Grønt regnskab Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Transkript

1 Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet Randers NV Tel [email protected] CVR-nr

2 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger Navn, beliggenhed og ejerforhold Branchebetegnelse, listepunkt og tilsynsmyndighed Hovedaktiviteter og væsentlige biaktiviteter Miljødataperiode, certificering og revision Regnskabsprincipper Miljødatadel Udledning af forurenende stoffer til luft Udledning af forurenende stoffer til jord Udledning af forurenende stoffer til vand Affald Grænseoverskridende transport af farligt affald Uheld og andre utilsigtede udledninger Forbrug af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer Andet Miljøberetning Verdos vision: Verdos mission: Miljøpolitik Med baggrund i ovenstående vil vi: Væsentlige miljøforhold Oversigt over miljøpåvirkninger Miljømål Indsats og resultater Løbende miljøteknologiske forbedringer Erklæringer Ledelseserklæring

3 1. Basisoplysninger 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold Dette grønne regnskab aflægges for Verdo Produktion A/S, Kraftvarmeværket Randers. I daglig tale kaldet KVR. Firmanavnet i Miljøgodkendelsen er Energi Randers, men i den nye organisation under Verdo kaldes Kraftvarmeværket Verdo Produktion A/S, Kulholmsvej. Beliggenhed: Verdo Produktion A/S Kulholmsvej Randers NØ CVR-nr P-nr Moderselskab: Verdo A/S Agerskellet Randers NV Telefon: Telefax: [email protected] Website: CVR-nr P-nr: Det ultimative moderselskab er den selvejende institution Verdo. Verdo S/I Agerskellet Randers NV CVR-nr P-nr

4 Bestyrelse: Formand Adm. direktør Kim Frimer Næstformand Kenneth Ruby Hovgaard Jeppesen Advokat Hans Christian Wenzelsen Direktion: Ingeniør Henrik Bøgh Nielsen Godkendelse af regnskabet: Selskabet tegnes af formanden eller næstformanden for bestyrelsen i forening med en direktør eller af den samlede bestyrelse. Grønne regnskaber godkendes ved hjælp af digital signatur af Produktionsassistent Dorte Odgård Laustsen. 1.2 Branchebetegnelse, listepunkt og tilsynsmyndighed Branchebetegnelse: Produktion af elektricitet Listepunkt: G101, Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Godkendelses- og tilsynsmyndighed: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. 1.3 Hovedaktiviteter og væsentlige biaktiviteter Hovedaktiviteter: Produktion af fjernvarme Produktion af el Biaktiviteter: Verdo Energy A/S aktiviteter på havnen i Randers. 1.4 Miljødataperiode, certificering og revision Miljødataperiode: Miljødataperioden følger kalenderåret. Certificering: Verdo Produktion A/S er ikke certificeret efter EMAS-forordningen eller ISO Revision: Miljødata underkastes ikke ekstern revision. 4

5 1.5 Regnskabsprincipper Miljøregnskabet er udarbejdet efter bestemmelserne i bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger samt Miljøministeriets vejledning for gennemførelse af det europæiske PRTR. 5

6 2. Miljødatadel 2.1 Udledning af forurenende stoffer til luft Stof Enhed Metode Analyse Note Kuldioxid (CO 2) kg C NRB Nitrogenoxider (NO X/NO 2) kg M CRM Svovloxider (SO X/SO 2) kg M CRM ,5 Partikler (PM10) kg M CRM Udledning af forurenende stoffer til jord Kraftvarmeværket Randers har ingen udledning af forurenende stoffer til jord. 2.3 Udledning af forurenende stoffer til vand Udledning til behandling på et spildevandsanlæg uden for virksomheden: CASnummer CASnummer Stof Enhed Metode Note Arsen og arsenforbindelser (As) kg E - < 1,69 < 1,69 Cadmium og cadmiumforbindelser (Cd) kg E - < 0,674 < 0,674 Chrom og chromforbindelser (Cr) kg E - < 20,2 < 20,2 Kobber og kobberforbindelser (Cu) kg E - < 33,7 < 33,7 Kviksølv og kviksølvforbindelser (Hg) kg E - < 0,674 < 0,674 Nikkel og nikkelforbindelser (Ni) kg E - < 16,9 < 16,9 Bly og blyforbindelser (Pb) kg E - < 6,74 < 6,74 Zink og zinkforbindelser (Zn) kg E - < 67,4 < 67,4 Chlorider (Cl) kg E - < < Udledning til overfladerecipient: Kraftvarmeværket Randers har ingen udledning af forurenende stoffer til overfladerecipient. 6

7 2.4 Affald Farligt affald: Behandling Enhed Metode Analyse Note Nyttiggørelse (R) Tons M Vejning Bortskaffelse (D) Tons M Vejning Noter: 1. Kraftvarmeværket Randers udleder ikke farligt affald i en mængde, der overstiger 2 tons, idet selskabet ikke anser flyveaske for et farligt affald jf. bek. nr. 224 af 07/03/2011 bilag 2, idet listen anses for værende udtømmende. Ikke farligt affald: Behandling Enhed Metode Analyse Note Nyttiggørelse (R) Tons M Vejning Nyttiggørelse (R) Tons M Vejning Bortskaffelse (D) Tons M Vejning Noter: 1. Bundaske: Slaggen er et restprodukt fra brændslet. Mængden afhænger derfor af årets forbrug samt af askeindholdet i brændslet. Slaggen genanvendes til erstatning for sand og grus som opfyldningsmateriale eller som vejbygningsmateriale. 2. Gips: Gipsen fremkommer som et produkt af afsvovlingsprocessen. Den producerede mængde er afhængig af den forbrændte kulmængde samt svovlindholdet i kullene. Gipsen afhændes og anvendes til produktion af gipsplader. 3. Flyveaske: Asken stammer fra partikelrensning af røgen i kedlernes elektrofiltre. Øvrige affaldsmængder overstiger ikke tons. 2.5 Grænseoverskridende transport af farligt affald Kraftvarmeværket Randers har ingen grænseoverskridende transport af farligt affald. 7

8 2.6 Uheld og andre utilsigtede udledninger Kraftvarmeværket Randers har ikke haft affald fra uheld eller andre utilsigtede udledninger. 2.7 Forbrug af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer Forbrug af energi: Eget forbrug Enhed Metode Note El MWh M El til fjv.cirkulationspumper MWh M Fjernvarme MWh M Noter: 1. El: Egetforbruget skal ses i sammenhæng med produktionen. Forbrug af vand: Enhed Metode Note Total tilgået vandmængde m 3 M Noter: 1. Vandforbruget påvirkes af vandtab i fjernvarmenettet. Forbrug af råvarer: Brændsel Enhed Metode Note Træflis Tons M Tør biomasse Tons M Kul Tons M ,0 Lossepladsgas Nm 3 M Gasolie - Oliekedler m 3 M Bioolie - Oliekedler m 3 M Noter: 1. Forbrug af gasolie og bioolie er til reserve- og spidslastproduktion. 8

9 Forbrug af hjælpestoffer: Hjælpestoffer Enhed Metode Note Saltsyre 30 % kg M Natronlud 30 % kg M Ammoniak kg M ,0 2 Salt kg M Kalk kg M Natronlud - Afsvovlingsanlæg kg M Ferriklorid - Afsvovlingsanlæg kg M Nordfloc - Afsvovlingsanlæg kg M 75,0 50,0 30,0 7 Metalsorb - Afsvovlingsanlæg Liter M Dispersan - Afsvovlingsanlæg Liter M Noter: 1. Saltsyre og natronlud: Kemikalierne anvendes i forbindelse med fremstilling af spædevand til produktionsanlægget. Natronlud anvendes også, i små mængder, til konditionering af kedlerne. 2. Ammoniak: Anvendes til konditionering af kondensatet fra værkets turbinevarmevekslere. 3. Salt: Anvendes i blødgøringsanlægget for spædevand til fjernvarmesystemet. Forbruget er således afhængig af den tilførte spædning til fjernvarmesystemet. 4. Kalk: Kalken indgår i selve afsvovlingsprocessen. Forbruget er afhængigt af kulforbruget samt svovlindholdet i kullene. 5. Natronlud Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Bruges til at hæve ph-værdien for at få en bedre udfældning af suspenderede partikler. 6. Ferriklorid Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Bruges til hjælp for udfældning af tungmetaller. 7. Nordfloc Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Er et flokuleringsmiddel, der får partiklerne i spildevandet til at klumpe sammen. 8. Metalsorb Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. 9

10 9. Dispersan Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Tilsættes for at undgå udfældning af kalk i rørsystemet. 2.8 Andet Produktion Enhed Metode Note El Brutto MWh M Fjernvarme MWh M Fjernvarme - Oliekedler MWh M Driftstimer Enhed Metode Note Kedel 1 h M Kedel 2 h M Generator h M Oliekedler h M

11 3. Miljøberetning 3.1 Verdos vision: Vi skaber grøn energi 3.2 Verdos mission: Vi vil skabe profitabel vækst gennem grøn energi. Og det vil vi via tilfredse kunder, forstærket produktudvikling og engagerede medarbejdere. 3.3 Miljøpolitik Vi vil være Danmarks grønneste energiselskab. Vi tilstræber at fremme grønne løsninger. Vi vælger en grøn løsning, hvis den stiller Verdo økonomisk bedre eller neutralt. Vi vælger grønne løsninger, der på én gang gavner miljøet og vores omverden. 3.4 Med baggrund i ovenstående vil vi: Afsøge mulighederne for øget anvendelse af CO 2 neutrale brændsler og energiformer, som ikke er kendte i dag. Tilstræbe udvikling, implementering og salg af energieffektive løsninger. Arbejde aktivt for at reducere emissioner. Tilstræbe at finde bæredygtige løsninger for genanvendelse af restprodukter og procesvand fra energiproduktion. Sikre mest mulig værdi for miljøet ved vores investeringer. Flere af Verdos forretningsområder er indenfor miljøtung virksomhed, hvorfor vi, som et af Danmarks grønneste energiselskaber, har en klar holdning til miljøet samtidig med at vores miljømæssige indsats skal give mening for forretningen Verdo. På linje med vores værdier ligger det os på sinde at gøre tingene ordentligt. 3.5 Væsentlige miljøforhold Generelt indebærer produktionen af el og varme store ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft og vand. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af fossile brændsler som kul og mineralsk olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NOx), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Verdo arbejder fortsat på at udfase disse brændsler. Råvareforbruget på KVR består i dag primært af træflis og anden fast biomasse til brændsel samt vand til procesformål. Forbruget af kalk i forbindelse med røggasrensning er reduceret i takt med udfasningen af kul. Syre og lud anvendes til fremstilling af rent spædevand til kedler og fjernvarmenet. Spildevand ledes til kommunalt rensningsanlæg. 11

12 Mineralprodukter søges genanvendt, idet bundasken genanvendes til erstatning for sand og grus som opfyldningsmateriale eller som vejbygningsmateriale. Flyveasken genanvendes som gødning eller deponeres. Gipsen fremkommer som et produkt af afsvovlingsprocessen. Den producerede mængde er afhængig af den forbrændte kulmængde samt svovlindholdet i kullene. Gipsen afhændes og anvendes til produktion af gipsplader. Affald indsamles og sorteres til genbrug, forbrænding eller genbrug iht. Randers Kommunes affaldsregulativ. 3.6 Oversigt over miljøpåvirkninger Luftemission Udledning af CO2, SO2, NOx, HF, HCl, støv og sporstoffer Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændse.l Vandforbrug Den tilførte mængde vand. Forbrug af hjælpestoffer Den forbrugte mængde af hjælpestoffer i processerne. Egetforbrug Forbrug af el og varme til processer, belysning og opvarmning. Spildevand Spildevand til kommunalt rensningsanlæg. Produktion Den producerede mængde el og varme. Mineralprodukter Producerede mængder flyveaske, bundaske og gips. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering gennem den fælles affaldsbortskaffelse ved Verdo. 3.7 Miljømål De overordnede mål og fokusområder fremgår af afsnittet Med baggrund i ovenstående vil vi. Der vil i løbet af de kommende år være særlig fokus på genanvendelse af procesvand og restprodukter fra energiproduktionen. Der er i 2012 fastsat mål for NOx emissionen for KVR. Ved at arbejde med brændselssammensætning, luftoverskud, luftfordeling og brændselsfordeling er målet at komme under 0,4 g. NOx pr. kwh produceret el og varme. 12

13 3.8 Indsats og resultater Målet, at komme under 0,4 g. NOx pr. kwh produceret el og varme, er delvist nået i 2012, hvilket fremgår af nedenstående grafiske afbildning over udviklingen gennem Der vil i de kommende år fortsat blive arbejdet med dette mål. Der har de senere år været stor fokus på at reducere CO 2 -emissionen fra KVR, og i perioden er udledningen reduceret fra tons til 465 tons. 3.9 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer (bedre kendt som BAT Best Available Technique) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen. Med vedtagelse af IE-direktivet vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet, og Verdo vil derfor løbende forholde sig til anvendelsen af BAT. Alle større anlægsprojekter og driftsmæssige omstillinger evalueres med udgangspunkt i forbedringen af Verdos samlede miljøbelastning. 13

14 4. Erklæringer 4.1 Ledelseserklæring Vi aflægger hermed grønt regnskab for Det grønne regnskab aflægges i overensstemmelse med bek. nr. 210 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger og tilhørende vejledning. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at det grønne regnskab giver et retvisende billede af aktivitetens påvirkninger af miljøet og udviklingen heraf. 14