E.D.R. er den danske Afdeling af»international Amateur Radio Unions, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatørsendernes Interesser. Som Medlem optages enhver Kortbølgeinteresseret, saavel Sende- som Modtageamatører. Kontingentet, som er 3,50 Kr. pr. Kvartal eller 12 Kr. pr. Aar (København 4,50 og 16,00) kan indbetales paa Girokonto 22116. Første Gang betales tillige et Indskud paa 3,50 Kr., som bl. a. dækker Tilsendelsen af Foreningens Emblem i Sølv. E.D.R.s Blad»OZ«, som er Danmarks eneste specielle Kortbølge-Tidsskrift, tilsendes Medlemmerne den 15. i hver Maaned. Alle Oplysninger gives ved Henvendelse til E.D.R., Postbox 79, København K eller helst direkte til Landsforeningens Sekretær. Overtrufne Forventninger Det er nu godt og vel 2½ Aar siden, at der i OZ begyndte at vise sig nogle meget kedeligei Symptomer vedrørende E. D. R.s Medlemstal, idet faktisk snesevis af Medlemmer udmeldte sig. Det er sikkert ikke helt galt, naar vi regner med, at de fleste af de udmeldte foretog dette Skridt paa Grund af Sendetilladelsens Inddragelse, og der har baade her i OZ og andre Steder været skrevet tilstrækkeligt om den Slags Kortbølgeamatører, saa vi skal ikke komme nærmere ind derpaa nu. Tilbagegangen kulminerede imidlertid, da der var gaaet 3/4 Aar, og der begyndte oven i Købet at vise sig en mindre Fremgang, der har fortsat siden, saaledes at den Dag er nær forestaaende, hvor Medlemstallet er det højeste i E. D. R.s Historie, en Kendsgerning, der overtræffer selv de dristigste Forventninger. Hvorfor ikke være ærlig og indrømme, at vi selv er overrasket? Da vi i sin Tid kom til, hvor Tilbagegangen var konstateret, var vi klar over, at vel vilde E. D. R. aldrig forgaa, da der altid vilde være en ret stor Skare idealistiske Amatører tilbage, for hvem Ordet Amatør er uløseligt knyttet til E. D. R, men vi var ogsaa klar over, at en Forenings Ydelser til Medlemmerne er ligefrem proportional med dens Størrelse, naar der ellers ikke er abnorme Tilstande i den. Vi er ofte blevet spurgt: Hvordan kan E. D. R. og OZ eksistere i denne Tid, hvor man har frataget Amatørerne Senderne? Og vi har kunnet glæde os over at kunne give et Svar i Relation til ovenstaaende. Men værre vil det være at definere, hvorfor E. D. R. har haft og stadig har Fremgang i denne Tid. Skyldes Fremgangen det ofte i smigrende Vendinger omtalte Kammeratskab? Eller skyldes den Aktiviteten i Afdelingerne, Lærebogen eller OZ eller maaske begge Dele? Med Hensyn til Kammeratskabet, da er det rigtigt, at man kan træffe det gode Kammeratskab i E. D. R., men nye Medlemmer kender det jo ikke paa Forhaand, saa af den Grund indmelder de sig sikkert ikke, for det kunde jo være en Illusion, og de fleste af E. D. R.s Medlemmer er velsagtens Medlemmer af andre Foreninger, hvor der ogsaa findes et godt Kammeratskab; thi er man en god Kammerat i den ene Forening, er man det vel ogsaa i den anden og omvendt. Det hænder jo, at et Medlem bringer et Ikke- Medlem med til sin Afdelings Møder, hvorefter Interessen for E. D. R. fattes, saa paa den Konto har E. D. R. sikkert faaet en Del Medlemmer. Der er dog ikke Afdelinger overalt i Landet, men derimod Indmeldelser, og det kunde jo ogsaa hænde, at ét Ikke- Medlem blev bragt med til Møde i en Afdeling, der stod i Stampe, hvorfor Virkningen var modsat. Umuligt er det vel ikke. Det er utvivlsomt rigtigt, naar mange mener, at Lærebogen har skaffet E. D. R. Medlemmer, og det maa erkendes, at saadanne Medlemmer er af større Værdi for E. D. R. end Døgnfluer med speciel Interesse for QSL-Kort. Efterhaanden, som Maanederne er gaaet, og Lærebogen har antaget Form, er de fleste Medlemmer blevet klar over det store Aktiv, som to af E. D. R.s egne Medlemmer har tilført den danske Amatørbevægelse. Interessen for den gaar endog udenfor E. D. R. saavel i Indland som Udland. Som sidste Faktor: OZ. Dette, E. D. R.s Ansigt udadtil, kan ved Tilsendelse som Prøvenummer og ved at være fremlagt paa Biblioteker, Højskoler m. m. have bidraget væsentligt til Medlemstallets Forøgelse. Dets Indhold er af afgørende Betydning, og vi er derfor taknemlig for at have en Stab af dygtige Medarbejdere. A. S. 29
SUPER med Signaltilbagekoblingsrør og mekanisk Baandspredning Ved SVEND NIELSEN, OZ7SN Ved at læse OZ9R s Artikel om Signaltilbagekoblingsrør fik jeg Lyst til at prøve paa at bygge en Super til Amatørbrug med dette Arrangement. Modtageren blev først opbygget som Laboratorieopstilling, men da Resultaterne med denne Opstilling blev saa udmærkede, besluttede jeg at opbygge Modtageren saaledes, at den er klar til at bruge paa Stationen, naar Sendetilladelsen igen bliver givet fri. Naar man har interesseret sig en hel Del for DX paa 20 Meter- Baandet, er man klar over, at uden en god og stabil Baandspredning opnaar man ikke ret mange DX- Forbindelser, idet man, saafremt Modtageren ikke er forsynet med den tilstrækkelige Baandspredning, nemt passerer en Station paa Skalaen uden at høre den. Det blev derfor besluttet at forsyne Modtageren med den nødvendige Spredning paa de forskellige Baand. I OZ Nr. 8 1941 omtaler Knud Lægring et mekanisk Baandspredningssystem, som Telefunken anvendte i en af deres første Kortbølgemodtagere. Ved at læse Lægrings Artikel blev jeg hurtigt klar over, at dette System var ideelt for Kortbølgeamatører, idet det var let at udføre mekanisk uden særlige Hjælpemidler. Princippet i dette Baandspredningssystem er, at Kondensatoren ophænges saaledes, at Statorpladerne kan drejes ved Hjælp af en Udvekslingsmekanisme, der i al sin Simpelhed bestaar af en excentrisk Metalskive, som drejer Statorpladerne et lille Stykke ved Hjælp af en Vægtstang. Som Fotografierne viser, er Kondensatoren og Baandspredningsmekanismen ophængt i et Par Vinkler. I disse er der anbragt Kuglelejer for at faa stabile og gode Lejer for Akslerne. Disse Kuglelejer bliver fremstillet af Tobias Jensen. Saafremt de ikke kan faas hos Deres sædvanlige Forhandler, vil han kunne fremskaffe dem gennem Firmaet Tage Schouboe, der har dem paa Lager; de er meget billige. Der er anvendt LK-Skalaer i denne Modtager, idet der i disse er en passende Friktion, saaledes at Rotorpladerne ikke bevæger sig, naar man drejer paa Baandspredningsskalaen. Metalskiven, der bevæger Vægtstangen, er lavet af 2 mm Aluminium, selve Vægtstangen er af Messing, Dimensioner 8 mm X lo mm. Saafremt man vil lave disse af ens Materiale, maa man anbringe et Stykke Pertinax eller lignende paa Vægtstangen, da der ellers vil blive Støj paa de korte Bølger ved Drejning af Baandspredningen. Systemet virker upaaklageligt og er fuldstændig stabilt, og jeg vil anbefale Amatørerne at prøve det. Det er en stor Fordel ved dette System, at man faar Baandspredning ikke alene paa Amatøromraaderne, men paa et hvilket som helst Sted paa Skalaen, og naar man anvender en Kondensator med Frekvenskurve, er det let at kalibrere begge Modtagerens Skalaer. Jeg har ikke angivet Spoledata i denne Konstruktion, men skal nævne, at jeg har indrettet min Mod- 30
Billedet viser den simple, men effektive og stabile Baandspredning. Bemærk Fjederen, der holder Kondensatoren med tilhørende Vægtstang mod den ekcentriske Skive. tager med 4 Omraader, saaledes at jeg kan bestryge alle Bølgelængder fra 7 til 600 Meter. Spolerne er viklet paa Trolitulforme med Jernkerner, og den anvendte Omskifter er med 3 Dæk og 4 Stillinger. Paa Grund af Anvendelse af ECH11 som Blandingsrør kan jeg ikke anvende Triodedelen som Signaltilbagekoblingsrør, men anvender i Stedet et EF 11 forbundet som Triode. Som man vil se af Diagrammet, er der anvendt Anodeensretning med Tilbagekobling i 2. Det. Denne Tilbagekobling er fast indstillet lige under Svingningsgrænsen, herfra er dog undtaget Omraadet 200 600 Meter af Hensyn til Gengivelsen, idet Modtageren ogsaa anvendes til almindelig Radiofoni. Paa dette Omraade bliver Tilbagekoblingen automatisk udskudt med Bølgelængdeomskifteren, idet der paa denne var de nødvendige Kontakter tilovers. Baandspredningen er indrettet saaledes, at 5 Grader paa Hovedskalaen svarer til 100 Grader paa Baandspredningsskalaen; dette giver en passende Spredning paa de forskellige Baand. Med de anvendte Spoler og Paddingkondensatorer fylder de forskellige Baand følgende paa Baandspredningsanordningen: 10 Meter Baandet 50 Grader 20 65 40 45 80 Meter Baandet kan ikke dækkes af den anvendte Baandspredning, idet denne kun dækker 250 khz, hvorfor dette Baand maa tages paa 2 Gange eller ved at benytte Hovedskalaen alene, idet 80 Meter Baandet fylder 9 Grader paa denne, og da den er en LK- Skala, er det let at indstille ogsaa paa dette Baand. De almindelige Radiofonikortbølgebaand dækkes alle af Baandspredningen. Modtageren er forsynet med Beatoscillator, der er koblet meget løst til Anodeensretteren. Da der anvendes Tilbagekobling i MF., opnaas der en udmærket Singlesignalvirkning. Ved Maalinger udført i Samarbejde med TR viste det sig, at Modtageren havde følgende Data: Følsomhed paa 10 Meter 10 µv 20 2 µv 40 2 µv 80 2 µv 160 5 J 2 µv 320 10 µv paa 20 Meter 1 100 " 40 1 200 10 khz-selektiviteten var 1 250 Fortsættes Side 39. 31
ET PRAKTISK RØRVOLTMETER MATHIAS PAULSEN, OZ7MP Enhver, der beskæftiger sig med Radioteknik, vil før eller senere opdage, at der er Brug for et Instrument, som kan maale Spændinger uden at belaste den Spændingskilde eller den Kreds, som skal maales. Der findes hertil hovedsagelig kun to Instrumenter, nemlig det statiske Voltmeter og Rørvoltmeteret. Førstnævnte er som Regel et Præcisionsinstrument, men har desværre flere uheldige Egenskaber, af hvilke skal nævnes den høje Egenkapacitet (f. Eks. 70 100 cm ved Omraadet 0 100 Volt), en upraktisk og følsom Konstruktion, samt den høje Pris. Af Rørvoltmetre anvendes hovedsagelig to Typer, nemlig: 1. Anodestrøms-Rørvoltmetret 2. Bro-Type Rørvoltmetret. Førstnævnte er baseret paa Anodestrømmens Afhængighed af den paatrykte Gitterspænding i et Elektronrør. Indskydes et Milliamperemeter i et Rørs Anodekreds, har man altsaa i dettes Udslag et Maal for den ukendte Spænding, som paatrykkes Gitteret, hvad enten denne er en Jævnspænding eller en Vekselspænding af høj eller lav Frekvens. Noget mere kompliceret er Bro-Type Rørvoltmetret, som kræver to Instrumenter. Røret indgaar her som den ene Gren i en Broopstilling, der afbalanceres med det ene Instrument (Galvanometer). Fælles for begge Systemer er, at de kræver en nøjagtig Kalibrering. I det følgende skal vises en tredie ret ukendt Type Rørvoltmeter af en overordentlig simpel Konstruktion, og som hvor der ikke fordres meget nøjagtige Maalinger ikke behøver nogen egentlig Kalibrering. De væsentligste Komponenter er en almindelig Triode og et godt Drejespolevoltmeter, som de fleste dog er i Besiddelse af. Apparatet kan altsaa i en snæver Vending bygges op af forhaandenværende Dele og anvendes til Maaling af DC-, AC-, LF- og HF- Spændinger. Fig. 1. viser Diagrammet. Den ubekendte Spænding paatrykkes Gitteret af en Triode, i hvis Katodeledning Højohmsvoltmeteret er indskudt. Anodespændingen leveres f. Eks. af et Anodebatteri og maa være større end den højeste ubekendte Spænding. For at Gitteret ikke skal svæve, naar Indgangsklemmerne staar aabne, er disse shuntet med en 10 Megohms Modstand. Som det følgende vil vise, vil Voltmetrets Visning tilnærmelsesvis angive den rigtige Værdi af den maalte Spænding (Jævnspænding). 33
Vi antager, der benyttes et Voltmeter med Maaleomraade 0 100 Volt og indre Modstand R v. Voltmetret viser en Spænding U v. Strømmen gennem U a =U b -U v. Gaar man med disse Værdier ind paa vedkommende Rørs I a /V g Karakteristik, kan man aflæse den tilsvarende Gitterforspænding U g. Er Spændingen mellem Indgangsklemmerne 0, maa Gitterforspændingen være lig og modsat rettet Spændingen over Voltmetret, da U = U g + U v. Strømmen I vil altsaa indstille sig paa en vis Værdi, saaledes at man for U = O vil aflæse en vis Begyndelsesspænding paa Voltmetret. Sættes nu en stigende positiv Jævnspænding paa Gitteret, vil den maalte Spænding U v stige proportionalt dermed, samtidig med at Forskellen mellem U og U v formindskes indtil U = U v. Rørets Gitterforspænding er da 0. Forhøjes U yderligere, bliver U større end U v, Gitterf orspændingen altsaa positiv. Der vil saa gaa Gitterstrøm, og Rørvoltmetret vil nærmest arbejde som almindeligt Diodevoltmeter og vil belaste Spændingskilden. Skal Belastning undgaas, er det altsaa af Betydning, at Omraadet mellem U =0 og U = U v gøres saa stort som muligt. Dette opnaas ved at vælge et Voltmeter med stor indre Modstand. Samme Virkning kan ogsaa fremkaldes ved Forhøjelse af Ub, men derved forhøjes samtidig Begyndelsesværdien for U v. Der skal nu vises nogle Eksempler paa Kurver optaget i Praksis med Triodedelen af Røret EBC3 for at anskueliggøre Rørvoltmetrets Virkemaade. Kurverne 1, 2 og 3 viser Forholdet mellem U v og U for tre forskellige Voltmetre. Den anvendte Anodespændingskilde var et 106 Volt Anodebatteri. Fordelen ved en høj indre Modstand af Voltmetret ses tydeligt. Et Indtryk af Overensstemmelsen mellem beregnet og maalt Værdi af U giver følgende Eksempel: Karakteristikkerne for EBC3 giver herfor U g = -f- 0,2 Volt, og heraf Den maalte Værdi ses at være 50 Volt. Ved Maalinger af smaa Spændinger kan Begyndelsesspændingen godt virke generende. Men det er ogsaa muligt at nedsætte denne til 0 ved at give Gitteret en konstant negativ Forspænding af samme Stør- 33
RUBRIKKEN Tips for Amatøren Tips eller maaske bedre Fiduser er en væsentlig Bestanddel af Amatørens tekniske Viden. Jeg har samlet nogle af dem sammen og haaber, at de vil hjælpe en og anden Amatør, der har et Problem at tumle med. Det er ikke altid, at Amatørens Spillekasse er i Kasse, men det hænder, og det kan ogsaa ske, at en Nabo beder ham om Hjælp, naar dennes BCL- Kasse strejker. I disse Tilfælde vil det være behageligt, om man kunde maale Spændingerne direkte paa Rørsoklerne uden at fjerne Kassen. Man kan klare sig med et Stykke Monteringstraad viklet om Prøvepinden, men det er bedre at lave et specielt Stykke Værktøj, som kan sættes paa Prøvepinden. Det laves let af en Telefonbøsning og et Stykke 2 mm Messingtraad. Traaden loddes fast til Bøsningen, og en af den Type, der har Loddeende, er bedst. Traaden klippes af, saa den har en Længde paa ca. 5 cm og de 2 yderste cm bankes flad med en Hammer, hvorefter den files pænt til med en stump Spids. Denne lille Tingest kan nu sættes ned i f. Eks. Redigeret af Knud E. Ijsegring', OZ-DR152 P-Soklerne, og man kan uden større Besvær lokalisere en manglende eller forkert Spænding. En vigtig Ting ved den Slags Undersøgelser er Anodestrømmen C i Udgangsrøret. Den kan maales direkte over Højttalertransformatoren, idet man kan se bort fra dennes Modstand, da den er mange Gange større end Miliamperemeterets. Det maa dog tilraades at maale Spændingen over Transformatoren først, da den eftersøgte Fejl maaske kan være en Kortslutning fra Anoden til Katoden. Med den ene Ledning sat til Stel og Søgeren sat ned i Katoden paa et af de fadingstyrede Rør, vil Instrumentet med et passende Voltomraade (ca. 5 Volt og i nogle Tilfælde 5 ma.) virke som en fortrinlig Indstillingsindikator. Og medens jeg taler om Volt- og ma-metre: Man kan nemt og med temmelig stor Nøjagtighed udvide sit Instruments Maaleomraader efter følgende Rerelse som Begyndelsesspændingen. I ovennævnte Prøveopstilling blev dette gjort ved at indskyde et 4,5 Volt Batteri ved x. Herefter fandtes Kurverne 4 og 5. Forskellen mellem U og U v er minimal ved smaa Spændinger. Kalibreringen slipper man ogsaa nemt om ved her, idet U simpelthen er en Konstant gange U v ; for den viste Kurve: U = 1,11 U v. Indtil nu er for Nemheds Skyld udelukkende behandlet Maaling af Jævnspændinger. Ved Maaling af Vekselspændinger maa man først gøre sig klart, hvilken Værdi af Spændingen Instrumentet vil maale. Paa Fig. 2. ses en Periode af den Vekselspænding (forudsat sinusf orme t), der skal maales. Heraf vil for det første naturligvis kun den positive Del paavirke Røret. Denne Halvperiode kan, som vist, erstattes af et Rektangel, som giver Middelværdien af den varierende positive Spænding, og det er denne Værdi, Instrumentet maaler. Da vi imidlertid for det meste er interesseret i Spændingens effektive Værdi, maa vi gange med 1,11 (det for sinusf ormet Spænding gældende faste Forhold mellem effektiv Værdi og Middelværdi), og for hele Perioden med 2,22. Altsaa U ef f = 2,22 U v. Kurve 6 viser Forholdet mellem U e ff og U optaget for R v = 51 kohm, V g = -h4,5 Volt og 50 oo. Shuntes Voltmetret med en stor Kondensator (5 25 /.i F for R v = 10 50 kohm) har man en ny Mulighed for Rørvoltmetret, nemlig at maale en Vekselspændings maksimale Værdi. Spændingsfaldet over R v vil nemlig holde sig konstant grundet paa Tidskonstanten R v C (se Lærebogen Side 87). Om ønsket kan heraf igen findes den effektive Værdi ved Division med j/ 2, vel at mærke, hvis Spændingen er sinusformet. Kurve 7 er maalt og beregnet saaledes under iøvrigt samme Forhold som Kurve 6. Forskellen mellem dem giver et Maal for Spændingens Afvigelse fra Sinusformen. Af Hensyn til Paasken maa Stof til April-,,OZ være os i Hænde senest den 31. Marts! Red. 34
cept. Er det ma-omraadet, der ønskes større, kan man tilslutte Instrumentet en Strømkilde med konstant Spænding, f. Eks. 220 Volt Net, idet man indskyder en variabel Modstand i Serie med Instrumentet og regulerer denne, til Instrumentet viser fuldt Udslag. (Pas paa, at der er rigeligt med Modstand inde, inden De begynder at indstille). Tænker vi os nu, at Instrumentet viser 5 ma, og De ønsker at faa det til at vise 10 ma ved fuldt Udslag, saa shunter De blot Instrumentets Klemmer med en Modstand og indregulerer denne, til Instrumentet viser 2,5 ma. Instrumentet vil saa med denne Shunt vise 10 ma ved fuldt Udslag. Det samme kan gøres med et Voltmeter. Men her skal man helst have en Spændingskilde, som uden Modstande faar Instrumentet til at vise næsten fuldt Udslag. F. Eks.: De har et Instrument, der viser 10 Volt ved fuldt Udslag, og De ønsker at faa det til at vise 20 Volt. De tilslutter det saa et 9 Volts Batteri og indsætter en Modstand i Serie med Instrumentet og regulerer denne, til Instrumentet viser 4,5 Volt. (Hvis Batteriet viser lige 9 Volt, ellers det halve af den viste Spænding). Vilde De i Stedet have det til at vise 100 Volt, skulde Modstanden reguleres, til Instrumentet viste 0,9 Volt. Dette sidste er ikke let at aflæse nøjagtigt, og jeg vil tilraade at foretage en saadan Justering i to Tempi. Hvordan De vil faa Skalaen til at passe, maa De selv om; det er meget let at vænne sig til at sætte Kommaer og Nuller til den oprindelige Skala i Hovedet. For nogle Aar siden var der en meget almindelig Rør-Fejl, specielt ved CL 4. Den bestod i, at Topklemmens Lodning var meget daarlig. Aarsagen var, at Traaden bliver trykket gennem Glasset, medens dette glødes. Resultatet bliver, at der sætter sig en Glødeskal uden paa Traaden, og den er selvfølgelig ikke nem at lodde paa, saa den holder. Denne Fejl kan være mere eller mindre udpræget og kan optræde i alle Rør med Gitter i Toppen. Jeg vil anbefale, at Amatørerne, inden de tager nye Rør i Brug, varmer Toppen godt med en ret varm Loddekolbe, til Tinnet flyder, og saa slaar Tinnet af. Traaden bliver derved synlig (ellers maa Hullet i Metalcylinderen gøres større), og man skraber med en Kniv Traaden fri for Glødeskal, saa den er pæn blank. Hvis man nu lodder Traaden igen, kan man være saa uheldig, at Luften inde i Cylinderen vil forsøge at trænge op gennem det flydende Tin netop i det Øjeblik, hvor dette stivner. Det vil derfor være mest hensigtmæssigt at stikke et lille Hul paa Siden af Topklemmen, saa Luften kan trænge ud gennem det; desuden tjener Hullet som Markering for, at Røret er loddet. Hullet stikkes let med en spids Syl, eller man kan benytte en Grammofonstift loddet paa en 6 mm Aksel, i hvilken man har boret et Hul. Topklemmen holdes mod et fast Underlag, saa man ikke risikerer at trykke den af. Skulde det ske, at Topklemmen slaas af et Rør, saa er den eneste virkelig effektive Maade at fæstne den paa igen at væde den med Vandglas og lade den tørre under haardt Pres. Som Regel har man ikke Tid til at vente, til Vandglas tørrer (det varer en Dags Tid), og man kan opnaa mindst lige saa godt Resultat ved at trykke Topklemmen ned paa Plads med en meget varm Loddekolbe. Vædsken vil hurtigt tørre, og der vil fremkomme et hvidt størknet Skum om den nederste Kant af Klemmen. Dette kan let fjernes med en Kniv. Derefter loddes Traaden som nævnt ovenfor. Det kan betale sig, samtidigt med at man lodder Toppen om, at sætte Loddekolben paa alle Sokkelkontakterne, til Tinnet flyder; man vil derved undgaa mange Ærgrelser, naar Modtageren har været i Drift i nogen Tid. Det her nævnte gælder af gode Grunde ikke de nye Serier U21 og E21. Her kan det tilraades at skrabe Sokkelstifterne pænt rene inden Brugen, ligesom det vil betale sig at efterspænde Fjedrene i Rørholderen. Ved Arbejdet med Signaltilbagekoblingsrøret å la 9R opdagede jeg en Fordel ved den spændingsstyrede Tilbagekobling, som ikke før har været nævnt. En Koblingskondensator anbragt, saa den styres fra Forpladen, er en kedelig Tingest, idet den med sine relativt store HF-bærende Plader og eventuelle lange Tilledninger meget vanskeligt lader sig skærme effektivt og derfor giver Anledning til Frekvenstrækning mellem Antenne og Oscillatorkreds. Et Potentiometer, der regulerer Anodespændingen, er derimod fuldstændigt fri for denne Fare. Mon ikke dette er en af Aarsagerne til, at man opnaar bedre Resultater med ECO i en 1-V-l? UHF.REKORDER Tovejs-Forbindelser 56 MHz: W1EYM-W6DNS, Juli 1938 2500 miles. 112 MHz: W2MPY/1-W1JFF, August 1941 335 miles. 224 MHz: W6IOJ/6-W6LFN/6, August 1940 135 miles. 400 MHz: W6IOJ/6-W6MYJ/6, September 1941 60 miles. Amerikanske Samlemuffer Vi har haft Lejlighed til at se de af Berg Radio, Aarhus, i omstaaende Annonce afbildede amerikanske Samlemuffer til Brug for Mikrofonkabel, i Maalesendere m. fl. Formaal. Samlemufferne bærer Præg af Soliditet, idet de samtidig er fikse, og de vil utvivlsomt gøre god Fyldest til de respektive Formaal. 35
LÆSERNE HAR ORDET I OZ for Januar Maaned fortæller Kassereren under Overskriften Kassereren meddeler, at han i denne Maaned forsøgsvis har undladt at afmelde OZ til de Medlemmer, der heller ikke har betalt efter den udsendte Paamindelse først i Januar Maaned. Paa sidste Generalforsamling i E.D.R. fremsatte jeg bl. a. det Forslag, at Bestemmelsen i Forslaget til Vedtægternes 3 om, at Kontingentet skal betales forud, skulde udgaa, men blev kraftigt imødegaaet af Formanden, og Bestyrelsens Forslag blev vedtaget. Jeg vil nu gerne spørge: Hvorledes kan Kassereren tillade sig egenmægtigt at sidde de Love overhørig, som med saa mange Fødselsvanskeligheder, som Tilfældet er, kom til Verden paa Generalforsamlingen, og er Overtrædelsen blevet paatalt af den øvrige Bestyrelse? Jeg kan nemlig daarligt tænke mig, at det er sket med dennes Billigelse, selv om der er det smukkeste Motiv for OZ3FL s Handlemaade. Det skulde nødigt blive god Latin at betragte det at faa noget vedtaget paa Generalforsamlingen som en i'en og skær Formssag, hvorefter man iøvrigt handler, som man har Lyst til. OZ7S. Rettelser til Lærebogsstoffet Ved Udarbejdelsen af Stoffet til Siderne 145 og 146 er der sket den meget beklagelige Fejl, at Spredningskoefficienten er angivet til en forkert Værdi. Sammenhængen med Koblingsgraden er i Virkeligheden o = 1 - k 2 og ikke o = 1 - k som anført. Som Følge heraf er der en Række Fejl i Tekst og Figurer paa de nævnte Sider. Nyt Optryk af Siderne 145, 146, 151, 152 vil blive bragt som løst Indlæg til næste Nummer af Bladet. Vi takker OZ8O og OZ2PX for at have henledt vor Opmærksomhed paa Forholdet. Paa Figurerne 39, 40, 41 og 42 skal der i Stedet for co 0 = 10 MHz staa co 0 = 10 7. I den duplikerede Facitliste til Opgaverne Nr. 1 146 er der indløbet følgende Feil: 90 c: 6,87 Kiloohm, læs 6,77 Kiloohm. 95: 0,866 mm, læs 0,69 mm. 96 b: 2,16 Mikrohenry, læs 1,87 Mikrohenry. 108: 0,0204 Mikrofarad, læs 0,00864 Mikrofarad. Side 14 øverst: Nr. 137 fortsat, læs Nr. 137. Vi beklager meget disse Fejl, og vi modtager fremdeles med Taknemmelighed Rettelser og Kommentarer af enhver Art vedrørende Lærebogen. OZ2Q og OZ2AU. FOR 10 AAR SIDEN --------------------------------------------------------------MARTS 1932 --------------- OZ 4. Aargang Nr. 3: Redaktøren beklager sig over, at der kun findes en halv Snes Medlemmer i E.D.R., som vil skrive en teknisk Artikel eller en Stationsbeskrivelse til OZ. Men saa snart der er noget, der smager af Affære, er der straks en hel Mængde, der farer i Blækhuset. Det henstilles, at man fremtidig undgaar personlige Angreb i Bladet. E.D.R. holder stort Landsstævne i Fredericia 1. og 2. Paaskedag. Den første Dag byder paa ikke mindre end 13 Programpunkter med flere Diskussioner og Foredrag. Sidste Dag er der Udflugt til Lillebæltsbroen, som er under Bygning. I Anledning af Stævnet har OZ7HL paabegyndt Fremstilling af Kaldesignals- Emblemer en helt ny og udmærket Idé. Prisen er 2 Kr. i Sølv og 6 Kr. i Guld. OZ2E s Forsøg paa at nedsable Solplet-Teorien faldt ikke i god Jord. OZ bringer Indlæg fra en hel Række Amatører foruden Lederen af Forsøgskreds 1, som opponerer imod 2E. Nakskov-Affæren slutter med, at OZ2S takker OZ7P for, at han har tilladt ham at gennemføre 12 QSO er i Løbet af 3 Aar (!). OZ2VH i Thureby er nu kommet i Sving med en Hartley med TC 03/5. OZ7K i Odense har faaet sin Licens inddraget paa Grund af Overtrædelse af Licensbestemmelserne. OZ7Z skriver en kraftig Opsats i Anledning af, at Sendetiderne er saa indskrænkede. Han hævder, at hvis vi overhovedet vil sende, er vi næsten tvunget til at blive Lovovertrædere. I Almindelighed ses der ned paa en sendende Amatør som en Forbryder, der bør holdes nede med alle Midler, og disse Forhold er umulige og utaalelige. Blandt de Amatører, som har bestaaet Certifikatprøven, er Arne Scharff (senere OZ2F). OZ1D har taget Ophold i Paris et halvt Aars Tid. OZ7F. Det rar OZ-DR467 I sidste Nummer stod DR567 opført som Indsender af Rapportmateriale vedrørende FM-Testen, hvilket er forkert, idet det var DR467, hvad vi hermed berigtiger. Red. Resultaterne fra FM-Testen foreligger endnu ikke. Materialet beror stadigvæk hos GD, men i næste Nummer kan Resultatet af Bedømmelsen sikkert bringes. 36
Kreds 1 E. D. R.s københavnske Afdeling 1 Alle _ Oplysninger faas ved Henvendelse til Formanden, Svend Nielsen, OZ7SN, Østrigsgade 12, St., Telefon Amager 8063 v. Afdelingens Girokonto Nr. er 59755. Klublokale Haveselskabetsvej 3 (Wisbechs Selskabslokaler). Mandag den 23. Februar havde Medlemmerne Lejlighed til at faa maalt deres Forstærkere og optaget Kurver af disse, idet Ingeniør Gravenhorst venligst havde stillet sig til Medlemmernes Disposition og havde medbragt de nødvendige Maaleinstrumenter. Det blev en vellykket Aften, og der var mange Amatører, der havde medbragt deres Forstærkere, som de fik Lejlighed til at faa rigtig maalt. Mandag den 2. Marts fortalte OZ2Z, Ole Winstedt, om sine Oplevelser paa Grønland. Det blev en meget interessant Aften for de tilstedeværende Medlemmer, idet OZ2Z viste sig at være en fremragende Fortæller, som nok skulde holde Medlemmernes Interesse fangen lige saa længe, Foredraget varede. Mandag den 9. Marts fortsatte OZ2Q sin udmærkede Gennemgang af E.D.R.s Lærebog. Program for den kommende Maaned: Mandag den 16. Marts: Alm. Mødeaften. Mandag den 23. Marts: Demonstration og Gennemgang af den i dette Nr. af OZ beskrevne Super med Signaltilbagekoblingsrør og mekan. Baandspredning, ved OZ7SN, Svend Nielsen. Mandag den 30. Marts: Ordinær Generalforsamling. Dagsorden ifølge Vedtægterne. Mandag den 6. April: Lokalerne er lukket (Paaske). Mandag den 13. April: Gennemgang af Lærebogen ved OZ2Q. Mandag den 20. April: Foredrag af Professor J. Oskar Nielsen (ex ED7YO) Højfrekvenstransmission pr. Traad. Bemærk: Dette Foredrag afholdes paa Danmarks tekniske Højskole, Østervoldgade 6 C, Trappe G, 2. Sal, Auditorium TT. OZ5Z/OZ7SN. Kreds 4 Odense Afdelingen Klublokaler: Nedergade 18' o. G. Alle Henvendelser vedrørende Afdelingen og dens Lokaler rettes til Formanden, OZ2KG, Oskar Hansen, Kocksgade 73 l. Telefon 5491. Fredag den 20. Marts Kl. 20,00 paabegynder Odense Afdelingen en Serie Foredrag (et om Maaneden), som er kaldt Radiorørets Opbygning og Virkemaade. Disse Foredrag er tilrettelagt af vor Lærebogslærer Ing. Rasmussen, OZ-DR548, og vil blive holdt af denne. Det har vist sig ved Lærebogsaftenerne, at Rasmussen ved sine fremragende pædagogiske Evner har formaaet at faa Medlemmerne til at regne Opgaver, som for manges vedkommende før hen var ufattelige. Ingen undgaar sin Skæbne ved den sorte Tavle, og en Stilhed i Lokalet, som før var utænkelig, fortæller, at det er med Interesse og Lærelyst, at det nu endelig er lykkedes Odense Amatørerne at faa Lejlighed til at erhverve sig Kundskaber, som det hidtil ikke har været muligt inden for E.D.R.s Rammer. Gid disse Kendsgerninger maa gøre deres til, at den Serie Foredrag, som nu vil komme, maa blive forstaaet paa den Maade, at alle møder op paa disse Aftener (Lærebogsaftenen ogsaa), idet vi herved giver vor Foredragsholder og Lærer den eneste Betaling, han forlanger for sit store Arbejde, og det maa da være det mindste Honorar, vi kan give. Der er fremdeles Morsekursus hver Mandag Kl. 20. Lærebogsaftener hver Onsdag Kl. 20 prc. OZ2KG. Kreds 5 Sonderborg- Afdeling Sønderborg-Afdelingen afholder Møde paa Bjerggaarden i Sønderborg Søndag den 22. Marts Kl. 14,30. Paa Mødet vil der blive Demonstration af Kapacitetsmaaling ved DR577 fra Aabenraa, som velvilligst har stillet sig til Raadighed. Endvidere vil der blive afholdt Auktion over medbragte Dele. Husk at tage godt med fra Brokkassen. Den fremtidige Aktivitet skal drøftes. Vi haaber, at vi kan faa en god Dag ud af det med flere Overraskelser. Derfor mød talrigt op. OZ5J. Haderslev Afdeling Som bebudet holdt Haderslev Afdelingen Møde paa Teknisk Skole i Haderslev Søndag den 22. Februar. Mødet havde samlet de fleste af Afdelingens Medlemmer. DR577 fra Aabenraa var kommet til Stede for at demonstrere sin nybyggede Kapacitetsmaaler, og adskillige Medlemmer var meget interesseret i denne. Derefter var der Diskussion om Afdelingens fremtidige Virksomhed. Der var almindelig Enighed om, at denne maatte øges. Da vi alle kan trænge til at faa vor teoretiske Viden forøget, vedtoges det at starte et Kursus for de Medlemmer, der har Lyst til at deltage. Dette Kursus finder Sted hver Onsdag Aften hos Afdelingslederen, DR019. Det maa være mit stille Haab at de Medlemmer, der har meldt sig til dette Kursus, ogsaa virkelig fuldfører det. Iøvrigt blev det besluttet, at DR577 skulde arrangere et Møde i Aabenraa i den allernærmeste Fremtid og indbyde baade Haderslev og Sønderborg Afdelinger til dette Møde. Den Dag maa vi alle se at møde op, for hvis jeg ellers kender 577 rigtigt, vil der blive noget ekstraordinært paa Programmet. OZ7CN. Kreds 7 Kredsmøde i Horsens. Kredsmøde afholdes i Horsens i Lokalafdelingens Lokale: Vestergade 5 (Indgang fra Houmannsgade) Søndag den 22. Marts 1942 med følgende Program: Kl. 14: Fælles Kaffebord (gratis). Kl. 14,45: Foredrag med Lysbilleder: Radiohusets 3?
tekniske Indretning ved Ingeniør James Steffensen (OZ2Q). Kl. 16,00: Kredsmøde med følgende Dagsorden: 1. Valg af Dirigent. 2. Kredslederen aflægger Beretning. 3. Eventuelle Forslag til Landsforeningens Generalforsamling. 4. Drøftelse af Arbejdet indenfor Kredsen samt den foreslaaede nye Kredsinddeling. 5. Eventuelt. Saa spiser vi den medbragte Madpakke. (01, Vand og Proptrækker forefindes i Lokalet). Herefter kammeratligt Samvær med Pakkefest og forskellige Overraskelser. Horsens-Amatørerne inviterer udenbys Deltagere paa Middagsmad. Vær venlig af Hensyn til Fordeling af tilrejsende at sende et Brevkort til: OZ3FM, E. Frederiksen, Nørretorv 15, Horsens, senest den 18. Marts med Oplysninger om, hvem der kommer og Tidspunktet for Ankomsten. De anmeldte vil da blive afhentet ved Toget af Kvarterværten. Billigtog afgaar fra Kolding Kl. 9,02 fra Horsens Kl. 21,22 fra Fredericia Kl. 10,00 i Vejle Kl. 22,00 fra Vejle Kl. 10,46 i Fredericia Kl. 22,40 i Horsens Kl. 11,40 i Kolding Kl. 23,35 fra Randers Kl. 8,40 fra Aarhus Kl. 10,45 fra Horsens Kl. 22,24 i Horsens Kl. 12,02 i Aarhus Kl. 23,55 Husk at medbringe Pakker til Pakkefesten. Pakkerne maa have en Værdi af mindst 1 Kr. pr. Stk., men behøver ikke absolut at indeholde Radiomateriel. Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til Kredsmødet, og det er en Selvfølge, at Kammerater udenfor 7. Kreds ogsaa er hjertelig velkommen. Tag OW eller YL med. Paa Gensyn den 22. ds. Med venlig Hilsen fra Horsens Afdelingen! OZ7GBI Afdelingsleder. OZ3FMI Kredsleder. Horsens Afdeling Klublokale: Vestergade 5. Klubkontingentet er 1 Kr. pr. Maaned. Afdelingsformand : OZ7GB, G. Bertramsen, Fsederiksgade 10. Telefon 1908 eller 2096 kan benyttes. Udenbys Amatører altid velkomne. Fredag den 22. Februar afholdtes Generalforsamling. Dagsordenen var: Valg af Revisor Eventuelt. R. Thomsen blev valgt som Revisor, og det kommende Kredsmøde blev drøftet under Eventuelt. Der var god Tilslutning. Opmærksomheden henledes paa Kredsmødet den 22. Marts. (Se Programmet). OZ7GB. Randers Afdeling Det sædvanlige Maanedsmøde afholdes Lørdag den 21. Marts hos OZ3K, Lærer K. Møller, Mariager t gade lb, Randers. OZ-DR319. Aarhus Afdeling Alle Henvendelser vedrørende Afdelingen rettes til Formanden, OZ3WK, Westy Kaiser, St. Billes Torv 8, Aarhus. Mandag den 16. Februar afholdtes i Kvindernes Hus det sædvanlige Maanedsmøde, hvortil der var mødt 9 Deltagere. Ingeniør J. Gjerulff, OZ3R, holdt et meget interessant Foredrag om Diathermiapparater i Lægevidenskabens Tjeneste. Efter Kaffebordet, hvor Afdelingen var Vært, holdtes der Auktion over medbragte Dele. Der var god Omsætning, og Priserne var smaa. OZ4X. Søndag den 22. Marts deltager vi i Kredsmødet i Horsens. Vi mødes paa Hovedbanegaarden Kl. 10,30. Af Hensyn til Bespisning maa hver enkelt meddele sin Ankomst til Kredslederen. (Se nærmere under det udførlige Program). Lad Tilslutningen fra Aarhus- Afdelingens Medlemmer blive saa stor som ingensinde tidligere. Vi har altid god Tilslutning til vore Arrangementer, hvor udenbys Gæster har deltaget, saa vis, at vi ønsker det samme for vore Kammerater. Kolding Afdeling OZ3WKIOZ-DR341. Afdelingskontingent Kr. 0,50 pr. Maaned kan indbetales ved Møderne, som holdes en Gang hver fjortende Dag (indtil videre paa Centralbiblioteket i Kolding). Mødedagen bekendtgøres for Afdelingens Medlemmer. Alle Henvendelser kan rettes til Afdelingens Sekretær: OZ2JA, J. A. Løwert, Aalykkegade 10, Kolding. Torsdag den 5. Februar var der atter Møde i Kolding Afdelingen. Der var mødt 9 Medlemmer (altfor faa!!!). Aftenen forløb ellers, som det sømmer sig en fb Klubaften med Morsetræning m. m. OZ2JA fortalte lidt om Potens og Kvadratrod, som efter OZ- DR152 s Mening skulde være et Skræmmebillede for mange Amatører. Desværre maatte der gaa 3 Uger, inden vi næste Gang kunde holde Møde igen. Vi kunde ikke faa Lokalet paa Centralbiblioteket. Men den 26. Februar var vi igen samlede, og denne Gang var der mødt 11 (elleve), det var noget af det rigtige! Aftenen forløb som sædvanlig. OZ7MQ fortalte os, hvorledes en Antenneforstærker virker og er konstrueret. Jeg haaber, at Antallet af mødende Medlemmer vil holde sig paa det Niveau, det var kommet op paa sidste Gang. Vi skal med allesammen og ikke have nogen siddende derhjemme og lure i Kakkelovnskrogen!!! OZ2JA. Kreds 8 Aalborg-Stævnet udsættes Dette Aars Aalborg-Stævne var, som tidligere nævnt, fastlagt til den 4. og 5. April de to sidste Paaskedage. Imidlertid er der kommet forskellige Forhold i Vejen, der umuliggør Stævnets Gennemførelse paa det angivne Tidspunkt. Udvalget har derfor udsat Stævnet til Søndag den 3. Maj og haaber, at de, der ellers var optaget af Familiefester i Paasken, nu kan faa Tid til at deltage i Stævnet, ligesom der bliver bedre Tid for dem, der har et eller andet under Bygning, til at gøre dette færdigt, saaledes at det kan komme med paa Udstillingen, der er et Led i Stævnets Program. Husk: Det bliver den 3. Maj, og det er i Aalborg! OZ5XY-DR384-OZ2NU. Stævneudvalget. 38
Aalborg- og Omegns Afdeling Klublokale: Valdemarsgade 10 1, o. G. Der er fri Adgang for alle Medlemmer af E. D. R. Mødeaftener i Henhold til Maanedsprogram i OZ. Alle Henvendelser vedrørende Afdelingens Arbejde rettes til Formanden OZ-DR575, Thorkild Jen sen, Vonsyldsgade 4 1. Vejgaard. Vore to ugentlige Kursusaftener har i Februar Maaned været besøgt med jævn Tilslutning. Da den fornylig afholdte Byggeaften havde Sukces, vil der i den kommende Tid blive afholdt flere saadanne. Der tænkes i første Omgang paa Begynderne, der har vist deres Interesse for at komme hen i Afdelingen og under Bistand af mere erfarne Kammerater at kunne montere deres Konstruktioner. Vi lægger for med en Byggeaften over Tonesummere den 19. ds.. Der er vist en Del, der endnu ikke har faaet lavet det nyttige Apparat, der kan bruges til Morsetræning hjemme. Af Hensyn til det øvrige Undervisningsprogram afholdes Byggeaftenerne om Torsdagen efter Morsetræningen. Den 26. ds. fortsættes med en 1- eller 2-Rørs Modtager. Altsaa tag Stumperne og lidt Værktøj med og lad os hjælpe hverandre til et godt Resultat. OZ-DR384. Nordvestjydsk Afdeling Klublokale: Storegade 3 o. G. Afdelingskontingent Kr. 0,50 pr. Maaned. Mødeaftener i Henhold til Maanedsprogram i OZ. Alle Henvendelser angaaende Afdelingens Arbejde rettes til Formanden Nr. 1628. Viggo Christensen, Thisted Musikhus, Storegade 3. Mødeaftenerne har i den forløbne Maaned været afholdt i Overensstemmelse med Maanedsprogrammet, og der har været en ret god Tilslutning, men vi vil gerne se alle, i hvert Tilfælde de lokale Medlemmer til Klubmøde, og lad os saa slaa et Slag for at faa nogle flere nye Medlemmer. Klublokalet er allerede for lille, men lad det ikke afskrække jer, vi søger efter et større Lokale, og der bliver sikkert Plads til mange flere Amatører. Vore Byggeaftener har været en Sukces, men vi ser os desværre nødsaget til at sløjfe dem indtil videre paa Grund af Pladsmangel, da disse jo tager betydelig mere Plads end Morse og Teori, men jeg kan oplyse, at der i de 2 Maaneder, der har været Byggeaftener, er blevet bygget 3 1-Rørs og 1 3-Rørs Forstærkere, 2 Stk. Grammofonsendere, 1 Stk. Tonegenerator, 1 Kortbølgeforsats, 1 3-Rørs og 1 2-Rørs Modtager; vi bygger indtil videre hjemme og tager det med under Armen til Klubmøde og faar det gennemprøvet. Programmet for kommende Maaned bliver: Mandag Kl. 20 pr.: Morsekursus for Begyndere hos DR572. Torsdag KL. 20,15: Morsekursus og Teori i Klublokalet. OZ-DR572. Vendsyssel Afdeling Klublokale: Dyrlæge Rud. Hansen, Søndervangsvej, Hjørring. Afdelingskontingent Kr. 0,50 pr. Maaned, kan indbetales paa Klubaftenerne. Klubaften afholdes hver Tirsdag Kl. 20. Alle Henvendelser vedr. Afdelingen rettes til Formanden: DR-391 Chr. A. Jensen, Tolne, Tlf. 27. Afdelingen afholdt i Februar ialt 4 Møder. Der har været jævn god Tilslutning til dem alle, men der er dog Medlemmer, der tilsyneladende ikke kan overkomme at tage Del i Arrangementerne. Vi henstiller til disse stadigvæk at holde Kortbølgebacillen i Live, da det stort set ikke er sundhedsfarligt. Der afholdes Møder hver Tirsdag Kl. 8,00 i Klublokalet. Samme Sted findes udførligt Program over Møderne. OZ-DR587. Super med Tilbagekoblingsrør Fortsat fra Side 31» En almindelig Industrisuper har paa korte Bølger en Følsomhed fra ca. 50 //V 2 mv, afhængig af Modtagerens Størrelse og Fabrikat, saa man vil forstaa, at en Følsomhed paa 2 «V er noget særligt. Dette viser sig ogsaa ved den daglige Benyttelse af Modtageren. Denne store Følsomhed kan vi takke Signaltilbagekoblingsrøret og den anvendte Anodeensretter med Tilbagekobling for. Ved Sammenligninger med en almindelig god Super viser det sig, at Stationer, der kun lige kan anes igennem Støj og Sus, kommer klart og kraftigt igennem paa denne Opstilling, Tilbagekoblingen paa Blandingsrøret bevirker nemlig, at Følsomheden overfor Støjen nedsættes samtidig med, at Følsomheden overfor Stationen stiger kolossalt. Paa Fotografiet af Forpladen vil man kunne se, hvorledes jeg har placeret de forskellige Betjeningshaandtag. Nederste Række fra venstre: Regulering af Tilbagekoblingen paa Blandingsrøret, Omskifter til de 4 Omraader, MF-Volumenkontrol og LF- Volumenkontrol. Øverste Række: Lufttrimmer for Antennekredsen Hovedskala Baandspredningsskala Lufttrimmer til Variation af Beatfrekvensen. Endvidere Katteøje Jack til Hovedtelefon Afbryder til A.V.C. Afbryder til Beatoscillatoren - LF-Volumenkontrollen afbryder Anodespændingen til alle Rørene (undtagen Udgangsrøret), naar den trykkes ind. De fornødne Spændinger tages fra en særskilt Eliminator, der giver 200 Volt Anodespænding og 6,3 Volt Glødespænding til Rørene. Det er en udmærket Modtageropstilling til Amatørbrug, og jeg vil anbefale Amatørerne at prøve med Signaltilbagekoblingsrør paa deres Modtager. Det kan jo let lade sig arrangere paa enhver Modtager, saafremt man ikke ønsker at bygge hele Modtageren om. QRA.RUBBIKKEM Slettet af Medlemslisten fra Jan. Kvartal 1943 371 - Th. Nielsen, Kbhv. V. Udm. 412 - J. Rasmussen Charlottenlund. Udm. 796 - P. Christoffersen, Kbhv. 0. Udm. 836 - Ole Nielsen, Kbhv. Ø. OZ5W. Udm. 865 - Johs. Hansen, Rønne. OZ4AC. 981 - N. Tønnes Pedersen, OZ7XA, Hellerup. Udm. 997 - A. W. Holm, OZ7V, Dragør. 1017 - N. K. Godskesen, OZ4G, Nyborg. Død. 1116 - O. Rasmussen, OZ7X, Odense. 1174 - Arne Hansen, Randers. Udm. 1204 - K. G. Bülow, Rødding. 1237 - C. Kiersgaard, Taastrup. 39
1252 - Hendrik Frie, Valby. 1304 - O. K. R. Elsang, Randers. 1341 - E. V. Andersen, Helsingør. 1367 - A. Abel, Kbhv. V. Udm. 1387 - H. H. Jørgensen, Nordborg, Als. 1437 - Villy Espersen, Odense. 1552 - John. Reimers, Chariottenlund. Udm. 1559 - P. V. Mogensen, Kbv. V. Udm. 1568 - J. D. Sellerup, Nakskov. Udm. 1575 - H. Larsen, Kbhv. V. Udm. 1581 - B. Hauschildt, Kbhv. F. Udm. 1691 - H. D. Kardel Kbhv. F. 1694 - Th. Jessen, Haraldsgade 63, Esbjerg. 1697 - Erik Holm. Kbhv. N. 1716 - E. Bendtsen, Valby. 1735 - K. Dahl, Kollemorten. 1739 - Erna Ottosen, Sønderholm. Udm. 1749 - W. Stilborg, Valby. 1754 - Kaj Olsen, Kbhv. N. 1757 - Ralph Grønkjær, Thisted. 1781 - Johs. Hansen, Stubbekøbing. 1783 - S. Mogensen, Svendborg. 1790 - Johs. Jacobsen, Kbhv. K. 1793 - J. W. Christensen, Esbjerg. 1795 - A. Jacobsen, Esbjerg. 1832 - W. Jensen, Nykøbing Fl. 1842 - K. Lytzen, Kbhv. 0. 1844 - Chr. Høyer, Aarhus. 1854 - H. Nielsen, Tølløse. 1864 - H. Jensen, Odense. 1869 - Chr. Clausen, Sønderborg. Udm. 1886 - J. Hansen, Kbhv. S. 1889 - K. G. Nielsen, Hjørring. 1895 - H. Strandvad, Vanløse. 1899 - A. Kirgaz Mikkelsen, Horsens. 1913 - H. Rosevang, Aalborg. Nye Medlemmer 1951 - Tage Houlberg, Davids Allé 26, Kærby, Aalborg. (Kreds 8) 1952 - Theodor Christensen, Grønnegade 3, Viborg. (Kreds 8) 1953 - Esra Larsen, Bøgevej 30, Viborg. (Kreds 8). ) 1954 - Svend Aage Rasmussen, Schandorphsvej 4, Ringsted (Kreds 2) 1955 - Eilif Jørgensen, Ryskov pr. Aarup. 1956 - Niels Juel-Guldhammer, Aalborgg. 12 1, th., Kbhv. 0 (Kreds 1) 1957 - E. J. Nørgaard, Herluf Trollesgade 9 2, Kbhv. K. (Kreds 1) 1958 - John Christensen, Læssøesgade 3, St., Kbhv. N. (Kreds 1) 1959 - Emil Pedersen, Krustrup pr. Hjørring. (Kreds 8). 1960 - Kn. Christiansen, Torvet 6, Højer. (Kreds 5). 1961 - P. F. Hansen, Hobrovej 30, Randers. (Kreds 7). Atter Medlem 854 - J. Erstad, Jens Jessensvej 1, Kbhv. F. (Kreds 1). Indregistrerede Modtagerstationer OZ-DR620. Fru Ada Hansen, Nyvangsvej 15, St., Odense. OZ-DR621. Verner Larsen, Smedegade 94, Horsens. OZ-DR622. B. Klyver Hansen, Dyrehavevej 26, Klampenborg. OZ-DR623. Mondrup Christensen, Grønnegaarden, Dronningensgade, Hjørring. OZ-DR624. Poul Dollerup, Østergade 35, Thisted. OZ-DR625. Henning Christensen, Nørregade 7, Thisted. OZ-DR626. Vermund Jørgensen, Teglværksvej, Sindal. OZ-DR627. Erik Hansen, Heilskovsgade 15, Vejgaard. OZ-DR628. Arne Hansen, Elmealle 14, Hasseris. OZ-DR629. Bebel Jensen, Ryesgade 4 3, Aalborg. OZ-DR630. Niels Peter Kaagaard Christensen, Bryggerivej 17, Thisted. OZ-DR631. Alfred Kaack, Næsbystrand pr. Slagelse. OZ-DR632. Ejlif Nielsen, Nørregade 56, Thisted. OZ-DR633. Carl Ove Nielsen, Nørregade 56, Thisted. Fra Radio-Tidsskrifternes Verden Populär Radio (Stockholm) Nr. 2 1942. Ovennævnte svenske Tidsskrift, der er Organ for Stockholms Radioklub og redigeres af Ingeniør W. Stockman, udkommer den 20. i hver Maaned. Pris pr. Nummer 60 sv. Øre. Pr. Aar 6,00 sv. Kr. Februar-Nummeret indeholder: En ti-sidet Artikel om Armstrong og Frekvensmodulationen i USA. ved Civilingeniør Harry Stockman. Populär Radios Konstruktionsserie, hvor Universalmodtagerens Netaggregat og Sluttrin behandles ved Ingeniør Sten-Arne Johansson. En Kondensatormikrofon for Amatørbyggere. Forholdet mellem Spænding, Strøm, Modstand og Effekt med Nomogram ved Ingeniør Uno Johansson. Populær Radio Nr. 3 1942. I Marts Nummeret bringer Populær Radio bl. a.: Elektronteknikens Anvendelsesmuligheder. Et billigt Apparat til Indspilning af Grammofonplader. Rammeantenne i Stedet for Luftantenne. Antennens Følsomhed overfor lokale Forstyrrelser. Kombineret Grammofon-Oscillator og Maalesender. En moderne 4%-Rørs Universalsuper. Diagramnyt. Radio Ekko Nr. 3 1942. Af det rige Indhold nævnes af tekniske Artikler: Kortbølgemodtager med aperiodisk For-Rør (EF50), Vekselstrømskonstruktion. Afsluttende Artikel om Retningslinier for Bygning af en Katodestraale-Oscillograf af Bo Brøndum-Nielsen, OZ7BO. Korrektionsfilter til Kvalitetsforstærkere. Hedder Fremtidens Lydbærer Magnetophon? (Efter Progress ). Udvidelse af en 3½-Rørs Universalsuper. Nogle praktiske Rørmaalinger med Maalebro. R. E. Standard- Forstærker for Universaldrift. Push-pull koblede Udgangsrør, Modkobling med variabel Klangkorrektur, Fasevenderrør. Et Studie-Filter for Lavmodstands Pick-ups. Diagrammer og Noter m. m. Radio-Magasinet Nr. 3 1942. Radio Magasinets Marts Nummer indeholder: Modtagersus. To-Kanal Forstærker, Konstruktion. 2 Rørs single-span Super, Konstruktion. DAH50, Røret med de mange Anvendelsesmuligheder. Klystronen, en ejendommelig Ultrakortbølge-Oscillator.»OZ«udgives af Landsforeningen»EKSPERIMENTERENDE DANSKE RADIOAMATØRER«, Postboks 79, København K. Teknisk Redaktør: Knud E. Lægring, Vesterbrogade 124 1. København V. Alt Teknisk Stof og Komponenter til Anmeldelse sendes hertil. Hovedredaktør (ansvarlig overfor Presseloven): Arne Sindal Sørensen, Hans Brogesgade 33' 2, Aarhus. Hertil sendes alt øvrigt Stof, som ønskes optaget i Bladet. Redaktionen slutter den 5., og Klichéer bestilles den 1. i Maaneden. Sekretær: Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. Telefon Damsø 2495. Hertil sendes al Korrespondance vedr. Foreningsforhold. Kasserer: O. Havn Eriksen, Maribo. Hertil sendes alt vedrørende Indmeldelser, Adresseændringer og Pengesager. (Giro Nr. 22116). QSL-Ekspeditør: Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. Tlf. Damsø 2495. QSL-Kort kan sendes til Box 79, København K. Giro Nr. 23934. DR-Leder: Knud E. Lægring, Vesterbrogade 124 1. København V. Annoncechef: Kaj Nielsen, UlrikBirchs Allél7. Kbh.S. Tlf. Amager 3039. Amatør-Annoncer sendes til Kassereren og betales forud. Ekspedition: Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus. Klager vedrørende Tilsendelsen af»oz«rettes til Postvæsenet, og hvis det ikke hjælper da til Kassereren. Eftertryk af»oz«s Indhold er tilladt mod tydelig Kildeangivelse. Afleveret til Postvæsenet Fredag d. 13. Marts. Trykt i Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus. 40