Energforsyning koncepter & definitioner

Relaterede dokumenter
Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

IFT 60 år 15. maj 2009

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Fremtidens Energiforsyning

Energiproduktion og energiforbrug

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

Ny energi uddannelse på SDU

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Behov for el og varme? res-fc market

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Et balanceret energisystem

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet.

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Fremtiden for el-og gassystemet

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

Energivision hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Deklarering af el i Danmark

Transkript:

Energforsyning koncepter & definitioner

Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter (toe), British Thermal Unit (BTU) Kraft er mængden af energi pr. Enhed i forhold til tid Enhed: kilowatt (kw), hestekræfter (hk) E = P * ΔT hvor: ΔT = Tidsperioden (fx 1 time) Eksempel: En diesel generator på 100 kw, der kører i 10 timer, producerer 1000 kwh =1 MWh of energy

Udvinding Konvertering Transport, lagring og distribution Slutbruger konvertering Slutbruger Energiforsyningssystemer Kulminer Vindturbiner Naturgas Raffinaderier Kraftværker Olielagring electricitets grids naturgas Kedler kraftvarme Opvarmning madlavning belysning Primær energi bærere: Kul, olie, gas Sekundær energi bærere: elektricitet, varmt vand, damp Primære energiforbrug (ikke vedvarende) er den mængde energi, som udvindes fra den aktuelle ressource (dvs. olie eller gas felt). Normalt bruges kun i forbindelse med fossile og nukleare brændstoffer ("ikke-vedvarende energi"). Endeligt energiforbrug Energiforbrug: er den mængde energi, som anvendes af slutbrugeren (f.eks mængden af elektricitet eller gas, som registreret af husholdningernes energiforbrug meter)

Energi ressourcer Fossil energi: kul, (rå-)olie, naturgas Kernekraft: uran, thorium Vedvarende energikilder: - Sol, vind, - Biomasse - Geotermisk energi - Tidevandsenergi Andet?

Energi konvertering Konvertering af én energiform til en anden, fx et elektricitetsværk, der producerer elektricitet fra kul Konverteringseffektivitet Hvis et kulkraftværk har en konversationseffektivitet på 40 %, så er 1 kwh el equivalent med 2,5 kwh prim

Primær energi For at beregne det primære energiforbrug: E p = F + E / η e hvor: E p = primære energiforbrug F = Forbrug af brændsel (= endeligt forbrug) E= Elektricitets forbrug (= endeligt forbrug) η e = konverteringseffektivitet for produktion af elektricitet (30-40%)

Primært energiforbrug i tilfælde af atom energi og vedvarende energi For atom energi og vedvarende energi er det vanskeligt at bestemme det primære energiforbrug; IEA har derfor fastsat følgende: Elektricitet produceret fra vind, vandkraft etc.: 1 MJ elektricitet svarer til 1 MJ primær energi Nuclear elektricitet: 1MJ elektricitet = 3.03 MJ primær energi Geothermisk elektricitet: 1 MJ elektricitet = 10 MJ primær energi

Primær energi Kul konverteret til electricitet = lav effektivitet (= lav meget spildvarme) National faktor for electricitetsforsynings systemet: 40 %

(Næsten) Nulenergi bygninger Bør være i form af primær energi Kun brugsfasen for bygningen (forventet anvendelse) Energiforbrug opvejes af vedvarende energiforsyning, målt over et år Primær energi (ikke det endelige energiforbrug) Begrænset til brugsfasen for bygningen (forventet energiforbrug)

Livscyclus aspekter Energimæssig ydeevneregulering gælder kun for byggeriets brugsfase Konstruktion og nedrivning af byggeri kræver også energi Denne "legemliggjorte" energi er ikke inkluderet i EPBD og nulenergi konceptet Miljømærkning af bygninger giver et mere holistisk syn (men mindre kvantificeret)

CO 2 emission fra energiforsyningen CO 2 udsendes, når der sker en forbrænding af fossile brændstoffer; C-factor udtrykker CO 2 emissionen per energi enhed; Kulkraft: C= 900-1100 g CO 2 per 1 kwh el Energy technology C-factor (g/kwh) Coal power plant 900-1100 Gas power plant (STAG) 400 Electricity (NL fuel mix) 570 Gas boiler (heating) 200 Oil boiler (heating) 280

Opsummering Vigtig forskel mellem primær og endeligt energiforbrug (primær er mest relevant for påvirkninger og regulering) Forskellige energibærere kan bruges med forskellige CO 2 -emissions faktorer; Forskel mellem livscyklus energibehov og brugsfasen energiefterspørgsel; Nul energi er begreb, der kan uddybes på forskellige måder; Nul energi betragter ikke sæsonudsving i udbud og efterspørgsel;

Diskussion Hvad er forskellen mellem "nul energi" og CO 2 emmission"? Hvad er "bæredygtig energi" Hvad er "kulstoffattig energi" Er kernekraft: vedvarende / bæredygtigt / kulstoffattig? Skulle alle livscyklusvurderinger påvirkninger overvejes i byplanlægning, eller kun energimæssige ydeevne (i brugsfasen).