Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig"

Hanna Paulsen
9 år siden
Visninger:

1 Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

2 Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2

3 Brint Det mest udbredte stof i universet Får solen til at brænde Optræder i mange kemiske forbindelser på Jorden Vand, olie, kul, naturgas etc. Det mindste molekyle der findes 3

4 Brint.Fortsat Indeholder store mængder energi Brint: 120 GJ/ton, Diesel: 43 GJ/ton Brint: 3 kwh/m 3, Diesel: 9900 kwh/m 3 Brint er ikke en energikilde, men en energibærer Kan gemme elektricitet 4

5 Brints historie Henry Cavendish opdager i 1766 brint og kalder det for antændelig luft nu 5

6 Brints historie.fortsat William Nicholson og Sir Anthony Carlisle er de første der opdager elektrolyse nu 6

7 Brints historie.fortsat Rudolf Erren ombygger den første motor til at fungere på brint. Der blev lavet mellem af disse motorer nu 7

8 Brints historie.fortsat Brint bliver brugt som opdrift i luftskibe. Dette slutter efter Hindenburg nu 8

9 Brints historie.fortsat Under 2.Verdenskrig forsøger Tyskland at blive uafhængige af olie ved at bruge brint i biler og lastbiler nu 9

10 Brints historie.fortsat NASA dannes og bruger blandt andet brint som brændstof til rumfærger. Samtidigt bliver der brugt brændselsceller til elproduktion i rumfærgerne nu 10

11 Brints historie.fortsat Forskning i fremstilling af brint og i brugen af brændselsceller, samt lagring af brint nu 11

12 Produktion af brint Brint findes ikke i fri form som olie og kul og skal derfor først udvindes Hovedparten af brint fremstilles ved reformering af naturgas Brint kan fremstilles via elektrolyse af vand 12

Hovedparten af brint fremstilles ved reformering

Reformering af naturgas 750-800 o C CH 4 + H

13 Reformering af naturgas o C CH 4 + H 2 O (+varme) CO + 3H 2 CO + H 2 O CO 2 + H 2 13

14 Elektrolyse Vand påføres en elektrisk spænding, vandet spaltes og der produceres brint og ilt Bruger 4-5 kwh pr. produceret m 3 2H el 2H 2 + O 2 14

15 Lagring af brint Brint under tryk (op til 700 bar) Flydende brint Køles ned til lav temperatur, -253 o C Metalhydrider Brint bundet i metalpulver Brintpiller Kemisk forbindelse med gode egenskaber (faste stoffer) 15

Metalhydrider Brint bundet i metalpulver Brintpiller

16 Brintpiller 16

17 Brændselsceller Kan kemisk omdanne brinten til elektricitet Eneste biprodukt er vand 17

18 Brændselsceller.Fortsat Flere forskellige typer Alt efter anvendelsesformål SOFC, PEMFC, MCFC, DMFC etc. Forskellige egenskaber Levetid, arbejdstemperatur, virkningsgrad, brændsel Stadig ikke masseproduceret 18

19 Brændselsceller.Fortsat Type Brændsel Effektivitet (elektrisk) Temperatur Brug Protone Exchange Membrane Phosphoric Acid H % 80 o C Køretøjer Elektronik Stationær H 2 (helt rent) % +varme 200 o C Busser Stationær ved 250 kw Alkaline H % +varme 100 o C Rumfart Militær Molten Carbonate H 2, CO, 50-60% CH 4 +varme 650 o C Stationære MW anlæg Solid Oxide H 2, CH 4, Naturgas, Biogas 50-60% +varme o C kw-mw anlæg 19

40-50 % 80 o C Køretøjer Elektronik Stationær H 2 (helt rent) 40-50 % +varme 200 o C Busser Stationær ved 250

20 Brændselsceller.Fortsat 20

21 NAHA North Atlantic Hydrogen Association 21

22 NAHA.Fortsat North Atlantic Hydrogen Association Et internationalt samarbejde mellem de nordatlantiske lande og områder Første samling august

23 NAHA.Fortsat Formålet med NAHA: At sprede information mellem medlemmerne vedr. brint-teknologien Forestå undervisning, forskningsprojekter og nye tiltag inden for brint-teknologien Medlemslande Grønland, Island, Færøerne, Norge, Shetlandsøerne, Nunavut og Danmark 23

24 NAHA.Fortsat Hvem kan være medlemmer Offentlige selskaber Private firmaer Institutioner/Universiteter F.eks. ARTEK Kommende projekter i NAHA Undervisnings-CD om brint Sustainable H 2 -economy 24

25 Island Verdens første brinttankstation 25

26 Island.Fortsat Verdens første brinttankstation Producerer brint ud fra vedvarende energi Planer om at blive de første med en økonomi baseret på brint 26

27 Færøerne Nolsóy 27

28 Norge Utsira 28

29 Grønland Hvordan kan der laves brint i Grønland? Hvor meget brint kan der laves i Grønland? Hvad kan vi bruge brinten til? 29

30 Overskudskapacitet Buksefjordsværket ved Nuuk har tidspunkter med ledig kapacitet 30

31 Overskudskapacitet.Fortsat 31

32 Overskudskapacitet.Fortsat Buksefjordsværket ved Nuuk har tidspunkter med ledig kapacitet Januar 2006: Middellast 28,3 MW Maj 2006: Middellast 21,4 MW Overskuddet kunne bruges til brintproduktion ved elektrolyse 32

33 Overskudskapacitet.Fortsat 33

34 Anvendelsesmuligheder Elektricitetsproduktion Transport Biler, både, busser, snescootere Radiokædestationer Øko-turisme Eksport 34

35 Elektricitetsproduktion Elproduktion fra brændselsceller Elproduktion fra forbrændingsmotorer og generatorer Steder hvor der ikke er mulighed for anden vedvarende energiforsyning 35

36 Transport Lille infrastruktur kan gøre opgaven lettere Få veje og tankstationer Mange muligheder Biler Busser Både Snescootere 36

37 Radiokædestationer Som alternativ til den nuværende diesel Bruger i forvejen solceller og mindre vindmøller 37

38 Øko-turisme Turisthytter med elektricitet produceret fra brint Grønne snescootere Sightseeingsbåde med brændselsceller Hvalsafari Is-safari 38

39 Eksport Ved store mængder overskudskapacitet Fornuftige transportmuligheder Marked for brint 39

40 Kapisillit-projektet 40

41 Formål At blive selvforsynende med brændsel til energiproduktion Producere elektricitet fra brint Brintproduktion Elektrolyse Udnytte overskudskapacitet fra Buksefjorden 41

42 Aktører Hvem kan være aktører? Nukissiorfiit: Planlægning og udvikling Grønlands Hjemmestyre: Lovgivning og tilskud Eksterne investorer: Teknologiudviklere og fabrikanter af brintudstyr Medlemmer af NAHA: Projektpartnere og vidensudveksling 42

Elforsyning 2005 3x120 kw generatorer producerede

43 Elforsyning x120 kw generatorer producerede i MWh Gennemsnitlig belastning < 50 kw 43

44 Overskydende kapacitet Overskydende kapacitet fra Buksefjorden Vinterperioden; Begrænset overskydende kapacitet Sommerperioden; Tilgængelig overskydende kapacitet 15 ekstra MW fra 2007/8 44

45 45

46 Brintproduktion Brændselscelle til gennemsnitsbelastning, 50 kw Teoretisk kan et 200 kw elektrolyseanlæg forsyne brændselscellen Tilstrækkelig ledig kapacitet fra Buksefjorden på næsten alle tidspunkter 46

47 47

48 Fremtidigt scenario Lignende projekter i andre bygder eller byer Udbygning i vandkraft mere overskudskapacitet Vidensbase for brint til øde lokaliteter 48

49 Fremtidigt scenario.fortsat Reduktion af backup-kapacitet Ingen brug af fossile brændsler til elproduktion Selvforsyning Mulighed for eksport af energi 49

50 Bremseklodser Stadig dyr teknologi Lave levetider Transportproblemer Billig olie, nye olieforekomster 50

51 Muligheder Forureningsfri energiproduktion Eksport af brint Fortsat stigende oliepriser Forbillede for arktiske områder 51

52 Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Peter Kjeldmann Tlf.:

Relaterede dokumenter

Introduktion til hydrogen og brændselsceller

Introduktion til hydrogen og brændselsceller - en kort introduktion www.minihydrogen.dk 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Det fossile energisystem... 3 grunde til forandring... 3 Forurening...3 Faldende