TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO

Transkript

1 Oplag: Eksemplarer 15. Aargang IVr April 1943 TIDSSKRIFT FOR KORTBØLGE-TEKNIK OG AMATØR-RADIO E.D.E. er den danske Afdeling af «International Amateur Radio Union«-, hvis Formaal er at udbrede Kendskab til og Interesse for Kortbølgeteknik samt varetage Amatør senderne s Interesser. Som Medlem optages enhver Kortbølgeinteresseret, saavel Sende- som Modtageamatører. Kontingentet, som er 3,50 Kr. pr. Kvartal eller 12 Kr. pr. Aar (København 4,50 og 16,00) kan indbetales paa Girokonto Første Gang betales tillige et Indskud paa 3,50 Kr., som bl. a. dækker Tilsendelsen af Foreningens Emblem i Bronce. E.D.R.s Blad»OZ«, som er Danmarks eneste specielle Kortbølge-Tidsskrift, tilsendes Medlemmerne den 15. i hver Maaned. Alle Oplysninger gives ved Henvendelse til E. D. R., Postbox 79, København K eller helst direkte til Landsforeningens Sekretær. En død Tid Man er ikke altid lige oplagt, og man faar derfor ikke altid udrettet netop det, som man kunde ønske. Det samme Forhold kan overføres paa Foreninger og andre Omraader. Tilslutningen kan ikke altid være saa stor, som man helst ser det, og dette kan udmærket skyldes Uoplagthed hos en Forenings Medlemmer, selv om der ogsaa kan spille andre lige saa vigtige Faktorer ind. I Øjeblikket er der mange Foreninger, der er klar over, at det ikke nytter at arrangere mere end allerhøjest nødvendigt, da Folk under de bestaaende Forhold som oftest finder det sikrest og behageligst at hygge sig indenfor Hjemmets fire Vægge, saa man undgaar det ubehagelige Mørke paa Gaderne og kan være hjemme under en eventuel Luftalarm. E.D.R. kan glæde sig over et stadigt stigende Medlemstal, og det maa være et Bevis for, at Interessen for de korte Bølger bliver større og større, og at man mener at kunne finde noget specielt indenfor E.D.R. Det bliver E.D.R.s og OZ s Ledelse om at gøre, at det ogsaa sker. Man kan saaledes ikke tale om en død Tid for E.D.R. som Organisation, men i den senere Tid er der forefaldet forskelligt med Hensyn til Afdelingernes Aktivitet og Tilslutningeij til Møder eller Stævner, saaledes at man aabenbart her kan tale om at være inde i en død Tid, som man ikke kan komme over ved f. Eks. at arrangere en lille rask Rævejagt til Opmuntring. Sligt er man jo i Øjeblikket fuldstændig afskaaret fra at beskæftige sig med. Under Afdelingsnyt ser vi i denne Maaned, at en Afdeling holder Møde for at drøfte Aktiviteten, der velsagtens er for ringe, medens en anden Afdeling indskrænker sine Møder til Halvdelen, hvad sikkert skyldes Mødetræthed hos Medlemmerne. Det er ikke let i disse Tider for en Afdelingsledelse, der virkelig vil arrangere noget, men under alle Forhold gælder det, at man ikke ad kunstig Vej skal søge noget rettet. Det er heller ikke mange Maaneder siden, at man for første Gang i Nytaarsstævnets Historie maatte konstatere saa godt som udelukkende lokal Deltagelse. Derfor virker det pudsigt, at det nys afholdte Stævne i Randers samlede Deltagere fra mange Byer. Saa forskelligt kan Forholdene arte sig, naar det skal være. Alting har en Aarsag, og hvis man uden videre kunde trænge ind til denne, var meget naaet, men det er jo netop det, man ikke kan. Om faa Dage vil der paa et Bestyrelsesmøde blive taget Stilling til dette Aars Sommerlejr. Chancerne for dens Afholdelse er vist smaa. Bliver Sommerlejren ikke til noget, maa det ses paa Baggrund af det aarligt tilbagevendende Underskud for Lejren, og Underskud opstaar lettest ved en Tilslutning, der ikke er tilstrækkelig stor. Det vil være med Beklagelse, saafremt vi skal konstatere, at der ikke bliver nogen Lejr i Aar, men der er jo den Udvej, at en Afdeling kan arrangere den og derved sørge for Videreførelse af en god Tradition. Vi tror, at en saadan Afdeling findes og gerne siger til. A. S. 3 7

2 SUPER med Signaltilbagekobling og Krystalfilter Af SVEND NIELSEN, OZ7SN* 8 Omraader (30,3 MHz 530 khz) Kalibreret Skala, Følsomhed paa KB bedre end 1 <<V MF-Krystalfilter Selektivitet uden Krystal + 3 khz (S,) Selektivitet med Krystal ± 1 khz (S,) Spejlselektivitet paa 14 MHz 1:100 Spejlselektivitet paa 7 MHz 1:2000 OZ7SN ved Modtageren I OZ for Marts 1942 beskrev jeg en Super med Signaltilbagekobling og mekanisk Baandspredning. Denne Modtager har jeg haft udmærkede Resultater med, og at den ogsaa har haft Interesse for andre Amatører, kan jeg konstatere af de mange Breve og Forespørgsler, jeg har modtaget fra de efterhaanden ikke saa faa Amatører, der har bygget en lignende Modtager. Jeg skal nu paa Opfordring beskrive min nye Modtager og haaber, at den ogsaa maa have Interesse for Medlemmerne. Den Modtager, jeg nu vil fortælle lidt om, er noget vanskeligere at bygge, men jeg skal prøve paa at forklare alt saa udførligt som muligt, saaledes at selv den mindre erfarne Amatør vil kunne forstaa det. Jeg vil dog fraraade Amatører at bygge Modtageren, saafremt man er Nybegynder, men for den, der er nogenlunde inde i Radio og er i Besiddelse af eller har Adgang til de nødvendige Maaleinstrumenter, vil der i denne Tid, hvor Senderne er tavse, være en god Lejlighed til at faa bygget sig en virkelig god Modtager. Anvendelsen af Krystalfilter i MF-Trinet giver os flere Fordele. Vi faar en meget stor Selektivitet og kan let adskille Stationer, der ligger meget tæt paa hinanden, ved Hjælp af Fasekondensatoren. For den, der vil sætte sig grundigt ind i Krystalfilterets Virkemaade, vil jeg anbefale at studere OZ7T s Artikel i *) TELAVOX Radiofabrik OZ for Aug. og Sept. 1941, hvor 7T beskriver et specielt Krystalfilter. Vi vil nu gennemgaa Diagrammet, og vi begynder ved Antennen, der er højimpedanskoblet til Gitterspolen. Signalet føres via Gitterkondensatoren til Blandingsrørets Gitter. Blandingsrøret er et ECH21, og Triodelen i dette Rør anvendes som Signaltilbagekoblingsrør, medens et EF22 fungerer som Oscillatorrør. Ved mit daglige Arbejde har jeg gjort den Erfaring, at Modtagere forsynet med de nye Glasrør var langt mere frekvensstabile end Modtagere, hvori der anvendes Staalrør, og da jeg alligevel skulde anskaffe nye Rør til denne Modtager, foretrak jeg selvfølgelig Glasrørene. Det viser sig ogsaa nu, da Modtageren er færdig, at jeg kan indstille paa en Kortbølgestation selv paa 10 Meter, slukke for Modtageren og vente til den er blevet kold; naar Modtageren igen bliver startet, liger Stationen paa samme Sted paa Skalaen. Som man vil se af Diagrammet, ligger Paddingkondensatoren mellem Afstemningskondensatoren og Gitterspolen. Det kræver en noget mere kompliceret Omskifter end den, jeg anvendte i min sidste Modtager, men det er nødvendigt at have Paddingkondensatoren anbragt her, idet det ellers vil være van- 38

3 skeligt at faa Oscillatoren til at svinge, naar Afstemningskondensatoren bliver drejet ind paa omtrent fuld Kapacitet, ja i de fleste Tilfælde ophører Oscillatoren allerede med at svinge, naar Afstemningskondensatoren er drejet halvt ind, idet denne er paa 500 pf. Dette Forhold gør sig specielt gældende paa Bølgelængder under ca. 20 Meter, og da jeg ved, at flere har haft Vanskeligheder ved at faa min sidste Modtager til at køre paa Omraadet fra 7 21 Meter, vil jeg anbefale at anbringe Seriekondensatorer som vist i dette Diagram og saa nøjes med at lade Modtageren dække et mindre Omraade. I min sidste Modtager havde jeg anbragt Paddingkondensatoren mellem Spolen og Stel; det gaar ogsaa udmærket paa LB, MB og alm. KB, men under ca. 20 Meter kan man ikke anvende større Afstemningskondensator end ca. 200 pf, hvorfor man maa indskyde Seriekondensatorer, naar man anvender 500 pf, og anbringe disse som vist paa dette Diagram. Fra Blandingsrørets Plade føres Signalet gennem Krystalfilteret til 1. MF-Rør s Gitter. Krystalfilteret kan udføres paa mange forskellige Maader; jeg har benyttet en Metode, der er angivet i Philips Mitteilungen Nr. 1. Der er anvendt Torotor 447 khz MF-Transformator (3 Stk. Type 1 og 1 Stk. Type 2). For at faa en god Krystaltilpasning er Impedansforholdet i 1. MF 30:1 og i 2. MF 1:30. For at opnaa dette maa vi lave om paa de Transformatorer, der skal anvendes i Krystalfilteret. Dette sker paa følgende Maade: Torotors MF-Transformatorer har 240 Vindinger, og den nye Vinding udreg- Krystallet er, som man vil se, anbragt i en Broopstilling, og Fasekondensatoren (i Diagrammet benævnt ved F.) tjener til at udligne Krystalholderens Kapacitet og paa den Maade skaffe Balance i Broen. Det viste sig nødvendigt i min Opstilling at anbringe en 10 pf Blok over Krystallet for at faa Balance i Opstillingen. Det er bedst at have Balancepunktet liggende med Fasekondensatoren paa halv Kapacitet, idet man saa kan forskyde Kurven til begge Sider og paa den Maade udelukke en forstyrrende Station. Krystalfilteret har sin største Betydning ved CW, men det kan dog ogsaa anvendes til Fone. Det gaar i saa Fald ud over Kvaliteten af det modtagne, dog ikke mere, end at man udmærket kan forstaa Tale. Hvis man modtager Musik med Krystalfilteret indskudt, gaar det i høj Grad ud over de høje Toner. Naar Krystallet bliver kortsluttet med den viste Omskifter, forvandler denne Single Signal Receiver sig til en alm. Modtager, der dog (paa Grund af den løse Kobling i MF-Filteret) har tilstrækkelig Seleknes efter følgende Formel Vi afmon- terer nu den ene Spole i Transformatorerne, og vikler 22 Vindinger 0,1 mm Traad paa begge Sider af den tilbageblevne Spole og tæt op til denne; den ene nye Vikling forsynes med Midtpunkt, som det fremgaar af Diagrammet.

4 tivitet til Modtagelse af saavel CW, Amatørtelefoni og Radiofoni. Gengivelsen paa Radiofoni er ganske udmærket og er ihvert Fald lige saa god som paa en alm. BCL-Modtager, hvor Tonekontrollen er stillet paa mørk Tone. 1. MF-Rør er et EF9 og er koblet til 2. MF-Rør, der ogsaa er et EF9, med en MF-Transformator Type 1. Paa Grund af den løse Kobling i Krystalfilteret er det nødvendigt at anvende to MF-Rør for at opnaa tilstrækkelig Følsomhed. 2. MF-Rør er koblet til et EBC3 med en MF-Transformator Type 2. EBC3 benyttes som Detektor, LF og AVC. Udgangsrøret er et EL2. Som Beatoscillator er der anvendt et EF6. Det magiske Øje er EM4. Spolecentralen er opbygget paa en Pertinaxplade. Der er anbragt en Metalplade mellem Antenne- og Oscillatorspoler. Omskifteren er en M.E.C. med Typebetegnelsen SW9R, som Firmaet har fremstillet paa OZ9R s Foranledning. I denne Omskifter findes en speciel Kontaktanordning, der kortslutter de Gitterspoler, der ikke bliver benyttet, til Stel. Paa Diagrammet er der for Overskuelighedens Skyld kun vist eet Sæt Spoler, men ved at følge den Anvisning, som her bringes, skulde det være forholdsvis let at montere Spolerne. For at faa saa korte Ledninger som muligt anbringes Spolerne til de højeste Frekvenser nærmest Omskifteren. Omskifteren har 7 Dæk og 8 Stillinger, og Omraaderne er anbragt i følgende Rækkefølge: 10, 20, 40 og 80 Meter Amatørbaandene, dernæst KB-Radiofoniomraadet fra Meter, Meter og og til sidst Mellembølgeomraadet Meter. Som man vil se af den afbildede Skala er der anvendt fuld Baandspredning paa Amatøromraaderne, medens der paa Omraaderne og Meter er anvendt mindre Baandspredning, idet det paa disse Omraader ikke er nødvendigt at have fuld Baandspredning, hvilket jo ogsaa vilde fordre flere Spoler og Stillinger paa Omskifteren. Naar vi betegner Omskifterens Dæk med Nr. 1 7 regnet forfra, forbinder vi Antennen til Kontaktskinnen paa Dæk Nr. 1. Antennespolerne forbindes til de respektive Kontakter paa dette Dæk. Paa Dæk Nr. 2 forbindes Kontaktskinnen til Blokken fra Pladen i Blandingsrørets Triode og Tilbagekoblingsspolerne til Kontakterne. Kontaktskinnen paa Dæk Nr. 3 forbindes til Gitterkondensatoren i Blandingsrøret og Gitterspolerne til Kontaktstederne. Imellem Dæk Nr. 3 og 4 anbringes Seriekondensatorerne, og Kontaktskinnen paa Dæk 4 forbindes til Afstemningskondensatoren. Endvidere findes paa Dæk Nr. 3 en ekstra Kontaktskinne, der forbindes til Stel. Det var Antennekredsen. Mellem Dæk Nr. 4 og 5 anbringer vi en Metalskærm. Vi adskiller Omskifteren, og anbringer Skærmen imellem de to Dæk ved at skære Afstandsstykkerne over, saaledes at Skærmen kommer til at sidde midt imellem Dækkene. Derpaa samler vi Omskifteren igen (Skærmen anbringes selvfølgelig, inden vi begynder at montere Spolecentralen). Dæk Nr. 5 forbindes til Afstemningskondensatoren, mellem 5 og 6 anbringes Seriekondensatorerne. Kontaktskinnen paa Dæk 6 forbindes til Oscillatorrørets Gitterkondensator, og Kontaktstederne til Gitterspolerne. Kontaktskinnen paa Dæk 7 forbindes til Oscillatorrørets Anodekondensator, og Kontaktstederne til Tilbagekoblingsspolerne. Paa Dæk 6 findes en ekstra Kontaktskinne, der forbindes til Stel. Til 10, 20 og 40 Meter Spolerne er anvendt 14 mm Trolitulforme med Jernkernerne T.S Til 80 Meter og de 2 Radiofoni-Kortbølgebaand er der anvendt 8 mm Trolitulforme med Jernkerne. Paa Omraadet og er anvendt alm. Fabriksspoler, ligesom der paa disse 2 Omraader ikke anvendes Signaltilbagekobling. Modtageren er, som Fotografiet viser, forsynet med Planskala. For at faa en pæn kommercielt udseende Skala er denne udført 3 Gange den Størrelse, den færdige Skala skulde være, derefter har jeg fotograferet den og udført en Forstørrelse med den Viservandring, jeg vilde anvende. Den færdige Skala har en Viservandring paa 180 mm, og det vilde selvfølgelig være vanskeligt at tegne en Skala i den Størrelse. Man kunde jo nok lave Inddelingerne nogenlunde, men det er ikke let at lave Tallene. Det kommer man let over, naar man laver en stor Skala, idet man saa kan faa trykte Tal, der kan klæbes paa den store Skala. Det er iøvrigt samme Fremgangsmaade, der anvendes ved Fremstilling af Skalaer til BCL-Modtagere. Som Afstemningskondensator er anvendt Torotors Kondensator 2RF 500. Denne Kondensators Frekvenskurve er retliniet, hvilket giver en bedre Baandspredning paa den højfrekvente Del af Skalaen, end hvis vi anvender en Kondensator med logaritmisk Kurveform. Saafremt der er Amatører, der bygger Modtageren til de samme Omraader, som jeg har angivet, er jeg villig til at levere en Skale som den afbildede, naar jeg blot faar opgivet Viservandringen, der jo er afhængig af det benyttede Snorhjul. Selve Skalatrækket kan udføres paa forskellige Maader, jeg har lavet et Friktionstræk paa den Maade, at der paa Snorhjulet er anbragt en stor Pertinaxskive, der trækkes af et Friktionsdrev, men det kan jo ogsaa udføres med alm. Snoretræk; man skal blot sørge for at faa tilstrækkelig Udveksling. Trimningen af Modtageren foregaar paa sædvanlig Maade, kun maa man selvfølgelig sørge for at lægge MF paa samme Sted som det benyttede Krystals Frekvens. Der er ikke benyttet Trimmere i Modtageren 40

5 naar undtages den Lufttrimmer, der er ført ud til Forpladen af Hensyn til Signaltilbagekoblingen. Alle andre Trimmere er faste keramiske Blokke, der er mere stabile end Trimmere. Med Lufttrimmeen i Antennekredsen stillet paa halv Kapacitet, indstiller man Jernkernerne i Oscillatorspolerne saaledes, at man faar den ønskede Frekvens, naar Kondensatoren er drejet omtrent helt ind. Derpaa stiller man Jernkernerne i Antennespolerne i Resonans. Det skulde derefter være muligt at opnaa Resonans over hele Skalaen ved Hjælp af den variable Lufttrimmer i Antennekredsen. Er dette ikke Tilfældet, maa vi forandre Parallelkondensatorerne over Spolerne. Saafremt disse er for store, kan man lave dem mindre ved at klippe lidt af dem med en Bidetang. Denne Metode anvendes blandt andet af Firmaet Sonofon. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre med de specielle Hoges keramiske Blokke, der findes i Handelen i Kapaciteter fra 3 pf 50 pf. De større Serie- og Parallelblokke, der er anvendt i Modtageren, er af samme Fabrikat, men af en anden Type, som ikke kan laves mindre paa denne Maade. I Modtageren her var det nu ikke nødvendigt at forandre noget paa Blokkene, og jeg nævner det kun for det Tilfælde, at det skulde blive nødvendigt. Saafremt der viser sig Træk imellem Antenne- og Oscillatorkredsen ved at dreje paa Lufttrimmer en i Antennekredsen, skyldes det som Regel en mindre heldig Stelforbindelse i Spolecentralen. Det er vigtigt, at alle Stelforbindelser føres til samme Punkt. I Modtageren viste der sig paa 10 Meter lidt Frekvensforskydning, der først fortog sig, da Skærmen mellem Antenne- og Oscillatorspoler blev forbundet til det fælles Minuspunkt. Modtageren er opbygget paa et Metalchassis af Størrelse 35X23X7 cm. Paa de vedføjede Fotografier vil man kunne se de forskellige Deles Anbringelse. SPOLETABEL * Antennekredsen Omraade Antennesp. Gittersp. Tilbagek. Parallelk. Seriekap V. 4,5 V. 4,5 V 0 25 pf 2 30 V. 10 V. 6 V pf 3 55 V. 14 V. 6 V pf V. 54 V. 15 V pf 5 35 V. 13 V. 10 V pf 6 80 V. 32 V. 15 V pf 7 Torotor Sp »» 0 0 Oscillatorkredsen Omraade Gittersp. Tilbagebobl. Parallelkap. Seriekap. i 4,5 V. 4,5 V. 25 pf 25 pf 2 9 V. 5 V. 50 pf 15 pf 3 12 V. 6 V. 150 pf 40 pf 4 38 V. 10 V. 25 pf 40 pf 5 12 V. 8 V. 15 pf 270 pf 6 27 V. 12 V. 15 pf 270 pf 7 Torotor Sp. 15 pf 2000 pf 8» 15 pf 525 pf Antenne- og Koblingsspoler er viklet af 0,1 mm, Gitterspolerne af 0,5 mm Traad. Stykliste 1 Stk. Torotor Kondensator 2 RF 500 3»» MF-Transformatorer 447 khz. Type 1 1'»» 447»» 2 1» Krystal Type MF 447 (OZ7KG) 1» Prahn Drosselspole Type 10 3» Prahn Lufttrimmere, Type LT 15 m. Aksel 6» Spolef orme TS » 8 mm 1 Sæt Spoler » Spoler Stk. MEC Omskifter Type SW9R (Schouboe) 1» Afbryder TS » Afbryder TS 7005 R10 1 Stk. MP Potentiometer Ohm R3 1 Stk. Elgesit Potentiometer Ohm m. Afbryder, Type 549 R17 1 Stk. Elgesit Potentiometer 0,5 MOhm m. Afb. Type Stk. P Sokler 2» Sokler for Helglasrør 3» Trolitulpaneler 1» Udgangstransformator for EL 2 5» Tophætter E5 1 Stk. Modstand 150 Ohm R6 2» 325 Ohm R13 1» 500 Ohm R8 2» 2000 Ohm R12 1» 2500 Ohm R2 1» 25 kohm RI 2» 30 kohm Ril 4» 50 kohm R7 2» 90 kohm R14 1 >» 0,1 MOhm R15 1» 0,25 MOhm R9 4» 0,5 MOhm R4 5» 1 MOhm R16 2» 2 MOhm 1 Stk. Blokkondensator 3 pf keramisk 6» 15 4» 25 5» 40 2» 50 3» 100 1» 150 1»> »> 270 2»» 500 1» 525 1»> 20C0 3» 100 pf almindelige 1 >» » » »> 0,1 μf 2» Elektrolytblokke 25 μ 25 Volt 1» ECH21 1 Stk. EF22 2 Stk. EF9 1 Stk. EL2 1 Stk. EM4 1 Stk. EF6 Chassis, Knapper, Flex, Monteringstraad m. m. Spolen til Beatoscillatoren er viklet paa en Haspelkerne og har 120 Vindinger 20X0,05 med Udtag ved 20 V. Det er vigtigt at afskærme den godt. Da flere har haft Vanskeligheder med at faa Beatoscillatoren til at virke tilfredsstillende ved Signaler af forskellig Styrke, skal jeg anvise en Maade, hvorpaa man kan faa en passende Stødtone, enten Signalet er kraftigt eller svagt. Man benytter et Tandem Potentiometer saaledes, at det ene benyttes til Regulering af LF-Styrken, medens det andet regulerer Anodespændingen til Beatoscil 41

6 latoren. Hvis det indkomne Signal er meget kraftigt, drejer vi jo automatisk ned for LF-Kontrollen, men samtidig forhøj er vi Anodespændingen til Beatoscillatoren, idet vi har forbundet det andet Potentiometer saaledes, at Anodespændingen til Beatoscillatoren forhøjes, naar man drejer til venstre og formindskes, naar man drejer til højre. Dette Arrangement er ikke vist i Diagrammet, idet der ikke har været nogen Vanskelighed med Beatoscillatoren. Den er koblet meget løst til Dioden, og saafremt Signalet er for kraftigt, drejer jeg ned for MF-Forstærkningen, men den anviste Metode er ellers udmærket. Antenne- og Koblingsspoler er viklet af 0,1 mm, Gitterspolen af 0,5 mm Traad. Krystallet er leveret af OZ7KG, der fremstiller specielle Krystaller beregnet til Anvendelse i MF-Filtre. Saafremt man ønsker at forandre Selektiviteten med Krystalfilteret indskudt, kan dette udmærket lade sig gøre. Der findes flere forskellige Maader at udføre det paa, som det vil føre for vidt at komme ind paa i denne Artikel, men en nem Maade at lave det paa angives her. I Stedet for den viste Kontakt, der kortslutter Krystallet, kan man anbringe en variabel Modstand paa 1 Megohm parallelt med Krystallet og kan paa den Maade variere Selektiviteten fra Maximum til Minimum. Denne Maade at udføre det paa er vist i en Konstruktion af Frank C. Jones, W6AJF, og giver ikke (som ved de fleste andre Metoder)*) Forstemning af Kredsen. Jeg har prøvet det og fundet det udmærket. Iøvrigt er der jo ikke noget i Vejen for at bygge Modtageren uden Krystal, saafremt man ikke vil ofre det i Øjeblikket, hvor der er forholdsvis stille paa Baandene, man kan jo saa altid, naar der igen bliver Gang i Senderne, anskaffe Krystallet. Eliminatoren er ikke indbygget i Modtageren, idet jeg benytter denne til forskellige Forsøgsopstillinger, men der er selvfølgelig ikke noget i Vejen for at indbygge den. Der er Plads nok paa Chassiset. Naar Modtageren er færdigmonteret, kontrollerer man, om Rørene faar de Spændinger, de skal have. Med et Milliamperemeter kontrollerer man, at Oscillatoren svinger godt over alle Omraaderne. Det maa være et Instrument, der har fuldt Udslag ved 2,5 ma eller mindre. Naar dette anbringes mellem Gitterafledningen og Stel, skal det vise et Udslag, der ikke maa være mindre end ca. 150 μ Amp. I Antennen indskydes en Sugekreds, der afstemmes til Mellemfrekvensen (ikke vist paa Diagrammet). De forskellige Betjeningshaandtag er arrangeret paa følgende Maade. Knapperne forneden fra venstre er Drejeafbryder til Kortslutning af Krystallet, Potentiometer med Afbryder, der regulerer Anodespændingen til Signaltilbagekoblingen og, naar Knappen trykkes ind, afbryder Anodespændingen til Rørene (stand-by). Lufttrimmer i Antennekredsen, Afstemningen, Omskifter, MF-Styrkekontrol og sidste Knap LF-Kontrol. Her er benyttet et Potentiometer med Afbryder, der tilslutter Anodespænding til Beatoscillatoren, naar Knappen trækkes ud. Oven over dette Potentiometer er anbragt Lufttrimmer til Variation af Beatfrekvens. I venstre Side er Fasekondensatoren og Afbryder for AVC anbragt. Modtageren har været i Brug i ca. 2 Maaneder og vist sig at være en udmærket Brugsmodtager. Den tager alt ind med god Styrke, naar blot Signalet ligger lidt over Støjgrænsen. *) Forudsætningen for at anvende Fasekondensatoren falder herved bort, idet Broen ikke kan bringes i Balance. (Bemærkning af 9R). FOR 10 AAR SIDEN APRIL OZ 5. Aargang Nr. 4: OZ s Kampagne mod de forældede BCL-Modtagere har bevirket, at Spørgsmaalet er taget op i et Brancheblad. Amatører, som skal aflægge Morseprøve paa Telegrafstationerne, klager over, at de bliver sat til at aflæse efter de Klik, som Skriveapparaterne giver. Fagtelegrafisterne vil heller ikke tro, at Amatørerne har lært sig selv Morse. Lyttere i Korsør klager over Forstyrrelser fra OZ1L. En af dem paastaar endog, at Senderen har slaaet hans Lamper i Stykker! OZ1K vakte Opsigt blandt OZ-Hams Natten mellem 4. og 5. April ved at lade sin kendte Røst høre over den berømte PA0ASD, hvis Telefoni gik igennem med R8-9. E.D.R. holder et 2 Dages Landsstævne i Fredericia i Paasken. Af første Dags 12 Programpunkter kan særlig nævnes en aktuel Diskussion: Hvad faar vi for vore Licenspenge? OZ7F. Lytterbogen 1943 Pris Kr er udkommet. Som sin Forgænger giver den Lytterne en udmærket praktisk og værdifuld Vejledning i at finde frem til netop de Stationer, som man til enhver Tid ønsker aflyttet. Alle Bogens Oversigter er ajourført pr. 25. Februar i Aar. Af Bogens Indhold kan nævnes: En Oversigt over alle aktuelle Udsendelser Time for Time Døgnet rundt og paa alle Bølgelængder; en Oversigt over alle europæiske og oversøiske Landes Radiofonistationer med alle Oplysninger om Hørbarhed paa de forskellige af Døgnets og Aarets Tider. Annoncering og Pausesignaler; Oversigter over alle Lang-, Mellem- og Kortbølgestationer, hvor hver Station er forsynet med Oplysninger af Interesse for Aflytningen, samt en Oversigt over samtlige Kortbølgestationer i Europa og den øvrige Verden. Alt vilde være i Orden, dersom man angav khz og kw rigtigt og undlod Betegnelsen MC, naar man ellers anvender khz alle andre Steder, men i saa Henseender fornægter Lytterbogen ikke sit Fætterskab med Populær Radio. 43

7 En Trimmesender Af PAUL STØRNER, OZ7EU Til saavel Amatørmodtageren som Industrimodtageren er de Krav, der efterhaanden stilles med Hensyn til Frekvensnøjagtighed, i de senere Aar stadig steget. Hertil bidrager særligt, at Baandspredning paa Amatør- og Radiofonibaand er blevet almindelig. Man kan til Justering af en saadan Modtager ikke, eller i hvert Fald meget daarligt, bruge en Maalesender af den almindelige Type, idet det vil være umuligt at indstille denne med den Nøjagtighed, der kræves hertil. I OZ for April 1940 beskrev OZ7T en Frekvensgenerator, hvori anvendtes et 100 khz Krystal og en Gastriode til at give 10 khz Punkter. 10 khz Generatoren blev styret af 100 khz Generatoren, og da denne var krystalstyret, var denne Opstilling god og paalidelig. Et 100 khz Krystal er imidlertid meget dyrt idag, og Gastrioden er vanskelig for ikke sige umulig at faa, saa da jeg skulde have lavet en Opstilling til dette Brug, gik jeg lidt andre Veje. Alligevel vilde jeg ikke slaa for meget af paa Kravet om Frekvensnøjagtighed. Jeg saa en Beskrivelse af en Trimmesender, hvori man kunde kontrollere Frekvensnøjagtigheden ved Sammenligning med Kalundborgs Frekvens, 240 khz. Jeg ved ikke, hvormeget Kalundborg kan variere i Frekvens, men det er meget lidt, saa den Nøjagtighed, der her kunde opnaas, var fuldt tilstrækkelig. Med Ændringer og Udvidelser kom Trimmesenderen saa til at se ud, som Diagrammet viser. Jeg kalder Opstillingen en Trimmesender og ikke en Maalesender, idet den kun er beregnet til at give nøjagtige Frekvenser og ikke til Følsomheds- eller Selektivitetsmaalinger, men alligevel blev der af Opstillingen krævet, at den skulde kunne bruges til at justere en moderne Super fuldstændigt op, saavel i Mellemfrekvensen som paa alle forekommende Bølgebaand. Paa Grund af, at saa godt som alle Supere nu anvender Mellemfrekvenser omkring 450 khz, er der dog kun bygget eet Omraade i Trimmesenderen, og det kan varieres mellem 420 og 500 khz. Til Trimning af alle andre Omraader anvendes faste Fixpunkter. Trimmesenderen er bygget til Universaldrift, og der er anvendt U-Rør deri. Det vilde i og for sig være bedre at bygge den til Vekselstrøm, idet Afskærmning, Forhindring af Udstraaling gennem Nettet o. s. v. ved Bygning af en Maalesender er lettere her end til Universaldrift, hvor man har direkte Forbindelse til Nettet, men da den gerne skulde kunne anvendes alle Steder, og sikkert mange Amatører med Jævnstrøm ogsaa kan have Interesse for den, blev det alligevel besluttet at lave den universal. Har man Vekselstrøm, kan man jo gøre, som jeg har gjort. I Stedet for Modstanden R9 er indsat en Spareblok paa 1,5 μf, shuntet med en Modstand paa 50 kohm. Der har været skrevet for og imod Spareblokken, men jeg har gennem flere Aar anvendt en Modtager med en saadan, og endnu er der ikke ødelagt hverken Skalapærer, Rør eller Spareblok. Ved Vekselstrøm kommer Apparatets Forbrug saa tillige ned paa ca. 10 Watt, saa Frekvenskrybningen som Følge af Opvarmning fra Komponenterne indskrænkes betydeligt. Ved Prøverne viste det sig da ogsaa, at efter ca. 10 Minutters Forløb ændrede Frekvensen sig praktisk talt ikke. Hertil bidrager vel ogsaa nok de anvendte Rør, og endnu bedre vilde vel Helglasrøret UF21 være, men da et saadant ikke kunde skaffes, blev der anvendt UF9. 43

8 Vi skal kort gennemgaa Diagrammet, som ellers taler for sig selv. Røret UF9 er koblet som Triode i almindelig Hartleykobling. Der er kun vist 2 Kredse paa Omskifteren, men der er i Virkeligheden 5. Koblingen er temmelig kraftig for at faa de harmoniske saa kraftige som muligt. Dette gælder dog ikke Omraadet til Mellemfrekvens. De fire faste Frekvenser, Oscillatoren kan svinge paa, er 100 khz. 240 khz, 1200 khz og 6000 khz. Til disse Spoler er der med Undtagelse af 6000 khz-kredsen anvendt Haspelkærner. Til denne Kreds er anvendt Siemens lille firkamrede Trolitulform. Frekvenserne og de harmoniske føres til Røret UCH4, der dels forstærker dem og endvidere faar dem moduleret fra Triodedelen. Mellem Gitter og Anode er anbragt en Tonedrossel, der med de anvendte Kapaciteter giver en Tone paa ca. 500 Hertz, som er meget behagelig for Øret at arbejde med. Tonedroslen kan man godt selv lave; den bestaar af 2100 Vindinger 0,15 letraad viklet op paa en almindelig Kærne fra en gammel Højttalertransformator eller Drosselspole. I Anoden paa Blandingsrøret sidder et Potentiometer R5, der tjener til at regulere Outputet. Gennem Blokken C14 føres de nu modulerede Frekvenser til Afstemningsleddet, der tjener til at fremhæve netop den Frekvens, man har Brug for. For alle andre virker Kredsen nærmest som en Kortslutning. Der er ogsaa her 5 Kredse, og ikke som vist paa Diagrammet kun 2. Antennebøsset paa den Modtager, man arbejder med, føres gennem Blokken C15 til et Udtag paa Spolen, saa Kredsens Afstemning praktisk talt ikke berøres. Lysnetdelen behøver vist ikke at blive omtalt, det eneste skulde være den lidt mere end almindelige Filtrering og Afblokning for Netudstraaling. HF- Droslerne er et almindeligt Modtager-Netfilter. Hvis man vil være endnu mere omhyggelig, kan man tillige indskyde et Par Kortbølgedrosler og endnu to Blokke. Filterspolerne og Blokkene bør anbringes direkte ved Nettilslutningen og skal tillige helst afskærmes for sig. Udgangskredsen, fra og med C14 skal ogsaa helst afskærmes. Naar Trimmesenderen er færdig, skal Kredsene justeres. Man begynder med 240 khz Kredsen. Vi indstiller en Modtager paa Kalundborg og kobler Trimmesenderen løst til Antenneindgangen. Nu stilles paa Jernkærnen, til vi opnaar Nulstød, saa ved vi, at 240 khz staar nøjagtigt. Saa stiller vi Modtageren, der til dette Formaal helst maa være en Detektormodtager med Tilbagekobling, paa ca khz og kobler Trimmesenderen lidt fastere til, og med Tilbagekobling inde stilles paa Nulstød med 240 khz-kredsens 5. Harmoniske paa 1200 khz. Uden at ændre Indstillingen paa Modtageren skifter vi over paa Trimmesenderen til 1200 khz-kredsen, og vi stiller saa dennes Jernkærne til Nulstød med den Frekvens, Modtageren staar indstillet paa. Paa samme Maade kan vi stille 100 khz-kredsen ind. Det vil dog maaske lette noget først at indstille denne efter England paa 1500 Meter eller 200 khz. Da denne Stations Nøjagtighed ikke kendes, vil det dog være sikrest som før nævnt at afkontrollere paa 1200 khz khz-kredsen stilles ved at indstille Modtageren paa 50 Meter, stille den nu indstillede Trimmesender paa 1200 khz og stille Modtageren til Nulstød. Saa stilles om paa Trimmesenderen til 6000 khz, og der stilles atter paa Nulstød. Til Slut kommer vi til Mellemfrekvenskredsen, der er variabel. Denne kan kalibreres efter dens 2. Harmoniske, der bringes til Nulstød med kendte Stationer paa Mellembølgeomraadet. Med de i Spoletabellen opgivne Størrelser vil Omraadet være fra ca. 420 khz til 500 khz. Man kan altsaa med største Lethed kalibrere Skalaen her i khz, saaledes at der kan indstilles paa nøjagtig den Mellemfrekvens, man ønsker. 44

9 Udgangskredsen kalibreres ogsaa ved Hjælp af en Modtager, man kender. Langbølgeomraadet justerer man paa 200 khz, 300, 400 og 500. MB fra 500 til 1500 khz. Til begge disse Omraader bruger man 100 khz- Generatoren. Til Omraadet KB 3 bruger man først 1200 khz, indtil man ved, hvor man er henne, saa bruger man igen 100 khz og kalibrerer ogsaa dette Omraade i 100 khz-punkter. Til de to sidste Omraader kan man dels bruge 6000 khz-kredsen og dels 1200 khz eller 240 khz og kalibrere disse Omraader i 1000 khz Punkter; dette vil være tilstrækkeligt her. Til alle disse Operationer kan man have udmærket Hjælp af den i OZ Nr. 12, 1940 bragte Omregningstabel fra Bølgelængde i Meter til Frekvens i Kilohertz. Brugen af Trimmesenderen vil de fleste sikkert være klar over nu. Til Langbølge justering bruges 1500 Meter eller 200 khz-punktet og 1000 Meter eller 300 khz-punktet fra 100 khz-generatoren. De nævnte Frekvenser fremhæver man ved at dreje paa Udgangskredsen. Til MB kan f. Eks. først anvendes 240 khz-kredsen. Herfra kan vi bruge 720 khz og 1200 eller 1440 og derefter bruge 100 khz-kredsen, hvor vi jo har Punkter for hver 100 khz. Husk stadig at dreje paa Udgangskredsens Kondensator til den ønskede Frekvens. Til Omraadet KB 3 bruger vi 1200 khz. Her har vi 2400 khz, 125 Meter khz, 83,32 Meter. Har vi disse Punkter justeret paa Modtageren, kan vi slaa over paa 100 khz-generatoren og tage alle Mellempunkterne og op til 200 Meter gradvis. Omraaderne under 50 Meter stiller vi først efter 6000 khz-generatoren, her har vi faste Punkter paa 12, 18, 24 MHz o. s. v., eller fra 1200 khz, alt efter Modtagerens Omraader og Graden af Baandspredningen. Derefter kan vi bruge 240 eller 100 khz til yderligere Justering. Forklaringen af Justeringen og Brugen af Trimmesenderen kan maaske for nogle synes lidt indviklet, men sætter man sig lidt nærmere ind i det, vil hele Fremgangsmaaden være klar og letfattelig. Man maa af og til, særlig i Begyndelsen indtil Spolerne har sat sig, kontrollere Trimmesenderens Grundfrekvenser ved den før nævnte Metode. Saavel ved disse Kontroleringer som ved selve Justeringen af Grundfrekvenserne første Gang vil det være lettest, naar man slaar Modulationen fra. Til dette sidder der i Forpladen en enpolet Afbryder. Trimmesenderen bør indbygges i en Metalkasse, men grundet Universaldriften maa denne isoleres fra Chassiset, hvis den da ikke igen bygges i en Trækasse. Mellem Chassis og Metalkasse sættes en Blokkondensator paa 5000 pf/2000 V. Spoletabel for Oscillatoren MF khz. 140 Vindinger 0,2 Traad, Silke. Udtag '/ 5. Haspelkærne. Parallelkapacitet 100 pf. Keramisk el. GI. )( 100 khz. 320 Vindinger 0,1 Traad, Silke. Udtag 1 / s. Haspelkærne. Parallelkapacitet 270 pf. Keramisk -j- 300 pf-glimmer. ^ 240 khz. 210 Vindinger 0,1 Silke. Udtag 1 / 3. Haspelkærne. Parallelkapacitet 135 pf. Keramisk ~r 100 pf-glimmer. / 1200 khz. 60 Vindinger 0,2 Traad Silke. Udtag 1 I S.Haspelkærne. ; Parallelkapacitet 50 pf. Keramisk + 50 pf-glimmer khz. 26 Vindinger 20X0,05. Udtag 6 Vindinger 4-kamr. Siemens!. 8 mm Stift. Parallelkapacitet 45 pf. Keramisk eller Glimmer. Spolctabel for Udg'ang'skredsen LB og MF 500 khz 200 khz 3C0 V. 3X0,07. Udtag 10 Vind. 4-kamr. Siemensform. MB 1500 khz 500 khz. 100 Vindinger 20 X 0,05, Udtag 5 Vind. 4-kamr. Siemensform. KB khz 1500 khz. 40 Vind. 20X0,05. Udtag 3 Vind- 4-kamr. Siemensform. KB khz 6000 khz 8 Vindinger 0,8. 16 mm Trolitulf. Udtag 1 Vind. KB khz khz. 3 Vind. 0,8. 16 mm Trolitulform. Udtag 1 Vind. EN HILSEN Cl. 70 pf Variabel C? pf Variabel C pf. Keramisk el. Glimmer C4. 50 pf C5. C6. 2X8μF Elektrolyt C pf. Keramisk el. Glimmer C8. 0,1 μf 4- C9. 50 HF 12 Volt Elektrolyt ^ C10. C11. C12. 0,1 μf C pf C pf. Keramisk el. Glimmer C pf. Keramisk el. Glimmer C C0 pf/2000 Volt C17. 4 Stk pf/ 2000 V. RI. 50 kohm «E kohm R Ohm -- R4. 20 kohm ^ R Ohm Pot. Logaritm. * R6. 60 kohm R7. 50 kohm * R Ohm * R Ohm. 15 Watt 1 Netafbryder. 1-polet 1 Afbryder. 1-polet. 3 Oktalsokler. Keramiske. DR Ohm. DR2. Se Tekst. 2 Omskiftere. MEC. 1 Dæk. 2 Omsk. paa hvert Dæk. Gunter Camps, D4XDV, der vil være mange af vore Medlemmer bekendt fra de sidste Sommerlejre før Krigen, sender gennem OZ2Q de bedste Hilsener til alle sine danske Venner. 45

10 Stœvnet i Randers Det var et ualmindelig godt Stævne, som fandt Sted i Randers den 14. Marts, og det blev en stor Sukces. Man maa lade Randers-Amatørerne, at de havde gjort alt for at lægge et alsidigt Program, og Forventningen om stor Tilslutning blev da heller ikke gjort til Skamme, idet mere end 40 Amatører fra baade Aalborg, Viborg, Thisted, Mariager, Randers, Aarhus og Horsens var kommet til Stede pr. Jernbane og Cykle, ja en enkelt Amatør, OZ3FZ, var først cyklet 20 Kilometer og havde derefter taget Toget. Det kan man vel nok kalde Interesse! Stævnet indlededes ved Ankomsten paa Banegaarden, hvor alle blev afhentet, og man begav sig derefter til Raadhus-Teatret, hvor Deltagerrie besaa de tekniske Installationer fra Kælder til Kvist og fik en Prøve paa det moderne Tonefilmsanlægs høje Kvalitet. Derefter blev alle tilrejsende Amatører indkvarteret til Middag hos de gæstfri lokale Amatører, og Kl. 14,00 samledes man paa Wangs Hotel, hvor det egentlige Stævne fandt Sted. OZ-DR319, J. P. Berg Madsen, bød de mange Amatører velkommen og haabede paa et godt Stævne. Han udtalte sin Glæde over, at 3 Hovedbestyrelsesmedlemmer var kommet til Stede Efter et populært Foredrag, som høstede stærkt Bifald og blev holdt af Knud E. Lægring, var der Fælles-Kaffebord, ved hvilket et amerikansk Lotteri med mange Gevinster blev solgt. Derpaa var der Demonstration af en Oscillograf og moderne Maaleinstrumenter, og der var Lejlighed til at stille Spørgsmaal og faa disse besvaret. Saa fulgte en Hvem-vedhvad-Konkurrence, hvortil der ogsaa var udsat Præmier. Konkurrencen var meget underholdende og gjorde stor Lykke. Aftensmaden blev indtaget paa Wangs Hotel, men ikke saa snart var den overstaaet, før det store Program igen lagde Beslag paa Deltagerne, og nu var det Randersamatørerne, som gennem Mikrofon og Højttaler underholdt Stævnedeltagerne med Stemmeimitation m. m. Aftenens sidste Punkt var Auktion over medbragt Materiale. Mange Amatører havde skænket Ting, som blev solgt til Fordel for Randers Afdeling, og der indkom et pænt Beløb i Afdelingens Kasse. Opbruddets Time stod derefter for Døren, men forinden takkede OZ3FM for den gode Dag og omtalte Kammeratskabets store Betydning i disse Tider. 3FM udbragte et Leve E.D.R. Der blev endvidere talt af OZ s Hovedredaktør, der talte om internationalt Kammeratskab og Amatørernes Andel deri efter Krigen, som han haabede snart var slut og derfor motiverede et Leve den internationale Amatørbevægelse. Dermed var der sat Punktum for en festlig Dag, der vil mindes længe, og tilbage staar kun at rette en hjertelig Tak til Randers-Amatørerne for al udvist Gæstfrihed og iøvrigt for hele Arrangementet af Stævnet. OZ-DR341. QRA.RDBRIKKEN Indreg. Modtagerstationer OZ-DR648 Vagn Hermansen, Nyby, Aakirkeby. OZ-DR649 Harry Olsen, Algade 12, Nykøbing S. OZ-DR650 Wilh. A. Schwalbe, Gyvelvej 11, Randers. OZ-DR651 A. H. Jacobsen, Klostérhus 55, Nykøbing F. OZ-DR652 Bent Hansen, Brogade 26, Rudkøbing. OZ-DR653 Aage Pedersen, Henriettevej 23-, Odense. OZ-DR654 Richardt Clausen, Set. Knudsvej 23, Odense. OZ-DR655 N. Chr. Michaelsen, Kongebrogade 34 ::, Kolding. OZ-DR656 Jørgen Lollesgaard, Hunderupvej 121, Odense. OZ-DR657 Tage Eriksen, Døcherslund 4a, Odense. OZ-DR658 Rudolf Thomsen, Bjerregade 20, Horsens. OZ-DR659 Egon Nielsen, Vestergade 44, Horsens. OZ-DR660 Sv. Aa. Klein, Fusingvej 25, Horsens. OZ-DR661 Leif Stender, Mejlgade 91, Aarhus. OZ-DR662 Anker Bondesen, Kattesundet 29, Horsens. OZ-DR663 Anton Emil Petersen, Aaboulevarden 87, Horsens. OZ-DR664 Jens Chr. Røhling, Havne Allé 15, Horsens. OZ-DR152, DR Leder. Nye Medlemmer Jørgen Sædholm Andersen, Østerbrogade 18, Kolding Carl Johan Christensen, Skjelstrup Sæbyvej, Fr.havn Johs. Jakobsen. Byrum. Læsø Poul E. Sørensen, Hassagers Boulevard 33, Randers Peder M. Pedersen, Brofogedvej 19 1, Kbh. NV Poul Schou, Ny Kærvej 8a. Aalborg Anton Pedersen, Aaboulevarden 87, Horsens, Jens Chr. Røhling, Havnealle 15, Horsens Chr. Djerlev, Teknodyn, Vaarst K. P. Christiansen, Hvalsø. Atter Medlem N. Aa. Jacobsen, Aarup, Fyn J. N. Uldal, OZ8V, Simmerstedsvej 23, Haderslev P. å Porta, OZ3AP, Søborg Hovedgade 74, Søborg H. Jørgensen, OZ3HJ, Udbyhøj pr. Ørsted. Nye Adresser /Iversen, OZ8K, 7. Ing.komp., Holbæk W. Berg, Guldsmedgade 40, Aarhus Sv. Christensen, OZ2FL, Bethaniagade 25, Herning Anker Larsen, Kastanievej 22, Nakskov E. Christensen, Strandparksvej 20 1, Hellerup J. Quistgaard, OZ7JQ, Hornslet St., Jylland E. Møller Jørgensen, Tesdorffsvej 16 1 Odense /Grubach, 7. Ing komp., Holbæk E. Hallberg, OZ2CW, Søborg Hovedgade 29 1, Søborg Johs. Jensen, Lembckesvej 1, Haderslev E. Hedegaard, Vognmandsmarken 46 1, Kbhv. Ø N. Chr. Michaelsen, Sjællandsgade 80, St., Fredericia K. Rosenberg, Jægersborgvej 17, Kg. Lyngby Th. Andersen, Højbøgegaard, Everdrup, Snesere H. Christensen, Storegade 16, Varde., Oliver Hansen Højvangsvej 27 1, tv., Glostrup K. Gotth. Olsen, Sønderbakken 43, Gentofte H. Olesen, Rygaards Allé 99 Hellerup E. Olsen, Henriettevej 75 1, Odense. 46

11 F E. D. R.s københavnske Afdeling: Alle Oplysninger faas ved Henvendelse til Formanden, Svend Nielsen, OZ7SN, Østrigsgade 12, St., Telefon Amager 8063 v. Afdelingens Girokonto Nr. er Afdelingens Møder begynder Kl prc. Klublokale Haveselskabetsvej 3 (Wisbechs Selskabslokaler). Ordinær Generalforsamling afholdtes den 8. Marts. Efter at Formanden, OZ7SN, havde budt Velkommen, udbad han sig Forslag til en Dirigent. OZ3U blev foreslaaet og valgt. OZ3U konstaterede, at Generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og at den var beslutningsdygtig. Derefter fik Formanden Ordet for at aflægge Beretning for det forløbne Halvaar. Der har i Vinterhalvaaret været afholdt 22 Møder og Foredrag i Afdelingen. Formanden rettede en Tak til Foredragsholderne for den Interesse, de viser Afdelingen. Medlemstallet var siden sidste Generalforsamling steget med 15, saa vi nu har 265 Medlemmer. Formanden omtalte Morsekursuset, der nu er afsluttet, og paatalte, at en Del af Deltagerne ikke havde gennemført det paa Trods af, at Indtegningen var bindende for hele Kursuset. Tilslutningen til Afdelingens Møder havde været nogenlunde i Betragtning af de vanskelige Forhold. Det vigtigste var, at vi stadig holder vort Medlemstal. Formanden efterlyste gode Ideer fra Medlemmerne og mente, at det vilde gavne Afdelingen, om vi kunde faa valgt en ny Mand til at lede Afdelingen. Til Slut takkede Formanden Medlemmerne for den Tillid, de havde vist ham i de forløbne 2 J /2 Aar og rettede endvidere en Tak til Bestyrelsen for godt Samarbejde. Formandens Beretning godkendtes enstemmigt. Derefter fik Kassereren Ordet og fremlagde en Oversigt over Regnskabet, der udviste et smukt Overskud. Man gik derefter over til Valg af Formand. OZ3U, OZ4H med flere henstillede til OZ7SN at fortsætte, idet de udtalte, at Afdelingen ikke kunde faa en bedre Mand som Leder end 7SN. OZ7SN valgtes derefter med Akklamation. Til den øvrige Bestyrelse genvalgtes DR116 og OZ5Z enstemmigt. Til Suppleant genvalgtes OZ3U. Under Eventuelt meddelte OZ4H, at Fordsmand havde overtaget Bibliotekarposten. Paa Forslag fra OZ7HL vedtoges det at afholde Møde hver 14 Dag i Stedet for som hidtil hver Mandag. Flere Medlemmer forespurgte, om vi ikke kunde faa gennemgaaet Lærebogen igen. Formanden oplyste, at Bestyrelsen havde forespurgt flere Medlemmer, om de ikke kunde tænke sig at gennemgaa Lærebogen, men at det hidtil ikke var lykkedes at finde en Mand, der havde Tid til at paatage sig Opgaven. Derimod lykkedes det at faa OZ7EU til at begynde en Serie Foredrag med Emne: Radio for Nybegyndere. Til Slut takkede Dirigenten for god Ro og Orden. Mandag den 15. Marts underholdt OZ4M os med sine Tryllekunster. Mandag den 29. Marts demonstrerede OZ3U forskellige Grammofonplader, han havde optaget. Det var morsomt igen at høre de kendte Stemmer fra den Gang, der var noget, der hed Sendere. Maanedens Program: Mandag den 19. April. Foredrag af Finn Bruhns: Københavns Lufthavn. Mandag den 3. Maj: OZ7EU. Radio for Nybegyndere. Mandag den 17. Maj: Demonstration af Trimmesender ved OZ7EU. OZ5Z. Odense Afdeling- Klublokaler: Nedergade 18' o. G. Alle Henvendelser vedrørende Afdelingen og Jens Lokaler rettes til Formanden, OZ2KG, Oskar Hansen, Kocksgade Telefon Fredag den 19. Marts afholdt Afdelingen sin halvaarlige Generalforsamling. Til Formand genvalgtes OZ2KG. Til Bestyrelsen genvalgtes OZ5AC, derimod ønskede OZ7OJ ikke at fortsætte, da hans Forretning ikke gav ham Tid dertil. I Stedet indtræder OZ1W. Afdelingen vil gerne ad denne Vej bringe OZ7OJ en Tak for tre Aars trofast Arbejde i Bestyrelsen; det har været til Gavn for Odense Amatørerne og "" dermed E.D.R. Paa Maanedsmødet Fredag den 16. April fortsætter OZ-DR548 med anden Del af Foredraget Vi gennemgaar et Super diagram. Saa mange som muligt bør møde til disse lærerige Foredrag og derigennem vise OZ-DR548 sin Opmærksom, det eneste Honorar han vil modtage for sit store Arbejde. Den 4. Maj afsluttes Morsekursus med en Prøve mellem dette Aars Deltagere og ældre Amatører, og naar dette læses, er Lærebogskursus ogsaa afsluttet for i Aar. OZ2KG. Aalborg og Omegns Afdeling Klublokale: Valdemarsgade 10 1, o. G. Der er fri Adgang for alle Medlemmer af E. D. R. Mødeaftener i Henhold til Maanedsprogram i OZ. Alle Henvendelser vedrørende Afdelingens Arbejde rettes til Formanden E. Keller, HeJgolandsgade 56, Aalborg De ugentlige Mødeaftener har i den forløbne Maaned været ret godt besøgt. En hel Del af Medlemmerne deltog tillige i Stævnet i Randers den 14. Marts, hvor vi havde en udmærket Dag. Vi beder Randers-Amatørerne modtage vor Tak for Gæstfriheden og det udmærkede Arrangement. Omkring Midten af denne Maaned, naar Arbejdsbordet kan ventes helt færdigt, vil vi lade de sædvanlige Kursus afløse af mere praktiske Ting, saasom Bygning af mindre Opstillinger og Demonstration af Apparater af forskellig Slags. Foraarsgeneralforsamlingen afholdes Søndag den 2. Maj Kl. 14 i Lokalet, Valdemarsgade 10 med sædvanlig Dagsorden. Da det er længe siden, at vore udenbys Kammerater har været Gæst i Aalborg, vil vi efter Generalforsamlingen arrangere en lille Fest med Un 47

12 derholdning, kammeratligt Samvær m. m. Vi haaber, at mange udenbys Kammerater vil møde op denne Dag efter saa lang Tids Fravær. Det skal blive en rigtig E.D.R.-Dag. OZ-DR384. Aarhus Afdeling Alle Henvendelser vedrørende Afdelingen rettes til Formanden, OZ3WK, Westy Kaiser, St. Billes Torv 8, Aarhus. Lørdag den 17. April Kl. 19,30 afholdes Møde i Klosterkafeen med Diskussion af Afdelingens Aktivitet. OZ2LX. Haderslev Afdeling: Lørdag den 17. April Kl. 19,15 afholder Afdelingen ekstraordinær Generalforsamling paa Teknisk Skole. Det henstilles til alle Medlemmer at give Møde, da der er vigtige Ting paa Dagsordenen. Bemærk Datoen. OZ-DR542. Horsens Afdeling Klublokale: Vestergade 5. Klubkontingentet er 1 Kr. pr. Maaned. Afdelings formand: OZ3FM, Nørretorv 15 Telefon Udenbys Amatører altid velkomne. Søndag den 21. Marts gik Turen Ud i det Blaa til Horsens Sølvvarefabrik, hvor vi under Prokurist Ullerups kyndige Vejledning saa Sølvets Udvikling fra raa Tilstand til det færdige Sølvtøj. Lørdag den 3. April havde vi formaaet OZ-DR152, Knud E. Lægring, til at komme herned og fortælle om Justering af Modtagere med smaa Hjælpemidler, et populært Foredrag, der høstede stort Bifald fra Tilhørerne. Afdelingen havde endvidere fra Forsvarsministeriets Foredragsudvalg i København fremskaffet to Films: Den danske Marine og Vore U-Baade, et Par dejlige Films, hvis Værdi forøgedes derved, at Søløjtnant Hviid, der for Tiden har Ophold i Horsens, holdt et indledende Foredrag om den danske Marine og iøvrigt ledsagede Filmene med orienterende Bemærkninger. Maanedens Program: Søndag den 18. April: Ud i det Blaa! 30. April samt 14. Maj: Morse- og teknisk Kursus. OZ3FM. Randers Afdeling Det sædvanlige Maanedmøde afholdes Lørdag den 17. April hos Bankassistent Berg Madsen, Hobrovej 32. OZ3G vil gennemgaa Diagrammer for en 3 Rørs Kortbølgesuper og en 2 Rørs Forstærker. OZ-DR319. Viborg Afdeling Den ordinære halvaarlige Generalforsamling afholdes hos DR560, Niels A. Ljørring, Set. Mogensgade 45, 2., Mandag den 19. April Kl. 19,15 med følgende Dagsorden: 1. Valg af Dirigent. 2. Beretning. 3. Valg af Formand og Sekretær. 4. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet paa Generalforsamlingen bedes snarest sendt til DR560. Vi fortsætter som sædvanlig med Møde hver Mandag Aften Kl. 19,15. Viggo Korsgaard, N. Ljørring, Formand. Sekretær. Fra Radiotidsskrifternes Verden Populdr Radio, Stockholm, Marts. Ultralydsendere, af Civilingeniør Waldemar Jansson. Geiger-Mueller-Røret, af Sten-Arne Johansson. Amerikanske Radioklubber og Ingeniørsammenslutninger, af Civilingeniør Harry Stockman. Service paa Netapparater, af G. Samuelson. Den nordiske Radiopresse, en Præsentation af danske, norske og finske Kolleger (heriblandt naturligvis OZ ). Resonans ved Højfrekvens, af Ingeniør Uno Johansson. Spørgerubrik. Populær Radio, April. Traadløs Billedtelegrafi i naturlige Farver. Radio uden Støj. Et nemt og paalideligt Universaloutputmeter. Kvalitetsforstærker med to Rør. Reparation af Transformatorer. For Servicefolk IV, Serviceværkstedets Maaleinstrumenter. Automatisk Frekvenskontrol, den direkte stabiliserede Oscillator. Sammenligningstabel for Radiorør. Rammeantenne med Højfrekvensjernkerner. Radiomodtagerens Grunddiagrammer IV, Kortbølgesuperen. Grammofontips. Hjemmelaboratoriet VI, den elektriske Installation. Radiomodtagerens Beregning VI. En akustisk Labyrint. De korte Bølger. Nyt fra Radiobranchen. Radio, Ekko. April. Radiofoniens Teknik. RE 2 Rørs Kortbølgemodtager for Begyndere. Hvad med Højttaleren. Balanceret Push-pull Forstærker med Paraface-Styring. Udgangstransformatorer og Udgangsrør. En kommerciel Grammofonforstærker. Om Koblingselementerne ved automatisk Gitterforspænding. Diagrammer og Noter. Ekstrahøjttalerens Kobling. Lad Dem ikke lokke af Safiren. Fra vort Diskotek. Amatør-Marked. Radioliteratur og Tidsskrifts- Ekko.»OZ«udgives af Landsforeningen»EKSPERIMENTERENDE DANSKE RADIOAMATØRER«, Postboks 79, København K. Teknisk Redaktør: Henrik Nielsen, Søndergaardsvej 4, Søborg. Alt Teknisk Stof og Komponenter til Anmeldelse sendes hertil. Hovedredaktør (ansvarlig overfor Presseloven): Arne Sindal Sørensen, Nordvestpassagen 20, Riisvangen, Aarhus. Tlf Hertil sendes alt øvrigt Stof, som ønskes optaget i Bladet. Redaktionen slutter den 5., og Klichéer bestilles den l i Maaneden. Sekretær: Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. Telefon Damsø Hertil sendes al Korrespondance ve dr. Foreningsforhold. Kasserer: O. Havn Eriksen, Maribo. Hertil sendes alt vedrørende Indmeldelser, Adresseændringer og Pengesager. (Giro Nr ). QSL-Ekspeditør: Paul Heinemann, Vanløse Allé 100, Vanløse. Tlf. Damsø QSL-Kort kan sendes til Box 79, København K. Giro Nr DR-Leder: Knud E. Læg ring, Søndre Ringgade 19, Aarhus. Annoncechef -KajNielsen,VirikBirchs Allél7. Kbh.S. Tlf.Amager3039 Amatør-Annoncer sendes til Kassereren og betales forud. Ekspedition: Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus. Klager vedrørende Tilsendelsen af»oz«rettes til Postvæsenet, og hvis det ikke hjælper da til Kassereren. Eftertryk af»oz«s Indhold er tilladt mod tydelig Kildeangivelse. Afleveret til Postvæsenet Onsdag d. 14. Marts. Trykt i Reklametrykkeriet (P. Busch), Aarhus. 48