Københavns Kommune Forbassiner December 2011
Københavns Kommune Forbassiner December 2011 Ref.: Forbassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S
Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 5 2.1 Opbygning og funktion 5 2.2 Krav fra myndigheder 6 2.3 Renseeffekt 6 2.4 Landskab og beplantning 7 2.5 Begrænsninger for anvendelsen 7 3. ANLÆGSDELE 10 4. DIMENSIONERING 15 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD 17 6. ØKONOMI 18 7. REFERENCER 19 Ref. Forbassiner I
1. DATABLAD Forbassiner renser det tilledte regnvand for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, inden vandet ledes til andet LAR-anlæg, recipient eller kloak. Der foregår følgende renseprocesser i forbassiner: Tungmetaller og miljøfremmede stoffer tilbageholdes i bassinets sediment. Langsomt nedbrydelige stoffer omsættes på sigt. Olie tilbageholdes, nedbrydes og fordamper, hvis der etableres et dykket udløb. Næringssalte nedbrydes biologisk bl.a. ved optag i planter og omsætning i planternes rodzone. For at øge fjernelsen af uønskede stoffer fra regnvandet kan der etableres beplantede zoner i bassinet. Planterne optager de uønskede stoffer og tilbageholder dem i deres rodzoner. Forbassiner kan etableres alene eller som forbehandling til større våde bassiner. Rensefunktionen i et forbassin kan indbygges i et normalt vådt bassin. Ofte etableres forbassiner dog som et selvstændingt bassin før et vådt bassin, så det våde bassin ikke har behov for så hyppig oprensning. Den samlede renseeffekt med kombination af et forbassin/beplantet forbassin med et efterfølgende vådt forsinkelsesbassin er samlet set større. Ref. Forbassiner 1
Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Lav Ingen Drift og vedligehold Fordele Ulemper Økonomi Reduktion af intens regn Fjernelse af suspenderet stof Fjernelse af kvælstof Fjernelse af tungmetaller Fjernelse af oliestoffer Fjernelse af pesticider Landskabelig værdi Tilsyn med bassinet efter kraftig regn Lav middel Høj Lav middel Høj Høj Høj Middel høj Tilsyn og rensning af indløb, udløb, brønde, sandfang mv Tilsyn med beplantning Grødeskæring og beskæring af tagrør og andre planter Opsamling af affald Græsslåning af skråninger Lavteknologisk løsning Lavt vedligeholdelsesniveau Driftsikker løsning Meget høj renseevne i forhold til andre LAR- og rensemetoder Billig i anlæg og drift Kan have høj rekreativ værdi med den rette udformning Arealkrævende Oprensning af bassinet kan være vanskelig og stiller krav til bassinets udformning Det skal sikres at opkoncentreringen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i bassinet ikke kan forurene grundvandet. Der kan derfor stilles krav om at der etableres en membran under bassinet. Middel udgifter til anlæg og drift. God rensemetode i forhold til økonomien. Bortskaffelse af sediment kan være dyrt, hvis det er meget forurenet. Selvforvaltning Innovation Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Afskæring Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Recipientkvalitet -3-2 -1 0 1 2 3 2 Ref. Forbassiner
Samlet vurdering af forbassiners egenskaber ved brug i LAR-løsninger i forhold til afledning af regnvand til fælleskloak. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, er metoden vurderet at have samme egenskaber som den nuværende afledning af regnvand. Ref. Forbassiner 3
4 Ref. Forbassiner
2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion Forbassiner etableres normalt som åbne jordbassiner og forsynes normalt med en vandtæt membran i bunden, for at sikre det nødvendige mindste vandspejl i bassinet, og så vandet med forureningsstoffer ikke kan sive ud. Bassinet udformes så følgende hovedfunktioner tilgodeses: Høj middelopholdstid Lav strømningshastighed Plads til slamlager, der ikke hvirvles om ved ekstrem regn Plantezone til at optage næringssalte og miljøfremmede stoffer Olieudskillerfunktion Evt. rodzone etableret inden udløb fra bassinet. Forbassinet bør forsynes med ind- og udløbsbygværk for at modvirke, at vandstrømmen eroderer skråningerne på bassinet. Indløbsbygværket skal etableres, så bassinets bredde udnyttes bedst muligt, og vandet ikke blot løber direkte gennem bassinet. Tilsvarende skal udløbsbygværket udformes, så udløbet er dykket for at sikre, at flydestoffer såsom olie tilbageholdes i bassinet og ikke løber med vandet i udløbet. Området omkring bassinets indløb bør udformes, så vandets hastighed hurtigt formindskes. Dette kan eventuelt ske ved at vandet passerer en rodzone bestående af en beplantning med tagrør. Alternativt kan der etableres en ø eller et lavvandet plateau et stykke foran indløbet, for på denne måde at dele vandstrømmen og derved nedsætte vandhastigheden. Den første del af forbassinet skal udformes, så der opstår en sandfangsfunktion for større partikler. På figur 2.1 er vist et eksempel på opbygning af et forbassin. Tilsvarende er det vigtigt, at området foran udløbet udformes, så mindre partikler kan bundfældes/udskilles uden senere at blive skyllet med ud ved kraftig regn. Yderligere kan der inden udløbet med fordel etableres en rodzone for at slutpolere vandet, inden udløbsbygværket nås. Ved at etablere forbassinet som et delvist beplantet bassin sikres både en optimal vandhastighed samt en øget rensning via filtrering/adsorption i rodzonen samt via optag i f.eks. tagrør. Ref. Forbassiner 5
Figur 2.1 Eksempel på opbygning af forbassin. Ved udformning af forbassiner skal mulighederne for at tømme og oprense forbassinet på et senere tidspunkt planlægges omhyggeligt, så driften og vedligeholdelsen bliver så nem som mulig. 2.2 Krav fra myndigheder Udformning og placering af forbassinet skal godkendes af Københavns Kommune Center for Byggeri, Center for Miljø og Center for Park og Natur. Tilladelse til udledning til recipient skal gives af Center for Park og Natur. Københavns Kommunes Center for Byggeri skal give tilladelse til eventuelle tilslutninger af afløb og nødoverløb til offentlig kloak og recipient. Frakobling og tilslutning til kloaksystemet må kun udføres af en autoriseret kloakmester. Det skal ved placering af forbassinet sikres, at eventuel udsivning fra forbassinet ikke kan forurene grundvandet. Københavns Kommune kan stille krav vedrørende bortskaffelsen af slam fra forbassinet. 2.3 Renseeffekt I forbassiner sker der en rensning af regnvandet, ved at partikler og stoffer bundet hertil bundfældes. Endvidere nedbryder mikroorganismer og solens UV-stråler stofferne, mens nogle stoffer også kan fordampe. I forbassiner med planter kan næ- 6 Ref. Forbassiner
ringsstoffer bliver optaget af planterne. Der foregår således mange forskellige renseprocesser i forbassiner, som kan fjerne mange forskellige stoffer. I tabel 2.1 er der givet en oversigt over, hvordan forbassiner renser vandet for suspenderet stof, tungmetaller, oliestoffer og pesticider i forhold til de øvrige LARmetoder og rensemetoder i kataloget. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Beplantede forbassiner Høj Høj Høj Høj Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet i beplantede forbassiner. Som det fremgår af tabellen, er særligt beplantede forbassiner særdeles gode rensemetoder specielt i forhold til at fjerne miljøfremmede stoffer som tungmetaller, olie og pesticider. Med beplantede forbassiner forbedres rensningen som følge af en øget biologisk omsætning og filtrering i rodzonen. Ved at rense vandet i et forbassin mindskes udledningen af stofferne til recipienterne ved overløb efter meget regn. Endvidere fjernes specielt miljøfremmede stoffer ikke betydeligt i almindelige renseanlæg. Miljøfremmede stoffer har ofte en lang nedbrydningstid, og når ikke at blive nedbrudt i renseanlægget, inden vandet udledes til renseanlæggets recipient. 2.4 Landskab og beplantning Forbassiner kan sammenlignes med våde bassiner og kan placeres i landskabet på samme måde, jf. Metodebeskrivelsen om Våde bassiner og damme. For at forbedre renseevnen i forbassiner kan der plantes tagrør, jf. den senere beskrivelse om forbassinets opbygning. 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.3 er forbassiner vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelsen eller driften. Faktor Grundvand Påvirkning af anvendelse I områder med højt grundvandsspejl kan der i perioder strømme grundvand til forbassinet, såfremt der ikke er en membran i bassinet. Det skal derfor undersøges inden etableringen af bassinet, om ind-/udsivning til grundvandet kan accepteres. Kan dette ikke accepteres, skal udsivningen mellem bassinet og grundvandet forhindres ved at etablere en tæt membran af ler, bentonit eller plast. Jordbundsforhold Ved højt grundvandsspejl skal bassinets bund være sikret, så den ikke bliver skudt op, når bassinet skal tømmes, før det skal renses op. Alternativt kan der etableres dræn under bunden. Der bør udføres geotekniske boringer enkelte steder i et planlagt bassin for at kunne vurdere, om vandet vil kunne sive ud af bassinet. Denne oplysning skal benyttes ved dimensione- Ref. Forbassiner 7
ringen og udformningen af bassinet. Pladsforhold/arealkrav Tilsvarende skal det ved etableringen sikres, at der ikke er sandlommer, hvor vandet i bassinet vil kunne forsvinde hen, da der ønskes permanent vandspejl i bassinet af hensyn til bassinets renseeffekt. Pladsforholdene til et bassin vil afhænge af hvor dybt bunden af bassinet er i forhold til det eksisterende terræn. Dette vil afhænge af dybden af de regnvandsledninger, der skal ledes til bassinet, jo dybere disse ledninger er, jo dybere vil bassinet være. Ved dybe regnvandsledninger forøges pladsbehovet, hvilket på begrænset plads stiller krav om stejlere skråninger. Ovennævnte problemstilling kan imødegås, hvis der etableres et næsten fladt niveau omkring bassinet i niveau med normalvandspejlet. Den øverste del af skråningen kan dog etableres med et noget stejlere anlæg, evt. forsynet med adgangs sti eller trappe, hvis anlægget er stejlere end 1:3. Tilsvarende kan de yderste 1 2 m af det våde volumen etableres med lavt vand, hvorved direkte adgang til bassinet reduceres, da området vil gro til med tagrør. Herefter kan et stejlere anlæg på 1:1 1:3 anvendes til at øge dybden i bassinet. På denne måde vil uønsket bevoksning med tagrør og lignende i de centrale dele af bassinet kunne reduceres. Forurening i jorden Stødes der på forurenet jord ved etableringen af bassiner skal den forurenede jord håndteres efter gældende regler og love for forurenet jord. Tabel 2.3 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af forbassiner. Forbassiner kan etableres i direkte sammenhæng med almindelige bassiner, ved at opdele regnvandsbassinet i to dele adskilt af f.eks. en jorddæmning, hvorpå der kan etableres en gangsti eller cykelsti. Den forreste del af bassinet vil opbygges som et rensebassin, og det efterfølgende bassin vil opbygges som et normalt vådt bassin. Koblingen mellem de to bassiner vil ske ved, at udløbet fra forbassinet ledes til en brønd i dæmningen/stien, og derfra ledes til det konventionelle regnvandsbassin. Det vil være oplagt, at rensebassiner etableres i sammenhæng med grøfter og render, både af hydrauliske samt rekreative hensyn. Bassinerne kan give en rensning af det vand, der ledes til grøfterne/renderne. Yderligere kan bassinerne dimensioneres med hydraulisk aflastning, hvorved nedstrøms render/grøfter kan reduceres. Tilsvarende vil et regnvandsbassin kunne etableres, så det fremstår som en sø, hvor vand fra grøften/vandløbet tilledes. På denne måde vil et teknisk anlæg til håndtering af regnvand kunne få et naturpræg. Såfremt der kan findes plads til et forbassin i bymæssig bebyggelse, vil der med samme hydrauliske samt rekreative fordele, som beskrevet ovenstående, kunne etableres et regnvandsbassin i sammenhæng med renderne. 8 Ref. Forbassiner
Ved projekteringen af forbassiner skal det sikres, at vandet vil løbe til områder, hvor skaderne er mindst mulige, hvis der kommer mere regnvand end bassinet er dimensioneret for. Det er derfor nødvendigt at se på terrænkoterne omkring bassinet for at kunne danne sig et billede af, hvor vandet vil løbe hen ved oversvømmelse. Tilsvarende vurdering af potentielle skader ved en oversvømmelse af bassiner i bymæssig bebyggelse skal udføres, således at det bedst muligt sikres, at vandet samles et sted, hvor skaderne vil være uden betydning. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan der etableres overløbsbrønde med riste som placeres således, at vandet fra bassinerne ved oversvømmelse løber igennem ristene og videre til det offentlige regnvandssystem. Det skal dog sikres, at det offentlige regnvandssystem kan håndtere et overløb fra bassinet. Ref. Forbassiner 9
3. ANLÆGSDELE Opbygning af forbassinet Der skal være særlig opmærksomhed på opbygningen af bassinet for at kunne opnå en så optimal rensning af regnvandet som muligt. Opbygningen af bassinet skal udføres således, at nedenstående funktioner sikres: Vandhastigheden skal neddrosles ved indløb. Større partikler skal bundfældes og slamlageret skal sikres, så de bundfældede partikler ikke udvaskes. Vandet skal strømme med en lav hastighed. Evt. beplantning med tagrør for at tilbageholde og optage uønskede stoffer som tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dykket udløb for at tilbageholde flydestoffer og olie. Indløb til forbassinet Regnvandet ledes til forbassinet enten via et præfabrikeret indløbsbygværk eller ved en dykket regnvandsledning direkte ind i bassinet. For at sikre at dyr eller børn ikke kan kravle ind i indløbsrøret, kan dette sikres med et gitter. Gitteret kan eventuelt laves mere simpelt ved at føre to rustfrie metalstænger gennem røret, så de danner et kryds. Udformningen af gitteret afhænger af indløbsrørets diameter. De præfabrikerede indløbsbygværker er færdigstøbte betonvægge, som fremstilles til projektet, så rørdimensioner, indløbskoter og lignende tilpasses til det enkelte projekt. Ved at føre røret direkte ind i bassinet kan indløbet udføres således, at det ikke umiddelbart vil kunne ses fra kanten af bassinet. Herved vil bassinet fremstå mere som en sø end et teknisk bassin og derved have større rekreativ værdi. Der er dog stadig tale om et teknisk anlæg til rensning af regnvandet. Figur 3.1 og 3.2 viser eksempler på indløb. Figur 3.3 viser et forbassin uden synlige ind- og udløb. Figur 3.1 Eksempel på indløb i vådt bassin med rist. 10 Ref. Forbassiner
Figur 3.2 Eksempler på dykket indløb i vådt bassin med frontmur. Figur 3.3 Mindre forbassin til rensning inden udledning til større bassin uden synligt ind- og udløb. Ved indløbet til bassinet skal det sikres, at erosion af bundmaterialer undgås. Der bør derfor etableres et felt foran indløbet til bassinet af enten fliser, en støbt betonplade eller større sten, som kan forhindre erosion af bunden foran indløbet. I indløbssiden af bassinet bør der være en vanddybde på mere end 1,0 1,2 meter som skråner opad mod udløbssiden af bassinet, hvor vanddybden bør være 0,5 0,6 m. Herved sikres en passende neddrosling af vandhastigheden, en fornuftig bundfældning og en tilstrækkelig vanddybde til, at sediment ikke udvaskes. Ved design og placering af et forbassin bør det område, hvor den væsentligste bundfældning vil ske, være tilgængeligt for senere oprensning. Bunden i dette område kan med fordel forsynes med et lag af sten/singles, således at den tætte membran ikke beskadiges ved senere oprensning. Ref. Forbassiner 11
For at tilbageholde mindre partikler er det nødvendigt at nedsætte vandhastigheden så meget som muligt. Dette kan gøres ved at sikre, at vandstrømmen fra indløbet fordeles over så stort et strømningsareal som muligt, selv ved de store vandflow efter store regnskyl. Udformes bassinet ved at øge bassinbredden fra indløbet mod udløbet vil strømningszonen kunne spredes, og strømningshastigheden nedsættes. Dog vil vandet ved stort vandflow give en smal strømrende mellem indløbet og udløbet. Dette skyldes, at vandet altid vil finde den letteste vej. For at kunne opnå en udbredelse af strømrenden kan der etableres en forhøjning/plateau eller en ø i bassinet. Således vil vandet fra indløbet, selv ved store vandflow, tvinges til at dele sig uden om forhøjningen/øen. Herved nedsættes strømningshastigheden, og bundfældningsegenskaberne forbedres. En anden mulighed for at brede strømningszonen ud, er at etablere en dæmning/forhøjning på tværs gennem forbassinet med en vanddybde over dæmningen, således at der ved det dimensionsgivende flow vil være en strømningshastighed over dæmningen på 0,1 m/s. På figur 3.4 og 3.5 er vist eksempler på, hvordan et forbassin med en ø eller dæmning kan opbygges. Figur 3.4 Snit gennem forbassin med forhøjning enten som en ø eller som en dæmning. 12 Ref. Forbassiner
Figur 3.5 Oversigtstegning over forbassin med ø. Udløb fra forbassinet Udløbet fra forbassinet skal være dykket, da flydestoffer, som lettere partikler og olie, så ikke kan ledes videre i regnvandssystemet. På denne måde vil udløbet kunne fungere som en olieudskiller, såfremt bassinet er udformet således, at vandhastigheden ved udløbet er mindre en 0,1 m/s. Udløbet kan etableres enten ved et præfabrikeret udløbsbygværk eller et dykket rør. På tilsvarende vis, som ved indløbet, vil et præfabrikeret bygværk laves, så det tilpasses det enkelte projekt. Dog vil et dykket rør give et mere rekreativt bassin end med et præfabrikeret udløbsbygværk. Figur 3.6 og 3.7 viser eksempler på udløbsbygværker. Figur 3.6 Eksempel på dykket udløb via sump med fald. Ref. Forbassiner 13
Figur 3.7 Eksempel på frit udløb fra bassin med skumbræt. Plantes der tagrør i området ved udløbsbygværket, vil der ske en yderligere fjernelse af mindre og uønskede partikler og stoffer både ved optag i planterne, i planternes rodzone, samt ved yderligere bundfældning, da planterne vil virke som et fysisk filter, der tilbageholder stofferne. Udformningen af bassinet For at sikre bassinets sider efter etableringen, vil det være en stor fordel, at det såede græs på skråningerne når at få et kraftigt rodnet, inden der lukkes vand ind i bassinet. Græssets rodnet vil medvirke til at sikre/holde på skråningerne, så de ikke ødelægges af de vandbevægelser, der er i bassinet. Det er dog ikke altid muligt at vente, til der er et godt græsrodnet på skråningerne, inden der lukkes vand ind i bassinet. Derfor kan der udlægges måtter af f.eks. kokosfibre, hvor der er indeholdt muld og græsfrø. Disse måtter udlægges på skråningerne og fastholdes med små træpløkker. På denne måde kan erosion af skråningerne undgås samtidig med, at græsfrøene ikke skylles væk. Da måtterne er lavet af kokosfibre, vil de være nedbrudt ca. et år efter, de er udlagt. Udformningen af bassinets vanddybder er afgørende for vegetationen i bassinet. Områder med lav vanddybde, dvs. under 0,6 0,8 m vil over en årrække vokse til med tagrør eller tilsvarende beplantning. Ønskes der et frit vandspejl, bør der etableres vanddybder på min. 0,8 1,2 m. Skråningsanlægget på bassinet etableres normalt med et anlæg mellem 1:3 og 1:5. På arealer med begrænset plads kan bassinets dybde øges ved at anvende et stejlere anlæg i dele af bassinets våde del. Længde:bredde forholdet bør være 1:3 til 1:5. Bassinets bund etableres med membran i bentonit eller plast op til umiddelbart over det normale vandspejl. Bassinets skråningsanlæg over normalvandspejl kan tilsås med græs, beplantes eller sikres med etablering af stendiger eller tilsvarende. 14 Ref. Forbassiner
4. DIMENSIONERING Forbassiner kan dimensioneres efter samme princip som andre forsinkelsesbassiner, se metodebeskrivelsen for Våde bassiner og damme. Forbassinet skal dimensioneres, så strømningshastigheden ved udløbet maksimalt er 0,1 m/s, og så vidt det er muligt, bør hastigheden gennem hele bassinet holdes på et tilsvarende lavt niveau. Som tommelfingerregel bør opholdstiden i forbassinet være min. 20 minutter for at sikre en fornuftig olieudskillelse. Formel 1: T h = Q V hvor: T h er vandets middelopholdstid (s) V er det effektive bassinvolumen (m 3 ) Q er det dimensionsgivende flow (m 3 /s) Ved beregning af middelopholdstiden, T h, skal det bemærkes, at det effektive bassinvolumen ikke er det teoretiske totalvolumen, men kun det volumen hvori vandet passerer ved gennemstrømning af bassinet, se også afsnittet omkring udformning. For at optimere olieudskillerfunktionen bør det dykkede udløb, dvs. skumbrættet eller tilsvarende, fra bassinet være placeret så dybt som muligt under overfladen. Herved vil oliedråber være udskilt, når de er steget op til et niveau over skumbrættet. Det dimensionsgivende flow beregnes som en regnintensitet på 182 l/s ha multipliceret med størrelsen af det aktuelle opland. Regnintensiteten er inklusiv en sikkerhedsfaktor på 1,3 for udvikling i ekstreme regnhændelser. Til illustration af dimensioneringen af forbassiner er der i tabel 4.1 oplistet tre oplande til eksempel. Der er anvendt afløbskoefficienter for tage, grønne arealer og veje på henholdsvis 1,0, 0,1 og 0,9. Bebyggelse Tagareal m 2 Grønt areal m 2 Befæstet areal m 2 Samlet opland m 2 Reduceret opland m² Parcelhus 140 530 80 750 265 Etageejendom 2.000 2.000 2.000 6.000 4.000 Kontorbygning 5.700 1.800 2.500 10.000 8.130 Tabel 4.1 Beregningseksempler: Tre forskellige oplandstyper. Ref. Forbassiner 15
Er det nødvendigt at reducere udløbsflowet fra bassinet kan udløbet drosles ved at forsyne det med vandbremse eller tilsvarende. Se metodebeskrivelsen om drosling af afløb. Det kan være nødvendigt at drosle udløbet, hvis de efterfølgende LAR-anlæg ikke kan modtage så meget vand, eller hvis der ønskes en øget opholdstid i forbassinet ved ekstremregn, På ovennævnte vis indbygges en forsinkelse i bassinet og dermed en længere opholdstid ved kraftig regn, hvilket som tidligere nævnt medfører bedre udskillelsesgrader. Da bassiner som regel aldrig afsluttes med vandspejl i terræn, vil der altid være mulighed for en vis magasinering i bassinet, der derfor bør medregnes i dimensioneringen af bassinet. Ønskes ingen forsinkelseseffekt i forbassinet designes dette, således at udløbsflowet er lig indløbsflowet, dvs. intet behov for stuvningsvolumen. I dette tilfælde vil volumenerne kunne beregnes direkte af formel 1 og er gengivet i tabel 4.2. Da bassinerne til rensning af regnvandet har mange mulige funktioner udover bundfældning og olieudskillelse, bør det fra gang til gang overvejes, hvorvidt der specifikt skal dimensioneres for andre funktioner. Dimensionering for fjernelse af de mere specielle komponenter, eksempelvis tungmetaller, miljøfremmede organiske stoffer mv. er som regel helt specifik for det konkrete forbassin, og skal vurderes sammen med de øvrige parametre, for at finde det volumen af bassinerne, der kan opfylde samtlige krav for effektiv rensning. I tabel 4.2 er opsummeret resultaterne for beregning af nødvendige volumener for at opfylde ønsket om en opholdstid på 20 minutter i bassinet. Ønsket skyldes, at oliepartiklerne skal kunne nå at adskille sig fra vandfasen, således at det vand, der ledes ud af bassinet via det dykkede udløb, har et så lavt indhold af olie som muligt. Generelt kan siges, at jo længere opholdstid, jo bedre udskillelse. Olieudskiller funktion Ønsket opholdstid Min. Nødvendigt volumen m³ Parcelhus 20 6 Etageejendom 20 87 Kontorbygning 20 178 Tabel 4.2 Tabellen viser nødvendige permanente volumener af bassinerne for at opfylde ønsket om mindste opholdstid på 20 minutter. 16 Ref. Forbassiner
5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD I tabel 5.1 er vist en oversigt over drift og vedligehold af forbassiner. Aktivitet Hyppighed Jævnligt Tilsyn og rensning af riste i indløb og udløb Regelmæssigt efter regnvejr Efter behov Tabel 5.1 Opsamle affald Tilsyn med sandfang i bassinet Græsslåning på skråninger Tilsyn af tagrør Oprense sedimenteret materiale fra bunden i bassinet Grødeskæring og/eller plantning af nye tagrør Reparer og efterfyld eroderede skrænter og anden ødelæggelse Tilse, reparere og ordne evt. hegn omkring bassinet. Drift og vedligehold af forbassiner. Regelmæssigt 1 gang om måneden Årligt tilsyn. Eventuelt tømning af sandfang 2 gange i vækstsæsonen 2 gange årligt Hvert 10. til 15. år Når nødvendigt Når nødvendigt Når nødvendigt Selv om forbassiner er etableret med olieudskillerfunktion, vil fjernelse af oliefilm kun være relevant ved større spild/uheld i oplandet, da mængden af olie fra befæstede arealer normalt adsorberes eller omsættes biologisk i bassinet. Ref. Forbassiner 17
6. ØKONOMI I tabel 6.1 er vist overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele forbassinets levetid. Udgifterne er beregnet for 3 forskellige forbassiner, som vist i regneeksemplerne i afsnit 4 Dimensionering. Priserne er angivet i prisniveau 2011 og er eksklusiv moms. I priserne er der regnet med en timepris på 325 kr. pr. time, og der er i alle priser regnet med, at anlæg, drift og vedligehold foretages af eksterne folk. For de mindre forbassiner kan drift og vedligehold varetages af ejeren, så driftsudgifterne bliver minimale. For de større forbassiner kan en del af driften og vedligeholdelsen ligeledes foretages af ejeren eller tilknyttet servicepersonale, så driftsudgifterne kan reduceres. Parcelhus Etageejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr. 13.000 146.500 269.500 Driftsudgifter kr. pr. år 3.000 13.900 21.800 Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år 3.500 19.800 32.600 Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter for forbassiner (prisniveau 2011). 18 Ref. Forbassiner
7. REFERENCER /1/ Spildevandskomiteens skrift 29: Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, 2008 /2/ Spildevandskomiteens skrift 27: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, 2005 /3/ http://ida.dk/netvaerk/fagtekniskenetvaerk/spildevandskomiteen/documents/re gional%20cds%20ver_3.1.xls Skitser som grundlag for tegninger og foto er venligst stillet til rådighed af Erling Holm Aps med. Ref. Forbassiner 19