Kirkebladet. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund



Relaterede dokumenter
Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Kirkebladet. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. December 2015, januar og februar 2016 / Nr. 1 / 45. årgang. Glædesblus...s.

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

KIRKENYT PADESØ SOGN. Forår på Padesø Kirkegård. 13. årgang Foråret 2011 Nr. 2

En sommerfuglekristen

Kirkebladet. ÅRETS KONFIRMANDER Se mere inde i bladet. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. Juni, juli og august 2015 / Nr. 3 / 44.

Kirkebladet. TREENIGHEDEN malet af Andrej Rublev. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. Marts, april og maj 2015 / Nr. 2 / 44.

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Nyhedsbrev. august september oktober

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KvongPosten Marts 2019

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkeblad for Hjerm Sogn

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Kirkebladet. Kornet, som dør i jorden, opstår som fyldte aks. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. Foto: Jørgen Dahl

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Kirkebladet LYSVÆLD. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. Marie Drewes: Juni, juli og august 2O11 / Nr. 3 / 4O. årgang

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

KOMMENDE ARRANGEMENTER

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Nr 4. juli/august årg.

Kirkebladet. Bibelhistorisk totalteater på Gl. Estrup. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. Kirkebladene i Danmark

Konfirmand i Mølholm kirke

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 47. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 17/11-17 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , mobil ,

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Marts i Tagensbo Kirke

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkenyt maj og juni 2015

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø kirkegård en forårsdag. 14. årgang Foråret 2012 Nr. 2

januar / februar 2013

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Sdr. Nærå. Juni Juli August September Valgmenighed

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Kirkebladet. Årets konfirmander. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. Se mere inde i bladet... Juni, juli og august 2013 / Nr. 3 / 42.

nyt 40. årgang Nr Marts - April - Maj Fortsættes på side 2

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Vanløse Frikirke. LÆS OM: TEMA: FASTE Tomme skåle Fastelavn Lederdag Kvindernes bededag Årsmøde Bøn for Burma Påske Der er brug for DIG

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Søndag d. 8. maj kl har Roskilde Vineyard besøg af Curtis Hinds fra Toronto.

Møde: Den: Blad nr.: 14-18

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2017

4. Årgang Nr. 1 Marts De 3 kirker ØRSTED - SØLLESTED - VEDTOFTE PASTORAT

Kirkebladet. Påskemorgen. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. Marts, april og maj 2014 / Nr. 2 / 43. årgang

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Alssund Y s Men s Club

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Henrik. September 2008 Side 3

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

sognepræst Birgit Lundholm, Kl sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl : sognepræst

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Agerskov & Branderup. Marts April Maj

Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24, Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen.

Transkript:

Kirkebladet Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund marts, april og maj 2011 / Nr. 2 / 40. årgang De store hænder af Arne Haugen Sørensen. Fra Søren Nielsen s bog: Meditationer, Kirke- & Kunstguide Og der blev glæde på jorderig lig glæden i engles Himmel; Livskongen løfter op med sig til livet sin børnevrimmel. DDS 408 v.6 B.S.Ingemann Læs om Liv eller ørken... s. 2 Konfirmation 2011... s. 3 Fastelavnsfamiliegudstjeneste... s. 4 Sogneudflugt... s. 5 Sigurd i Allingåbrohallen... s. 6 Liv i kirken... s. 7 Hospitalsklovn i Sognegården... s. 8 Gospel i kirken... s. 9 Sogneindsamling... s. 10 Bonderøven... s. 11 Nyt kors i kirken... s. 12 Årets konfirmander... s. 13

fællesarrangement for Holbæk Udby Voer Estruplund og Ørsted Sogne Sigurd fortæller flere bibelhistorier... i Allingåbrohallen den 7. april kl. 15.30. Sigurd Barrett har skrevet en efterhånden ret berømt børnebibel, og udgivet en DVD, som udkom sidste forår. Her genfortæller han bibelens beretninger tilsat hans egne sange og musik. Det blev en stor succes, og derfor har han turneret rundt i flere danske kirker og optrådt med bibelen og sin uundværlige medhjælper Snapper. I år gentager de succesen med flere beretninger fra bibelen og i den anledning kommer han også til Allingåbrohallen den 7. april 2011 kl. 15.30. Udover Sigurd Barrett medvirker endnu engang tøjdyret Snapper, som indtager den centrale rolle i genfortællingen af bibelen, samt musikerne Martin Klausen og Bjarne Christensen. Det hele arrangeres i et samarbejde mellem de 13 sogne i den vestre ende af provstiet, og billetter kan derfor afhentes GrATIS hos din lokale sognepræst eller på udvalgte steder fra den 7. marts. Se nedenfor. Så til alle jer, der har elsket Sigurds Bjørnetime, skynd jer og tage jeres mor og far ved hånden, eller bedstemor og bedstefar, og kom og vær med! Hilsen Sognepræsterne! Billet kan hentes i Holbæk hos: Bacheriet s købmand, Holbæk. I Ørsted hos: Sparekassen Kronjylland, Rougsøvej 93 i Ørsted, Djurslands Bank, Rougsøvej 97 i Ørsted, Biblioteket, Rougsøvej 73B. i Ørsted. I Nørager og Gjesing sogne: Hos Købmanden i Nørager, Munkhusevej 9 i Nørager, Præstegården i Gjesing, Auningvej 40 i Gjesing. I Vivild og Vejlby sogne kan billetter afhentes i: Djursland Banks filialer på Hovedgaden 8 i Allingåbro og Langgade 24 i Vivild. I Auning er det: Sparekassen Djursland, Centervej 8 i Auning, Djurslands Bank, Vestergade 1 i Auning og Sparekassen Kronjylland Vestergade 30 i Auning. 6 Holbæk, Udby, Voer, Estruplund Sogne / marts, april og maj 2011

Ørsted Sogn Sognepræst Jens Jørgen Refshauge Lillegade 30, 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 80 43 E-mail: jjr@km.dk Liv i kirken! Visionsaften for alle Torsdag den 3. marts kl. 19.30 i Sognegården Hvordan arbejder vi med livet i og omkring kirken? Hvad kan få dig væk fra fjernsynet en hverdagsaften? Hvordan er din yndlingsgudstjeneste? Vil du høre flere foredrag, deltage i studiekredse, spise kirkefrokost eller komme til stille aftener i kirken? Hvordan med traditionen er den en rød tråd eller et snærende bånd? Hvad skal bevares, fornys og udvikles? Hvad skal ud til højre? Har du nye ideer? - til børn? - familier? - ældre? Eller vil du gerne høre om de andres ideer? Visionsaftenen begynder med et kort oplæg, hvorefter der vil blive lejlighed til at dele alle ønsker og synspunkter med hinanden. Så vidt muligt vil hele menighedsrådet deltage i debatten, og repræsentanter fra børnemenighedsrådet vil blive indbudt. Ørsted Sogn / marts, april og maj 2011 7

Ørsted Sogn Sogneaften torsdag den 24. marts kl. 19.30 Hospitalsklovnen, Fru Petunia Denne sogneaften bliver en oplevelse af de helt særlige. Vi får besøg af Pia Cisko, der bl.a. er hospitalsklovn. Om sit arbejde og drivkraften bag, siger hun: Hvad får os til at arbejde som hospitalsklovne: At vi ikke kan lade være. Ganske enkelt derfor! Arbejdet som hospitalsklovn giver stor mening for mig, siger Pia Cisko, som udover at være hospitalsklovn, også har arbejdet som sygeplejerske i 15 år. Mit ønske om at være en nærværende, blev alt for sjældent opfyldt i mit arbejde som sygeplejerske. Kommunikationen blev tit meget opgaveorienteret fordi sygeplejersker ofte har meget travlt. Men klovnen har tid! Klovnen har ingen dagsorden, skal ikke nå noget og kan være til stede i øjeblikket. Det giver et helt andet samvær med patienten, en helt anden kontakt. Som privatpersonen Pia Cisko, fortæller hun: F. 1963, mor til 4 børn hvoraf den ældste er døv. Derfor taler både jeg og Petunia tegnsprog. Jeg er uddannet sygeplejerske i 90 og har arbejdet både med børn, voksne og gamle. I de år jeg var sygeplejerske på onkologisk børneafd. Skejby Sygehus, blev jeg inspireret til at tage uddannelsen som hospitalsklovn, og blev uddannet hospitalsklovn 04. Jeg er gift med gartner/ismejerist, og bosat i Andelssamfundet i Hjortshøj v. Århus. Ved siden af mine ugentlige klovnejobs på hhv. Viborg Sygehus og Århus Sygehus, har min mand og jeg is-caféen De Fire Istider i Århus. Jeg tror på økologi og kærlighed, og i mit arbejde som hospitalsklovn, bliver jeg hver dag bekræftet i, at livet er lige nu og her, ikke i går, ikke i morgen, men nu! Højskoleformiddag Torsdag den 10. marts kl. 9.30: Den sorte hund og andre røverhistorier fra Norddjursland. Karen Marianne Kristensen, der er Valgmenighedspræst i Norddjurslands Valgmenighed, kommer til Højskoleformiddag med en udvalgt buket af små fortællinger og røverhistorier, der alle, på hver deres måde har rødder på Norddjursland, og som gennem tiderne er blevet fortalt her på egnen. Påsken i Ørsted Kirke Tirsdag den 19. april, - midt i den stille uge, - er der aftengudstjeneste i Kirken kl.19.30. Det er en speciel gudstjeneste, som vi kalder Vi synger Påsken ind. Det bliver en musikgudstjeneste i stil med Vi synger julen ind med vekslende tekstlæsninger, fællessalmer, musikalske indslag af kor, solister og orgel. Vi gennemlever denne aften hele passionstidens og påskens drama i ord og musik. Skærtorsdag er der gudstjeneste kl. 17.00 med efterfølgende fællesspisning i Sognegården, og Langfredags gudstjenesten er en liturgisk gudstjeneste, dvs. uden prædiken og nadver, men hvor lidelseshistorien får pladsen. 8 Ørsted Sogn / marts, april og maj 2011

Musik i kirken Ørsted kirke søndag den 20. marts kl. 13.30 Spirituals og gospel Amazing Grace fortolker spirituals og gospel i et jazzrelateret tonesprog, inspireret af den musik, som blev spillet og sunget af de sorte i kirkerne i USA s sydstater. Orkestret har ved utallige kirkekoncerter i Danmark, Tyskland og Sverige vist, at det forstår at få de swingende rytmer og den smittende musikglæde til at forplante sig langt ud over scenekanten helt ud til de yderste bænkerækker. Publikum inviteres til en oplevelse ud over det sædvanlige. De medrivende toner ledsages af en spændende gennemgang af denne musikgenres historie, hvor publikum får mulighed for, selv at røre sangstemmerne i kendte spirituals, som lægger op til fællessang. Amazing Grace består af seks erfarne jazzmusikere: Inge Hagild Lund, sang, Børge Ehler, trombone, Verner Thomsen, saxofon og klarinet, Kjeld Lauritsen, klaver, Per Larsen, kontrabas og Henrik Lund, trommer, som siden 1996 har givet flere hundrede kirkekoncerter. Entré 75 kr. Billetsalg fra 1. marts hos Sparekassen Kronjylland i Grenaa, Auning og Ørsted. Nyt fra kirkegården I sidste udgave af Kirkebladet var der nyt om priser for pasning af gravsteder m.m. Vi har efterfølgende modtaget 2 breve fra Norddjurs Provsti, med rettelser til den først udsendte, nye prisliste for 2011. I første omgang var det meldt ud, at begravelser og urnenedsættelser skulle være gratis. Der er nu kommet rettelse, således at gravning af en grav koster 1662,50 kr. I 2010 kostede gravning af en grav 2112,60 kr. så en begravelse er blevet billigere, men ikke helt gratis. Det samme gælder for nedsættelse af en urne. I 2010 kostede en urnenedsættelse 880,25 kr. og i 2011 koster samme ydelse 332,50 kr. Menighedsrådet har på sit møde i januar besluttet, at fastholde hidtil gældende, forhøjede pris på kistebegravelse om lørdagen på 50 %. Denne ekstra pris skyldes højere lønudgifter til indkaldt personale om lørdagen. Betalingen for plantning af sommerblomster på gravsteder er også ændret. I første omgang var der meldt ud, at plantning af sommerblomster på feks. et to mands kistegravsted skulle koste 415,62 kr. incl. moms. Hidtil er der blevet opkrævet for det antal blomster der er plantet, typisk en pris på 150 kr. incl. moms på et alm. kistegravsted. Provstiudvalget har nu givet Menighedsrådet mulighed for at vælge hvilken afregningsform der anvendes. Ørsted Menighedsråd har besluttet at følge hidtidig praksis med afregning efter antal. Alle øvrige priser er reguleret som beskrevet i artiklen i sidste kirkeblad. Den nye prisliste for 2011 kan findes i kirkens våbenhus, på kirkens hjemmeside og man kan få prislisten udleveret hos graveren. Grandækningssæsonen har været besværlig i år, på grund af sne. Ca. 20 gravsteder, ud af de 550 grave der grandækkes, nåede vi desværre ikke. Men bortset fra det, så går det meget godt. Jeg håber blot at Provstiudvalget ikke bliver ved med at udsende rettelser til den nye 2011 prisliste. Det er forvirrende og virker ikke godt forberedt. Jeg beklager meget den usikkerhed det må give kirkegårdens brugere. Graveren Ørsted Sogn / marts, april og maj 2011 9

Ørsted Sogn SOGNEINDSAMLING Søndag den 13. marts er der sogneindsamling i landets kirkesogne. Her i Ørsted Sogn håber vi på igen i år at få indsamlere, der kan bruge et par timer på at gå en rute med indsamlingsbøssen. Det kunne være dejligt om vi kunne blive så mange, at vi når rundt over alt i sognet. I år samles der ind til bekæmpelse af sult på verdensplan. Der menes at være 925 mio. mennesker som lever i daglig sult. Det er navnlig kvinder og børn i fattige lande, som rammes. Når hjælpen frem til de rette? Ja, det tror jeg på den gør, jeg har ingen grund til andet. Jeg tror så meget på det, at jeg gerne giver et par timer af min tid på at støtte sagen. Derved kan jeg bidrage en lille smule til at give bedre livsbetingelser til den sultende del af verden, og samtidig møder jeg venlige mennesker som godt tør satse et stort eller lille beløb på sagen. Det er i sig selv en glæde. Som indsamler kan man naturligvis komme til at stå foran en lukket dør. Det kan der være mange grunde til. Så har vi mulighed for at lægge et girokort i postkassen, og håbe på forståelse og velvilje hos modtageren. Med denne lille appel, håber jeg at inspirere både unge og gamle til at melde sig som indsamler et par timer søndag den 13. marts. Indsamlingen forventes at strække sig fra kl. 10 til ca. 12. Jeg ved der sidder bidragydere som venter på vort besøg, dem skulle vi nødig skuffe. Alle som vil melde sig som indsamler, eller evt. høre nærmere, er velkommen til at henvende sig til mig, Grete Thomsen. Jeg har tlf. 86 48 89 70, eller mobil 51 86 89 70, eller evt. til sognepræsten. Sogneudflugt Datoen for årets sogneudflugt er søndag den 22. maj. Der er afgang fra rutebilstationen kl. 13.00. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og hold øje med annoncering og tilmelding i pressen. 10 Ørsted Sogn / marts, april og maj 2011

Har du set Bonderøven? Mon ikke du har? Det er en af de mest populære udsendelser i TV. Historien om Frank og Therese og Johan på den lille ejendom ude på det østlige Djursland har grebet os om hjertet. Begrundelsen for at Frank og co. lever som de gør, er ikke at vende tilbage til nogen middelalderlig levevis, men at gøre tingene så enkelt som muligt, som Frank siger. Hvad han gør, er gennemskueligt og forståeligt, i modsætning til meget af det vi oplever i dagligdagen, hvor moderne teknologi har gjort processerne vanskelige at forstå. Jeg mener, de fleste af os kaster os dagligt over arbejdet med en computer og bruger mobiltelefon, uden at ane, hvorfor det virker. Men det er smart og det er hurtigt og nemt. Derfor kasserer vi det gamle. Det slidte. Det udtjente. Men det gør Bonderøven ikke nødvendigvis. Han skelner mellem guld og skrot, som han siger. Han tager en ting op i hånden, ser om den kan bruges, reparerer og renoverer, og står så med en brugbar ting i hånden. Det andre ville kalde skrot, kalder han guld. I det stykke ligner han Gud. Det med at se værdi i skrot, det er karakteristisk for Gud. At se værdi i noget, vi mennesker forkaster eller smider ud. Når vi ser på skrot, står vi normalt på afstand, ser måske ikke særligt godt efter men konstaterer, at det vil vi ikke røre med en ildtang, som vi siger. Vi ser kun overfladen. Men Gud ser ind bag facaden og ser hvilke værdier der skjuler sig bagved. Når Gud ser på os, er det med skrothandlerens kærlige øjne. Det er som skrothandleren, der skiller tingene ad, og glæder sig over værdien i hver eneste lille detalje. En af vore berømteste kunstnere, Robert Jacobsen, der har lavet mange skulpturer, har gennem tiden udsmykket flere kirker og altre. Når han skulle hente materialer til sin kirkeudsmykning, var det ofte affald, han benyttede. Jern fra lossepladsen, kasseret tov fra havnen, gamle tandhjul, i det hele taget rustent jern af enhver slags. På samme måde som den kunstner, der har lavet det nyindkøbte kors i Ørsted Kirke. I Robert Jacobsens kyndige hænder formedes tingene til kors og tornekrone, eller andre motiver, der belyser fortællinger fra historien om Jesus Kristus, og hans kærlighed til udstødte mennesker. Jeg har altid syntes det var en stærk prædiken om Guds kærlighed til det vi kasserer. Det vi kasserer skifter jo fra tid til anden. På Jesu tid var de udstødte fx børn, kvinder, syge, folk med et bestemt arbejde, folk fra andre lande, fattige. Netop disse mennesker tog Jesus sig af og knyttede sig til. Han så værdien i dem, fordi han havde Guds øjne at se med. I dag er det måske noget andet og nogle andre vi udstøder eller foragter, men stadig gælder det, at Jesus ser med kærlige øjne på særligt dem, der ikke bliver regnet for noget. Der er megen trøst og glæde i, at Guds kærlighed måske allermest er for mennesker, der ikke synes de har fortjent den. Guds kærlighed er altid ren gave, som vi skal tage imod. Vi skal simpelthen tro på at det er sandt, når Jesus siger at vi har Guds velbehag, hans kærlighed. Den tro forvandler vort liv og giver det en grundstemning af håb og glæde selv på mørke dage. Jens Jørgen Refshauge Menighedsrådsmøder: Tirsdag den 8. marts kl. 19.00 Torsdag den 7. april kl. 19.00 Torsdag den 12. maj kl. 19.00 Kirkelige handlinger Døbte: Jonas Anker Overmark Andersen, Vestvej 6 Magne Ljungberg Kristensen, Brønshøj Christian Friis Kristensen, Geneve, Schweiz Mille Vinge Steen, Bode Engvej 13 Sarah Kühn Pedersen, Søndervangen 4 Døde og begravede: Henrik Rou, Allingåbro Magnus Hove Østergaard. Nørre Alle 12 Vagn Holm Rasmussen, Assentoft Niels Jørgen Glavind, Assens, Mariager Klaus Hansen, Sygehusvej 31 Inger Amalie Rasmussen, Bakkely Grethe Jensen, Sygehusvej 16 Anna Margrethe Kathrine Thomsen, Tingparken 66 Niels Fritz Andersen, Toftevænge 10 Betty Klitgaard, Farsøhthus Inge Gyldenløve Møller, Vestervænge 2 Anna Bramming Pedersen, Anne Krabbes Vej 11 Aksel Bæk Jensen, Auning Elsa Margrethe Rasmussen, Farsøhthus Ørsted Sogn / marts, april og maj 2011 11

Ørsted Sogn Skærtorsdag Skærtorsdag spiste Jesus påskemåltidet sammen med sine disciple. Ved den lejlighed indstiftede han nadveren, der både er et måltid til minde om hans død og opstandelse, og samtidig et måltidsfællesskab blandt Jesu disciple. Det sidste vil vi følge op på ved at spise sammen i Sognegården efter gudstjenesten Skærtorsdag. Gudstjenesten finder sted kl. 17.00 i Kirken, og derefter ca. kl. 18.00 er alle velkomne til et festligt måltid og et godt fællesskab i Sognegården. Tilmelding er nødvendig af hensyn til bestilling af mad. Den kan ske til Ragna Dahl, 86 48 82 93, eller sognepræsten tlf. 86 48 80 43 Pris for mad og drikkevarer kr. 100,-. Orientering fra Menighedsrådet Kombinationer og kontraster har altid fascineret mig lys og mørke, det naturskabte og det menneskeskabte. Og på heldig vis møder jeg begge dele både på mit job på Hjertecentret og når jeg arbejder med det vaskede vragtræ og det rustne jern i mine krucifikser: det fantastiske, at forfald - når det lykkes bliver til nyt liv. I Ørsted Kirke findes der ikke et kors, og denne mangel har flere gange været drøftet mellem menighedsråd og ansatte. For et års tid siden blev der nedsat et udvalg på fire personer, der skulle undersøge markedet. Vi havde en idé om, at korset gerne måtte virke rustikt, f.eks. lavet af drivtømmer, og i sensommeren kom vi i forbindelse med billedkunstner og operationssygeplejerske Kirsten Ruby, der velvilligt udlånte fire kors til Kirken. Disse kors har nu i nogle måneder været prøveophængt i henholdsvis kirkerummet og våbenhuset. Udvalget har nu besluttet sig for at købe ét af de udlånte kors. Kirsten Ruby, der er født i 1944, beskriver her selv begrundelsen for sit arbejde med vragtræ: Mine krucifikser er solgt til private, til institutioner og til kirker i ind- og udland. Distrikt Norddjurs vest Mandag den 28. marts kl. 14.30 Forårsmøde i Vivild Sognehus Mødestedet på Vesterbro v. Thyra Schmidt Driver Danmission også mission i Danmark? - Ja, Mødestedet på Vesterbro i København er Danmissions arbejde blandt indvandrere og flygtninge. Stedet fungerer som en dagligstue, hvor der foregår mange forskellige aktiviteter. Mandag den 28. marts kl. 14.30 holder Danmission forårsmøde i Vivild Sognehus. Det er lykkedes at få den travle leder af Mødestedet, Thyra Schmidt, til Vivild. Hun vil delagtiggøre os i Mødestedets arbejde, der strækker sig fra gymnastik og fællesspisning til rådgivning og gudstjenester. Mødestedet, der har holdt 25 års jubilæum, får ugentlig besøg af indvandrerpræsten. Godt 8.000 kommer forbi Mødestedet om året; de repræsenterer omkring 60 nationaliteter. Kaffe/te serveres og der skal nok blive lejlighed til at give en gave til Danmission. Alle er velkomne! Arrangør: Danmission Distrikt Norddjurs vest Kvindekredsen Onsdag den 2. marts kl. 14.30 Tekst. Mattæus evangeliet kap. 10 Onsdag den 6. april kl. 14.30 Tekst: Mattæus evangeliet kap. 11, v.1-19 Onsdag den 4. maj kl. 14.30 Tekst: Mattæus evangeliet kap. 11, v.20-30 Kirkebil Kirkebilen til gudstjenester og sognearrangementer kan bestilles på tlf. 86 48 81 19 12 Ørsted Sogn / marts, april og maj 2011

Konfirmandforældremøde Konfirmander der forventes konfirmeret søndag den 17. april 2011: kl. 09.30: Johanne Fur Boje, Østerbakken 36 Sine Dyrhave Jakobsen, Tingparken 127 Amalie Sand Sørensen, Skyttevej 7 Maria Moldrup Sørensen, Løkkeagrene 5 Kenneth Bendix Christensen, Kalkærsvej 5 Morten Fremlev Fur Nielsen, Bondhøjvej 18 Astrid Bjørn Pedersen, Kirkegade 6 Benjamin Toustrup Krogh Larsen, Kalkærsvej 8 Isabella Weinkouff Severinsen, Tingparken 143 Lisa Cathrine Stuhr Thejll, Bendsvej 6 Kasper Vitting Würtz, Rougsøvej 69 Lærke Helene Elgaard Holst Jensen, Rougsøvej 78 Laura Brath Høeg Hørning, Stenaltvej 2 kl. 11.00: Jonas Kjær, Rougsøvej 59 Mikkel Juul Larsen, Bondhøjvej 34 Sara Maria Boe, Hollandsbjergvej 47 Line Dybdal Olsen, Toftagervej 5, Skader Michelle Stenfeldt Søgaard, Tingparken 97 Niels Hvid Greve, Bondhøjvej 36 Katrine Jakobsen Thorngaard, Rougsøvej 123 Arrangementsoversigt Tirsdag den 1. marts kl. 19.00 er der orienteringsmøde om konfirmationen i Ørsted Kirke den 17. april. Mødet kommer til at handle om alle de praktiske forhold omkring selve konfirmationen, og naturligvis også om noget af det vi har beskæftiget os med i undervisningen. Mødet slutter senest kl. 21.00 og det er kun forældrene der inviteres. Konfirmationsdatoer: 2012: 22. april 2013: 21. april 2014: 27. april Torsdag den 24. februar kl. 19.00:...Åben studiekreds Torsdag den 3. marts kl. 19.30:...Visionsaften: Liv i kirken Torsdag den 10. marts kl. 09.30:...Højskoleformiddag Søndag den 13. marts kl. 10.00-12.00:...Sogneindsamling Søndag den 20. marts kl. 13.30:...Kulturraketten, koncert Torsdag den 24.marts kl. 19.30:...Sogneaften Torsdag den 7. april kl. 15.30:...Sigurd fortæller Bibelhistorie Tirsdag den 19. april kl. 19.30:...Vi synger påsken ind Skærtorsdag den 21. april efter gudstjenesten:...fællesspisning Søndag den 22. maj kl. 13.00:...Sogneudflugt Åben studiekreds i Sognegården Synes du det kan være svært at forstå den prædiketekst der læses om søndagen, eller er det måske den udlægning præsten kommer med fra prædikestolen, der volder besvær. Eller bliver du simpelthen væk fra gudstjenesten af disse grunde? Den åbne studiekreds tager livtag med den følgende søndags prædiketekst, og der bliver diskuteret på livet løs. Vi prøver at åbne for betydninger og tolkninger, og prøver at finde ud af hvad teksten kommer os ved. Næste gang er den 24. februar og døren er åben for alle. Rougsø KFUM & KFUK MOK klub for børn fra 0-7 kl. i Genbrugsens klublokale I lige uger mandage fra kl. 19.00-21.00. Sæson afslutning den 11. april + 80 årige hver fredag kl. 10.00-11.30 i Genbrugsens mødelokale En uformel formiddag hvor der startes med kaffe og rundstykker, derefter en god fortælling. Slut den sidste fredag inden påske. Seniorarbejde i Genbrugsens mødelokale 10. marts: stormøde i Distrikt Randers Djurs i Glesborg kl. 19.00 24. marts: repræsentantskabsmøde i Genbrugsen Ørsted kl. 19.30 13. april: fællesarrangement med Y men s. Fællespisning i Genbrugsen og derefter skal vi høre om Den Blå Paraply i Randers. Indbydelse følger 5. juni. Distrikt Randers Djurs Grundlovsmøde på Borgen kl. 14.30 Ørsted Sogn / marts, april og maj 2011 13

Gudstjenester i Ørsted Kirke marts, april og maj 2011Bemærk: Kirkebil til alle gudstjenester! februar Søndag den 27. feb. kl. 10.00 Seksagesima Refshauge marts Søndag den 6. marts kl. 10.00 Fastelavn Refshauge Kaffe i Sognegården. Søndag den 13. marts kl. 10.30 1. søndag i fasten Refshauge Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp Søndag den 20. marts kl. 10.30 2. søndag i fasten Refshauge Søndag den 27. marts kl. 10.00 3. søndag i fasten Refshauge Kaffe i Sognegården april Søndag den 3. april kl. 9.00 Midfaste Inga Søndergaard Søndag den 10. april kl. 10.00 Mariæ bebudelsesdag Refshauge Søndag den 17. april kl. 9.30 Palmesøndag Refshauge Konfirmation kl. 11.00 Refshauge Konfirmation Torsdag den 21. april kl. 17.00 Skærtorsdag Refshauge Efter gudstjenesten er der fællesspisning i Sognegården. Læs mere andetsteds i bladet. Fredag den 22. april kl. 10.00 Langfredag Refshauge Liturgisk gudstjeneste Søndag den 24. april kl. 10.00 Påskedag Refshauge Mandag den 25. april kl. 10.00 2. påskedag Annelise Hørning maj Søndag den 1. maj kl. 10.00 1. søndag efter påske Refshauge Søndag den 8. maj kl. 9.00 2. søndag efter påske Inga Søndergaard Søndag den 15. maj kl. 10.00 3. søndag efter påske Refshauge Kaffe i Sognegården Fredag den 20. maj kl. 10.00 Bededag Refshauge Søndag den 22. maj kl. 10.00 4. søndag efter påske Refshauge Kl. 13 er der sogneudflugt Søndag den 29. maj kl. 10.30 5. søndag efter påske Refshauge Brug hjemmesiden, så er du godt orienteret! Salmer og tekster til søndagens gudstjeneste og omtaler af arrangementer kan findes på Ørsted kirkes hjemmeside: www.oerstedkirke.dk 14

Ørsted Sogn Sognepræst Jens Jørgen Refshauge Lillegade 30, 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 80 43 www.oerstedkirke.dk E-mail: jjr@km.dk Menighedsrådsformand: Ragna Dahl, tlf. 86 48 82 93 ragnadahl@privat.dk Kirkegårdsleder: Frank Gjesing, tlf. 86 48 83 91 mobil: 51 86 53 53 oersted-kirkegaard@mail.dk Kirkeværge: Jonna Haslund, tlf. 86 48 88 46 Holbæk Graver: John Kusk Simonsen, tlf. 21 45 99 70 Kirkeværge: Inge Langballe, tlf. 86485501 Udby Graver: Bente Klitgaard, tlf. 51 86 20 06 Kirkeværge: Aase Aggergaard:, tlf. 86485357 Rougsø Nord pastorat Holbæk Udby Voer Estruplund Sogne Sognepræst Inga Søndergaard Holbækvej 17, Holbæk, 8950 Ørsted tlf. 86 48 50 50 E-mail: inms@km.dk Træffes bedst: tirsdag fredag kl. 12-13. Mandag fridag Menighedsrådsformand: Karin Skouboe, tlf. 86 48 82 00 Email: skouboe@voers.net. Voer Graver: Kim Johansen, tlf. 86 48 91 25 - mobil 61 83 72 99 Kirkeværge: Elsebeth Maarup, tlf. 86488540 Estruplund Graver: Kim Johansen, tlf. 86 48 91 25 - mobil 61 83 72 99 Kirkeværge: Svend Åge Nielsen, tlf. 86489023 Nyttige oplysninger Fødsel Fødsel skal ikke længere anmeldes af forældrene, men ugifte skal aflevere Omsorgs- og Ansvarserklæring til sognepræsten senest 14 dage efter fødslen. Hvis ikke dette sker overtager Statsforvaltningen faderskabssagen. Dåb Aftales med præsten. Bryllup Aftales med præsten. Prøvelsesattest anskaffes fra kommunen. Dødsfald Henvendelse til bedemand eller præst vedr. aftale om begravelse. Sidste frist for meddelelser til næste kirkeblad skal afleveres til sognepræsterne i de 2 pastorater senest den 26. april 2011. Udgivet af menighedsrådene. Redigeret af sognepræsterne. Lay-out og tryk: NOTAT Grafisk, 86 48 16 00