ALLE BATTERIER TIL GENBRUG, TAK! Kære lærer Provas vil gerne sætte fokus på indsamling af batterier og lige så vigtigt; at lære skoleelever, at batterier er farligt affald, der IKKE skal i skraldespanden. Vi finder mange batterier i dagrenovationen. Batterier indeholder tungmetaller og miljøskadelige stoffer, men også mange stoffer, som vi kan genanvende, så vi ikke behøver at udvinde nye råstoffer. Det er nemlig dyrt og miljøbelastende. Vi vil gerne bidrage til, at kommende generationer får en større forståelse for, at mange materialer kan genanvendes - gennem læring og leg. Derfor har vi lavet dette undervisningsmateriale til skolerne i Haderslev Kommune. Vi skal nemlig alle blive meget bedre til at genbruge, sortere og genanvende, så vi i fællesskab kan nå målet i Haderslev Kommunes affaldsplan om ikke at sende affald til forbrænding eller deponi fra 2025. Vi håber, at du har lyst til at bruge undervisningsmaterialet og bidrage til, at eleverne og deres forældre håndterer affald på en mere bæredygtig måde. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om batterier, undervisningsmaterialet eller noget andet inden for genbrugsområdet, på tlf. 73 520 520. Bedste hilsener Provas
HVAD ER ET BATTERI? Et batteri er et lager af elektrisk energi. Energien bliver dannet ved, at den kemiske energi i de metaller, der er i batteriet, omdannes til elektrisk energi. Vi bruger batterier i mange ting, for eksempel til cykel- eller lommelygter, kameraer, radioer, legetøj, spillemaskiner og lommeregnere. Her kan vi tit vælge mellem at bruge engangs- eller genopladelige batterier. Der bruges mere end 100 mio. batterier i Danmark om året. Til sammenligning bruger amerikanerne 3 milliarder batterier om året.
HVORDAN VIRKER ET BATTERI? Der findes mange forskellige typer batterier, men de fungerer på næsten samme måde. Alle batterier har to poler. Den ene er mærket med et (+) og den anden med et (-). Princippet i de to poler er, at de har forskellig ladning, og det skaber en spændingsforskel mellem dem. Typisk består batteriet af en plastik- eller metalbeholder. Inde i beholderen er der en katode, der er forbundet til den positive pol, og en anode, der er forbundet til den negative pol. Katoder og anoder kaldes for elektroder. Elektroderne er adskilt af en væg for at forhindre strømmen i at løbe mellem de to poler inde i batteriet. Mens strømmen ikke må kunne løbe inde i batteriet, er det vigtigt, at den elektriske ladning kan bevæge sig. Derfor er der placeret en elektrolyt mellem de to elektroder. En elektrolyt er et stof, der tillader, at den elektriske ladning kan bevæge sig igennem det. Engang var elektrolytten flydende, men nu har man fundet ud at af lave faste elektrolytter, så der ikke er noget flydende i batteriet. Batteriet begynder at virke, når det f.eks. bliver sat i lommelygte. Det sker ved, at elektroner bliver frigivet i katoden. Samtidig får anoden brug for at optage elektroner. Derfor løber alle elektronerne fra katoden til anoden, og da strøm er elektroner, der løber, løber der nu strøm igennem til lommelygtens pære og får den til at lyse. Når batteriet er tomt, er det fordi, der enten ikke kan afgives flere elektroner fra katoden eller optages flere i anoden. + Katode (+) Elektrolyt Anode ( ) KATODE En katode er det sted, hvor strømmen løber fra i batteriet. ANODE En anode er det sted, strømmen løber til i batteriet. VOLT Man måler elektrisk spænding med volt, ligesom man måler afstand i meter. 1,5 V betyder, at den elektriske spænding er 1,5 volt.
Jeg er et engangsbatteri BATTERITYPER Jeg kan genoplades ENGANGSBATTERIER Kan indeholde små mængder miljøskadelige tungmetaller som f.eks. bly, kviksølv, kadmium og nikkel. Der er engangsbatterier skjult i mange produkter, f.eks. armbåndsure, høreapparater, postkort med musik, slips og sokker med lyd og blink, sko eller hårbøjler med lys, nissehuer med blink og i legetøj med lys eller lyd. GENOPLADELIGE BATTERIER Indeholder generelt små mængder af de miljøskadelige tungmetaller om f.eks. arsenik, kviksølv, kadmium og bly. Mange produkter kører på genopladelige batterier, bl.a. mobiltelefoner, bærbare computere, mp3-afspillere, el-tandbørster og værktøj. Begge typer batterier skal indsamles som farligt affald. Hvis batterierne ikke umiddelbart kan tages ud, så skal hele produktet afleveres til indsamling af batterier eller elektronik. Hvis du vil tænke på miljøet, når du køber batterier, kan du vælge miljømærkede (Svanemærkede) batterier. De indeholder færrest miljøskadelige stoffer, og de har en garanteret lang levetid. Der må ikke være PVC eller andre klorholdige plasttyper i emballagen. FAKTABOKS Den italienske fysiker Alessandro Volta udviklede det første batteri I 1798. Arkæologer påstår dog, at batteriet er meget ældre: I 1938 fandt arkæologer i forbindelse med en udgravning i Irak en lerkrukke, der indeholdt en kobbercylinder, der var viklet om en jernstang. Man antager, at det er et batteri.
HVORFOR SKAL BATTERIER GENANVENDES? Både batterier og elektronik indeholder en masse værdifulde materialer, der kan bruges til at lave nye produkter. Elektronik indeholder blandt andet aluminium, guld, sølv, kobber og ofte også glas og plastik, og batterier indeholder jern, nikkel, cadmium og bly, som kan blive brugt igen, når batterierne afleveres til genbrug. Det er dyrt og enormt belastende for miljøet at udvinde metaller og råstoffer fra naturen. Så hellere genanvende det, vi allerede har udvundet. Desværre er der også dele i batterier og elektronikprodukter, som både er til skade for miljøet og vores sundhed, hvis de ikke behandles korrekt. Derfor er det vigtigt, at vi afleverer vores brugte batterier og elektronik, så det kan sendes videre til specialbehandling. Farligt kviksølv i batterier Der kan stadig findes gamle batterier, især små knapcellebatterier, som indeholder kviksølv. Kviksølv fordamper ved forbrænding og kommer ud i vores luft, miljø, fødekæde og fødevarer. Derfor skal batterierne genbruges. FAKTABOKS Over halvdelen af et batteris vægt er råstoffer, der kan genanvendes. En gennemsnitlig dansk husholdning bruger 1,4 kg batterier om året. Bliver de 1,4 kg brugte batterier afleveret til genanvendelse, kan de blive til ca. 800 gram råvarer, der vil indgå i nye produkter. De resterende ca. 600 gram bliver brugt til bl.a. vejbyggeri og sportsanlæg. AFLEVER BRUGTE BATTERIER Brugte batterier er skadelige for naturen. Når du afleverer dine brugte batterier, er du med til at sikre, at nyttige råstoffer som jern, mangan og tungmetaller bliver genbrugt. Hvis batterierne ender i din skraldespand, bliver de brændt, og de gode råstoffer går tabt. Batterier, der afleveres, bliver sendt til anlæg, hvor råstofferne bliver udvundet og genanvendt.
HVOR REJSER DINE BRUGTE BATTERIER HEN? Måske er køkkenvasken lavet af gamle batterier fra min fjernstyrede bil Du afleverer batterierne på genbrugspladsen eller i den gule kasse til farligt affald hjemme hos dig selv. Skraldemanden henter den gule kasse. Når du har afleveret batterierne, bliver de kørt videre til specielle behandlingsanlæg. Der findes ikke noget behandlingsanlæg til batterier i Danmark, så når batterierne er blevet sorteret, pakkes de i store sække og sendes til et behandlingsanlæg i Tyskland. Råstofferne bliver genanvendt i jern- og metalindustrien til at fremstille nye produkter. Bl.a. køkkenvaske, skiftespor til jernbaner, vejbelægning og løbebaner på sportspladser. Behandlingsanlægget har specialiseret sig i genanvendelse af bl.a. brugte batterier. Her bliver batterierne opvarmet til 1200 grader, så råstofferne kan blive adskilt og udvundet.
FORSØG: LAV BATTERIER AF FRUGT Dette forsøg handler om at finde ud af, hvilken frugt er det bedste batteri. Et frugtbatteri kan laves med en kobberelektrode og en zinkelektrode, som er anbragt i en frugt. Syren i frugten virker som en elektrolyt i batteriet og er også det aktive materiale i den ene elektrode. Sammen med zink-elektroden danner frugtens syre et batteri. Polspændingen afhænger til dels af de to metaller, men også af syrekoncentrationen, syretypen (ascorbinsyre, citronsyre etc.), afstanden mellem elektroderne og kontakten mellem elektrolytten og elektroderne. Materialer Voltmeter med ledninger og krokodillenæb. Kobberelektrode (bruges til alle forsøg) Zinkelektrode (bruges til alle forsøg) 5 forskellige slags frugt/grøntsager (tomat, kartoffel, æble, pære, citron, appelsin etc.). Kniv til at skære revner i frugterne. Sæbevand, deioniseret vand og køkkenrulle til at rense elektroderne med. Fremgangsmåde Start med at anbringe elektroderne 2 cm fra hinanden i en frugt. Hold denne afstand konstant under alle forsøgene med forskellige frugter. Rens elektroderne grundigt med vand og sæbe og tør dem, hver gang de flyttes til en anden frugt. Nummerer frugterne (mindst 5) og mål polspændingen mellem de to elektroder. Kobberelektroden forbindes med den positive indgang på voltmeteret (check evt. med et almindeligt batteri). Find nu ud af, hvilken frugt der er det bedste batteri?
7 GODE RÅD Smid ikke brugte batterier ud aflevér dem til genbrug Saml ikke store mængder derhjemme. Du har ikke gavn af dem men det har miljøet, fordi vigtige råstoffer kan genbruges Skift først batterier, når det er nødvendigt. Alt andet er spild af både ressourcer og penge Opbevar nye og brugte batterier hver for sig så har du styr på dem, der dur og dem, der skal afleveres Tag batterierne ud af udstyr, som du ikke bruger i længere tid. Så lækker de ikke væske, som kan beskadige udstyret Undgå, at batterier kommer i nærheden af åben ild de kan eksplodere Modsat mælk fungerer batterier fint efter udløbsdatoen. Så smid aldrig et batteri ud, selv om udløbsdatoen er overskredet. Der er stadig masser af energi i det. TAK FORDI DU GENBRUGER DINE BATTERIER