Status og forslag til genetablering

DØDNINGES IEN og andre historiske stier i det åbne land omkring Køge Status og forslag til genetablering Rapport fra projektgruppen Stier i det åbne land : Niels Rolskov (tovholder og initiativtager), Tessebølle, Birthe Frølund, Højelse, Torben Krejberg, Højelse, Malene Erkmann, Tessebølle, Ulrik Christoffersen, Tessebølle og Torben Møller-Sørensen, Højelse Sekretariat og konsulent: Henrik Lerdorf, Det Grønne Hus August 2008

Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Skolestien mellem Ejbyvej og Havdrupvej 5 Skolestien mellem Baunebjergvej og Ejbyvej 7 Kirke- og skolestien mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup 9 Kirkestien mellem Ølby og Højelse Dødningestien 12 Margrethestien 15 Skolestien mellem Tessebølle og Ankerstræde 16 Lokalstien Tessebølle - Lillevang Vallø Storskov 18 Bilag 1: Kort og fotos, skolestien Ejbyvej - Havdrupvej 17 Bilag 2: Kort og fotos, skolestien Baunebjergvej - Ejbyvej 18 Bilag 3: Kort og fotos, kirke- og skolestien Højelse Bulveled/ Assendrup 21 Bilag 4: Kort og fotos, kirkestien Ølby Højelse Dødningestien 24 Bilag 5: Kort og fotos, skolestien Tessebølle - Ankerstræde 27 Bilag 6: Kort og fotos, lokalstien Tessebølle Lillevang - Storskoven 30 Bilag 7: Regionale rekreative stier (Regionplan 2005) 34 Bilag 8: Lovgrundlaget 35 Bilag 9: Oversigt over Ejerforhold 38 Bilag 10: Eksempel på frivillig deklaration af offentlig sti 40 Bilag 11: Budgetoversigt 42

Rapport fra projektgruppen: Forord Projekt Stier i Det Åbne Land startede som den lille sten i skoen der blev ved med at gnave igennem årene følelsen af at vi, lokalbefolkningen i Køgeområdet, blev afskåret fra flere og flere oplevelser i det åbne land voksede fra en stille fornemmelse til et massivt behov for handling. Hvis ikke kommende generationer skulle fuldstændig overlades til at fornemme natur og dyreliv fra trafikerede asfaltstriber var det ved at være sidste udkald - derfor blev ansøgningen til agenda 21 formuleret sidste sensommer og heldigvis modtaget positivt af udvalget. Gennem forankringen i det lokale miljø via landsbylaugene i Højelse og Tessebølle er det lykkedes at danne en inspirerende arbejdsgruppe som har sprudlet af ideer og engagement. Projektgruppen har formået at samle et væld af spændende kilder og kortmateriale, som danner den historiske ramme om projektet. Samtidig har gruppen taget initiativ til den første kontakt til de berørte lodsejere, hvoraf mange har tilkendegivet at de er positive overfor ideerne. Tak til alle i gruppen og til de lodsejere som har taget sig tid til at sætte sig ind i projektet selvom de ikke umiddelbart ser oplagte muligheder på deres ejendom. Der er nu, efter vores egen mening, skabt et solidt fundament for genetablering af en række af de historiske stier og nye mindre forbindelses-stier i de to områder. Det er derfor vigtigt at kommunen og andre nu byder ind med midler til at gennemføre genetableringsprojekterne. Projektgruppen stiller sig gerne til rådighed som følgegruppe for de kommende projekter men selve gennemførelsen må lægges i mere officielle rammer. Ideen om Margrethestien opstod spontant under arbejdet, stien vil kunne danne den nordlige del af en nord/ syd sti der kan danne pendant til den øst/ vestlige Køge Å sti. Projektgruppen håber denne rapport også vil kunne inspirere andre grupper i Køge Kommune til lignende projekter i deres lokalområder, sporene ligger lige derude! Som sagt en stor tak til de mange lodsejere vi har været i kontakt med, lokalarkiverne i Højelse og Herfølge som har givet uvurderlige bidrag, Charlotte Helsted i Lejre kommune har øst af sin erfaring med Køge Å stien, embedsmændene i Teknisk Forvaltning der har været en stabil støtte, ETK og Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård der har bidraget med erfaringer og prisideer. 3

Rapport fra projektgruppen: Indledning Starten på projekt Stier i det åbne land var en ansøgning til Agenda 21 puljen i Køge Kommune september 2007. I ansøgningen blev i formålet beskrevet således: Projektet skal skabe grundlag for genetablering af nedlagte/ overpløjede historiske skolestier, kirkestier og markveje i det åbne land. Herunder: Registrere stier/ veje via kortmateriale. Registrere ejendomsforholdene. Udarbejde forslag til genetablering eventuelt med mindre justeringer af linjeføringerne. Registreringen kan også inkludere nærliggende fortidsminder og mulige forbindelser til disse. Gennemføre samtaler med de nuværende jordejere for at sondere mulighederne for frivillige ordninger, mageskifter etc. Udarbejde samlet indstilling til Køge kommune for finansiering af genetablering af en række stier. Der blev ansøgt om kr. 40.000 til sekretariatsbistand m.m. 8. november 2007 bevilgede Køge Kommunes Agenda 21-pulje kr. 10.000 til projektet. Efterfølgende besluttede tovholder Niels Rolskov i samråd med Henrik Lerdorf (Det Grønne Hus) at afgrænse første fase af projektet til områderne der ligger i forbindelse med Højelse og Tessebølle bylav. De to bylav indvilligede efterfølgende i at deltage i arbejdet. Kontaktpersoner i Køge Kommune og Danmarks Naturfredningsforening (DN-Køge) er løbende blevet orienteret om arbejdet. Projektgruppen har holdt en række møder og besigtigelser, blandt andet: fysisk gennemgang af alle de udvalgte stier og besøg hos den erfarne stiplanlægger Charlotte Helsted, Lejre Kommune. Projektet har valgt at arbejde med følgende historiske stier: Skolestien mellem Havdrupvej og Ejbyvej Skolestien mellem Ejbyvej Baunebjergvej Kirke- og skolestien mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup Kirkestien mellem Ølby og Højelse Dødningestien Skolestien mellem Ankerstræde og Tessebølle Lokalstien mellem Tessebølle (Lillevang) og Storskoven Herudover ønsker projektgruppen at søsætte ideen om Margrethestien, som er betegnelsen for et samlet stiforløb via skole- og kirkestier i Højelseområdet frem til Køge Å stien ved vestenden af Køge ås. 4

Rapport fra projektgruppen: Skolestien mellem Ejbyvej og Havdrupvej Baggrund/ historie Stien har med sikkerhed eksisteret siden omkring år 1900, og sandsynligvis også før. Stien er altid blevet kaldt skolestien og er blevet brugt til både skolesti og kirkesti. Børnene fra Vilkestrup brugte den som skolesti. Først til den helt gamle skole i Højelse landsby (nedlagt 1905), som lå mellem gadekæret og kirken, og siden til den gamle Højelse Skole på Ejbyvej. (Kilde: Birgit Rosenberg Højelse Lokalarkiv). At de lokale brugte stien bekræfter denne lille historie fortalt af Birgit Rosenberg og Ellis Jensen: Fru Balslev, præstefruen i Ejby kom på cykel ad stien. Hun havde et barn bag på cyklen. Ved mergelgraven, der ligger midt på stien væltede hun. Begge var tæt på at falde i. Senere blev fru Balslev myrdet ved Kirsebærhuset (nu misligholdt og forfaldent) mellem Køge og Ejby. Det skete den 30. juni 1947. Hun var på vej hjem fra biografen. Det var torden og regnvejr. Ved Kirsebærhuset blev hun overfaldet af Emil Frederiksen og slæbt ind på marken. Da hun genkendte ham, kvalte han hende. Nuværende tilstand Stien bærer præg af begrænset brug de senere år. Den er stadig farbar til fods, vanskeligt på cykel. Stien er markeret på Køge kommunes stikort fra 90 erne. At stien indgår i det kommunale stinet vidner en driftsaftale med ETK, som omfatter en årlig græsslåning. 5

Rapport fra projektgruppen: Ejerforhold 2a, Havdrupvej 7B, Ebbe Nielsen 2ap, Havdrupvej 9, Kim Petersen 1b, Østerled 0, Lars Preben Buck 2f, Havdrupvej 9, Kim Petersen 9d, Ejbyvej 10 A, Leif Tage Jørgensen 10a, Østerled 0, Lars Preben Buck 10n, Østerled 0, Lars Preben Buck 10l, Ejbyvej 12 C, Højelse Dyreklinik aps. Forslag til ændringer Stien er på et relativt sent tidspunkt forsvundet fra de topografiske kort dette må genoprettes. Forløbet er tydeligt på matrikelkortet. Stien skal have en afhøvling et nyt gruslag og tromling området omkring mergelgraven midt på forløbet skal beskæres. Skiltning i hver ende med henholdsvis Sti mod Ejbyvej Sti mod Havdrupvej Budget Skolestien mellem Ejbyvej og Havdrupvej (1040m) Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m. 1040 m 6,10 6.344,00 Nyt gruslag og komprimering 1040 m 65,00 67.600,00 Beskæring ved mergelgraven 40 m 145,00 5.800,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 2 stk 2096,00 4.192,00 I alt genetablering 83.936,00 Vedligeholdelse per år Gruslag og komprimering efter behov, kr. 7,65 per behandling hvert 3. - 4. år 1040 m 2,25 2.340,00 Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde 1040 m 5,40 5.616,00 I alt vedligehold 7.956,00 6

Rapport fra projektgruppen: Skolestien mellem Baunebjergvej og Ejbyvej Baggrund/ historie Stien har med sikkerhed eksisteret siden omkring år 1900, og sandsynligvis også før. Iflg. Birgit Rosenberg Højelse Lokalarkiv: Fra gammel tid har der været sammenhæng i brugen af denne sti med skolestien Havdrupvej Ejbyvej. Ud over børnene fra Vilkestrup blev denne sti også benyttet af børnene fra krattet (Kratvej) og Ejbyvej. Denne sti har også været benyttet som både skole- og kirkesti. I 1905 blev skolen i Højelse lukket og to nye skoler i St. Salby og på Ejbyvej blev taget i brug. I 1915 blev begge skoler udbygget med forskolen (1.- 3. klasse) da antallet af skolesøgende børn var steget. Begge skoler var i øvrigt bygget identisk til mindste detalje. Skolerne fungerede frem til 1963, hvor de blev slået sammen til den nuværende Højelse skole på Baunebjergvej. Birgit Rosenberg og hendes mand udgjorde i en årrække lærer-parret på gammel Højelse Skole på Ejbyvej og de fulgte med til den nuværende Højelse Skole. Birgit og Chr. Rosenberg boede på gammel Højelse Skole på Ejbyvej fra 1953-1964. Stierne blev brugt flittigt af de lokale. Det var en genvej frem for at køre via Ll. Skensved. Når Birgit skulle besøge sine forældre i Tessebølle benyttede hun altid stien. Nuværende tilstand Stien bærer præg af daglig brug og er anvendelig såvel til fods som på cykel. Stien er markeret på Køge kommunes stikort fra 90 erne, men stien er udeladt på de seneste topografiske kort der er til rådighed på kommunens hjemmeside. At stien indgår i det kommunale stinet vidner en driftsaftale med ETK, som omfatter en årlig græsslåning. 7

Rapport fra projektgruppen: Rekreativ værdi Stien bruges stadigt til lokal trafik og vil udover kunne bidrage til en værdifuld rundtur for egnens borgere. Stien indgå også i det samlede stiforløb Margrethestien. Ejerforhold 7b, Ejbyvej 13, Erik Grønlund Petersen 7c, Ejbyvej 11, Ejner Clausen 7d, Ejbyvej 9, Gert Sønderskov Mikkelsen 7e, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager Hansen Forslag til ændringer Stien er på et relativt sent tidspunkt forsvundet fra de topografiske kort. Dette må genoprettes. Ligeledes skal stien opdateres på kommunens stikort. Forløbet er tydeligt på matrikelkortet. Stien bør have en afhøvling, et nyt gruslag og tromling. Skiltning i hver ende med henholdsvis Sti mod Højelse og Sti mod Skensved. Budget Skolestien mellem Baunebjergvej og Ejbyvej (330m) Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m. 270 m 6,10 1.647,00 Nyt gruslag og komprimering 330 m 65,00 21.450,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 2 stk 2096,00 4.192,00 I alt genetablering 27.289,00 Vedligeholdelse per år Gruslag og komprimering efter behov, kr. 7,65/m per behandling hvert 3. - 4. år 330 m 2,25 742,50 Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde 270 m 5,40 1.458,00 I alt vedligehold 2.200,50 8

Rapport fra projektgruppen: Kirke- og skolestien mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup Baggrund/ historie Stien har eksisteret så langt tilbage det har været muligt at finde kort (ca. 1850). Stien er frem til i dag benyttet af lokalbefolkningen til passage mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup ved Ejbyvej. Iflg. Verner Poulsen, ejer af Ærtebjerggård fra 1947 til 1999: Stien er altid blevet kaldt kirkestien. Pastor Kalf, som var præst ved Højelse Kirke da Ellen og Verner flyttede ind på gården, har fortalt at kirkestien var anlagt som skolesti for børnene i Assendrup og Bulveled/ Højelse Mølle. Den gang lå skolen mellem gadekæret og kirken, der hvor den nye del af kirkegården nu ligger. I Ellen og Vernes tid er kirkestien primært brugt som markvej, men til tider også af posten når han skulle fra Højelse til Tjørnebjerggård. Posten måtte ofte trække cyklen grundet stiens beskaffenhed. Den var ofte opkørt af de gamle vogne med jernhjul, som landbruget brugte den gang. Stien har også været brugt af spejdere og andre. Spejderne brugte høloftet på Ærtebjerggård til at sove på - selvfølgeligt efter behørig aftale med Verner. Der ud over har stien været benyttet af nuværende Højelse Skole i forbindelse med den årlige idræts- og motionsdag til løb og gang. Det var mere sikkert benytte stien frem for offentlig vej. 9

Rapport fra projektgruppen: Nuværende tilstand Stien forløber i 5 afgrænsede dele: Afsnit A (225m): Adgangsvejen til området bag Kirkegården. Asfalteret fin vej. Afsnit B (175m): Privat fællesvej, blandt andet til Ærtebjerggård. Grusvej med fin fremkommelig. Afsnit C (650m): Markspor/ overgroet grussti. Fremkommelig til fods men vanskeligt på cykel, sporet er 3 steder spærret af hegnstråd pga. anvendelse af markerne på begge sider til græsning. Afsnit D (35m): Oppløjet og opfyldt område. Ca. 35 meter af stien er nedlagt af lodsejeren. Området anvendes til oplagring af jordfyld. Afsnit E (365m): Privat fællesvej til Tjørnebjerggård. Fin fremkommelig grusvej. Rekreativ værdi Udover sin værdi som historisk bindeled mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup er der en fantastisk udsigt til Højelse Kirke fra stien. Stien vil være et godt alternativ for beboerne, der i dag må benytte stærkt trafikerede veje til rekreativt brug. På landbrugsarealerne langs stien og langs hegn er der råvildt, hare og et varieret fugleliv. Ejerforhold Afsnit A Afsnit B Afsnit C Afsnit D Afsnit E 7a, Baunebjegvej 7, Henrik Lundager 27, Højelsevej 10A, Højelse menighedsråd 3a, Ærtebjergvej 2, Rene Christensen 2b, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær 3d, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær 7a, Baunebjegvej 7, Henrik Lundager 4a, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 4b, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 4a, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 4b, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 4c, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs Forslag til ændringer Område C og D genetableres som grussti egnet til færdsel til fods og på cykel. Afsnit C afgrænses med færiste, sluser eller evt. låger. Parallel spor til ridning kan overvejes. Muligvis konflikt med sluser, låger eller færiste. Stien skiltes ved starten i Højelse og Bulveled samt med orienteringsskilte hvor stien ændrer retning og karakter. 10

Rapport fra projektgruppen: Budget Kirke- og skolestien mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup (1450m) Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m. 650 m 6,10 3.965,00 Nyt gruslag og komprimering 685 m 65,00 44.525,00 Færiste, sluser eller låger / udgår 2 stk 0,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 4 stk 2096,00 8.384,00 I alt genetablering 56.874,00 Vedligeholdelse per år Gruslag og komprimering efter behov, kr. 7,65 per behandling hvert 3. - 4. år 685 m 2,25 1.541,25 Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde 685 m 5,40 3.699,00 I alt vedligehold 5.240,25 11

Rapport fra projektgruppen: Kirkestien mellem Ølby og Højelse Dødningestien B A C Baggrund/ historie Stien har langt tilbage i historien været brugt som kirkesti. Når en borger fra landsbyen Ølby skulle begraves, blev kisten båret til Højelse kirke. På grund af afstanden var det nødvendigt med pause undervejs, deraf navnet Dødningehuset og Dødningestien. Har også været brugt som gang- og cykelsti helt op til sløjfningen omkring 1970. Stien har haft forskellige forløb, tidligere med udmunding i den nuværende Lyngvej umiddelbart vest for Ølby landsby, senere med udmunding i Ølbyvej ved den nuværende adgangsvej til Dødningehuset. Dødningehuset havde indtil sløjfningen adresse på Brydegårdsvej (den vestlige del af stien mod Højelse). På Lokalarkivet i Højelse findes en båndoptagelse fra 1965, med en samtale mellem Niels Peter Nielsen, Dalkærgård, Ølsemaglevej 92, Højelse og dennes bror Ole Nielsen vedrørende Dødningehuset. De beretter at man ikke måtte køre de døde fra Ølby. Man bar dem til Højelse Kirke. Bærerne blev trætte på halvvejen og holdt hvil ved Dødningehuset. Man havde skamler med til at sætte kisten på. I laden var der dækket bord. Her spiste og drak bærerne og fik fornyede kræfter til at bære kisten resten at turen til Højelse Kirke. Iflg. Verner Poulsen, tidligere Ærtebjerggård har der ikke været båret døde fra Ølby til Højelse Kirke i den tid han har boet i Højelse (fra 1947 til 1999). 12

Rapport fra projektgruppen: Nuværende tilstand Stien løber fra Højelse ad Brydegårdsvej (privat fællesvej, grusvej). Fra Brydegården og frem til Dødningehuset er den senest anvendte trace blevet pløjet op. Af matrikelkortet fremgår det at matriklen (12c) indeholder 1440 m2 vejareal og stien er tydelig markeret på matrikelkortet. Fra Dødningehuset til Ølbyvej findes privat fællesvej (grus). Rekreativ værdi Udover sin værdi som historisk bindeled mellem Højelse og Ølby er der en fantastisk udsigt til Køge fra stien. Stien vil være et godt alternativ for beboerne, der i dag må benytte stærkt trafikerede veje til rekreativt brug. På landbrugsarealerne langs stien og langs hegn er der råvildt, hare og et varieret fugleliv. Ejerforhold Seneste trace 12c, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 13a, Højelsevej 15, Helle Betina Döpping 13c, Højelsevej 23, Aage Lundager 13d, Ølsemaglevej 95,?? 13f, Brydegårdsvej 1, Leif Lind 23a, Ølbyvej 167, Linda Aggerholm Bagger 1a, Lyngvej 30, Lars Preben Buck Tidligere trace 2a, Lyngvej 38, Jørgen Falck Larsen 2g, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 12c, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 13a, Højelsevej 15, Helle Betina Döpping 13c, Højelsevej 23, Aage Lundager 13d, Ølsemaglevej 95, ejer? 13f, Brydegårdsvej 1, Leif Lind 17ch, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen Alternativ føring via den gamle smedje (Gårdbutikken) 13e, Brydegårdsvej 2, Bent Carl Simmonsen Forslag til ændringer Der kan med fordel realiseres en eller flere af disse forløb, Alternativ A (1715m) Etablering af trampesti langs vestskellet af matrikel 12c og videre langs nordskellet af 2a, 2g og 17ch (sydsiden af vandløbet) frem til Lyngvej. Denne sti har eksisteret omkring år 1900. Etableres som trampesti der kan benyttes af gående. Alternativ B (1750m) Alternativt kunne linjeføringen ændres til østsiden af 13c, 13e, som er en privat fællesvej til den gamle smedje (nu gårdbutik), og herfra som trampesti langs nordskellet af 2a, 2g og 17ch frem til Lyngvej. Efter samtaler med lodsejerne er der mest stemning for denne løsning. Alternativ C (1340m) Genetablering af den seneste trace fra Brydegården til Dødningehuset (ca. 200m) som grussti der kan benyttes af gående og cyklende. Stiens forløb omkring Dødningehuset skal udformes så der tages mest muligt hensyn til privatlivet på ejendommen. 13

Rapport fra projektgruppen: Budget Kirkestien mellem Ølby og Højelse Dødningestien Alternativ A (1715m) Antal Enheder Enhedspris I alt Genetableringsomkostninger Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4760 m 2 20,00 4m bredde. 95.200,00 Fræsning, såning og komprimering af 1,5m 1190 m 18,00 bred trampesti 21.420,00 Beskæring langs levende hegn og vandløb 400 m 75,00 30.000,00 Gangbro over vandløbet. Pris lbm. Pr stk. 12 lbm 547,00 6.564,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 3 stk 2096,00 6.288,00 I alt genetablering 159.472,00 Vedligeholdelse per år Græsslåning 2 gange 1190 m 6,50 7.735,00 I alt vedligehold 7.735,00 Kirkestien mellem Ølby og Højelse Dødningestien Alternativ B (1750m) Antal Enheder Enhedspris I alt Genetableringsomkostninger Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4800 m 2 20,00 4m bredde. 96.000,00 Fræsning, såning og komprimering af 1,5m 1200 m 18,00 bred trampesti 21.600,00 Beskæring langs levende hegn og vandløb 500 m 60,00 30.000,00 Gangbro over vandløbet pris lbm. Pr stk. 12 lbm 547,00 6.564,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 3 stk 2096,00 6.288,00 I alt genetablering 160.452,00 Vedligeholdelse per år Græsslåning 2 gange 1200 m 6,50 7.800,00 I alt vedligehold 7.800,00 Kirkestien mellem Ølby og Højelse Dødningestien Alternativ C (1340m) Antal Enheder Enhedspris I alt Genetableringsomkostninger Afretning af stiens trace over marken 470 m 6,10 2.867,00 Nyt gruslag og komprimering 470 m 65,00 30.550,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 2 stk 2096,00 4.192,00 I alt genetablering 37.609,00 Vedligeholdelse per år Gruslag og komprimering efter behov, kr. 7,65 per behandling hvert 3. - 4. år 470 m 2,25 1.057,50 Græsslåning af rabatter 2 gange i 1 m. bredde 470 m 5,40 2.538,00 I alt vedligehold 3.595,50 14

Rapport fra projektgruppen: Margrethestien Ideen om et samlet stiforløb fra Kommunegrænsen mod Solrød i nord til til mødet med Køge Å stien ved vestenden af Køge ås opstod naturligt efterhånden som projektet fik skabt et overblik over de historiske stier i Højelseområdet med en renovering af de eksisterende stier og genetablering af hullet i Dødningestien vil der for et relativt begrænset beløb kunne skabes et fantastisk sammenhængende stiforløb med store rekreative og kulturelle værdier. Etablering af en sti langs Skensved Å kunne skabe kontakten helt til Kirke Skensved. Navnet Margrethestien lå lige for da Højelse jo har været hjemsted for dyrkelse af Danmarks eneste kvindelige helgen! Det samlede forløb fra Køge Ås til Skensved Å og videre ud mod øst langs Skensved Å til Køge Bugt er endvidere næsten identisk med stiplanen i Regionplan 2005 (Retningsliniekort 6.3.2/ Regionale rekreative stier). Se bilag 7. Margrethestien Etableringsomkostninger Oversigtstavler (svarende til Køge Å stien) 2 stk 3500,00 7.000,00 Markeringspæle langs stien 30 stk 500,00 15.000,00 Udarbejdelse af turfolder 10 timer 670,00 6.700,00 Turfolder 500 stk 10,00 5.000,00 I alt etableringsomkostninger 33.700,00 Den hellige Margrethe af Højelse er Danmarks eneste kvindelige helgen. Hendes mand Herlog dræbte hende 25/10 1176 (hendes helgendag), klyngede hendes lig op på en bjælke hjemme i huset i Ølsehave (Ølsie = Højelse), hvorpå han sagde, at hun havde hængt sig selv. Selvmordere måtte ikke begraves i indviet jord (på kirkegårde), så Margrethe blev kulet ned på åben strand. Nu skete det imidlertid, at der ved graven om natten begyndte at vise sig ildglimt. Disse tegn blev meldt til biskoppen, Margrethes fætter Absalon, som først ikke ville tro på rygterne, men da de tog til, lod han folk fra domkapitlet undersøge sagen nøjere. Rygterne blev bekræftet, og Herlog blev forhørt. Det endte med, at han tilstod drabet og svindelen. Da drog Absalon selv ned til graven med et stort følge. Margrethe blev gravet op og renset, liget lagt på en båre, og båren blev ført til Vor Frue Kirke i Roskilde, hvor liget blev gravlagt i et stort gravmæle. Her skete der stadig mange undere, så Margrethe var hellig! 15

Rapport fra projektgruppen: Skolestien mellem Tessebølle og Ankerstræde Baggrund/ historie Stien har været brugt af børn i Ankerstræde til skolen i Tessebølle og generelt af lokalbefolkningen. Stien har haft lidt forskellige forløb men senest og frem til nedlæggelsen ca. 1960 som vist på kortet Historisk Køge Kommune ca. 1940. Stien har passeret tæt forbi Tranemosehuset der på trods af det ydmyge navn var områdets førende vandmølle og desuden smedje smedjen var oprindelsen til det stadigt eksisterende firma Richard Johansen & søn i Herfølge. Lokalhistorisk arkiv i Herfølge har følgende optegnelser om ejendommen: 1775. Overdrager Jørgen Mouritssen formedelst alderdom og skrøbelighed Tranemose Vandmølle til sønnen Mourits Jørgensen 1864. Contract mellem Vallø Stift og Hans Christian Mouritsen angående jagten, hvorfor HCM årligt modtager 1 tdr. 4 skp. Byg. 1866. Forstbestyrelsen meddeler, at Tranemosegården har 93 favne af den nordlige halvdel hegnet mellem Herfølge Præsteskov og ejendommen. 1892. Købekontrakt mellem Hans Mouritsens enke og Jens Andersen. Sælgerinden skal have en aftægt for livstid i det særskilt beliggende markhus. Aftægten nærmere beskrevet. 1892. Jens Andersen overdrager ejendommen til sognef. forp. Kristian Pedersen, Ringsbjerg, denne igen til handelsmand Anders Christensen, Svansbjerg. Carl Åge Tingby der ejede 17a i ca. 50 år har fortalt til den nuværende ejer Lars Kaae Johansen, at stien var nedlagt da han overtog ejendommen, men mente den havde gået ovenpå diget der afgrænser Præsteskoven mod syd. Bent Jørgensen Tessebølle erindrer at han brugte stien jævnligt som ung. 16

Rapport fra projektgruppen: Nuværende tilstand Fra Storskovvej og til sydsiden af Præsteskoven er stien farbar for gående og cyklister, stien kan følges langs sydsiden af Præsteskoven (matrikel 17a) hvorefter der kun er få spor, eksempelvis anes fundamentet til broen over bækken ved den nedlagte ejendom Tranemosehus. Rekreativ værdi Stien vil give en værdifuld variation i mulighederne for indsigt i det åbne land ikke mindst for den store lokalbefolkning i Herfølge syd der i dag bruger området til rekreation og motion. Stien vil give mulighed for en spændende rundtur omkring Ankerstræde Sædder - Skovfogedhuset (Abildgårdhus) - Tessebølle (se kortet Turforslag ). Turen kan mærkes med farve og evt. med en turfolder svarende til Køge Å stien. Ejerforhold 18c Slotsgade 3A, Vallø Stift 16a Storskovvej 5, Anne Marie Frandsen 17a Storskovvej 7, Lars Kaae Johansen 22a Vordingborgvej 163, Jens Olsen 21c Vordingborgvej 165, Hans Flemming Jensen Forslag til ændringer Afsnittet langs sydsiden af Præsteskoven kan relativt let genskabes som græs/ grussti farbar for gående. Fra det sydvestlige hjørne af præsteskoven kunne stien føres over Holmebækken ved det skarpe knæk, på samme sted hvor den historisk har været ført over. Herfra kan den føres langs bækken på vestsiden og endelig føres ud til Vordingborgvej umiddelbart syd for Tranemosegården hvor der stadigt anes en markvej. Her vil den ende umiddelbart overfor den historiske vej til Ankerstræde, som senere er flyttet nogle hundrede meter mod syd i forbindelse med underføringen ved jernbanen. Stien genetableres som trampesti farbar for gående. Lars Kaae Johansen er ikke interesseret i en sti over sin parcel hvorfor brug af de nuværende stier inde i præsteskoven, som allerede i dag leder til det sydvestlige hjørne, kan være et udmærket alternativ. Sidstnævnte alternativ er derfor anvendt i budgettet. Budget Skolestien mellem Tessebølle og Ankerstræde (1000m) Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 2560 m 2 20,00 4m bredde. 51.200,00 Fræsning, såning og komprimering 1,5m 640 m 18,00 bred trampesti 11.520,00 Beskæring ved skovdiget 20 m 145,00 2.900,00 Gangbro over Holmebækken pris lbm pr stk 16 lbm 547,00 8.752,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 3 stk 2096,00 6.288,00 I alt genetablering 80.660,00 Vedligeholdelse per år Græsslåning 2 gange 640 m 6,50 4.160,00 I alt vedligehold 4.160,00 17

Rapport fra projektgruppen: Lokalstien Tessebølle - Lillevang Vallø Storskov Baggrund/ historie Tidligere dannede den private fællesvej der i dag ender ved Lillevang, adgangsvej til Elsbjerggården, da Elsbjeggården senere fik adgang fra Gunderupvej ophørte brugen og stykket fra Lillevangs skel og til Elsbjerggård blev nedlagt, stykket på Lillevangs jord blev nedlagt for ganske få år siden. Som det ses af det historiske kort (ca.1940) gik der tidligere en sti fra knækket på den private fællesvej umiddelbart syd for ejendommen og ned til Storskoven. Nuværende tilstand Der er ingen synlige tegn efter sløjfningen af den tidligere adgangsvej til Elsbjeggården. Vejen anes dog stadig på luftfoto. Rekreativ værdi Stien vil give et unik udsyn mod Vallø fra toppen af bakken midt på arealet, og stien vil give en alternativ adgang til Storskoven, hvortil der i dag kun er få adgangsveje. Se forslag til rundtur i bilag 6. Ejerforhold 7a, Tessebøllevej 53B, Alf Erling Svend Brag 18

Rapport fra projektgruppen: Forslag til ændringer Etablering af trampesti langs nord- og vestskellet af matrikel 7a. Anlæg af ca. 580m trampesti (fræsning, græssåning og komprimering). Anlæg af ca. 30 meter fast underlag over vådt område ca. 150m nede af vestsiden. Skiltning ved den private fællesvejs udløb i Tessebøllevej og ved starten af trampestien. Budget Lokalstien Tessebølle - Lillevang Vallø Storskov (720m) Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 2320 m 2 20,00 4m bredde. 46.400,00 Fræsning, såning og komprimering 1,5m 580 m 18,00 bred trampesti 10.440,00 Fast underlag ved periodisk oversvømmet 30 m 425,00 strækning 1,5m bred armering 12.750,00 Beskæring langs levende hegn 500 m 60,00 30.000,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 2 stk 2096,00 4.192,00 I alt genetablering 103.782,00 Vedligeholdelse per år Græsslåning 2 gange 580 m 6,50 3.770,00 I alt vedligehold 3.770,00 19

Bilag 1: Kort og fotos, skolestien Ejbyvej - Havdrupvej Matrikelkort (Køge Kommune, CB kort 2008) Set fra Ejbyvej Set fra Havdrupvej 17

Bilag 2: Kort og fotos, skolestien Baunebjergvej - Ejbyvej Matrikelkort (Køge Kommune, CBkort 2008) Topografisk (Køge kommune, CBkort 2008) 18

Historisk (Køge Kommune, CBkort ca. 1940) Historisk (KMS ca. 1900) 19

Skolestien set imod Baunebjergvej Skolestien ved Højelse Gamle skole 20

Bilag 3: Kort og fotos, kirke- og skolestien Højelse Bulveled/ Assendrup Matrikelkort (Køge Kommune, CBkort 2008) Topografisk (Køge Kommune, CBkort 2008) 21

Historisk (Køge kommune, CBkort ca. 1940) Historisk (KMS ca. 1900) 22

Afsnit A Afsnit B Afsnit C Afsnit D Afsnit E Udsigt mod Højelse Kirke 23

Bilag 4: Kort og fotos, kirkestien Ølby Højelse Dødningestien Matrikelkort (Køge Kommune, CBkort 2008) Topografisk (Køge kommune 2008) 24

Historisk (Køge kommune ca. 1940) Historisk (KMS ca. 1900) 25

Dødningestien mod Ølby Dødningestien mod Højelse Dødningestien imod Dødningehuset Dødningestien gammel trace mod Ølby Dødningestien gammel trace mod Ølby syd for bækken Udsigt mod Ølby/Køge 26

Bilag 5: Kort og fotos, skolestien Tessebølle - Ankerstræde Matrikelkort (Køge kommune, CBkort 2008) Topografisk (Køge Kommune, CBkort 2008) 27

Historisk kort (Køge Kommune, CBkort kort ca. 1940) Historisk (KMS ca. 1900) 28

Turforslag 29

Bilag 6: Kort og fotos, lokalstien Tessebølle Lillevang - Storskoven Matrikelkort (Køge Kommune, CBkort 2008) Topografisk (Køge kommune, CBkort 2008) 30

Historisk (Køge kommune, CBkort ca. 1940) Historisk (KMS ca. 1900) 31

Turforslag 32

Lillevang Storskoven Sprøjtespor Udsigt mod Vedskølle/ Vallø Storskoven - Lillevang Storskoven Lillevang den våde plet 33

Bilag 7: Regionale rekreative stier (Regionplan 2005) 34

Bilag 8: Lovgrundlaget Grundlaget for offentlighedens færdsel i det åbne land er reguleret af en række love og bekendtgørelser. Naturbeskyttelsesloven, Kapitel 4. Offentlighedens adgang til naturen Veje og stier 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje. 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes nedlagt. 35

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder. (Uddrag fra: 749 af 21/06 2007. Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven)) Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelseslovens (NBL)) 22-26 indeholder regler for offentlighedens ret til færdsel på strande, skove, klitfredede arealer, veje og stier. Efter NBL 27 er der mulighed for at udvide eller indskrænke offentlighedens adgang. Nedlæggelse af veje og stier Efter NBL 26 a, stk. 1, kan en ejer tidligst nedlægge de i stk. 1 beskrevne veje og stier 4 uger efter skriftligt at have anmeldt nedlæggelsen til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan efter NBL 26 a, stk. 3, modsætte sig nedlæggelsen, hvis vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og hvis der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Anmelderen kan ifølge NBL 26 a, stk. 2, nedlægge vejen eller stien, hvis kommunalbestyrelsen ikke inden 4-ugers-fristens udløb enten har meddelt, at den vil se nærmere på sagen eller har meddelt et afslag efter stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog højst udskyde sagen i 6 måneder. Undlader kommunalbestyrelsen at besvare en anmeldelse, og anmelderen hermed har fået ret til at nedlægge den anmeldte vej eller sti, så vil retten til at nedlægge det anmeldte bortfalde efter 3 år, NBL 26 a, stk. 4. Når der skal tages stilling til, om man vil tillade nedlæggelsen af en vej eller sti, skal man være opmærksom på, at der i regionplanen/(kommuneplanen efter 2008) kan være retningslinjer for bevarelsen af kulturminder eller politiske erklæringer herom. Gamle kirke- og skolestier er som udgangspunkt bevaringsværdige kulturminder. Ved at se på gamle kort, kan man også få et indtryk af vejen, eller stiens kulturhistoriske værdi. Høj kulturhistorisk værdi vil alt andet lige betyde, at der også knytter sig rekreative interesser til bevarelsen af de pågældende veje eller stier. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter NBL 26 a, stk. 2 og 3, skal meddeles til de klageberettigede og i visse situationer også offentliggøres, se afsnit 10. 36

I sager om nedlæggelse af veje eller stier forekommer der ofte spørgsmål om hævd. Kommunalbestyrelsen har ingen kompetencer i disse spørgsmål. Den, der mener at have vundet hævd, må anlægge en sag ved domstolene. Uddrag fra: LovGuide Miljø, 17. januar, 2008 samt Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen (BEK nr. 1314 af 20/11/2006) Materialet er indsamlet af Kåre Schultz, Køge Kommune, Natur & Miljø. 37

Bilag 9: Oversigt over Ejerforhold Skolesti Havdrupvej - Ejbyvej 2a, Havdrupvej 7B, Ebbe Nielsen 2ap, Havdrupvej 9, Kim Petersen 1b, Østerled 0, Lars Preben Buck 2f, Havdrupvej 9, Kim Petersen 9d, Ejbyvej 10 A, Leif Tage Jørgensen 10a, Østerled 0, Lars Preben Buck 10n, Østerled 0, Lars Preben Buck 10l, Ejbyvej 12 C, Højelse Dyreklinik aps. Skolesti Ejbyvej - Baunebjergvej 7b, Ejbyvej 13, Erik Grønlund Petersen 7c, Ejbyvej 11, Ejner Clausen 7d, Ejbyvej 9, Gert Sønderskov Mikkelsen 7e, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager Hansen Kirkestien Højelse - Bulveled Afsnit A: Afsnit B: Afsnit C: Afsnit D: Afsnit E: 7a, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager 27, Højelsevej 10A, Højelse menighedsråd 3a, Ærtebjergvej 2, Rene Christensen 2b, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær 3d, Ærtebjergvej 1. Lissi Elkjær 7a, Baunebjergvej 7, Henrik Lundager 4a, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 4b, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 4a, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 4b, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 4c, Tjørnebjergvej 2, Lasse Johan Jürs 38

Kirkestien Højelse Ølby (Dødningestien) Seneste trace Tidligere trace: 12c, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 13a, Højelsevej 15, Helle Betina Döpping 13c, Højelsevej 23, Aage Lundager 13d, Ølsemaglevej 95,?? 13f, Brydegårdsvej 1, Leif Lind 23a, Ølbyvej 167, Linda Aggerholm Bagger 1a, Lyngvej 30, Lars Preben Buck 2a, Lyngvej 38, Jørgen Falck Larsen 2g, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 12c, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen 13a, Højelsevej 15, Helle Betina Döpping 13c, Højelsevej 23, Aage Lundager 13d, Ølsemaglevej 95,?? 13f, Brydegårdsvej 1, Leif Lind 17ch, Ølbyvej 155, Karl Henrik Jørgensen Alternativ føring via den gamle smedje (Gårdbutikken) 13e, Brydegårdsvej 2, Bent Carl Simmonsen Skolestien Tessebølle Ankerstræde 18c, Slotsgade 3A, Vallø Stift 16a, Storskovvej 5, Anne Marie Frandsen 17a, Storskovvej 7, Lars Kaae Johansen 22a. Vordingborgvej 163, Jens Olsen Forbindelsesstien Tessebølle/ Lillevang - Storskoven 7a, Tessebøllevej 53B, Alf Erling Svend Brag 39

Bilag 10: Eksempel på frivillig deklaration af offentlig sti Deklaration Angående etablering af offentlig sti, i Lejre Kommune Som led i realisering af Fjordstien er der mellem ejer af ejendommen, og Lejre Kommune indgået en overenskomst om etablering af en offentlig cykel- og gangsti på matr. nr..., på nedenstående vilkår. Stiens forløb omfatter en strækning fra.. Stien udgør en delstrækning af Fjordstien, jf. vedhæftede kortbilag. Nærværende overenskomst er indgået på grundlag af en forhandlet erstatning mellem ejeren og vej- og stimyndigheden. De nødvendige tilladelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven skal foreligge inden stiens realisering. Benyttelse For almenhedens benyttelse af stien gælder: at færdsel på stien kun er tilladt til fods og på cykel at færdsel til og med hest ikke er tilladt at færdsel på stien kan ske hele døgnet at færdsel sker på eget ansvar at hunde skal føres i snor hele året at færdsel uden for stien ikke er tilladt Stien gennem området kan ikke afspærres på grund af jagt eller lignende. Ejeren kan i forbindelse med jagt opsætte orienterende skiltning ved stien om jagten. Stien kan ikke afspærres ved intensivt skovarbejde med mindre, det sker efter godkendelse af og i samarbejde med Lejre Kommune. Ejeren har ret til færdsel med motorkøretøjer på Fjordstien i forbindelse med ejendommens drift. Anlæg Vej- og stimyndigheden er berettiget til at foretage de anlægsarbejder, som er nødvendige for stiens gennemførelse og drift. Stien gennem.. anlægges som en 2 meter bred grussti frem til. 40

Vedligeholdelse Vej- og stimyndigheden foretager: - den vedligeholdelse, der er nødvendig for, at grusstien kan benyttes til offentlig færdsel til fods og på cykel. - beskæring af bevoksning langs stien i det omfang lavthængende eller døde grene er til gene for færdslen. Beskæring skal ske på forstlig forsvarlig måde. - den nødvendige slåning af rabatter langs stien til at sikre god fremkommelighed. - renholdelse af stiarealet for så vidt angår genstande, der er beliggende nærmere end 5 meter fra stien, og som hidrører fra den offentlige benyttelse. Ejeren kan få dette arbejde iværksat, såfremt der skønnes behov herfor. Ejer eller personer, der er bemyndiget af ejer, er ansvarlig for at udbedre større skader på stiarealerne, der eventuelt skulle opstå i forbindelse med driften af tilstødende arealer. Udbedringen skal iværksættes snarest muligt efter skaden er sket. Tilsyn Vej- og stimyndigheden eller personer, der er bemyndiget hertil, har i forbindelse med anlægtilsyns- og vedligeholdelsesarbejder ret til at færdes på strækningen med motorkøretøjer, der med rimelighed kan fremføres på stiarealet. Afmærkning Vej- og stimyndigheden er berettiget til opsætning af orienterende informationstavler. På ejerens anmodning er vej- og stimyndigheden forpligtet til at opsætte ordensreglement og foretage foranstaltninger til forebyggelse af uvedkommende motorkørsel og ridning. Uberettiget færdsel anmeldes til politiet som overtrædelse af færdselsloven. Tinglysning og påtaleret Deklaration tinglyses på ejendommen som bindende for nuværende og kommende ejere, idet der med hensyn til de øvrige på ejendommen hvilende servitutter og pantegæld henvises til ejendommens blad i tingbogen på matr. nr... forud for andre rettigheder. Udgifter til tinglysning udredes af vej- og stimyndigheden. Påtaleretten tilkommer vej- og stimyndigheden. Ejer Lejre Kommune 41

Bilag 11: Budgetoversigt Skolestien mellem Ejbyvej og Havdrupvej (1040m) Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m. 1040 m 6,10 6.344,00 Nyt gruslag og komprimering 1040 m 65,00 67.600,00 Beskæring ved mergelgraven 40 m 145,00 5.800,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 2 stk 2096,00 4.192,00 I alt genetablering 83.936,00 Vedligeholdelse per år Gruslag og komprimering efter behov, kr. 7,65 per behandling hvert 3. - 4. år 1040 m 2,25 2.340,00 Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde 1040 m 5,40 5.616,00 I alt vedligehold 7.956,00 Skolestien mellem Baunebjergvej og Ejbyvej (330m) Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m. 270 m 6,10 1.647,00 Nyt gruslag og komprimering 330 m 65,00 21.450,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 2 stk 2096,00 4.192,00 I alt genetablering 27.289,00 Vedligeholdelse per år Gruslag og komprimering efter behov, kr. 7,65/m per behandling hvert 3. - 4. år 330 m 2,25 742,50 Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde 270 m 5,40 1.458,00 I alt vedligehold 2.200,50 Kirke- og skolestien mellem Højelse og Bulveled/ Assendrup (1450m) Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt Afhøvling af rabatter ved bredde på 2,25 m. 650 m 6,10 3.965,00 Nyt gruslag og komprimering 685 m 65,00 44.525,00 Færiste, sluser eller låger / udgår 2 stk 0,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 4 stk 2096,00 8.384,00 I alt genetablering 56.874,00 Vedligeholdelse per år Gruslag og komprimering efter behov, kr. 7,65 per behandling hvert 3. - 4. år 685 m 2,25 1.541,25 Græsslåning af rabat 2 gange i 1 m. bredde 685 m 5,40 3.699,00 I alt vedligehold 5.240,25 42

Kirkestien mellem Ølby og Højelse Dødningestien Alternativ A (1715m) Antal Enheder Enhedspris I alt Genetableringsomkostninger Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4m 4760 m 2 20,00 bredde. 95.200,00 Fræsning, såning og komprimering af 1,5m 1190 m 18,00 bred trampesti 21.420,00 Beskæring langs levende hegn og vandløb 400 m 75,00 30.000,00 Gangbro over vandløbet. Pris lbm. Pr stk. 12 lbm 547,00 6.564,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 3 stk 2096,00 6.288,00 I alt genetablering 159.472,00 Vedligeholdelse per år Græsslåning 2 gange 1190 m 6,50 7.735,00 I alt vedligehold 7.735,00 Kirkestien mellem Ølby og Højelse Dødningestien Alternativ B (1750m) Antal Enheder Enhedspris I alt Genetableringsomkostninger Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4m 4800 m 2 20,00 bredde. 96.000,00 Fræsning, såning og komprimering af 1,5m 1200 m 18,00 bred trampesti 21.600,00 Beskæring langs levende hegn og vandløb 500 m 60,00 30.000,00 Gangbro over vandløbet pris lbm. Pr stk. 12 lbm 547,00 6.564,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 3 stk 2096,00 6.288,00 I alt genetablering 160.452,00 Vedligeholdelse per år Græsslåning 2 gange 1200 m 6,50 7.800,00 I alt vedligehold 7.800,00 Kirkestien mellem Ølby og Højelse Dødningestien Alternativ C (1340m) Antal Enheder Enhedspris I alt Genetableringsomkostninger Afretning af stiens trace over marken 470 m 6,10 2.867,00 Nyt gruslag og komprimering 470 m 65,00 30.550,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 2 stk 2096,00 4.192,00 I alt genetablering 37.609,00 Vedligeholdelse per år Gruslag og komprimering efter behov, kr. 7,65 per behandling hvert 3. - 4. år 470 m 2,25 1.057,50 Græsslåning af rabatter 2 gange i 1 m. bredde 470 m 5,40 2.538,00 I alt vedligehold 3.595,50 43

Margrethestien Etableringsomkostninger Oversigtstavler (svarende til Køge Å stien) 2 stk 3500,00 7.000,00 Markeringspæle langs stien 30 stk 500,00 15.000,00 Udarbejdelse af turfolder 10 timer 670,00 6.700,00 Turfolder 500 stk 10,00 5.000,00 I alt etableringsomkostninger 33.700,00 Skolestien mellem Tessebølle og Ankerstræde (1000m) Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4m 2560 m 2 20,00 bredde. 51.200,00 Fræsning, såning og komprimering 1,5m 640 m 18,00 bred trampesti 11.520,00 Beskæring ved skovdiget 20 m 145,00 2.900,00 Gangbro over Holmebækken pris lbm pr stk 16 lbm 547,00 8.752,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 3 stk 2096,00 6.288,00 I alt genetablering 80.660,00 Vedligeholdelse per år Græsslåning 2 gange 640 m 6,50 4.160,00 I alt vedligehold 4.160,00 Lokalstien Tessebølle - Lillevang Vallø Storskov (720m) Genetableringsomkostninger Antal Enheder Enhedspris I alt Evt. erstatning til lodsejere for trampesti. 4m 2320 m 2 20,00 bredde. 46.400,00 Fræsning, såning og komprimering 1,5m 580 m 18,00 bred trampesti 10.440,00 Fast underlag ved periodisk oversvømmet 30 m 425,00 strækning 1,5m bred armering 12.750,00 Beskæring langs levende hegn 500 m 60,00 30.000,00 Skilte dobbeltsidet i lav galge 2 stk 2096,00 4.192,00 I alt genetablering 103.782,00 Vedligeholdelse per år Græsslåning 2 gange 580 m 6,50 3.770,00 I alt vedligehold 3.770,00 I alt alle stier genetablering (uden Margrethesti og ved Dødningesti alternativ B) 512.993,00 I alt alle stier vedligehold per år 26.966,75 44