Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Relaterede dokumenter
Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Hammertå

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Hulfod og platfod

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Fedtknude

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE NEDSUNKEN FORFOD

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Hulfod og platfod

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Trochleoplastik operation

Patientvejledning. Hæmoride operation

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Stritører PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Stritører

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Hemicap Patellofe moral protese. Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure

Patientvejledning. Fjernelse af tidligere isat materiale

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Korrektion af ar PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter Hofteartroskopi

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter osteotomi operation Ibalance

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie

Fjernelse af brystimplantater PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Stritører

Slap hud på overarme. hudreduktion PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Hæmoride. Elastikbehandling

Patientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation

Transkript:

Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod

Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager Normalt er det storetåen og lilletåen, som klarer den største del af vægtbelastningen, men har du forfodsnedfald bliver en stor del af belastningen ført over på de tre andre tæer. Ved en nedsynkning af ledhovederne i tæernes grundled presses ledhovederne ned mod under laget, så vægten under gang rammer disse knogler. Samtidig forsvinder det fedtvæv, som beskytter huden mod ledhovedets tryk. Der opstår et stort hudtryk, som med fører smerter samt dannelse af hård hud i fodsålen. I andre tilfælde skyldes smerter i forfoden, at leddene er gået af led eller at de er delvist ødelagt af slidgigt, leddegigt eller ledhindebetændelse. Sammen med forfodsnedfald ses ofte andre forandringer som fx skæv storetå og hammertæer. Behandling Der er kun grund til behandling, hvis der er smerter. Er der kun lette gener, bør man udskyde en operation og forsøge med et bredt forfodsindlæg, som placeres præcist lige bagved de ømme ledhoveder, som derved løftes fra underlaget. Ind lægget kan købes i Matas. Det hedder en forfodspelotte. I andre tilfælde henviser vi til en bandagist eller skomager. Hjælper disse tiltag ikke og har du hyppige smerter i forfoden, kan vi tilbyde en operation. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation for nedsunken forfod kommer du til en for undersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen under søger din fod og vurderer omfanget af generne. Der bliver taget et røntgen billede, og ud fra dette forklarer special lægen dig hvilke behandlings muligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. 2

Rulleben Fodrodsknogler Mellemfodsknogler Hælben Bådben Kileben Tåknogler Terningeben Hælben Fodrodsknogler Rulleben Terningeben Bådben Roddled Kileben III Kileben II Kileben I Grundstykke Mellemstykke Yderstykke Mellemfodsknogler Grundled Grundstykke Yderstykke Tåknogler Fodens anatomi 3

Aftaler I, at en operation for nedsunken forfod er det bedste, gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig, I taler desuden om, hvad du kan forvente dig af operationen og vigtigheden af genoptræningen. Forventninger Langt de fleste er godt tilfreds med resultatet, men omkring 15-20% af dem, som bliver opereret, føler ikke helt, at de har opnået et resultat, der lever op til deres forventninger. Dette skyldes ofte, at der fortsat er nogle smerter. Det er dog vigtigt, at du har stor tålmodighed, da der vil være hævelse og en vis ømhed af forfoden i op til 6 måneder. Det er forventeligt, at de opererede tæer står lidt løftet fra underlaget. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Du aftaler med speciallægen ved for undersøgelsen, hvordan du skal bedøves til operationen. Du får enten en fuld bedøvelse eller en lokal bedøvelse også kaldet en nerve blokade (blokade), hvor hele eller dele af foden / anklen er bedøvet. Evt. begge bedøvelser kombineret. Du skal i begge tilfælde møde fastende. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. Operation Operationen tager ca. ½ time evt. længere, hvis flere led er involveret. Får du en blokade ved anklen betyder det, at der gives en indsprøjtning med lokalbedøvelse ind omkring nerverne ned til foden / anklen. Det betyder, at du i de første 12-24 timer vil have nedsat følelse i foden, og dermed virker blokaden samtidig smertestillende. Forfod Princippet ved operationen er at overskære knoglerne lige over det ømme ledhoved, som derved kan forskydes, så trykket fra underlaget fjernes fra ledhovedet. Forskydningen fastholdes med en lille skrue. Operationen varer ca. 30 min. Den kan dog variere afhængig af hvor mange knogler, der skal korrigeres. 4

Hammertå Hvis du har en hammertå, kan det også være nødvendigt at forlænge tåens sener samt evt. operere hammer tåen, så den bliver strakt ud igen. Det er ofte nødvendigt at fastholde den opererede hammertå i en ønsket position med en lille metaltråd (K-tråd). En oversavning af knoglen svarer til, at der kommer et brud, og det skal have tid at hele op igen. I forbindelse med operationen bliver der givet antibiotika forebyggende mod infektion. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens slutning. Huden sys sammen, og der bliver lagt en stor forbinding på forfoden. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Smerter Du får smertelindring fra blokaden, der er lagt i forbindelse med operationen. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smertestillende medicin. Det vil være håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smertestillende medicin, inden virkningen af blokaden ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. Du må kun støtte på hælen. Derfor får du en speciel sko på (hælsko), som du får udleveret. Hælskoen er ca. 5 cm høj, og du bør derfor selv sørge for at anskaffe dig en sko, der kan matche dens højde, så du ikke får ondt i ryggen af at gå med hælskoen. Du får brug for krykkestokke, som du kan låne hos os. Aktivitet For at undgå blødning og mindske smerter, er det meget vigtigt, at du holder benet højt hævet de første døgn (over hjertehøjde). Efter udskrivelsen Smerter I den første uge eller to må du forvente at have behov for smertestillende medicin. Forbinding Forbindingen og hælskoen skal sidde urørt, indtil du kommer i ambula toriet efter ca. 14 dage. Skulle der opstå gennem sivning af forbindingen, skal 5

du kontakte os, så vi kan aftale, om den skal skiftes. Hælsko Med en hælsko må du støtte let på hælen, men krykkestokke er nødvendige. Du kan forvente at skulle bruge hælskoen i 4-6 uger. Normal gangafvikling over forfoden kan du starte med efter 5-6 uger. Indtil da skal du gå på flad fod. Bad Forbindingen må ikke blive våd. Du skal derfor have en plastikpose over, når du er i brusebad. Det kan være en sort sæk eller en badepose fra apoteket. Du skal sidde på en taburet e.l., når du er i bad. Bandagen kan du tage af i forbindelse med bad, når tråde og forbinding er fjernet. Sygemelding Hvor længe du skal forvente at være syge meldt fra dit job kommer an på, hvilket job du har. Har du stillesiddende arbejde, skal du regne med at være sygemeldt i 1-2 uger, men har du hårdt fysisk arbejde, skal du forvente at være sygemeldt i op til 6-12 uger. Fjernelse af tråde og opfølgning To uger efter operationen kommer du i ambulatoriet, hvor vi tager hælskoen og forbindingen af og fjerner trådene. Det kan være en sygeplejerske eller special lægen, der gør dette. Hælskoen får du på igen. Herefter får du tid til ambulant opfølgning hos speciallægen ca. 4-6 uger efter operationen. Her får du evt. taget røntgen billede af foden, og du kan formentlig komme af med hælskoen. Du bedes medbringe en bred sandal / sko på dagen. I nogle tilfælde kan der være behov for yderligere ambulant opfølgning. Køre bil Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation og har fuld kontrol over foden. Du kan ikke køre bil, før hælskoen er fjernet efter min. 4 uger. Genoptræning I langt de fleste tilfælde skal du påbegynde bevægeøvelser af tæerne med det samme. Bevægetræningen består i at vippe tæerne op og ned flere gange dagligt. Tal med speciallægen om, hvad der er aktuelt for dig. 6

Mulige bivirkninger og komplikationer Selv om der er tale om en mindre operation, er der altid en risiko for komplikationer. Vi opfordrer på det kraftigste til, at du ikke ryger, da rygning øger risikoen for komplikationer. Infektion Der vil være en lille risiko for infektion i såret. Dette kan gøre forløbet længere, men giver yderst sjældent anledning til alvorlige komplikationer. Blodprop i benet Der er en lille risiko for udvikling af blodprop i det opererede ben. Det er derfor vigtigt, at du holder benet højt de første par uger og laver venepumpeøvelser. Det betyder, at du skal vippe flittigt med fod leddet, når du har foden opad. Du skal ikke ligge i sengen, men tage mange hvil i løbet af dagen, hvor du har benet højt. Se og lyt til foden og tilpas dine aktiviteter efter, hvor hævet foden er. 7

Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Poulsgade 8, 2. sal DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK - 4100 Ringsted Tlf. +45 5761 0914 ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK - 2100 København Ø Tlf. +45 3817 0700 parken@aleris-hamlet.dk www.aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i kundeservice Vest Øst Mandag - torsdag 8-18 8-18 Fredag 8-15 8-16 Lørdag - søndag Lukket Lukket KNHK 57 KNHT 49 KNHT 99 Aleris-Hamlet Hospitaler 14. udgave november 2017. Udarbejdet af MIP/KJK/BMI. Revideres november 2020. Godkendt af kvalitetsledelsen