Et godt sted at være

Amager Fugleforening Et godt sted at være Din lokale fugleforening siden 1953 53. årgang September 2008 Nr. 3

Amager Fugleforening Foreningen er stiftet den 23. marts 1953. Foreningen er tilknyttet Danske Fugleforeninger Medlemsblad: Oplag 100 stk. Redaktør: John Strange Petersen, Enigheds Allé 1, 2700 Brønshøj Tlf.: 61 66 29 82 e-mail: am-fugl@stofanet.dk Bladet udkommer: 1. marts, 15. maj, 1. september og 1. december. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 14 dage før udgivelsen. Artikler anvendt i bladet må gerne viderebringes med angivelse af kilde. Foreningens bestyrelse Formand: Jeff Bech, Kamerunvej 4, 2770 Kastrup Tlf.: 28 28 56 96 E-mail: jeff.bech@tdcadsl.dk Kasserer: Kamma Hansen, Amager Landevej 260, 2770 Kastrup Tlf.: 32 51 35 09 Næstformand: Bent Hansen. Tlf.: 32 51 35 09 Bestyrelsesmedlemmer: Mona Jensen, Allan Madsen Suppleanter: Martin Dreymann, Jørn Dreier Førsteopdrætsregistrering: Flemming Just. Tlf.: 29 86 69 52 e-mail: just@3009.dk Bibliotek: Grete & Jørn Dreier Foreningens hjemmeside: www.amager-fugleforening.dk 2

3

4

Nyt fra formanden Så er sommerferien ved at være slut, og jeg håber, at I alle har haft en god sommer og megen glæde af jeres fugle og fået rigtigt mange unger på pind. Vi har også fået nogle nye medlemmer, og dem vil jeg hermed byde velkommen i foreningen. Jeg håber, det vil blive til glæde og gavn for jer. Vi har i sommerens løb arrangeret div. aktiviteter men???? Så det har jo været dejligt nemt at være formand. Nu er det så efterårets/vinterens møder, der står for døren, og der bliver noget for alle, der kommer mange interessante fuglefolk og fortæller om deres erfaring og oplevelser. Så jeg håber, at I ALLE vil slutte op om møderne, så vi kan møde nogle af de nye medlemmer og måske se dem, som ikke kommer så tit. Vores første klubmøde er den 4. september kl. 19.00 i Foreningsbygningen. Og husk, at vi jo skal have fuglemarked/børs i september nemlig d. 14., og i den forbindelse så knokler Just og Martin på højtryk med at skabe de rigtige kontakter. Så derfor mød op og få solgt dine overskudsfugle eller gør et godt køb. Jeff Bech / Formand Amager Fugleforening et godt sted at være siden 23. marts 1953 5

Der bliver flere og flere Af Kate & Henrik Bruun Rasmussen Henrik og jeg havde længe talt om at melde os ind i en fugleforening, og i oktober 2007 tog vi os endelig sammen. Vi havde ikke så mange fugle, da vi startede, vi havde vores 3 undulater og vores nymfeparakit (kakadu), siden er der kommet et par eller flere til. Vi har i dag lavet fuglevoliere i vores kælder, og der har Henrik sine småfugle, for tiden er der 2,2 mågefinker, 2,2 rødhovedet papegøjeamadiner samt 4,4 gouldsamadiner, men står det til Henrik, kommer der flere med tiden. Vi startede med et par sorthovedet lillabrystet natur, som vi købte af Just, dem havde vi så gående oppe i stuen i en voliere, som Henrik selv byggede, det blev et større bur, end de 2 fugle kunne fylde ud, så allerede fra starten, gik snakken om par nr. 2. Da buret var 160 x 40 x 160 mente Henrik godt, at vi kunne halvere det så der var plads til 2 par, og som sagt så gjort. Det andet par, som vi købte, var rødhovedet lillabrystet gule, dem købte vi af Martin. De var næsten ikke kommet inden for døren, før de var på dupperne, Waw, tænkte vi, nu kommer der unger til huset, men ak nej, det nyankomne par var vist ikke parat alligevel, flere af æggene var ubefrugtet og det ene der blev til noget, overlevede ikke, da fuglene ikke var inde og passe ungen, så efter 3-4 dage døde den desværre. Vi har spurgt til højre og til venstre, hvad det kan skyldes, og lige så mange vi spurgt, lige så mange svar fik vi, så nu er vi blevet enige om at vi vil forsøge at gøre det lige efter bøgerne, og gøre vores egne erfaringer. Men gode råd er altid velkomne, og det skal dertil siges, at der var nogle gode råd, som vi også har fulgt blandt dem vi har spurgt. Henrik fik en idé om at bygge vores kælderrum om, så halvdelen blev til fuglerum, det var et projekt, han gik op i med liv og sjæl, men det har skam også skabt ham nogle problemer, for de bure vi havde bestilt fra Holland gehu bure viste sig at være af en anden slags end dem han 6

havde bestilt, men nu er de sat op, og efter meget møje og besvær har Henrik nu fået stablet et pænt fuglerum op at stå. Han er allerede begyndt at bearbejde mig til at afgive mere plads i kælderen, så han kan udvide, men det må vente, som man siger, blev Rom jo ikke bygget på én dag. Alt mens dette byggeri stod på, havde vi vores hyr med at finde ud af, hvilket foder vi skulle benytte. Vi var jo helt nye i faget, men heldigvis er der flere i foreningen, der kan give gode råd, så vi har prøvet lidt af hvert, og mener selv nu at ha fundet frem til, hvad vores fugle kan lide. For tiden er der flere par der ligger på rede, og denne gang håber vi, at der kommer noget godt ud af det, vi har i alt fald den varme og fugtighed der kræves, og fuglene får deres ro, så de ikke bliver stresset. Vi kommer kun derned for at fodre og give dem frisk vand hver morgen. Der er efterfølgende kommet en ny beboer hos os, da vi gennem en kollega af mig, har købt en blåpandet amazonepapegøje, den er 4 år gammel og ikke kønstestet, så vi aner ikke, om det er en han eller hun, men det gør jo heller ikke noget, da vi ikke har planer om, at den skal indgå i avl. 7

FARVECENTRET v/klaus Petersen Amagerbrogade 264 2300 København S Tlf.: 32 51 20 30 Fax 32 51 20 03 farvecentret-amagerbrogade@mail.dk SE VORES STORE UDVALG Tapet Maling Træbeskyttelse Automaling Gulvtæpper Gulvvinyl Rullegardiner Persienner VI UDLEJER OGSÅ DAMPANLÆG TAPETBORD GULVSLIBEMASKINE TÆPPEMASKINER 8

GOULDSAMADINER Af JUST foråret 2008. I foråret 1986 så jeg i et blad et par meget smukke fugle. Jeg anede ikke, hvilken art de tilhørte, eller hvad navnet på dem var, men jeg blev meget forelsket i dem og viste selvfølgelig straks de flotte fuglebilleder til min kone. Derefter glemte jeg alt om denne hændelse indtil min fødselsdag den 11. juni samme år. Der fik jeg af min kone et gavekort på 1,1 goulds amadiner (rødhovedet/lillabrystet/naturfarvet krop). Det kunne indløses hos Amager Fugleforenings daværende formand Anders Bertelsen. Jeg kan derfor med stor sikkerhed sige, hvornår fugle kom ind i mit liv. For en dame uden kendskab til fugle og bare med et farverigt billede af to ukendte, men smukke fugle, kan det være en stor opgave at finde dem. Her var telefonbogen til stor nytte. Ved hjælp af den fandt hun frem til Amager Fugleforening og dennes formand, og selvfølgelig kunne han oplyse, hvad det var for fugle, og hvor hun kunne købe dem. Efter min fødselsdag ringede jeg til Anders Bertelsen, og aftalte hvornår jeg kunne komme og indløse mit gavekort. Da jeg kom ned i hans kælder, blev jeg straks betaget af den dejlige stemning, som fuglene gav. Et fantastisk lydbillede, jeg var solgt på stedet. Der var ingen tvivl om, hvad fremtiden skulle bruges til. Igennem årene har jeg opdrættet, købt og solgt mange goulds, så jeg har haft et meget varierende antal, men året 2005 satte jeg 20 par i gang med at yngle. Det resulterede i det højeste antal unger på pind, jeg nogen 9

sinde har haft, nemlig 182. De udfarvede alle sammen. I 2007 havde jeg en grim oplevelse med en tarmbakterie, som gav blodforgiftning, der gik i bughulen, så på den bekostning mistede jeg 60 fugle, som jeg skulle bruge i 2008. Her i begyndelsen af 2008 er jeg ved at opbygge en ny bestand af goulds, så der er pt. 30 stk. nyindkøbte, udfarvede, yngleklare og meget gode fugle. Fuglene At se forskel på hanner og hunner er normalt ikke noget problemer. På den normalt udseende fugl med lilla bryst, grøn krop og enten rødt, gult eller sort hoved, ses forskellen på farven af brystet. Hannen har en meget dyb lilla farve på brystet, hvorimod hunnens bryst er noget blegere lillafarvet. Hos de hvidbrystede fugle er det halefjerene og næbspidsen, der er afgørende. Hannen har 2 stk. 2 til 3 cm lange halespidser, en rød eller gul næbspids og en kraftig turkis/blå krans rundt i nakken. Hunnen har 2 stk. 1 cm lange halefjer og mere farve på næbbet. Det er svært at se forskel på hanner og hunner, inden de er udfarvet, men der findes et trick. De unge fugle sættes ind til en gammel han, når han synger, vil kun de unge hanner sætte sig hen til ham og lytte. Har man så ringmærket ungfuglene med forskellige farvede plastikringe, er det ikke svært at nedskrive, hvem der er fremtidige hanner. I naturen i Australien yngler gouldsamadiner ca. fra november til marts, det er deres normale yngleperiode. Australien har ikke eksporteret fugle siden 1960, så de fugle, vi har nu, har været i folkeeje ca. 48 år og kan derfor yngle hele året, hvis de er yngleklar. Hækkeklar En yngleklar han er flot i farverne og meget stram i fjerdragten med farve på næbspidsen og har 2 lange halefjer. Bliver han sat sammen med en hun, vil han hoppe på stive ben op og ned lige foran hunnen. En yngleklar hun er flot i farverne og stram fjerdragt med et mørkt overnæb næsten sort. Hopper hannen foran hende, vil hun kvittere med at skrabe næbbet mod pinden, hun sidder på. Parringen forgår næsten altid i kassen og om morgenen. Reder Jeg har prøvet med mange forskellige redetyper og er endt med en kasseformet rede på 11 x 11 x 11 cm med aflangt hul til Fortsættes side 12 10

Kongelundens Dyreklinik Medicinsk og kirurgisk behandling af mindre husdyr Røntgendiagnostik Bedst tlf.tid 13.00-14.00 Kongelundsvej 272 2770 Kastrup 32 52 07 60 Telefax 32 51 07 50 11

GOULDSAMADINER Fortsat fra side10 indgang. Det aflange hul er vigtigt, da goulds fra naturens side er meget forsigtige med at gå i reden, efter at de har været væk for at spise eller drikke. De er bange for fremmede dyr i deres reder. Når de kommer tilbage, sætter de sig på kanten ved indgangshullet og kigger forsigtigt ind. Ved et stort og langt redehul vil de lettere kunne komme ind og ruge videre eller fodre ungerne. Redematerialet er kokosfibre i ca. 20 cm længde. Hannen bærer store mængder kokosfibre til reden, hvor hunnen bygger reden. Æg og unger Efter parringen går der ca. 5 dage, inden hunnen lægger det første æg, og hun kan lægge op til 6 æg. Hun starter rugningen efter det 4. æg. På 5. dagen fra rugningens start kan æggene gennemlyses. Hvis de er befrugtede, kan der ses røde streger (blodårer). Er de golde, bør de fjernes, da de kan gå i 12

stykker og tilsvine reden. Rugningen varer ca. 13 til 15 dage alt afhængig af temperaturen i rummet. Om dagen skiftes de til at ruge, men om natten er det altid hunnen, der ruger. Æggene klækkes alle inden for en periode af 2 til 3 dage, det bevirker, at der ikke er så stor en aldersforskel på ungerne. Ungerne kan klare sig et par dage uden mad, da de har madpakke med i deres mave. Hannen og hunnen mader begge ungerne i ca. 3 uger. hvor efter ungerne forlader reden (også kaldet PÅ PIND ). Dette er deres registrerede fødselsdag. På 5. dagen efter udklækningen ringmærkes de med fastring. Nogle fugleholder lader ungerne gå hos forældrene, til de er udfarvede, det gør jeg ikke. De tages fra ca. 30 dage gamle og hvert kuld får ensfarvede plastikringe på, således at jeg altid kan se, hvem der er søskende. De sættes som før nævnt ind til gamle hanner, således at jeg allerede nu kan begynde at lure af, hvem der er hanner, nemlig dem, der lytter til de gamle hanners sang. Hvile og udfarvning Efter at parrene har fået 2 kuld kun hvis de har meget god kondition, kan det blive til 3 kuld sættes de i flyve/hvile bure. Hanner og hunner kommer hver for sig, da hannerne kommer hurtigst i ynglekondition og vil derefter stresse hunnerne. Hvileperioden varer fra 6 til 8 mdr. Den tid bruges til at studere fuglene, således at ved næste parring er det de helt rigtige fugle, der sættes sammen hvad angår størrelse, farver, kondition og temperament. Da jeg har afluret, hvem af ungerne der er hanner, sættes de sammen med de voksne hanner. Resten kommer ind til de voksne hunner i flyveburene, der udfarves de og oplæres samtidig af de voksne fugle. Ungfugle må ikke parres før de er 8 til 10 mdr. gamle. Hvis de er for unge (umodne) kan de få mange ubefrugtede æg, smide ungerne ud eller forlade ungerne. De unge fugle kan være kønsmodne allerede ved 6 mdr. alderen. Flyve- og ynglebure Alle fugle skal have mulighed for at kunne flyve. Det er nødvendigt for konditionen, muskulaturen, fordøjelsen, udfarvningen og fældetiden. Jeg har selv bygget bure, der er 180 cm lange, 50 cm høje og 40 cm dybe og nogle der er 120 cm lange, 50 cm høje og 40 cm dybe. Ved begge typer flyvebure kan jeg indsætte skillerum, således at der opstår ynglebure på 60 x 50 x 40. Jeg har mulighed for at lave 36 ynglebure. 13

Foder Mine goulds får grundfoder, tilskudsfoder, knuste Fanøskaller, granuleret trækul, røde hirsekolber og Poul De Nils opmadningsfoder. Som grønt serveres der salathoved om vinteren og om sommeren hønsetarm fra egen have. Jeg bruger KUN Prestige-frø fra Belgien, det er efter min mening det reneste. Grundfoderet består af 2 dele tropeblanding og 1 del kanarieblanding, som jeg selv blander. Tilskudsfoder er halvt af skovfugleblanding eller ukrudts blanding sammen med siskenblanding. Fanøskaller er indkøbt hele, hvorefter de knuses og tilsættes 2 spiseskefulde køkkensalt per 1 liter skaller. Granuleret kul købes færdigt hos dyrehandleren. Det skal være den røde hirsekolbe og IKKE den gule. Ved spireprøve er den røde den mest sunde. Poul De Nils opmadningsfoder er verdens bedste, det erstatter spiret frø, kalktilskud og vitamintilskud. Salathoved og hønsetarm er det eneste grønne, de får. 14

Hygiejne God hygiejne er meget vigtig ved alle fuglehold, men specielt ved goulds. Gouldsamadiner er ikke svage fugle, men de har et sart fordøjelses- og luftvejssystem. Den daglige hygiejne består i god udluftning og et ioniserings ventilationssystem. Ioniseringen er en blæser, der renser luften for støv og andre meget små partikler samtidig med at luften tilsættes ioner. Ionernes betydning kan bedst forklares ved: Forestil jer at gå en tur i en skov en tidlig sommermorgen, her oplever man en dejlig frisk fornemmelse. De skal have drikke- og badevand hver dag. Pumpeglassene og badetrugene skal ved hvert vandskift vaskes. I pumpeglassene og badevandet kommer jeg hvidløgsekstrakt, som er et godt middel mod blodmider. Hver anden dag får de foder i rene flade skåle. Hver anden weekend udskiftes aviserne, som jeg bruger i bunden af alle mine bure. Avis i bunden er fantastisk til at vise fuglens sundhedstilstand. Alle klatterne er synlige, således at der straks kan gribes ind, hvis udseende af klatterne skulle ændre sig. fordi livet ikke kan tages om! SKOTTEGÅRDEN 4 32 51 34 77 15

Malerfirmaet Benny Kessler 32 55 78 33 Vi maler alt * Godt håndværk med laugsgaranti * Rimelige priser * Altid tilbud først * Salg af alle typer maling, direkte fra lager Kontor, værksted og butik RODOSVEJ 6, KØBENHAVN S v/ Amagerbrogade 199 Åbningstider Man., ons., fre.: 9.00-16.00 Tirs., tors., lør.: Lukket 16

E-mail Har du en e-mail? Giv den til formanden, så du kan komme med på hans mail-liste. Det sparer porto! Kontaktpersoner Småfugle Flemming Just tlf. 29 86 69 52 Undulater Jeff Bech tlf. 28 28 56 96 Parakitter/papegøjer Bent Hansen tlf. 32 51 35 09 Bibliotek Grete & Jørn Dreier tlf. 32 51 02 94 17

Til foreninger tilsluttet LDF Da der er udbrudt pbfd-virus også kaldet fugle-aids blandt fugle i danske fuglehold, ser jeg det som en fordel af denne vej at oplyse foreningerne om dette. Sygdommen er ikke en jeg har kendskab til, af samme grund har jeg henvendt mig til Thomas Larsen, Hobrovejens Dyreklinik i Aalborg, der har fuglesygdomme som speciale. Han har venligst stillet nedenstående til rådighed. Venlig hilsen LDF, Miljøkonsulent Bjarne Andersen Tlf. 98558419 miljoe@ldf-net.dk Psittacine beak and feather disease (Pbfd) hos fugle Af dyrlæge Thomas O. Larsen Hvad er pbfd hos fugle? Pbfd er en virusinfektion med circovirus, som resulterer i dårlig fjer- og næbkvalitet. Infektionen ses især hos kakaduer, men alle papegøjer kan rammes. Infektionen svækker fuglenes immunforsvar, hvorfor pbfd populært kaldes for fugle-aids. 18 Hvad er symptomerne på pbfd? Alle fugle med forandringer i fjer eller næb bør mistænkes for pbfd. Fjerene bliver misdannede, fordi viruspartiklerne ødelægger deres vækstanlæg (fjerfolliklen); resultatet er krøllede og fortykkede fjer, som let tabes. Fortsættes side 20

AMAGER MØLLE Tlf.: 32 50 03 65 * Amager Landevej 271 * Tlf.: 32 50 03 65 Åbningstider: Hverdage 9-17 Lørdag 8-12 Egne støvfri blandinger til alle fugle, som vi får lavet på en af Europas største fabrikker. Ovntørret bøgeflis: 20 kg 119 kr. 3 sække 300 kr. Nyhed: Amager Mølle har fået import af det amerikanske mærke ROYDYBUSH. Vi har bl.a.: Papegøjepiller i alle størrelser, så de kan bruges helt ned til finker. Pillerne fås til fugle, der yngler, vedligehold og light. Special-pillefoder til papegøjer, især kakaduer, der piller sig. Lorifoder til opblanding i vand. Håndopmadningsfoder til papegøjer. Husk! Vi har et stort udvalg i foder og tilbehør til alle dyr 19

Pbfd hos fugle Fortsat fra side 18 Næbbet kan hos nogle fugle synes mere blankt. Dette skyldes, at det pudderagtige lag, som næbbet under normale omstændigheder er belagt med, mangler. Forandringer på fjerene ses over hele kroppen. Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen pbfd? Diagnosen kan stilles ved en DNA-undersøgelse af en blodprøve, og/eller en prøve fra roden på forandrede fjer. Vævsprøver udtaget fra fuglens hud kan også bruges, men det er normalt mere besværligt. Hvordan behandles pbfd? Der findes ingen specifik terapi. Isolation fra andre fugle og understøttende behandling med bl.a. vitamin A, kan virke på specielt dværgpapegøjer. Hvordan er fremtiden for din fugl, hvis den har pbfd? Da der endnu ikke findes en specifik behandling, taber mange fugle alle fjerene. Dette resulterer i at de er mere sårbare for andre infektioner, da de ikke kan holde på varmen. 20 Ofte er fuglenes immunforsvar svækket, med det resultat at de dør. Enkelte fugle har dog et stærkt immunforsvar, som kan bekæmpe denne infektion; det gælder specielt ældre fugle. Hvorfor får fugle pbfd? Fugle smittes efter kontakt med smittede fugle, som udskiller virus med afføring, fjer og skæl fra huden. Alle instrumenter, som bruges til trimning og klipning af fjer og negle, skal altid desinficeres mellem hver patient for at undgå smitteoverførsel. Hvad er risikoen for, at din fugl får pbfd? Unge fugle er specielt modtagelige for denne sygdom, som er ganske almindelig. Derfor bør alle fugle som indkøbes sidde i karantæne i 90 dage, før de bringes sammen med andre fugle. Alternativt kan man teste dem for sygdommen. Anden viden om pbfd Et stort problem med denne sygdom er raske smittebærere, dvs. at nogle fugle kan være smittede uden at få lidelsen, hvorfor man heller ikke bliver opmærksom på problemet.

Aktivitetskalender 2008 03. jan. Klubaften orientering om 2008 07. feb. Generalforsamling m/spisning 16. feb. Hjemmebesøg hos Jeff 06. marts Klubaften foredrag Bent Hansen 26. marts Fuglecafé 03. april Klubaften foredrag april Intern fugleudstilling 23. april Fuglecafé 08. maj Klubaften, medlemsaften & sommerbanko maj Besøg hos 3 opdrættere på Amager 28. maj Fuglecafé juni Hjemmemøde hos?? juli Sommermøde m/grill 03. aug. Skovtur. Turen går til Grøn Verden + opdrættere 04. sept. Klubaften 14. sept. Fuglebørs 02. okt. Klubaften småfugle 06. nov. Klubaften 04. dec. Klubaften juleafslutning m. banko Sidste onsdag i måneden er der fuglecafé. 21

Opdræt af nymfeparakitter i mange varieteter. Jeff Bech Kamerunvej 4, 2770 Kastrup tlf.: 28 28 56 96 Rødkappet parakit Rødbrystet græsparakit Svaleparakitter Rødbrystet turkis Bourkes græsparakit Aymara parakit Undulater Tropefugle Bent Hansen Tlf. 32 51 35 09 Bourkes græsparakit Sorthovedet gouldsamadiner Lessons spurvepapegøjer i blå og grøn/split blå Amazonas grønryggede spurvepapegøjer John Strange Petersen Tlf.: 61 66 29 82 e-mail: jolian@stofanet.dk Nordiske fugle SiskNer Finker Dværgduer Hvide vagtler JUST 29 86 69 52 10% rabat til AF-medlemmer Opdræt af udstillingsundulater Mona Jensen 31 51 56 96 Opdræt af udstillingsundulater i mange varieteter. Jeff Bech Kamerunvej 4, 2770 Kastrup tlf.: 28 28 56 96 GOULDSAMADINER Flere forskellige slags JUST 29 86 69 52 10% rabat til AF-medlemmer Rosella parakitter Dværgpapegøjer Dion Nielsen 23 72 41 88 22

HOBBY HAVEN Præstefælledvej 22 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 09 85 Alt til haven... OBS! Alle ingredienser til Paul de Nils opmadningsfoder kan fås hos MAXSØ, Islevdalvej 100, 2610 Rødovre. Tlf.: 44 53 36 96 23

Medlemsmøderne afholdes på: Amager Landevej 71 Fuglecafeen findes på: Tømmerupvej 34 Kontingent Kontingent 2008 2009 Indmeldelsesgebyr 25 kr. 25 kr. Junior (indtil 16 år) 200 kr. 225 kr. Pensionist (65 år) 200 kr. 225 kr. Pensionist-ægtepar 225 kr. 250 kr. Senior 275 kr. 300 kr. Familie 325 kr. 350 kr. ANNONCEPRISER 2008 1/1 side (185x120 mm) kr. 150,- pr. blad (4 blade kr. 600,-) 1/2 side (92,5x120 mm) kr. 75,- pr. blad (4 blade kr. 300,-) 1/4 side (46,25x120 mm) kr. 50,- pr. blad (4 blade kr. 200,-) Yderligere oplysninger hos Jeff Bech, tlf. 28 28 56 96 eller Bent Hansen, tlf. 32 51 35 09 Næste blad kommer omkring 1. december