - - X) Hjælpestofforbrugstal omfatter alene forbrug til modificeret kartoffelmel. Kartoffelprotein Til fremstilling af 100 kg kartoffelprotein er der anvendt som angivet nedenfor: Type Enhed 2014/2015 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 Råvareforbrug Rene kartofler kg 10.071 8.801 9.957 10.062 9.485 Energiforbrug Naturgas kwt 352 320 327 379 415 El kwt 39 40 39 41 50 Energi i alt kwt 391 360 366 420 465 Hjælpestofforbrug Svovlsyre kg 5,438 7,543 6,444 6,512 5,535
Side 16 Nøgletal for væsentlige miljøforhold. Valget af nøgletal for energiforbrug er valgt, da energiforbruget er en væsentlig kilde til miljøbelastningen. Nøgletal for energiforbrug 2014/2015 2013/2014 2012/2013 2011/2012 2010/2011 Kartoffelstivelse Naturgasforbrug kwt/ton 240 239 248 266 262 Elektricitetsforbrug kwt/ton 153 150 153 150 170 Kartoffelprotein Naturgasforbrug kwt/ton 3.523 3.204 3.265 3.789 4.154 Elektricitetsforbrug kwt/ton 391 399 391 407 498 Kartoffelprotamylasse Elektricitetsforbrug kwt/ton 138 165 182 174 179 Energiforbruget til produktion af kartoffelmel er i regnskabsåret 2014/2015 i forhold til 2013/2014 steget med ca. 1 % pr. produceret enhed. Årsagen hertil beror på et lidt lavere stivelsesindhold.. Energiforbruget til produktion af kartoffelprotein er i regnskabsåret 2014/2015 steget med ca. 8,6 % pr. produceret enhed i forhold til 2013/2014, hvilket beror på mindre protein i kartoflerne. Energiforbruget til produktion af kartoffelprotamylasse er i regnskabsåret 2014/2015 faldet med ca. 16 % pr. produceret enhed i forhold til 2013/2014. Årsagen hertil beror på arbejde med tilpasning og optimering. Hos AKS-Toftlund er der en vedvarende og konstruktiv fokus på at optimere og trimme den anvendte energi i fabrikkens produktionsprocesser. Resume af egenkontrol: Vandspejlsniveauet i lagunebassinerne er overvåget og har ikke på noget tidspunkt overskredet grænsen på 30 cm fra laveste lagunebassinkant. Kontrolboringerne ved lagunebassinerne på Musvang er kontrolleret løbende, og der har ikke været konstateret udsivning fra lagunebassinerne. Lagunebassinernes membraner er blevet kontrolleret, og eventuelle skader er blevet udbedret inden ibrugtagen. De forskellige hjælpestoffer, der anvendes i forbindelse med produktionsprocesserne, indgår ikke i fabrikkens produkter og udledes ikke til luft, vand og jord. Efter produktionsprocesserne vil hjælpestofferne være omdannet til salte, der udledes med kartoffelvaskevandet.
Side 17
Færdigvarer Råvarer 7.884 tons 1.566 tons 89 tons 9 tons 44,1 tons Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. MASSEBALANCE 2014/2015 Natriumbisulfit Svovlsyre Skumdæmper Natriumhydroxid Eddikesyreanhydrid Saltsyre 166,3 109,3 22,5 533,8 72,7 49,7 21,5 tons tons tons tons tons tons Øvrige tons CO 1,8 tons CO 2 3.771 tons NO X 2,7 tons Støv 5,7 tons Røggas 14,2 mio. m³ Luftemission 211.877 tons Kartoffelmel 37.411 tons Mod. kartoffelmel 8.136 tons Sigterester 171 tons Kartoffelprotein 2.010 tons Kartoffelpulp 30.883 tons Kartoffelprotamylasse 15.181 tons Affald El Naturgas Gas til trucks Dieselolie Grundvand 9.886.829 18.438.805 61.747 47.440 kwh kwh kwh kwh 203.304 m³ Procesvand Kondensat 127.680 m³ Kartoffelvaskevand 110.200 m³ Kartoffelfrugtvand 9.220 m³ Spildevand Kølevand 84.180 m³ Husspildevand 862 m³ Sand og jord Sten Jern-metal Papir mv. til forbrænding Byggeaffald