Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Relaterede dokumenter
Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring

Patientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Stritører PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Ørespytkirtel

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Hammertå

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter Hofteartroskopi

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Fjernelse af brystimplantater PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Stritører

Korrektion af ar PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Trochleoplastik operation

Slap hud på overarme. hudreduktion PATIENTVEJLEDNING

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Fjernelse af tidligere isat materiale

Patientvejledning. Hæmoride. Elastikbehandling

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder

Transkript:

Patientvejledning Diskusprolaps I lænden

Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. For at du får det bedste slutresultat af operationen er din egen indsats vigtig. Du har selv et ansvar for, at det anbefalede træningsprogram med videre følges, og du må have tålmodighed i forhold til, hvor hurtigt du kommer tilbage til din hverdag igen. Diskusprolaps rammer folk i alle aldre, men ses oftest i 30-50 års alderen. Det skyldes ofte en aldersbetinget nedbrydning af diskus. Diskus er den stødabsorberende kerne mellem ryghvirvlerne. Gennem en svaghed i bindevævsringen kan det gummiagtige indhold i diskus bule ud og trykke på en nerverod. Svagheden i diskus kan dog også opstå som følge af en uheldig, pludselig rygbelastning. Diskusprolaps ses hyppigst i lænderegionen, hvor den kan trykke på nerverne og give udstrålende smerter og føleforstyrrelser til benene, fod og/eller tæerne. Lammelse af benets muskler kan forekomme, og i meget sjældne tilfælde kan der være problemer med at kontrollere vandladning og afføring. Forundersøgelse Du kommer først til en forundersøgelse hos vores speciallæge i rygkirurgi, som lytter til din sygehistorie og foretager en klinisk undersøgelse. Det er nødvendigt, at du får lavet en MRskanning, før vi kan stille en endelig diagnose. MR-skanning laves så vidt muligt samme dag, som du kommer til forundersøgelse. Herefter taler du med speciallægen om hvilke muligheder, der er for behandling. Forberedelser Du skal møde fastende til operation for diskusprolaps. Indtil operationen råder vi dig til at leve på den måde, som giver dig færrest mulige smerter. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. 2

Nerverod Ryghvirvel Diskus Prolaps Diskusprolaps set fra siden Prolaps Diskus Nerve Trykket nerve Sidetap Sidetap Torntap Nerverodskanal Diskusprolaps set ovenfra 3

Forventninger Formålet med operationen er først og fremmest at lindre smerterne, der stråler ned i benet/benene. I de fleste tilfælde vil føleforstyrrelser og kraftnedsættelse også blive afhjulpet af operationen. Det kan ikke altid lade sig gøre at fjerne alle symptomer. Målet er, at du efter genoptrænings forløbet kan fungere godt i dagligdagen uden eller med beskedne smerter i lænderyg og ben. Du kan ikke forvente, at alle generne er væk lige efter operationen. Der kan gå op til 6-12 måneder, før du kan vurdere hvor stor effekt, du har haft af operationen. Dagkirurgi eller indlæggelse Operationen foregår enten som dagkirurgi (ambulant), hvilket vil sige at du kommer hjem igen senere på operationsdagen, eller under indlæggelse, hvor du har en enkelt overnatning. Du aftaler med speciallægen ved forundersøgelsen, hvad du skal regne med. Hvis du overnatter, må du forvente at kunne tage hjem næste morgen efter morgenmaden. Operation Ved operationen bliver du fuldt bedøvet, og indgrebet varer ca. 1-1 ½ time. Bedøvelsen får du gennem en tynd plastikkanyle, der er lagt i håndryggen. Operationen laves via et 3-4 cm langt snit i lænden, hvor der åbnes ned til rygmarvskanalen. Herefter kan nerven løsnes, og den del af diskus, som presser ud på nerven (diskusprolapsen), fjernes. Ved operationens afslutning lægger man evt. et dræn i såret for at hindre blodansamling. Efter operation Efter operationen taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Smerter Oftest vil smerterne i benet blive mindre efter operationen. Du må forvente, at der er en del smerter i operationsområdet, og du vil derfor få fast smertestillende medicin. Har du mange smerter, er det vigtigt, at du siger til, så vi sammen kan finde den bedste smertebehandling til dig. Du kan have behov for at få noget ekstra smerte stillende. Det er vigtigt for forløbet, at du kun har acceptable smerter. Du må ikke have mere ondt, end at du kan lave trænings øvelserne. Dræn Hvis du har fået lagt et dræn under operationen, bliver det fjernet, inden du tager hjem. 4

Sårheling Det første døgn efter operationen eller efter drænet er fjernet, har du en forbinding på såret. Genoptræning Et par timer efter operationen kommer du ud af sengen med let hjælp/ støtte og går lidt rundt. Før eller efter operationen instruerer fysioterapeuten dig i øvelser fra øvelsesprogrammet. Du får også vejledning i det videre genoptrænings forløb. For at opnå det bedste resultat, er det vigtigt, at du følger de råd og øvelser, som lægen og fysioterapeuten giver dig. Øvelserne fortsætter du med hjemme. Du kan starte videre genoptræning evt. i form af rygskole 3-6 uger efter operationen. Om det skal foregå i offentligt eller privat regi aftaler du med speciallægen inden udskrivelse. Er du blevet viderehenvist til os fra det offentlige, får du en genoptræningsplan. Skift hyppigt stilling mellem at gå, stå, sidde og ligge Når du er opereret i ryggen, vil du opleve, at du har det bedst, når du hyppigt skifter stilling mellem at ligge ned, sidde, stå eller gå. Du kan få forøgede smerter i ryggen, hvis du sidder i længere tid, og du skal derfor kun sidde kortvarigt i starten og gradvist øge det, som du føler det behageligt. Efter udskrivelse Bad Du kan tage bad uden plaster et døgn efter operation eller efter at drænet er fjernet, hvis du har haft dræn. Skyl såret grundigt med rent vand til slut og dup såret tørt med et rent håndklæde. Der vil evt. sidde nogle tapestrimler på tværs af såret (steristrips), som er med til at holde sårrandene sammen, og de skal sidde, indtil de selv falder af. De kan tåle, at du tager bad nogle gange. Opfølgning Vi anbefaler opfølgning, fjernelse af tråde (evt. er du syet med tråde som opløser sig selv) og justering af smertestillende medicin hos din egen læge 10-12 dage efter operationen. Såfremt der er behov for ambulant opfølgning hos os, aftales dette med speciallægen inden udskrivelsen. Forholdsregler de første 3 måneder Smertestillende medicin Du må forvente at have behov for smertestillende medicin i mindst et par uger evt. længere. Ved behov for yderligere smertestillende efter udskrivelsen kontakter du din praktiserende læge. Bilkørsel Du må være passager i en almindelig bil, gerne med ryglænet lagt tilbage. Du kan køre bil igen, når du kan køre forsvarligt. Du skal have normal 5

funktion af dine ben, og du må ikke tage stærk smertestillende medicin. Fodtøj Vi anbefaler, at du i den første tid benytter fodtøj med stødabsorption og undgår sko med høje hæle. Arbejde Du må typisk være sygemeldt 3-6 uger efter operationen, og i nogle tilfælde kan det være en fordel at starte op på nedsat tid i en kort periode. Hvis du har et hårdt fysisk arbejde, må du forvente, at der går 12 uger, før du kan genoptage det. Omskoling kan blive aktuel. Svømning Du må svømme efter 2 uger, hvis såret er helet. Sport Du må tidligst løbe/jogge efter 4 uger. Løbesko skal være af god kvalitet med stødabsorption. Du bør undgå hårdt og ujævnt terræn i starten. Kontaktsport og sport med vrid i ryggen, fx golf må du tidligst genoptage efter 3 måneder. Hvis du går for tidligt i gang, kan der være en risiko for forværring af generne i ryggen, som kan være vanskelige at behandle. Seksualliv Seksuallivet kan genoptages, når du har lyst. Løfte / bære Du skal undgå tunge løft i de første 2 uger - max. 3 kg. Vægten skal fordeles ligeligt, og byrden skal bæres tæt på kroppen. Mulige bivirkninger og komplikationer Der er altid en risiko for komplikationer i forbindelse med bedøvelse og operation, selv om den er meget lille. Ny diskusprolaps Hos ca. 5 % af patienter, som er opereret for diskusprolaps i lænden, kommer der i løbet af de næste 5 år en ny diskus prolaps på samme sted. Risikoen er størst de første 3 måneder efter operationen og behandlingen er ofte en ny operation. Arvæv Der dannes altid noget arvæv i rygmarvs kanalen i det område, hvor man har opereret. Betydelige mængder arvæv ses ved 3-4 % af patienterne, hvilket kan medføre varige smerter. Man får sjældent noget ud af en ny operation, og oftest er behandlingen medicinsk. Betændelse i operationssåret I den første tid efter operationen kan der komme betændelse i såret. Dette sker hos mindre end 1 %. 6

Betændelse i diskusskiven I den første tid efter operationen kan der opstå betændelse i det område, hvor diskusprolapsen blev fjernet. Dette sker hos under 0,1 % af patienterne. For at forebygge denne komplikation giver vi dig antibiotika i forbindelse med operationen. Blødning i operationssåret I meget sjældne tilfælde kan der inden for det første døgn efter operationen dannes en blodansamling i såret. Det kan evt. være nødvendigt at åbne såret igen for at tømme blodansamlingen ud. Skade på nerve I forbindelse med operationen kan der ske skader på den nerve, som bliver løsnet. Det sker hos under 1 % af patienterne. Hos langt de fleste kommer nerven sig igen. Hul på rygmarvshinden (dura) Dette sker yderst sjældent. Hvis det sker, betyder det, at du først må komme ud af sengen efter 1 døgn. Det betyder normalt ikke noget for slutresultatet af operationen. 7

Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Tueager 5 DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK - 4100 Ringsted Tlf. +45 5761 0914 ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK - 2100 København Ø Tlf. +45 3817 0700 parken@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Vest Øst Mandag - torsdag 8-18 8-18 Fredag 8-15 8-16 Lørdag - søndag Lukket Lukket www.aleris-hamlet.dk KABC 16 KABC 26 Aleris-Hamlet Hospitaler 18. udgave september 2016. Udarbejdet af BMI/KJK/KAT. Revideres september 2019. Godkendt af kvalitetsledelsen