Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 5. juli 2011 J.nr.: NMK (tidl. NKN ) Ref.: ltp Afgørelse i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 9. juni 2010 efter naturbeskyttelseslovens 24, stk. 1, om at offentligheden har adgang til at færdes på den bebyggede sommerhusgrund på Havklitvej 11. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Naturklagenævnet Klagen vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang, der efter naturbeskyttelseslovens 24, stk. 1, er adgang til færdsel på udyrkede, bebyggede sommerhusgrunde. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet 2. Sagens oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune har i samarbejde sammenslutningen af Grundejerforeninger på Holmsland Klit udgivet en pjece - Naturpleje i sommerhusområder i Det er bl.a. anført heri, at Der er næsten ubegrænsede muligheder for at opleve naturen på Holmsland Klit. Udgangspunktet er, at alle har ret til at færdes næsten overalt í naturen, og stort set Holmsland Klit inklusiv sommerhusområderne er en del af denne natur. Det betyder at alle har lov til at færdes i hele området også uden for veje og stier og det betyder, at man også frit kan færdes på sommerhusgrundene under respekt for privatlivets fred. Ingen må tage ophold indenfor en afstand af 150 meter fra husene, med mindre det er på en anden grund. Ejeren af den ovennævnte ejendom protesterede mod formuleringen i pjecen af færdselsretten i sommerhusområderne og anførte bl.a., at en bebygget sommerhusgrund ikke kan betragtes som et udyrket areal i naturbeskyttelseslovens 24 s forstand. Kommunen redegjorde i et notat af 1. december 2010 for naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlighedens adgang, herunder om bestemmelsen i 24 om udyrkede arealer også gælder i sommerhusområder. Kommunen anførte bl.a., at det er et spørgsmål om sommerhusområderne skal betragtes som udyrkede arealer, som naturgrunde eller må karakteriseres som et bebygget sommerhusområde. I den konkrete vurdering af, hvorvidt der er tale om et sommerhusområde med naturgrunde eller et udyrket areal med sommerhuse vil bl.a. indgå størrelsen af de enkelte sommerhusgrunde, antallet af og tætheden af sommerhusene. Det er kommunen der i første omgang tager stilling til spørgsmålet. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der store sommerhusområder, der fremtræder meget forskelligt nogle med store naturgrunde, andre i parcelhuslignende kvarterer. De enkelte sommerhusområder kan være udlagt fra forskellige typer landskaber. Der kan være tale om tidligere dyrket landbrugsjord eller og det gælder hovedparten af sommerhusområderne at de er udlagt fra klithedelandskab. Ejeren anførte hertil, at han ikke er enig med kommunen i, at en almindelig sommerhusgrund er et udyrket areal. 2 jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet, som ændret ved lov nr af 22. december

3 Kommunen besigtigede den 29. april 2010 flere sommerhusområder på Holmslands Klit, og herunder den i sagen omhandlede ejendom. I forlængelse heraf anførte kommunen i brev til ejeren den 18. maj 2010, at man under besigtigelsen havde konstateret, at området er velforsynet med stier og adgangsveje, således at de omkringliggende sommerhuse alle har direkte adgang til veje/stier, der fører til og fra området, så der ikke synes at være et særligt behov for færdsel på den omhandlede ejendom. Der er heller ingen trampestier over grunden. Indkørslen til grunden er ca. 25 meter fra huset spærret med en kæde med et lille skilt med teksten Privat. Som vejforholdene er på stedet kan det være rimeligt at markere, at vej/sti ikke fortsætter ind over grunden, så kæden vurderes at være lovlig. Derimod kan skiltet opfattes som et skræmmeskilt i strid med naturbeskyttelsesloven. Hvis skiltet placeres maksimalt 15 meter fra garagen vurderes det at være lovligt. Ejeren anførte hertil, at kommunen ikke dermed har taget stilling til, hvorvidt der efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser er offentlig adgang på en privat sommerhusgrund. Kommunen har i den trufne afgørelse af 9. juni 2010 henvist til det udarbejdede notat af 1. december 2009 samt til i brev af maj anførte. Kommunen har ikke fundet grundlag for at begrænse offentlighedens adgang til ejendommen efter naturbeskyttelseslovens 27, stk. 1. Klager er uforstående overfor, at offentligheden efter naturbeskyttelseslovens 24 har adgang til færdsel på hans bebyggede sommerhusgrund. Ejendommen er siden klagen blev indgivet overdraget til nye ejere, der er indtrådt i klagen, og som over for Natur- og Miljøklagenævnet bl.a. har anført, at de føler sig meget generet af offentlighedens færdsel henover grunden, idet mange forbipasserende går tæt forbi husets terrasse og endda kigger ind af vinduerne. Natur- og Miljøklagenævnet bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Peter Thyssen, Per Larsen, Poul Søgaard, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Natur- og Miljøklagenævnet har den 15. juni 2011 besigtiget området og holdt møde med sagens parter. Natur- og Miljøklagenævnet udtaler: Ifølge naturbeskyttelseslovens 24, stk. 1, er udyrkede arealer åbne for færdsel til fods samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. 3

4 Udyrkede arealer omfatter bl.a. heder, moser, klippepartier, overdrev, indsander samt udyrkede græsningsarealer, f.eks. ferske enge og strandenge. Dyrkede græsningsarealer er ikke omfattet af bestemmelsen. Enge, hvor der tages høslæt, betragtes ikke som udyrkede arealer. Ifølge stk. 3, er der kun adgang til privatejede, udyrkede arealer fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 meter fra beboelses- og driftsbygninger. Ifølge 24, stk. 4, gælder bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. ikke privatejede udyrkede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, med mindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Ifølge stk. 5 er der dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyrelivet. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden. Bestemmelsen i 24 er ikke begrænset til det åbne land, således som det er tilfældet fsv. angår bl.a. bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 26 om adgang til færdsel på veje og stier. Den i sagen omhandlede ejendom ligger i et udbygget, lokalplanlagt sommerhusområde, hvor mindstegrundstørrelsen er 2000 m 2. Området er en del af Holmsland Klit og fremtræder som et hedeareal/naturområde, hvor sommerhusene ligger spredt, men relativt tæt og uden synlige skel. Kommunen har vurderet, at bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 24 finder anvendelse i området, og at offentligheden således også kan færdes på den i sagen omhandlede sommerhusgrund, dog med undtagelse af arealerne nærmest beboelsen ca. 15 meter fra denne. Et flertal på 8 af Natur- og Miljøklagenævnets 9 medlemmer finder ikke, at det omhandlede sommerhusområde uanset det bortset fra husene fremtræder som et naturområde - kan betragtes som et udyrket areal i naturbeskyttelseslovens 24 s forstand. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse og offentligheden har derfor ikke ret til at færdes på den omhandlede sommerhusgrund. Flertallet udelukker ikke herved, at bestemmelsen i 24 efter omstændighederne kan finde anvendelse i sommerhusområder med meget store grunde. Flertallet stemmer herefter for at ophæve kommunes afgørelse. 4

5 Mindretallet (Martin Glerup) finder, at det pågældende sommerhusområde er omfattet af bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 24, og at offentligheden således kan færdes på den i sagen omhandlede grund, dog med undtagelse af arealerne nærmest boligen. Mindretallet stemmer derfor for at stadfæste kommunens afgørelse. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 9. juni 2010 ophæves. På Natur- og Miljøklagenævnets vegne Lisbeth Toft-Petersen Fuldmægtig Afgørelsen ser sendt pr. mail til: Anders Jakobsen, anj@2cchange.com Karl Otto Laursen, karl_laursen@laursen.mail.dk Ringkøbing-Skjern Kommune, post@rksk.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk 5