" STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT (Borgergade 20, Kobenhavn K. Tif. Mil/eYva 5630) er m selvslændig institution, der ledes af en bestyrelse udpeget af boligministeren, er oprellel ved lov nr. 123 af 19. marts 1947, har lil opgave» - at følge, fremme og samordne teknisk, økonomisk og anden undersøgelses- og forskningsvirksomhed, som kan bidrage til en forbedring og billiggørelse af byggeriet, samt at udøve oplysningsvirksomhed angående byggeforskningens resultater«. DK 699.8 NORGES BYGGFORSKNNGSNSTTUTT (Oslo - Blil/dem, Tif. 695 9 ) NB er el selvsiendig institutt under Norges Teknisk-NatUl'vitenskapelige Forskningsråd, som oppnevner styret. NB ble oprettet 1953 og avløste det midlertidige Kontoret for, byggforskning fra 1949. NB skal fremme byggforskningm ved å klargjøre oppgavene og få dem løst; ved å virke for friviliig koordinering av tiltak og sørge for at forsøksresultater blir gjort kjent. NB skal samarbeide med myndigheter, organisasjoner o. a. og bistå offentlige og private oppdragsgivere.,f GT OG lierng STATENS NAMND FOR BYGGNADSFORSKNNG SNB sorterar under Socialdepartementet. (S!yrmansgalan 26, Slockholm (j. Te/.630965) SNB overtog 1953 och utvidgade det arbete, som tidigare utforts av Statens Kommitte for Byggnadsforskning, som tillkom 1942.!:J'.NB har lil iindamål att framja forskning och rationalisering inom byggnadsfacket med Onvikten lagt på husbygge. SNB sprider forsknings- ochforsoksreslltat i form av meddelanden, rapporter och broschyrer samt genom artikler i facktidsskrifter. POUL BECHER civilingeniør, dr. techn. VAGN KORSGAARD civilingeniør STATENS TEKNSKA FORSKNNGSANSTALT VALTON TEKNLLNEN TUTKMUSLATOS (Liinnrolsgalan 37, Helsir/gfors. Tel. 11 151) Anstalten som konstituerades 16.. 1942 (forfatningssamling n:o 44) ar understald handels- och mdustriministeriet. På Statens tekniska forskningsanstalt ankommer att bedriva teknisk forskningsverksamhet i vetenskapligt och alimannyttigt syfte mm, på byggnadstekniska området, att utfora materialprovningsuppdragjamte andra forskningsuppdrag samt att bistå tekniska hogskolan i undervisnings- och forskningsarbete. STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT' ANVSNNG NR. 7 2. reviderede udgave KOMMSSON HOS TEKNSK FORLAG KØBENHAVN 1957
NDHOLD Forord til 2. udgave Forord til. udgave ndledning...... llustrerede eksempler: Fugtisoleringer.............. Fugtisolering af kælderydervæg..... ndretning af ny kælder til arbejdsrum.. ndretning af eksisterende kælder til arbejdsrum ndskudsdræn..........,........ Betongulv direkte på jord i opvarmet værksted Stuegulv direkte på jord...... Ventilering af kryberum...... Fugtighedsbeskyttelse af kryberum Hus uden kælder på stærkt skrånende terræn Etageadskillelse over kælderrum aflagt på hul mur Aflægning af etageadskillelse på hul mur Vinduer i hule mure....., Bindere til hule mure...... Vinduesoverligger ved hul mur.. Aflægning af jernbetondæk på 35 cm fuld mur Fugtige gulve på træbjælkelag.......... y dervægge for fugtige rum............ solering af ydermure med isoleringsplader på lister.. Træskeletvæg........,...... ".. solering af radiatorbrystning ved karnapaltan Ventilation af tagrum under tæt tag...... Skunkrum under tæt tag.,.......... Massivt tag med murkrone ved fuld mur af teglsten.., Massivt tag med murkrone ved hul mur....., Massivt tag med brystning ved jernbetonbygning Sammenskæring mellem massivt tag og mur Afløbsskål for betontag.... Tækning af massive betontage.... Dryp fra massive betontage.... Tag over lokale med fugtig varm luft Diagram for fugtig luft. Mollier-diagram 4 5 6.. 8 O 12 16 18 20 22 24 26 28 29 3 0 3 2 34 36 37 3 8 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 59 60 62 64 66 ; Byggefugt Grundfugt Regn... Vandopsugning Fordampning. Opsugnings- og fordampningshastighed Metoder til folmindskelse af vandopsugningen Kanalmur. Hul mur.. " " ". Puds " " " " " Tætte facade- og beklædningsmaterialer Maling og imprægnering Rumfugt... " "... Relativ fugt og partialtryk Diffusion... Kapillarsugning Støvfigurer Kølerum Litteratur. Oplag 4000. Henned trykt i 7000 eksemplal er. Trykt hos J. H. SCHULTZ A/S. Lay-out PETER MOGENSEN. Eftertryk tilladt, men kun med kildeangivelse. 7 0 75 81 94 94 98 102 106 07 O
FORORD til 2. udgave FORORD til L udgave -. Førsteudgaven af denne anvisning har længe været udsolgt, og desuden trænger den til at revideres efter de erfaringer, der er indhøstet i de forløbne 6 år. Anvisningen udsendes derfor nu i en ny udgave, der i hovedsagen er et.optryk af den gamle, men der er foretaget en mængde små og store rettelser og tilføjelser. Blandt andet tør vi ikke mere gå ind for konstruktioner af massive tage, der ikke er udluftede. Ved revisionen har vi fået hjælp af forsikringsselskabet DOMus, der smerteligt har erfaret, hvad det betyder, når isoleringsarbejderne ikke udføres, som de bør gøres med damptæt lag på den varme side og lignende. det hele taget må man sige, at der ofte bygges uden tilstrækkelig hensyntagen til de her omhandlede problemer, og der anvendes konstruktioner, som det på forhånd må forventes vil give kvaler med hensyn til fugt senere hen. Dette skyldes i mange tilfælde, at man forsøger at slippe igennem med en billigere konstruktion ved f. eks. at udelade et damptæt lag. Det går sjældent godt, man kan nu engang ikke omgå fysikkens love, og vil man bygge tørre og varme huse, er det nødvendigt at følge de principper, der er angivet i det følgende. Det har intet at gøre med at bygge dyrt eller billigt, i de fleste tilfælde er det kun en mere hensigtsmæssig anvendelse af de samme materialer, og i andre tilfælde er det simpelt hen kun et spørgsmål om lidt mere omtanke for at bygge holdbart og undgå snarlige og tilbagevendende reparationer. N~e byggemetoder og mate:ialer har i de senere år bragt mange fugtploblemer ~re~, ~g der arbej~es adskillige steder på at løse problemerne. Denne anvlsmng ~deho.ld:r kke nye bidrag til dette arbejde, den giver kun ~t g~ns~ce kor~ mdbhk de teoretiske forhold og henvender sig derfor fortnnsvs t! tekmkere, arkitekter, ingeniører og håndværkere, der arbejder med problemerne i praksis.. Ho~edvægte~ e~ lagt på illustrationerne, der indeholder en række praktske rad og anv.sm~ger. Tekster~e til figurerne er meget udførlige og kan.1 læses hver for Sg, saledes at studet af nogle enkelte figurer skulle kunne g~ve løsnin!sen på det aktuelle problem, der er tale om. Mange af anvisnm!serne V være kendte, men de litteraturstudier og mange samtaler med arl{]~ekterog ingeniører, der ligger til grund for anvisningen, har dog givet de~ mdtryk, at der ofte hersker tvivl om, hvorfor en skade er opstået, og hvlke forholdsregler der bør træffes. De ~orske!lige pro~lemer, der behandles, er i det væsentlige betragtede udfra solenngsmæsslge synspunkter. Det ville være uoverkommeligt at drage all~ sy~spunkter frem, der kan have betydning for problemernes rette l~snmg enhve~' henseende. Ved anvendelsen af anvisningen må det derfor hve~ t enkelt t~lfælde overvejes, om der udfra andre hensyn, statiske, b~andmæssg.e,.æste.tlske o.s.v. bør vælges en anden løsning end den foresiaede. Samtdg ma det undersøges, om udførelsen vil korne i strid med de g:ældende byggelove, f. eks. er de her foreslåede udeladelser af fulde udmufn!ser ved hule mure i strid med Københavns byggevedtægt af 1939. A.rkJtek.terne Emanuel Johansen, m.a.a. og Arne Gaardmand har været behjælpehge med udarbejdelsen af tegningerne. P. BECHER November 1957. STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT Januar 1951 4 5
NDLEDNNG De skader, fugtighed kan forvolde i bygninger, er velkendte. De hyppigst forekommende og mest iøjnefaldende er råddent træværk, svamp og skjolder på tapet og puds. Til de mere snigende skader hører frostsprængninger forårsaget af fugt, der indefra trænger ud gennem ydervægge, og den nedsættelse af materialernes varmeisoleringsevne, som fugtigheden bevirker. Der skal ikke megen fugtighed til, før en teglstensmurs isoleringsevne nedsættes til det halve. Skaderne kan blive meget betydelige. Det er nemlig store vandmængder, der tilføres et hus, større end man i almindelighed forestiller sig. Et lille enfamiliehus tilføres under opførelsen ca. 8000 liter vand med mørtel, puds, beton, træværk O.s.V., og denne vandmængde skal fjernes igen, inden huset kan siges at være tørt. De sidste 1000-2000 liter forsvinder som regel først, når huset har været beboet et års tid. Men huset tilføres fortsat store vandmængder, der må bortskaffes. Er det beboet af fire personer, drejer det sig gennemsnitlig hele året rundt om: 175 liter nedbør pr. døgn, 45 liter grundfugt pr. døgn og 15 liter fra personer, madlavning, vask o.s.v. pr. døgn. Den væsentligste del af regnvandet rammer taget og ledes uden vanskelighed bort, men en stor del træffer murene og opsuges. Når huset ikke er forsynet med kælder, trænger grundfugten fra jorden op i kryberummet under huset, hvorfra den må fjernes ved ventilation. Fugtigheden, der skyldes beboernes færden, tilføres rumluften, en del trænger ud gennem ydervægge, tag og stuegulv, men resten må fjernes ved ventilation. Når vandmængderne er så store, er det ikke mærkeligt, at der kan opstå vanskeligheder med at få dem fjernet, før der opstår skader. det traditionelle murede hus med træetageadskillelser er der ikke så mange problemer, men efterhånden som husene bliver tættere med anvendelse af støbte etageadskillelser, dobbelte vinduer og bedre varmeisolering, og det bliver almindeligt med centralvalme, bliver luftskiftet i lejlighederne mindre og stuetemperaturen højere. Temperaturforskel1en inde og ude vokser, og rumluftens indhold af vanddamp bliver større. Hvis alle yderflader så ikke er omhyggeligt valmeisolerede, opstår kondensationsfænomener. Fugtproblemer og valmeisolering er derfor uløseligt sammenknyttede, og en forkert udført valmeisolering kan bevirke uoprettelige skader. For blot 20 år siden stod man usikker overfor problemerne, men idag er kendskabet hertil så godt, at det burde være udelukket, at der opstår fugt- 6 '.,.' gener i almindeligt byggeri. Selvom man endnu ikke kan beregne, hvor store vandmængder der trænger ind i og gennem væggene, er man dog istand til at forudsige nogenlunde, hvad der vil ske. Forståelsen af de fleste af fænomenerne er grundet på det simple forhold, at vanddampene søger mod det koldeste sted. Vanskeligheder undgås derfor, hvis konstruktionerne opbygges således, at de bliver mere og mere porøse mod den kolde side, så vanddampene kan slippe ud. På de følgende tegninger er i eksempler vist, hvorledes problemerne kan løses; herudfra skulle det være muligt med støtte i den følgende tekst at ræsonnere sig til andre udførelsesfolmer. mange tilfælde vil det dog være muligt ved beregning at danne sig et skøn over, om en konstruktion er brugbar, f. eks. bør isoleringens tykkelse ved et stuegulv direkte på jord beregnes således, at ingen af de flader, stueluften kan komme i berøring med, har lavere temperatur end luftens dugpunkt. Til sådanne beregninger er det nødvendigt at anvende et diagram over luftens egenskaber ved varierende vanddampindhold, et såkaldt Mollierdiagram, som gengivet på fig. 32. Enhver, der skal bestemme en isolationstykkelse, bør være fuldt fortrolig med dette diagram og dets anvendelse og ikke indlade sig på gætteri. Af dette diagram ses også, at de damptrykforskelle, der forekommer ved ydervægge, er meget betydelige, 100 mm vandsøjle eller mere. Det er derfor meget store vanddampmængder, der kan strømme ud gennem ganske små utætheder. Man kunne måske tænke sig at beklæde indvendig med en fuldstændig damptæt membran, men en sådan membran kan ikke fremstilles i praksis uden mege't store bekostninger. Konstruktionerne bør derfor s~ vidt muligt opbygges således, at den gode virkemåde ikke er afhængig af en membrans absolutte tæthed. teksten efter figurerne er kort gennemgået de forskellige former for fugtighed og de dertil knyttede fysiske forhold. Teksten kan læses uden særlige teoretiske forudsætninger og giver forhåbentlig et indtryk af, at det hele ikke er så svært endda. De løsninger, der er angivet på figurerne, kan i mange tilfælde synes indviklede og vanskelige at udføre, men vil man være fuldstændig sikker på, at der ikke skal kunne opstå fugtskader, er der ingen vej udenom. Fugtiso~ering er besværlig og omstændelig og må udføres meget omhyggeligt, hvs man vil opnå et godt resultat. 7
Fugtisoleringer På figuren er vist en række standardtyper for membranisolering, som de er foreslået af Fr. Schiltz 1 ). På flade tage må der regnes med at kunne komme 30 cm vandtryk ved snesmeltning og forstoppede afløb. Den sædvanlige tætning med kun lag asfaltpap er altså ikke tilstrækkelig, da samlingerne ikke kan holde sig tætte nok mod så store vandtryk. Simple belægninger af et eller flere tynde lag asfalt armeret med jutevæv eller lignende er heller ikke tæt nok. Belægningen på flade tage må udføres således, at den kan tåle de store temperatursvingninger, den kan komme ud for. Overfladetemperaturen på et mørkt materiale kan variere 75 o C fra en varm sommerdag til en kold vinternat. Både asfalt og tjære er næsten glasagtige stoffer ved de temperaturer, der forekommer i husbygning, og da deres længdeudvidelseskoefficient er O-20 gange så stor som for beton og jern, vil en tagdækning revne, når den udsættes for pludselige temperatursvingninger. Ved solbestråling kan der desuden opstå lokale dampovertryk under tagdækningen, således at den kan bule op, og bulerne vil ikke gå ned igen. Membranisoleringen må derfor dækkes af et beskyttende lag, småsten, fliser, afretning eller lignende, eller underlaget være så porøst, at lokale overtryk kan udligne sig; særlig støbeasfalt er det nødvendigt at beskytte. Hvad angår oplysninger om de forskellige materialer, der bruges til fugtisolering, må der henvises til faglitteraturen og firmaernes specifikationer, her skal der kun om de to vigtigste materialer asfalt og tjære siges følgende: Asfalt kan enten være naturasfat eller olieasfalt. Naturasfat findes, f. eks. på Trinidad, i mel' eller mindre ren form. Olieasfalt udvindes ved destillation af jordolie; det meste af det, der her i landet går under navnet asfalt, er olieasfalt. Om begge former for asfalt gælder, at de ikke indeholder stoffer, der imprægnerer de organiske stoffer, de kommer i berøring med, mod råd. Asfaltpap eller asfaltmåtter med organisk armering skal derfor være med så megen asfalt, at de vejer mindst 2,5 kg/m 2 for ikke at rådne, når de ligger fugtigt.. ~, Tjære, der udvindes ved koksfremstilling, indeholdei" derimod stærke giftstoffer, der virker imprægnerende. H vor tagpap anvendes, således at luften ikke har adgang, ved grundfugtisolering f. eks., må derfor anvendes tjærepap. Tjære er derimod lettere fordampelig, og til tagbeklædning, hvor pappen ligger uden beskyttelse, bør derfor anvendes asfaltpap. 1) Fr. Schiltz: solering af byggnadsverk med asfalt och tjara, Stockholm 1945, 176 sider. Se også: Asfalt - enkla fuktisoleringar, Statens Namnd for Byggnadsforskning, broschyr nr. 3, Stockholm 1952, 16 sider. t)'kkelse: 2 111m vægt: 2 kg/m' tykkelse: 3111m vægt: 3 kg/m' t)'kkelse: 4 mm vægt: 4kg/m' D'kkelse: 7 mm vægt: 7 kg/m' tykkelse: 9 mm vægt: 9 kg/m' tykkelse: O 111111 vægt: 24 kg/m' D'kkelse: 20111111 vægt: 49 kg/m'!.ykkelse: 16111111 vægt: 32 kg/m' signaturer.. Fig., Fugtisoleringer. -. ~~ mkelfugtisolering qfbeton, murværk o. lign. intet vandtt),k dobbelt fugtisolering af beton, murværk o. lign. vandtlyk -:=:; 2 cm (lejlighedsvis) isolering 11od ringe vandlj)'k på betonplader va'ndtlyk-:=:; O cm isolering mod vandllyk på betonflader vandil)'k -:=:; 30 cm ved hojere tl)'k flere membraner isolering mod vandtlyk på betonflader vandtl)'k -:=:; 30 cm ved hojere vandtryk flere membraner isolering mod vandtt)'k på beton, murværk o.lign, vandilyk-:=:; 30 cm isolering mod vandtryk på beton, murværk o, lign. vandtt)'k-:=:; 4m isolering mod vandtjyk på beton, murværk o. lign. vandtryk-:=:; 4m SlJygning med varm asjait, 1,25-1,75 kg/m' stlygning med asjaltoplosning, 0,4-0,6 kg/m' membran af asjaltimprægneret jutevæv membran af asjaltimprægneret pap, ca. 1,2 kg/m' membran afjutevævsarmeret asjaltll1åtte, 3 mm D'k stobeasjait, ca. 12mm D'k 8 9
Fugtisolering af kælderydervæg For at få en helt tør kælder bør kældervæggene og gulvet fugtisoleres. Væggene renses og berappes eller bedre sækkeskures udvendig, så alle huller udfyldes, og stryges derefter 2 gange med kold asfalt. Asfaltopløsning er bedre end asfaltemulsion, fordi den trænger længere ind, men opløsning kan kun bruges på tørre vægge. Asfaltemulsion kan derimod også stryges på fugtige vægge, men da den indeholder vand, kan den ikke bruges i frostvejr og skal opbevares beskyttet mod frost. Ovenpå asfalteringen udkastes med grus og cement til beskyttelse af asfalthinden mod mekanisk overlast. Fugtisoleringen beskytter tillige betonen mod agressive stoffer i jorden. Mellem beton og murværk skal indskydes en grundfugtisolering af tjærepap, og det ville heller ikke være til skade, hvis der kom et lag mellem fundament og væg. Tjærepappens vægt skal angives, idet vægten ikke er den samme for samme nummer af de forskellige fabrikater. Hvor gulvbelægningen ikke er damptæt, f. eks. af træ, betonslidlag eller klinker lagt i mørtel, er det ikke nødvendigt med det damptætte lag under gulvet. Der bør dog udlægges papir eller sand over slaggerne, så betonen ikke trænger ned i slaggerne. Når grunden er fugtig, og man ikke tør løbe nogen som helst risiko, er det sikrest at anvende et damptæt lag under betonen. Kældergulvet holdes tørt ved dræning gennem et lag af renharpede slagger, skærver eller singels, der igen drænes til et omfangsdrfbn. Slaggelaget virker også vanneisolerende og hæver derved gulvets overfladetemperatur, så faren for kondensvand på gulvet bliver mindre. Slaggelaget bør ikke være mindre end 15-20 cm. Løber der meget vand til byggegruben, bør der yderst i gravningen fyldes med tæt ler, som standser vandet, og inderst med grus og sten, der leder vandet til drænet. Stenlaget skal føres op til 20 cm under terræn. Viser der sig trods alt, navnlig om sommeren, fugt på kældergulv og -vægge, fol'svinder fugten som regel, hvis kælderen holdes godt ventileret, se side 79..v Fig. 2. >fø--mangehulslell, 1600 kg/m" for legmassen ljd'repap Fugtisolel'ing af kælderydervæg. 5 C/l leibeion li[mindst 80 C/l mider lerraill. ::'. ::;;.'; :.:::..:.: O
ndretning af ny kælder til arbrddsrum For at få rummet tørt og varmt både sommer og vinter må gulv og vægge varme- og fugtisoleres. Gulvet er varmeisoleret ved et tykt lag renharpede slagger, der må drænes omhyggeligt til et omfangsdræn. Over slaggerne er lagt et lag tjærepap med rigelige overlæg for at hindre beton i at løbe ned i slaggerne under udstøbningen og senere hen, for at grundfugt ikke skal suges op i betonen. Under gulvbrædderne er lagt et lag svært, tæt asfaltpapir for at hindre den fugtige rumluft i at komme i berøring med betonen. En sådan fugtmembran skal ligge så tæt ved den varme side som muligt og må altså helst ikke ligge på gulvet under strøerne, faren for kondensation på asfaltpapiret ville da blive større. Strøerne må i alle tilfælde imprægneres og bør aldrig røre ved betonen eller lægges på opklodsninger, der kan suge fugt op. Træet, der anvendes, bør være ordentlig tørt. Væggene er varmeisolerede bag beklædningen. Luftrummet bag pladen skal lukkes tæt overalt, om døre og vinduer, foroven og forneden, så den fugtige rumluft ikke kan komme ind til selve væggen og afsætte fugt. Det bør i hvert enkelt tilfælde ved sådanne konstruktioner undersøges ved beregning, om varmeisoleringerne er tilstrækkelige. dette tilfælde vil beregningerne forme sig således: SOMMER. Temperaturen i kælderen antages at være 20 C og den relative fugtighed 80 0/o; af fig. 32 ses, at det hertil svarende dugpunkt er 16,5 C. ngen af de flader, rumluften kan komme i berøring med, må altså være koldere end 16,5 C. Gulvet. Temperaturen i jorden sættes til 8 C lige under slaggerne. Den farlige flade er asfatpapiret under bræddegulvet, idet gulvet ikke er lufttæt. Transmissionstallet1 ) fra jord til asfaltpapir bliver: ~ = 0,75 + 0,20 + 0,10 + 0,20 = 1,58 k~ = 0,64 k~ 0,36 1,4 Transmissionstallet fra jord til rummet er: ~ = 1,58 + 0,05 + 0, 02 5 + 0,15 = 1,97 k' = 0,51 k' 0,13 Kaldes asfaltpapirets temperatur x', og udtrykkes i en ligning, at varmestrømmen fra jord til asfaltpapir skal være den samme som fra jord til rumluft, findes: 0,64 (x'- 8) = 0,51 (20-8) hvorafx' = 17,6 C. Der skulle altså ikke være fare for kondensation. (fortsættes side 14) tjærepa ~~ li'!i~t-rn---mangehulsten, 1800 kg/ml for teglmassen ~"'+--ill--" klodser, impræguerede M---" lister, imprægnerede gulvbrædder /O cm los mineraluld indskudsbrædder forskalling ror og puds 2 cm træfiberplade, batts eller måtter asfaltpap -rustikbrædder eller gipsplader '5M<--=m---berapning, strygning med asfaltoplosning og udkastning med grus og cement 1) Regler for beregning af varmetab fra bygninger, udgivet af Dansk ngeniørforening. F 19. 3. ndretning af ny kælder til arbejdsrum. 12
Væggen. Temper~t,:ren forneden ved fundamentets yderside sættes til 10 C. TransmissOnstallet fra jord til asfaltpapir bag rustikbrædderne bliver: 0,35 0,02 ~ =-- + 0,20 +-- + 0,05 = 1,00 k a 1,4 0,04 Transmissionstallet fra jord tilrumluft: k" = 0,78 0,012 ~ = 1,00 + 0,05 +--+ 0,15 = 1,29 k 0,13 Temperaturen på asfaltpapiret findes som ovenfor: 1,00 (x" - O) = 0,78 (20 - O) x" = 17,8 C. Altså ingen fare for kondensation. VNTER. Rumluften antages at være 20 C og den relative fugtighed 60 / dugpunktet er da 12 C. o, Temperaturen i jorden under gulvet må antages at være som om sommeren i hvert fald næppe meget lavere, så der er ingen fare for kondensation på gulvet. ' Væggen. Yderluften antages at være - 10 C. For væggen over jord k'" = 0,56 0,35 0,01 0,02 kil' = 0, 5 + -- +-- + 0,20 +-- + 0,05 = 1,52 a 0,5 0,6 0,04 Og som før asfaltpapirets temperatur: 0,66 (x"' - (- O» = 0,56 (20 - (- O» 0,012 - = 1,52 + 0,05 +-- + 0,15 = 1,81 k ~13 x = 15,5 C. Der skulle altså heller ikke være fare for kondensation om vinteren. k';, = 0,66 Denne beregning hører til fig. 4. Ved beregning må det eftervises, at der ikke kan ske kondensation på asfaltaget under parketstavene. Den farlige årstid er sommeren. ndvendig antages at være 20 C og 80 % relativ fugtighed svarende til et dugpunkt på 16,5 C. Jordens temperatur sættes til 8 C. Transmissionstallet fra jord til det øverste asfaltag er: fra jord til rumluft: 0,12 0,15 0,02 -=--+--+--= 1, 5 k~ 1,4 0,18 1,0 Temperaturen af øverste asfaltag findes af: 1,07 (x' - 8) = 0,81 (20-8) k~ = 1,07 0,02 - = 0,94 +--+ 0,15 = 1,24 k' = 0,81 k' 0,13 Der skulle altså ikke være fare for kondensation. Ved ydervæggene må det kræves, at den indvendige overfladetemperatur ligger nogle grader over dugpunktet. Vanddampene vil diffundere ud mod den kolde asfalt, kondensere her og ved kapillarsugning suges tilbage mod overfladen, en ligevægtstilstand med tør letbeton vil indtræde, når luften ikke er altfor fugtig hele året. Temperaturen forneden ved væggene er udvendig 10 C. Transmissionstallet fra jord til indvendig overflade er:." ~ = 0,35 + 0,01 + 0,01 + 0,05 + 0,01 = 1,00 k~ 1,4 0,8 0,8 0,07 0,6 k~ = 1,0 til indvendig luft: - = 1,00 + 0,15 = 1,15 kil k" = 0,87 Overfladetemperaturen findes af: 1,00 (x" - O) = 0,87 (20 - O) Der er altså en sikkerhed på 2,2 C mod kondensation.
ndretning af eksisterende kælder til arbejdsrum asfaltering fores herop til ndvendig asfalteres ydervæggene op til terrænhøjde og gulvet omhyggeligt mod grundfugt ved to gange strygning med asfaltemulsion. Ydervæggene isoleres med letbetonblokke opsat i mørtel, og isoleringen skal helst føres helt til loft. Blokkene skal gennem mørtelen i kontakt med asfalten, så dampdiffussionen mod asfalten og kapillarsugningen bort derfra kan holde hinanden i ligevægt ved et lavt fugtindhold i letbetonen. Det er altså ved denne form for isolering vigtigt, at isoleringsmaterialet er stærkt kapillarsugende. Træuldbeton eller kork f. eks. kan ikke anvendes på denne måde. Gulvet isoleres med letbetonblokke. Her er gulvbelægningen tæt, og der er derfor asfalteret under isoleringen. Hvor gulvbelægningen ikke er damptæt, og isoleringen ikke kapillarsugende, kan det damptætte lag under isoleringen udelades. Det må dog stærkt anbefales at stryge en gang med asfaltemulsion før isoleringen, det er nemt og billigt. Et eventuelt bræddegulv bør lægges på imprægnerede strøer med tjærepapstrimler under opklodsningerne. 'Hvor der anvendes gulv direkte på jord uden opvarmning af gulvet, vil det aldrig blive så varmt som ved en mellemetageadskillelse. Den eneste måde, der kan kompenseres herfor, er ved at anvende en gulvbelægning, der har et temperaturledningstal mindre end træ, og her kan i praksis kun komme korkparket på tale. Normalt spiller dette forhold dog næppe nogen større rolle. Om beregning af overfladetemperaturer, se side 15. r6 ", : ~.' : : ".'.o.,' : ':,'... ' :.~.::..:- :'oo8o~9j<q ooo.' '. Cl 00 (:p i~.i 'Qliif~~grqcltPX 6 :'.::' :-.... 0uooorlSJO~;[~:i.~:::::,OOyOOo r ~ål /.'20 ' oq! 5 C/l letbetonblokke, 300 kg/m 3, knasfugel opsat i //ortel puds Fig. 4. ndretning af eksisterende kælder til arbejdsrum. parketgulv lagt l asfalt afretning 15 C// letbetonblokke, 500 kg/] asfaltering ekst. betongulv :.:...
ndskudsdræn 12 cm armeret betoll 10-13 C sillgels, renvasket 12 cm grovbetoll Ved alle kælderrum, som ligger i vandførende lag, bør der anvendes indskudsdræn eller indlæg af svejste asfaltmåtter med uorganisk armering. Dette vil navnlig være tilfældet ved kedelrum. Her gælder det for enhver pris om, at der ikke kan trænge fugt op under kedler og røgkanaler. Under krigen, da der ikke blev fyret om sommeren, viste det sig i mange tilfælde, at røgkanalerne blev fugtige i bunden, og soden satte sig fast, så den næsten ikke var var til at fjerne. Det må derfor foretrækkes at lægge røgkanalerne ved loftet. Den gamle gennemprøvede men dyre metode mod fugt er indskudsdrænet. Et indskudsdræn består af to tætte lag, som regel af beton, hvorimellem det egentlige dræn ligger bestående af et lag singels eller skærver. Den nederste og yderste skal af beton bevirker, at vandtilstrømningen til drænet i nogen grad hæmmes, så det bliver overkommeligt at pumpe det vand op, der når ind til drænet. ndskudstrænet skal føres op langs siderne over grundvandspejlet. Hvor stor drænpumpen skal være, må afgøres ved at måle vandtilstrømningen til byggegruben. Den automatiske drænpumpe bør starte 2-3 gange i timen og tømme pumpebrønden, der skal rumme mindst 1000 liter under tilløbet.. Pumpen pumper vandet op til en lille brønd, hvortil de, også er ført tagvand eller overfladevand, så vandlåsen ikke kan udtørre i perioder, hvor der ingen vandtilstrømning er til indskudsdrænet. Ved større anlæg, hvor der også er spildevandspumpe for de lavtliggende gulvafløb, anbefales det at forbinde pumperne indbyrdes, så de kan virke som reserve for hinanden. Ved mindre anlæg kan det tillades, at nogle enkelte gulvafløb, hvortil der kun kan forventes ført rent spildevand, tilsluttes pumpebrønden for drænvandet. Se endvidere side 77.' lål : 100 Fig. 5. ndskudsdræn.... -{l to. ~... " automatisk ~ "" dræ~1 r- o l 18
Betongulv direkte påjordi opvarmet værksted slri!lrridsbindere mallge!zu!slcn, 1800 kg/1l 1 for leg/massen ="'9~~v~tjærepap værksteder, hvor man skal have et robust og billigt gulv, er betongulv som oftest den eneste løsning. Når gulvet udføres rigtigt, er det også udmærket. De særlige termiske egenskaber ved betongulve er:. Ved den samme temperatur føles betongulve koldere end andre gulvmaterialer, fordi betonen leder vam1en hurtigere bort. 2. Overfladetemperaturen på et betongulv kan blive lige så høj som på andre gulve. Gulvet modtager i alle tilfælde sin varme fra rumluften, og hvor varmt det bliver afhænger kun af, hvor godt det er isoleret. 3. Varmetabet fra et betongulv sker væsentligst gennem kanteme langs ydervæggene. Det er derfor vigtigt, at gulvet bliver varmeisoleret effektivt langs væggene, f. eks. som vist på skitsen med letbeton. soleringen kan i stedet for at føres ind under gulvet også føres ned langs d fundamentets inderside. Modstandstallet, m = -, isoleringstykkel A sen målt i meter divideret med varmeledningstallet, for denne isolering bør mindst være 0,4 o C. m 2. h/kea!. 4. Ved ydervæggene er et velisoleret betongulvs temperatur ikke lavere end andre gulves, fordi betongulvet bedre leder varmen indefra midten ud mod væggene. 5. Der kan danne sig fortætningsvand på betongulve, særli~ på fugtige sommerdage, fordi gulvet er koldere end luftens dugpukt. Hvis rummet udluftes bedre, vil fugtigheden som oftest forsvinde igen. Skabe og lignende bør stå på ben, så luften har adgang under dem..'...... :... ii':"( 0'0.".' tjærepap Bagmuren skal beskyttes fomeden mod den fugt, der kan samle sig over fundamentet. Dette kan gøres ved at indskyde en Z-formet tagpapstrimmel, der føres nogle skifter op i bagmuren. På den lille tegning er vist en anden løsning, hvor der måske er mindre risiko for, at der slås huller i pappen af stenstykker, der falder ned. 20 Fig. 6. Betongulv direkte på jord i opvarmet værksted. 21
Stuegulv direkte på jord En halv stens formur er ikke tættere, end at regn kan slå igennem; det er derfor af vigtighed, at eventuelt indtrængende regnvand ledes udad igen ved Z-fOlmede tagpapstrimler over alle vandrette fulde udmuringer og fundamenter eller at murens hulrum føres ned og afvandes til drænet. Slaggelaget langs fundamentet hindrer kulde og frost i at trænge ind under gulvet. Slaggelaget skal være af renharpede, grove slagger, der under gulvet skal afrettes, før tjærepappen udlægges, så pappen ikke kan trykkes i stykker over skarpe kanter. Pappen udlægges med mindst 15 cm overlæg, der klistres. Hvor grunden er tør og dræningen god, skal anvendes en asfatimprægneret pap, der mindst vejer 2,5 kg/m 2 Hvor der er fare for fugt, må der anvendes 2 lag pap a 2,5 kg/m 2 Hvor gulvbelægningen ikke er damptæt, hvor der ikke er indstøbte varmeslanger, og hvor isoleringen ikke er kapillarsugende, kan det damptætte lag under betongulvet under gunstige forhold udelades. Dog må der altid grundfugtisoleres ved ydervæggene, og disse må udføres, så indtrængende regnvand ikke kan ledes over til bagmuren. Drænet skal ligge med mindst 3 0;00 fald og føres til en drænbrønd med drænlås. Vil man være på den sikre side, bør der være mere end eet udløb fra drænet under huset, således at vandet kan finde vej ud, selvom et udløb forstoppes. Under byggearbejdet må der sørges for, at ler og sand ikke føres ind i rørene med regnvand. Da drænrørene ligger med så lille fald, aflejres sand og ler let, og rørene kan forstoppes fuldstændig og er ikke til at rense igen. Det kan derfor være gavnligt i byggeperioden at indskyde et slamfang. Tjærepappen under betonen hindrer, at der suges fugtighed op fra jorden, og om vinteren vil konstruktionen holde sig tør, idet jordens temperatur ligger over dugpunktet for rumluften. Men om sommeren kan man risikere, at betonen bliver fugtig, idet den varme, fugtige luft afkøles og afsætter vand. Den viste konstruktion med et isolerende lag slagg r på 20 cm vil dog næppe give anledning til ulemper. Hvor det er af afgørende betydning, at et gulv, et tag eller en væg selv under ugunstige forhold skal holdes fuldstændig tør, kan det opnås ved at holde konstruktionen opvarmet med indstøbte varmeslanger eller lignende. så fald skal der være et absolut damptæt lag under betonen, når gulvbelægningen er damptæt, idet varmeslangerne ellers vil»pumpe«vand ind i betonen fra den fugtige luft mellem slaggerne. Det damptætte lag kan være en svær sammensvejst asfaltmåtte med uorganisk armering eller polyætylenfolie. 22 " ståltrådsbinder. nedfalden martet klinkbrændle sien, 1900 kg/m 3 '--- betonklinkel'-'--- ~,!~?70;. :.~'.:.:'-:"""'-:::' " : '.:;'::.:':':... :. ::~ : '. '. '..' :::.-:: Fig. 7. Stuegulv direkte på jord. 1J'%:~=li~!:!t---.ruldbrændlesien, 1800 kg/m ' h":,,,,,*--molerslen -h~'t/---evt. udfyldning med isolerende fyldstof ~~~~rlrosifridybde '" min'90 cm wider lerraill gulvbrædder stroer, imprægnerede 5 cm mineraluldsllulue i asfaltpapir O cm betall imprægneret pap, 2,j kg/m'
Ventilering afkryberum Kryberummet under en større sal, f. eks. en gymnastiksal, bør være endnu højere, mindst 80 cm. Ved huse uden kælder skal kryberummet mellem stuegulvet og jorden holdes godt udluftet, så træværket ikke rådner. Hvis kryberummet ikke er ventileret og jorden ikke afdækket med et vanddampstandsende lag, kan der tilføres huset over 0,5 l vand pr. m 2 pr. døgn ved fordampning fra jordoverfladen. Jord kan indeholde indtil 25 vægtprocent vand. Kryberummet kan holdes ventileret og tørt ved anbringelse af et rigeligt antal ventilationsriste i yder- og indervægge under stuegulvet. For størrelsen og anbringelsen af ristene gælder: r. Hvor jorden er fugtig og ikke dækket med beton eller andet, skal det totale fri nettoareal af ristene i ydervæggene være mindst 600 cm 2 pr. O lb. m facade + 1/3 % af kryberummets areal. Ved huset her skal altså ristearealet være 0,5 m 2 netto. H vor der over jorden er anbragt et dampstandsende lag af svær asfaitpap, eller et tykt lag god beton, kan ristearealet sættes til 1/10 af det, denne regel giver. Ved større rum bør man dog være noget fol'sigtigere og gøre ristearealet betydeligt større. Yderligere vil det være gavnligt at stryge råbetanen et par gange med asfalt. Hvor huset ikke ligger frit, så vinden ikke kan stryge uhindret fra alle sider, skalristearealet være større. 2. Der må aldrig være mere end 7 m mellem riste i samme væg, og ristene må ikke være under O X 15 cm. 3. Der må ikke være nogen døde arealer, hvor ventilationsluften ikke kan nå hen. Der skal derfor anbringes riste ved alle hjørner og kroge. Ved husets yderhjørner skal helst anbringes en på hver side. 4. Ristene skal anbringes så højt som muligt, for at luften frit skal kunne komme til udefra. Dog må ristenes overkant ikke være højere end bjælkernes underkant. 5. Ristene skal stå åbne hele året og må derfor ikke være til at lukke. De kan f. eks. bestå af galvaniseret strækmetal, der indmu 'es i fundamentet. 6. Maskevidden i ristene bør ikke være over 6 mm (husk at net og lignende folmindsker ventilationshullernes fri areal). 7. Stuegulvet skal være godt varmeisoleret, da kryberummet bliver koldt, transmissionstallet bør ikke være over 0,4 kcallm 2. h. o C. bunden af lukkede skabe, hvor gulvet er bund, og der derfor bliver koldere end i stuen, skal gulvet isoleres ekstra for ikke at få fugtig luft i skabet. 8. Den mindste fri højde i kryberummet bør være 40 cm, og der skal være adgang til alle dele af kryberummet. 24 mål!: OD ;.. ~.:,, Fig. 8. Ventilering af kryberum. r---1 i +lem i gulvet ~---~ krybehul. :?" ' venlilationsrist
Fugtighedsbeskyttelse af kryberum facades/en'----~~ molers/en gulvbrædder 7 cm los mineraluld lagt på papir [" indskudsbrædder Det er meget store vandmængder, der kan afgives fra grunden under et hus. Hvis jorden ikke dækkes, kan den afgive indtil 0,5 liter vand pr. m 2 pr. døgn til luften i et kryberum. Det er derfor vigtigt at dække jorden med et vanddampstandsende lag. Almindeligvis afdækkes med et lag beton; denne beton bør være god og tæt, et tyndt lag god beton er bedre end et tykt lag dårlig beton. Endnu bedre er det at afdække med en asfaltmåtte. Asfaltmåtten skal være armeret med imprægneret jutevæv eller bedre et væv af uforgængeligt materiale og må ikke veje mindre end 2,5 kg/m 2. Underlaget for måtten behøver ikke at være helt glat, det skal blot være fri for sten og skarpe ujævnheder; måtten vil snart smyge tæt til over alle ujævnheder. Overlapninger skal være mindst S cm, de behøver ikke at svejses, de lukker æt til af sig selv i tidens løb. Det damptætte lag kan også udføres af polyætylenfolie, der fra fabrik kan leveres sammensvejst i meget brede baner, eller som lægges med store overlæg. Terrænet umiddelbart omkring huset skal have rigeligt fald bort fra huset, så at alt vand ledes væk. Faldet bør være så stærkt, at der ikke bliver bagfald, selvom jorden sætter sig langs fundamenterne, hvor der har været gravet. Ventilationsristene skal stå åbne hele året. mlil [:20 Fig. g. Fugtighedsbeskyttelse af kryberum. 27
Hus uden kælder på stærkt skrånende terræn Etageadskillelse over kælderrum aflagt på hul mur tjærepap ~7fjj---mal/gehulslen 1800 kg/1l3 for legmassen gulvbrædder la cm los mineraluld lagt pd papir og dækket med asfaltpapir indskudsbrædder nedfalden mortel (if/ob i slodfugerne for hver 48 cm F,-c;""*- molerslen gulvbrædder sttim lagt på brikker af kork eller blod træfiber 5 cm los mineraluld stobt dæk puds ::::::::;'.::', :,',', ~~:'\:::;~.: ;;~~i sf~:~;':~b;:n li~rberapl/il/g mål 1:20 (7ci~(::i:n'jf berapl/il/g, stlygl/il/g med asfallopløsning og udkastning med grus og cemel/t Fig.. m/// {'20 På den side af huset, hvor terrænet er lavest, skal vand, der er løbet ind under huset højere oppe, kunne løbe ud igen. Der er derfor indstøbt drænrø~' i soklen over terræn. ndvendig må der udspares i råbetongulvet omknng drænrøret, og hullet fyldes op med ral eller skærver så smådyr ikke kan komme ind. '. Er~a~'ing~n syne: at vise, at på stærkt skrånende terræn er kryberum tlbøjelge tl at blve fugtigere end på vandret terræn. 28 Fig. O. En halv stens mur er ikke regntæt, og der vil derfor kunne løbe vand ned ad formurens bagside, og da der uvægerligt vil samles en del nedfalden mørtel i bunden af hulrummet, vil vandet ledes ind til bagmuren. For at forhindre, at den nedfaldne mørtel danner en fugt- og kuldebro, må hulrummets bund dækkes af et Z-formet stykke tjærepap, der føres et stykke op ad bagmuren. For at beskytte papstrimlen mod nedfaldende stenstykker er formurens nederste skifte ført over til bagmuren. soleringsmæssigt er det naturligvis bedst at føre hulrummet ned under etageadskillelsen, i England forlanges endda, at bunden af hulrummet skal ligge g" under grundfugtisoleringen. Hvor dette ikke kan gennemføres, f. eks. fordi byggevedtægterne ikke tillader det, må den Z-formede papstrimmel lægges over gulvet, og grundfugtisolering indskydes under gulvet lige over fundamentet. (Se også fig. 6). Alt hvad der nødvendigvis må føres ind i murens hulrum, f. eks. ankre og sålbænke, må udformes således, at det fanger så lidt som muligt af den nedfaldende mørtel, der kan danne fugt- og kuldebroer.
Aflægning afetageadskillelse på hul mur mangehulslen, 1600 kg/m"' for legmassen tjærepap -nedfalden nlorlel gulvbrædd?'!elllj'~jj2'ij!ff mange/ldslell, 1600 kg/m 3 for legmassen jærepap nedfalden morlel gulvbrædder ~~~ De fulde udmuringer udfor og under etageadskillelser giver ofte anledning til ulemper. Regn og kondensvand, der løber ned ad formurens bagside, kan samle sig i bunden af hulrummet og give fugtgennemslag ved etageadskillelsen. Bunden af hulrummet bør derfor dækkes med en Z-formet tjærepapstrimmel, der føres ud til forsiden og op langs bagmurens forside, så nedfalden mørtel ikke kan danne fugtbro. Under støbte etageadskillelser bør lægges en strimmel tjærepap, så støbevand ikke trænger ned i murværket og giver udblomstringer. Det bedste, rent isoleringsmæssigt set, ville være at holde for- og bagmur adskilte kun forbundne med stråltrådsbindere. Denne udførelsesform anvendes i England, men er ikke tilladt her i landet efter de gældende byggevedtægter. Udelades den fulde udmuring udfor etageadskillelsen ved betonetageadskillelser, bør kanten varmeisoleres med en isoleringsplade inde i hulrummet. For at murværket ikke skal blive ødelagt under arbejdets udførelse, navnlig ved støbte dæk, bør skifterne lige under etageadskillelsen mures i bastardmørtel. Ved træbjælkelag bør man undgå at dække selve enden af bjælken, når det stykke af bjælken, der stikker ind i muren, omvikles med tagpap, enderne skal stryges meget omhyggeligt med imprægneringsvædske. Fugtigheden, der trænger ud mod den kolde bjælkeende, kan så frit fordampe. Ståltrådsbinderne skal anbringes med højst 50 cm afstand i hvert 4 skifte. Anvendes glatte bindere, skal de have fald udad. Det er bedre at anvende binderne med drypnæse, bøjningen skal helst vendes opad, eventuelle dråber falder da af nærmest ved formuren. Varmeisoleringen af etageadskillelsen udføres bedst med et tørt isolerende fyldstof, mineraluld, vermiculite, betonklinker, celgrus, durisolskærvel', knust moler eller lignende, det giver en bedre isolering end ler, der er tungt og bringer fugtighed ind i huset. o mål 1:20 mange/ldslen, 1800 kg/m 3 for legmassen gulvbrædder JO cm los milleralu/d indskudsbrædder Fig. 12. Aflægning af etageadskillelse på hul mur. ---j8*-lunge legslen, 1800 kg/m 3 mo/ersleu, 800 kg/m 3 gulvbrædder slroer lagl på brikker af kork eller blod ræfiber
Vinduer i hule mure De fulde udmuringer, der forlanges i byggevedtægterne omkring vinduer, kan virke som fugt- og kuldebroer, hvis der ikke træffes foranstaltninger herimod. På skitse a er der mellem molerstenene i bagmuren og folmuren indmuret en strimmel tagpap, så molerstenene ikke kan suge fugtighed fra fol muren. Hvis bagmuren er af klinkerbetonsten, kan papstrimlen udelades. Lysningen er varmeisoleret ved et træpanel. På landet anvendes undertiden en konstruktion som vist på skitse b. Vindueskarmen er udvendig forsynet med en imprægneret lægte, der passer ind i hulrummet. Vinduet skal altså opstilles, før der mures op omkring vinduet; vinduet må være grundet og malet første gang, før det opsættes og forsynes med beskyttelsesbrædder på underkarmen og krydsafstivninger for ikke at trækkes skævt. Tætningen omkring karmen kan ved denne konstruktion blive meget effektiv. På skitse c er vinduet trukket frem mod facaden, og hulrummet er lukket med en isoleringsplade og et lysningspanel. På skitserne d og e er over stikket indlagt en Z-formet tagpapstrimmel, så vand, der løber nedad formurens bagside, ledes udad. Det er forholdsvis sjældent, at der forekommer hulrum over et vindue, men når det sker, må der fugtisoleres som vist, selvom det er besværligt og vanskeligt, ellers er der stor sandsynlighed for, at det går galt. Betonsålbænke må ikke røre direkte ved bagmuren. Beton er mere finporet end tegl og holder derfor bedre på fugtigheden. Hvis sålbænken ikke som på skitse f kan holdes helt fri af bagmuren, må sålbænken enten afsfalteres på bag- og undersiden, eller der må indlægges mellemlag af tagpap. Sålbænke af beton skal støbes af sunde, vejrbestandige materialer, så de bliver tætte. Cementindholdet skal mindst være 7 poser pr. m 3, og den friske betons vandindhold må ikke overstige 25 liter pr. pose (c/v = 0,6). Det er forfærdende at se, hvor mange bygninger der er skæmmede af store fugtskjolder og udblomstringer under sålbænkene, fordi disse ikke er tilstrækkelig tætte, eller at de er så svage, at de revner. Hvis sålbænkene udføres af mursten, må der under og bagved indskydes en tagpapstrimmel. Sålbænken bør have meget rigeligt fremspring og være forsynet med drypnæse, eller forkanten skal forneden være skarp og med en kantvinkel under goo..' vandret snit mål 1:20 'lodret snit mål l: 20 lodret snit mål l: 20 nedfalden mortel tjærepap mlaet stik færdigstabt betonsålbænk Fig. 13. Vinduer i hule mure. slåltrddsbindere i hvert 4. skifte vandret snit mål l: 20 lodret snit mål l: 20 nedfalden mortel tjærepap muret stik mortel 33
Bindere til hule mure,..' 20X5 mm galv.jladjem mål : 5 Bindere må ikke kunne lede vand til bagmuren, en 1/2 stens formur er ikke regntæt, og det sker ofte, at binderne er årsag til fugtpletter indvendig. Den ståltrådsbinder, der indtil for få år siden anvendtes mest her i landet er type. Den skal ligge med fald udad for ikke at lede vanddråber til bagmuren og er derfor mindre hensigtsmæssig. Type 2 anvendes meget i Jylland, den er noget bedre end. Type 3 fabrikeres her i landet, drypbøjningen bør vendes opad, en eventuel dråbe vil da falde af længere fra bagmuren, end hvis bøjningen vender nedad. Type 4 og 5 er efter engelsk mønster, de må begge anses for at være bedre end de danske. Binderne skal støtte murens to halvparter mod hinanden, å sikkerheden mod udbøjning bliver tilstrækkelig stor, og anbringes i hvert fjerde skifte med højst 50 cm vandret afstand. Langs muråbninger, hvor der ikke mures fuldt ud, bør binderne anbringes hele vejen rundt O-5 cm fra kanten, ved 8 cm hulrum i hvert fjerde skifte, og ved 3 cm hulrum i hvert andet skifte. Levetiden for galvaniserede bindere er i vel udført murværk meget lang, og de vil formentlig i de fleste tilfælde holde husets levetid. offentligt byggeri, hvor der skal regnes med meget lang levetid, vil det være sikrest at udføre binderne af kobber eller andet korrosionsbestandigt metal. 34 opstalt 7'\... ~ ""<.., "lo ~ vandret snit mål : 20 Fig. l~. Bindere til hule mure. + 35
Vinduesoverligger ved hul mur Aflægning afjernbetondæk på 35 cm fuld mur WfJOH---mGllgelwlslw, 1800 kg/m 3 for legimassen tjærepap nedfaldw murtel -jernbeton 2 cm kork muret stik tjærepap nedfalden murtel færdigslobt overligger af armeret letbeton, stubt i gibsform tjærepap eller--~ asfaltering gulvbrædder stroer lagt på brikker tif kork eller blod træfiber 2 cm måtte mål l: 20 Fig. 15..1 mål 1:20 Fig. 16. Betonover1iggeren skal fugtisoleres fra formuren, fordi beton holder bedre på fugt end tegl, da den er mere finporet. Den indmurede tjærepap leder indtrængende vand, der samler sig i bunden af hulrummet, udad og forhindrer, at den nedfaldne mørtel danner fugtbro. England anvendes i stedet for tjærepap blyplade med en vægt af 15 kg/m 2 Hvis vinduesover1iggeren ikke i sig selv er varmeisolerende, må den isoleres på inder- og underside med 2 cm kork eller træfiberplade. 3 6 Beton er mere finporet end tegl og holder bedre på fugtighed. Den del af dækket, der stikker ind i muren, bør derfor beklædes med tjærepap eller asfalteres for at hindre betonen i at suge fugt fra murværket. Kapillarsugningen vil suge fugtigheden indad og holde enden af dækket tør. Asfalteringen vil desuden hindre, at støbevand trænger ned i murværket og giver anledning til udblomstringer. Opmærksomheden må dog her henledes på myndighedernes krav til murens forankring i etageadskillelsen. 37