GRUNDFORSKNINGSFOND DANISH NATIONAL RESEARCH FOUNDATION

DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND DANISH NATIONAL RESEARCH FOUNDATION

BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 Beretning for året 1. januar - 31. december 2001 Danmarks Grundforskningsfonds hovedsigte 4 Aktive centre 2001/2002 5 Danmarks Grundforskningsfonds»centres of excellence«-koncept 10 Danmarks Grundforskningsfond som selvstændig, uafhængig fondskonstruktion 12 En vurdering af Danmarks Grundforskningsfonds virkemiddel 16 Danmarks Grundforskningsfonds støtte til dansk forsknings infrastruktur 17 Formue og afkast 18 Bestyrelse 24 Revision og admini stration 25 Ledelsens regnskabspåtegning 26 Revisionspåtegning 27 Anvendt regnskabspraksis 28 Resultatopgørelse 31 Balance 31. december 32 Noter 37

POLIS CENTRET: FRESCO AF AMBROGIO LORENZETTI 1338-39 STATEN SOM ABSTRAKTION HÆVET OVER BYENS BORGERE, PALAZZO PUBBLICO I SIENA.

DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFONDS HOVEDSIGTE Det er Danmarks Grundforskningsfonds formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne. Ved finansiering af enestående forskning på internationalt niveau har fonden nu forfulgt dette mål i snart 10 år. Danmarks Grundforskningsfonds primære virkemiddel er at støtte centerdannelser og gennem store 5-årige rammebevillinger skabe fleksible og dynamiske rammer for forskningen. Det er centralt, at centerlederen har stor frihed til at disponere i kombination med, at fonden følger den faglige udvikling tæt, bl.a. ved regelmæssige opfølgningsmøder. Udvælgelse sker i åben konkurrence blandt alle forskningsfelter. Danmarks Grundforskningsfond har således ikke en forud fastlagt prioritering mellem forskellige forskningsfelter, men lægger vægt på at støtte større indsatser med betydelig international potentiale. Sådanne ansøgninger vil typisk ikke kunne fremmes gennem andre bevillingskanaler i Danmark. Valg af centre og beslutning om eventuel videreførelse af et center sker på baggrund af internationale eksperters vurdering af forskningens kvalitet, ambitioner og relevans. Alle centrene forventes at spille en central rolle i forskeruddannelsesmiljøer af internationalt tilsnit. Således har fonden indtil nu alene på forskeruddannelsesaktiviteter satset ca. 500 mio. kr. I alle de hidtidige centre, hvor det har været relevant at skabe et samspil med erhvervslivet (patenteringer, licenser mv.), har et sådant udviklet sig parallelt med fastholdelse (og beskyttelse) af grundforskningsdimensioner som nysgerrighed, kreativitet og risikobetonede satsninger. En række centre har endvidere initieret skabelsen af innovationsvirksomheder, især inden for det biologiske område. En tredjedel af alle centrene er baseret på formaliseret samarbejde mellem 2 eller flere universiteter eller sektorforskningsinstitutioner. Fonden har siden 1993 støttet dansk forskning af højeste kvalitet med i alt ca. 2,4 mia. kr. Forvaltningen af midlerne sker med minimal administrativ indsats og kortest mulig vej mellem forskningsmiljøerne og fonden. I hver ansøgningsrunde indgår mellem 200 og 300 ansøgninger, hvoraf mindst en tredjedel er på meget højt kvalitativt niveau. Fondens bestyrelse udvælger derfor med vægt på en vurdering af, hvor fondens midler skønnes at kunne gøre en afgørende forskel. Danmarks Grundforskningsfonds centre er alle internationalt meget synlige, og de store, længerevarende satsninger sætter centrene i stand til at samarbejde og konkurrere på lige fod med andre internationalt stærke forskningsmiljøer. Derfor har det været muligt at knytte et stort antal udlændinge ikke mindst yngre forskere til centrene. 4 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

AKTIVE CENTRE 2001/2002 Af de 46 igangsatte centre er følgende aktive ved årsskiftet 2001/02: 10-års centre, påbegyndt 1993/94: Søren Kierkegaard Forskningscenteret (SKC) Placering: Centeret er overgået til en status som en erhvervsdrivende fond med lejet domicil i St. Kannikestræde 15 Centerleder: Direktør Niels Jørgen Cappelørn Samlet bevilling: Ca. 83 mio. kr. Center for Epidemiologisk Grundforskning Placering: Statens Serum Institut (Aarhus Universitet og Hovedstadens Sygehusfællesskab) Centerleder: Professor Jørn Olsen Samlet beviling: Ca. 92 mio. kr. Teoretisk Astrofysik Center (TAC) Placering: Københavns Universitet (NBI) og Aarhus Universitet Centerleder: Professor Igor Novikov Samlet bevilling: Ca. 89 mio. kr. Center for Atomfysik (ACAP) Placering: Aarhus Universitet Centerleder: Professor Jens Ulrik Andersen Samlet bevilling: Ca. 100 mio. kr. Center for Materialefysik på Atomart Niveau (CAMP) Placering: Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet Centerleder: Professor Jens Kehlet Nørskov Samlet beviling: Ca. 90 mio. kr. Center for Teoretisk Datalogi (BRICS) Placering: Aarhus Universitet og Aalborg Universitet Centerleder: Lektor Mogens Nielsen Samlet bevilling: Ca. 144 mio. kr. (inkl. forskerskolebevilling på 95 mio. kr.) Dansk Lithosfærecenter (DLC) Placering: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) (og Københavns Universitet) med placering i GEO Centret Centerleder Seniorforsker Hans Christian Larsen Samlet bevilling: Ca. 175 mio. kr. Center for Eksperimentel Parasitologi (CEP) Placering: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Centerleder: Professor K. Darwin Murrell Samlet bevilling: Ca. 101 mio. kr. Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS) Placering: Danmarks Tekniske Universitet Centerleder: Professor Søren Brunak Samlet bevilling: Ca. 60 mio. kr. Center for Muskelforskning (CMRC) Placering: Rigshospitalet (og Hovedstadens Sygehusfællesskab) Centerleder: Professor Bengt Saltin Samlet bevilling: Ca. 158 mio. kr. Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) Placering: Aalborg Universitet Centerleder: Professor Thomas Sinkjær Samlet bevilling: Ca. 129 mio. kr. (inkl. forskerskolebevilling på 40 mio. kr.) Center for Lydkommunikation (CfL) Placering: Syddansk Universitet, Odense Centerleder: Professor Axel Michelsen Samlet bevilling: Ca. 48 mio. kr. Center for Krystallografiske Undersøgelser (CCS) Placering: Københavns Universitet Centerleder: Professor Sine Larsen Samlet bevilling: Ca. 56 mio. kr. Polis Centeret (CPC) Placering: Københavns Universitet Centerleder: Docent Mogens Herman Hansen Samlet bevilling: Ca. 19 mio. kr. BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 5

Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter (NMF) Placering: Nationalmuseet Centerleder: Forskningschef Søren H. Andersen Samlet bevilling: Ca. 90 mio. kr. Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Placering: Københavns Universitet (og Handelshøjskolen i København) Centerleder: Professor Peter Birch Sørensen Samlet bevilling: Ca. 38 mio. kr. 5-års centre, påbegyndt 1997/98 : Center for Fastfase Organisk Kombinatorisk Kemi (SPOCC) Placering: Carlsberg Laboratorium Centerleder: Adj.professor Morten Meldal Samlet bevilling: Ca. 20 mio. kr. Center for Metalkatalyserede Reaktioner Placering: Aarhus Universitet Centerleder: Professor Karl Anker Jørgensen Samlet bevilling: Ca. 25 mio. kr. Center for Plante-Mikrobe Symbioser Placering: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (og Forskningscenter Risø) Centerleder: Seniorforsker Henriette Giese Samlet bevilling: Ca. 24 mio. kr. Demografisk Forskningscenter (CDR) Placering: Syddansk Universitet, Odense Centerleder: Professor Hans Christian Johansen Samlet bevilling: Ca. 35 mio. kr. Center for Jordens Klima og Biogeokemiske Kredsløb (DCESS) Placering: Københavns Universitet (NBI) og Syddansk Universitet, Odense Centerleder: Professor Gary Shaffer Samlet bevilling: Ca. 50 mio. kr. Center for Matematisk Fysik og Stokastik (Ma - PhySto) Placering: Aarhus Universitet (Syddansk Universitet Odense, Københavns og Aalborg Universiteter) Centerleder: Professor Ole E. Barndorff-Nielsen Samlet bevilling: Ca. 25 mio. kr. Center for Molekylær Plantefysiologi (PlaCe) Placering: Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Centerleder: Professor Birger Lindberg Møller Samlet bevilling: Ca. 40 mio. kr. Center for Eksperimentel Bioinformatik (CEBI) Placering: Syddansk Universitet, Odense Centerleder: Professor Peter Roepstorff Samlet bevilling: Ca. 35 mio. kr. Center for Menneske-Maskine Interaktion (CMI) M Placering: Forskningscenter Risø og Aarhus Universitet Centerleder: Seniorforsker Annelise Mark Pejtersen Samlet bevilling: Ca. 25 mio. kr. Centre oprettet i 2001: Danmarks Grundforskningsfonds 3. ansøgningsrunde har været 2-delt, jf. nedenfor. I 2000 indkom der i alt 228 ansøgninger, hvoraf bestyrelsen i januar 2001 på baggrund af den endelige internationale evaluering af forslagene udvalgte i alt ni centre. Disse centre blev der i efteråret 2001 indgået kontrakt med. De otte centre er placeret ved universiteter, det niende ved en sektorforskningsinstitution. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Metal Strukturer i 4 Dimensioner Placering: Forskningscenter Risø Centerleder: Seniorforsker Dorte Juul Jensen Samlet bevilling: Ca. 36 mio. kr. 6 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Nukleinsyre Placering: Syddansk Universitet Odense Centerleder: Professor Jesper Wengel Samlet bevilling: Ca. 34 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Anvendt Mikroøkonometri (CAM) Placering: Københavns Universitet Centerleder: Professor Martin Browning Samlet bevilling: Ca. 27 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembran Fysik (MEMPHYS) Placering: Syddansk Universitet Odense Centerleder: Professor Ole G. Mouritzen Samlet bevilling: Ca. 35 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik Placering: Aarhus Universitet Centerleder: Professor Eugene S. Polzik Samlet bevilling: Ca. 30 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Vand og Salt Placering: Aarhus Universitet Centerleder: Professor Søren Nielsen Samlet bevilling: Ca. 32 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteprotein Placering: Danmarks Tekniske Universitet Centerleder: Lektor Henrik Bohr Samlet bevilling: Ca. 31 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab (CFIN) Placering: Aarhus Universitet (og Aarhus Kommunehospital) Centerleder: Professor Albert Gjedde/ Overlæge Leif Østergaard Samlet bevilling: Ca. 34 mio. kr. Danmarks Grundforskningsfonds Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning Placering: Københavns Universitet Centerleder: Professor Niels Tommerup Samlet bevilling: Ca. 30 mio. kr. Yderligere 3 centre, der udvalgtes i 2001 Ved 3. ansøgningsrunde stod det klart, at det inden for humaniora, og i nogen udstrækning inden for dele af samfundsvidenskaberne, var vanskeligt at honorere fondens forventninger til mulige centerdannelser. Derfor gennemførte Danmarks Grundforskningsfond en ekstra ansøgningsrunde specielt fokuseret på identifikation af et yngre vækstlag inden for humaniora og samfundsvidenskab. Ud af i alt 65 ansøgninger blev det besluttet at etablere 3 nye humanistiske forskningscentre. De 3 centre repræsenterer, hver på deres måde, tværdisciplinære tilgange til deres forskningstemaer, og der er for alle 3 centres vedkommende tale om et stærkt internationalt aspekt, herunder i forskningsgruppernes sammensætning. De 3 nye humanistiske centre er følgende: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens ritualer Placering: Københavns Universitet Centerleder: Lektor Nils Holger Petersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sortehavsstudier Placering: Aarhus Universitet Centerleder: Lektor Pia Guldager Bilde Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitet Placering: Københavns Universitet Centerleder: Forskningsprofessor Dan Zahavi BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 7

DANSK LITHOSFÆRE CENTER: LAVABÆNK I YEMEN, SPORET TIL ETIOPIEN. FOTO: INGRID A UKSTINS

DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFONDS CENTRES OF EXCELLENCE - KONCEPT I en tid hvor centerbegrebet har dannet mode, kan det være hensigtsmæssigt nærmere at definere, hvad der ligger i Danmarks Grundforskningsfonds centerbegreb. Med skyldig respekt for betydelige variationer i organisationsstruktur og størrelse er et center under Danmarks Grundforskningsfond karakteriseret ved: 10 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

Centret består af en eller flere forskergrupper på højt internationalt niveau, som arbejder i indbyrdes samspil om løsning af problemkred se inden for et større, ofte tværdisciplinært forskningsfelt. På etableringstidspunktet skal centrets seniorforskere enten være på højt internationalt niveau, eller ansøgningen (og den internationale vurdering heraf) skal sandsynliggøre, at centret inden for en 5-10-årig bevillingsperiode vil kunne nå op blandt de internationalt set absolut bedste inden for det pågældende område. Et center skal have et entydigt, præcist og fokuseret forskningstema. Der lægges vægt på, at centrets forskningsprogram er ambitiøst og visionært. Et center skal ledes af en centerleder, som er en faglig autoritet på internationalt niveau med evner til at skabe et sammenhængende og engageret forskningsfællesskab. Et center skal omfatte forskere på forskellige karrieretrin. Ikke mindst lægges der betydelig vægt på et centers evne til at skabe et attrak tivt forskeruddannelsesmiljø, herunder tiltrække ph.d.-studerende og post docs fra indog udland. Den organisatoriske struktur vil naturligt afhænge af det enkelte centers størrelse, men den skal være entydig. Centret er fortrinsvis placeret ved et universitet, men også sektorforsk ningsinstitutioner kan komme på tale. I de tilfælde, hvor Danmarks Grundforskningsfond støtter forskergrupper organiseret i en netværkskonstruktion ved flere institutioner, er det afgørende, at det primære centeransvar er entydigt placeret ved en af disse. Fondens bevillinger gives som store rammebevillinger, der strækker sig over 5-årige perioder i øjeblikket dog højst over to perioder af fem år. Fonden følger imidlertid centrenes løbende udvikling gennem regelmæssige (halv-helårlige) opfølg nings møder, ligesom fonden i en række tilfælde anbefaler, at centrene har et rådgivnings organ ofte bestående af nationale og især internationale eksperter. Danmarks Grundforskningsfonds centre er således udvalgt med henblik på, at det pågældende forskningsområde skal styrkes ikke alene ved den enkelte værtsinstitution, men i nok så høj grad nationalt og internationalt. Det er vigtigt, at fondens centre har et internationalt samarbejde og således er i stand til at yde en koordineret indsats - eventuelt i en netværkskonstruktion - med tilsvarende centres of excellence i Europa og den øvrige verden. Det er hævet over enhver tvivl, at mange mindre forskergrupper i Danmark har klaret sig over forventning i den hårde konkurrence om midler i EU-systemet. Fra de uddelingsprincipper, der har karakteriseret de seneste rammeprogrammer, bevæger EU sig imidlertid nu mod virkemidler som networks of excellence. Hvis man fra dansk side fortsat ønsker en andel i de betydelige EUmidler, må man derfor indstille sig på at organisere sig i en mere struktureret form. Dette kræver bl.a. en administrativ professionalisme til opbakning af forskergrupperne. Det er Danmarks Grundforskningsfonds erfaring, at netop de små effektive administrative enheder etableret omkring fondens centres of excellence er en betydelig medvirkende faktor til centrenes succes i såvel professionaliseringen af ansøgningerne som samspillet med andre internationale centres of excellence. Yderligere sætter det de stærkeste grupper i Danmark i stand til at være drivende i netværks dannelser. BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 11

DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND SOM SELVSTÆNDIG, UAFHÆNGIG FONDSKONSTRUKTION Danmarks Grundforskningsfond har lagt afgørende vægt på, at Forskningskommissionens rapport fastholder fonden som en enhed, der er uafhængig af 1) de bevillingsmæssige forhold direkte knyttet til de årlige finans lovsforhandlinger (det politiske niveau) 2) det institutionspolitiske niveau 3) det forskningsrådspolitiske niveau. Uafhængigheden af disse tre niveauer er ikke ensbetydende med, at Danmarks Grundforskningsfond ikke kan eller skal operere i nøje samklang med såvel politikerne fra Folketingets partier, som forskningsinstitutionernes ledelser og de mangeartede fagspecifikke interesser, som repræsenteres i Statens Forskningsråd. I det følgende skal dette kort uddybes. Danmarks Grundforskningsfond skal være drevet udelukkende af kvalitetshensyn, når der udvælges forskningsmiljøer, som får mulighed for store langsigtede satsninger, hvorfra der kan skabes et bredt videnfundament. Fonden skal have en bestyrelse, som er uafhængig af de mange interesser af fag- og institutionsspecifik karakter. Der må aldrig blive taget særlige hensyn til f.eks. regionale synspunkter. Samfundet bør sikre, at der er tilstrækkeligt store midler afsat til at kunne støtte den højeste kvalitet inden for forskellige dele af dansk grundforskning. Vel at mærke aktiviteter, hvor resultaterne af dansk grundforskning i videste forstand har klar samfundsrelevans uden på forhånd at være øremærkede i bestemte retninger. Universiteterne har til opgave at sikre, at der bredt inden for det enkelte universitets vifte af fagdis cipliner foregår en til strækkelig kvalificeret forskningsaktivitet, som underlag for de mangeartede uddannelsestilbud, som universiteterne giver. Det er således legitimt, at de enkelte universiteter har interesse i at sikre sig de størst mulige midler til at drive undervisning og forskning. Grundforskningsfonden har ved indgåelsen af nye kontrakter i 2001 tilstræbt, at værts institutionerne forpligter sig til at priooritere og yderligere styrke de udvalgte centre. Dette gælder også for perioden efter kontraktens udløb under forudsætning af, at en fornyet international evaluering om ca. 4 år viser, at centrene fortsat er på højt internationalt niveau. Hermed tydeliggøres det, at universiteterne betragter Danmarks Grundforskningsfonds centre som en værdiskabelse. Denne værdiskabelse giver universiteterne mulighed for en ganske særlig indsats inden for både forskning og undervisning i bevillingsperioden. Fondens bevillinger gives netop på en sådan måde, at der til centrene kan tilknyttes internationale forskere og post docs af høj kvalitet. Foruden at tilføre dansk forskning øget kvalitet og internationalisering kan de pågældende centermedarbejdere indgå som supplerende støtte for undervisning af både universitetsstuderende og unge forskerstuderende på værtsinstitutionen. Danmarks Grundforskningsfond bør have en bestyrel seskonstruk tion, hvor med lem merne er uafhængige af forskningsrådsinteresser og institu tionsinter esser. Herved sikrer man forskerne adgang til to forskellige større bevillingsstrenge, og det bidrager til, at forskningen inden for givne områder ikke monopoliseres eller undertrykkes i visse perioder. Det giver mulighed for at støtte forskningssamarbejde, som det kan være vanskeligt at fremme inden for traditionelle faggrupperinger og bevil lingsmodeller. Det er naturligt, som tilfældet er, at Danmarks Grundforskningsfond ved ned sæt telse af fagkyndige paneler inddrager de respektive forsk ningsråd med henblik på rådgiv ning, ligesom forskningsudviklingen inden for de forskellige fagdiscipliner, der dækkes af rådene, naturligvis løbende bør drøftes mellem de respektive råd og fondens bestyrelse. Det er imidlertid afgørende vigtigt, at beslutningen om tildeling af midler til større satsninger inden for dansk grundforskning varetages af en bestyrelse, som i prioriteringen ikke bør skele til fordelingsnøgler mellem de forskellige råd og institutionsinteresser. 12 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

Ved at sikre fonden den fornødne fondskapital kan Danmark ved således at satse på grundforskning af høj kvalitet fastholde sit ønske om at styrke landets forskningsmæssige udviklingsevne, jf. 1 i lov om Danmarks Grundforskningsfond. Det er helt i overensstemmelse med den måde, hvorpå bl.a. Sverige har udviklet sine Stiftelser. Det vil være uheldigt, såfremt man i Danmark vælger en 1-strenget forskningsfondsstruktur, idet det som ovenfor understreget kan føre til monopolisering. På samme måde er det vigtigt at sikre, at den korte afstand mellem forskerne og det administrative system bevares, og at arbejdsgangene ikke unødigt kompliceres. Det afgørende for dansk forskning i starten af det nye årtusind er at få tilført tilstrækkelige midler til såvel den tilgrundliggende basisforskning ved universiteter og forskningsinstitutioner som til Statens Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond. Der skabes ikke bedre og kvalitativt stærkere forskning ved at ændre ved den forskningsorganisatoriske struktur, idet alle eksisterende data synes at vise, at danske forskere på en række områder befinder sig på højt internationalt niveau, på trods af faldende bevillinger, men måske netop i kraft af, at man har opretholdt et uafhængigt spændingsfelt mellem de tre niveauer i det danske forskningssystem institutionerne forskningsrådene og de store fonde. Danmarks Grundforskningsfonds korte afstand til de aktive forskningsmiljøer samt direkte adgang til politikere og ministre sikrer en kort og effektiv kommunikation med såvel de aktive forskningsmiljøer, som de forskningspolitiske aktører. BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 13

CENTER FOR MOLEKYLÆR PLANTEFYSIOLOGI: ARABIDOPSIS MEMBRANFORANKRET β-glucanase KOR3 UDTRYKT I BLADHÅRENES STØTTECELLER (BLÅ).

EN VURDERING AF DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFONDS VIRKEMIDDEL Fondens bevillingspolitik har været en nyskabelse i dansk forskningspolitik på flere måder. Som understreget i denne årsberetning er såvel skabelsen af centres of excellence som det at finansiere sådanne centre i indtil 10-årige forløb ikke tidligere forsøgt i Danmark. Udvælgelsen af nye centre sker som nævnt på baggrund af en international ekspertvurdering af indkomne forslag. En eventuel videreførelse af eksisterende centre i en anden 5-års periode sker ligeledes på baggrund af en fornyet international ekspertvurdering denne gang en vurdering af, hvorledes forskningen i centret har udviklet sig med særligt henblik på, om bevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond reelt har gjort en forskel i forhold til, hvad de pågæld ende forskningsgrupper ville have skabt uden en sådan bevilling. Den forestående evaluering vil således blive gen nemført primært for at sikre viden om, hvordan kvaliteten af dansk forskning bedst stimuleres og for at få indsigt i, hvad der skaber forskningsmiljøer på eliteplan. Evalueringen vil blive tilrettelagt således, at dette formål forfølges på både center-, fonds- og forskningspolitisk niveau. Evalueringen vil herudover sigte på at give centrene et input, som kan anvendes til lokale og nationale overvejelser om fremtidige muligheder og strategier for de pågældende centre. Danmarks Grundforskningsfond står nu i en situa tion, hvor det er muligt at vurdere betydningen af de store og langvarige satsninger, som er lagt i de centre, der har været finansieret i snart 10 år med bevillinger på mellem 50 og 100 mio. kr. Derfor iværksætter fonden en evaluering af de 16 første centre med det formål at opsamle og systematisere erfaring og viden om implementering og effekt af centerkonceptet som virkemiddel. 16 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFONDS STØTTE TIL DANSK FORSKNINGS INFRASTRUKTUR I fortsættelse af den succes, som Danmarks Grundforskningsfond har haft omkring styrkelsen af dansk registerforskning, har fonden i det forløbne år taget 2 tilsvarende initiativer inden for dels arkivering af sundhedsvidenskabelige data, dels forsøg på en national styrkelse af forskningen inden for bioinformatik. Fonden har i en periode støttet Enheden for Registrering og Arkivering af Sundhedsvidenskabelige data (ERAS) med henblik på at sikre, at de mange, ofte uerstattelige data, som indsamles inden for den kliniske sundhedsvidenskabelige forskning, kan gøres tilgængelige for forskersamfundet og senere indgå i nye sammenhænge. Med henblik på evt. at permanentgøre denne funktion har et underudvalg under Danmarks Grundforskningsfond udarbejdet et forslag, som vil blive nærmere drøftet med det relevante forskningsråd og øvrige interessenter for - forhåbentlig - at nyde fremme. for områder, der er væsentligt bredere end genomforskningen. I konsekvens af dette satser en række forskningsmiljøer ved forskellige institutioner på at styrke det bioinformatiske område. En konference afholdt af Danmarks Grundforskningsfond i efteråret 2001 understregede imidlertid, at der fra mange sider, herunder ikke mindst fra medicinalindustrien og bioteknologiske virksomheder, gives udtryk for ønske om en betydelig økonomisk styrkelse af området og en vis national koordinering og fokusering. Derfor har en arbejdsgruppe omfattende repræsentanter for universiteterne og medicinalindustrien udarbejdet et forslag til, hvorledes og i hvilket omfang dansk bioinformatisk forskning bør støttes i de kommende år. Dette forslag herunder Danmarks Grundforskningsfonds evt. katalyserende rolle i den videre proces vil blive nærmere drøftet med de mange interessenter i den nærmeste fremtid. Danmarks Grundforskningsfond har siden starten af 90 erne i betydelig grad støttet udviklingen af dansk forskning inden for bioinformatik. Denne satsning har vist sig at være meget forudseende, og i det forløbne 10-år er det inden for stort set alle områder af biologien og videnskaberne som helhed blevet erkendt, at der er behov for en yderst kvalificeret indsats for meningsfyldt at kunne bearbejde og fortolke de store mængder af data, som i dag genereres inden BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 17

FORMUE OG AFKAST Indledning Ved indgangen til 2001 var den samlede formue 2.465 mio. kr. fordelt mellem en grundkapital på 2.090 mio. kr. og en fri kapital på 375 mio. kr. Fondens formue gav i 2001 et afkast på 50 mio. kr. inklusive urealiserede kursgevinster. Den samlede formue var med udgangen af 2001 2.272 mio. kr. Udgifter Der blev på udgiftssiden anvendt 229 mio. kr. til faglige aktiviteter, fortrinsvis i form af tilskud til de nu 34 centre, som fonden støtter. Der blev anvendt 9 mio. kr. til administrative udgifter samt 5 mio. kr. til dækning af omkostninger ved ekstern kapitalforvaltning. De samlede udgifter i 2001 udgjorde således 243 mio. kr. mod oprindelig budgetteret 263 mio. kr. Det opståede mindreforbrug på 20 mio. kr. afspejler først og fremmest, at fonden har tilskyndet nogle af 10 års-centrene til - som led i indlejringsbestræbelser at udskyde forbrug af midler til efter udløbet af den oprindelige bevillingsperiode. Herudover har fonden fortsat de i år 2000 intensiverede bestræbelser på, at centrenes anmodning om overførsel af midler sker på grundlag af ajourførte budgetter. Der stilles således krav om, at centrene udviser den fornødne administrative kompetence som forudsætning for de - i øvrigt uanfægtede faglige frihedsgrader. Indtægter Grundforskningsfondens indtægter består af et afkast af den kapital, som fonden har til rådighed. Dette afkast blev i 2001 af størrelsesordenen 50 mio. kr., fordelt med netto 127 mio. kr. i afkast på obligationer og netto -77 mio. kr. på aktier. Aktiebeholdningen bestående af 2 aktieporteføljer, der er henlagt til ekstern kapitalforvaltning, gav i 2001 samlet et tidsvægtet afkast på 18,35% mod benchmark 15,70%. Aktiebeholdningen var ved indgangen til år 2001 18,5% af den samlede formue og ved udgangen af året 20,2% (17,9% hvis solgte futures ultimo året fratrækkes). Benchmark for aktieporteføljerne var i første halvår af 2001 sammensat af MSCI (Morgan Stanley Capital International) European Stock Indeks (70%) og MSCI Global Stock Indeks (30%). Fra den 1. juli 2001 ændredes benchmark, idet MSCI European Stock Indeks reduceredes fra 70% til 50% i andel, og MSCI Global Stock Indeks øgedes fra 30% til 50%. Dermed understøttedes udviklingen henimod et globalt indeks, men fortsat med klar europæisk overvægt begrundet i valutakursrisikoen. For så vidt angår obligationsbeholdningen, der ligeledes er henlagt til ekstern kapitalforvaltning, er denne opdelt i en grundkapital-portefølje og en fri kapitalportefølje. For grundkapitalens vedkommende har det tidsvægtede obligationsafkast for hovedporteføljen været 6,86% mod benchmark 6,54%, medens 2 mindre obligationsporteføljer, der blev udskilt i 2. halvår af 2001 i forbindelse med udlægning af taktiske mandater, jf. nedenfor, gav 3,50% i afkast mod benchmark 3,69%. Benchmark for grundkapitalen var indtil den 1. juli sammensat af 85% Danske Kapitalforvaltnings benchmark for bruttobeskattede investorer med en varighed på 5 år og 15% EFFAs europæiske obligationsindeks 3-5 år til. Fra den 1. juli 2001 ændredes den danske benchmarkdel til 42,5% EFFAs danske obligationsindeks + 1 år og 42,5% Nykredits Real kreditindeks, medens den europæiske blev bibeholdt. Ændringen var en konsekvens af opsplitningen af grundkapitalens obligationsportefølje i 3 dele med fælles benchmark. For den frie kapital har afkastet på obligationer været 6,12% mod benchmark 6,36% for hele året. Som benchmark for denne portefølje er for hele året anvendt Danske Kapitalforvaltnings bench mark for bruttobeskattede investorer med en varighed på 3. Overgang til taktiske mandater Med virkning fra den 1. juli 2001 udlagdes de løbende taktis ke beslutninger om fordelingen mellem aktie- og (dele af) obligationsbeholdningen til de 2 hidtidige aktieforvaltere. Det for- 18 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

udsatte en reduktion af den hidtidige obligationsforvalters portefølje, og der overførtes 465 mio. kr. til de 2 aktieforvaltere, der således hver fik et balanceret mandat. Et sådant mandat giver kapitalforvalterne mulighed for inden for fastlagte rammer - løbende at ændre i forholdet mellem aktier og obligationer, afhængig af forventningerne til udviklingen i aktie- og obligationskurser. Det havde indtil da været Grundforskningsfonden selv, der traf disse taktiske beslut ninger om periodisk over-, under- eller neutralvægtning. I forbindelse med omlægningen ændredes ligeledes det strategiske niveau for aktiebeholdningens andel fra 20% til 18% af den samlede kapital. Til afkastet ovenfor for de enkelte aktivtyper skal derfor føjes den ekstra dimension, at kapitalforvalterne ved taktiske dispositioner kan fremkalde et mer- eller mindreafkast. Det lykkedes for den ene kapitalforvalter på den måde at fremkalde et merafkast på 1,1% af den samlede portefølje, medens den konkurrerende kapitalforvalter fik et mindreafkast på 0,6%. Som samlet benchmark for 2001 har fonden anvendt følgende benchmarksammensætning: grundkapitalens obligationsportefølje (70% indtil 1. juli 2001, herefter 67%), den frie kapitals obligationsportefølje (10% indtil 1. juli 2001, herefter 15%), grundkapitalens aktieporteføljer (20% indtil 1. juli 2001, herefter 18%). Dette benchmark var på 2,3% for hele 2001. Grundforskningsfondens faktiske, tidsvægtede afkast for fondens samlede portefølje var i perioden 2,0%. Afkastet har således ikke været tilfredsstillende, hverken i forhold til de markedsforventninger, der på forhånd var knyttet til 2001, eller i forhold til benchmark heller ikke selv om der formentlig er grund til at antage, at dette afkast på 2,0% er tilfredsstillende set i forhold til institutionelle investorer af Grundforsknings fondens type. Særlige forhold i 2001 Afkastet har selvsagt væsentlig betydning for størrelsen af de uddelinger, som Grundforskningsfonden fremover kan foretage til danske forskningsmiljøer. I en periode som år 2001, hvor de finansielle markeder har været meget urolige, og hvor især aktiemarkedet har påført betydelige tab, er det derfor naturligt mere generelt at kommentere Grundforskningsfondens dispositioner med anbringelse af dele af kapitalen i aktier. Anbringelsen af dele af formuen i aktier Bestyrelsen besluttede i foråret 1999 at investere 400 mio. kr. i aktier, svarende til 16% af den samlede kapital. Baggrunden var, at der ved lovændringen i 1998 blev åbnet mulighed herfor, blandt andet ud fra et hensyn til at opnå større afkast. Aktier har sammenlignet med obligationer en større risiko, men har til gengæld historisk på lang sigt givet et større afkast. Der kan også ud fra et risikospredningssynspunkt argumenteres for at have en vis aktieandel i en portefølje, idet der normalt antages at være en negativ korrelation mellem udviklingen i aktie- og obligationskurser. Grundforskningsfondens investeringspolitik har hele tiden været præget af en forsigtig holdning, hvorfor 16% skønnedes at være et passende niveau for indgang på aktiemarkedet. Det bemærkes, at regelgrundlaget giver mulighed for at placere op til 40% af den samlede formue i aktier. På grund af aktiekursernes meget gunstige udvikling i 1999 og første halvdel af 2000 nåede de 2 aktieporteføljer flere gange i den periode en andel på op mod 25% af fondens samlede formue. Med et benchmarkvalg på 20% for aktiernes andel af fondens samlede formue var der tale om en klar overvægtning frem til september 2000, hvor bestyrelsen besluttede at reducere aktiebeholdningen under henvisning til advarsler fra kapitalforvalterne om risiko for forestående kursfald. Aktieandelen blev derfor over en kortere periode nedbragt til 20% svarende til en reduktion på ca. 100 mio. kr. Som følge af den fortsatte uro på aktiemarkedet i foråret 2001 ændredes den strategiske aktieandel som tidligere nævnt fra 20% til 18% fra den 1. juli 2001. Samtidig besluttede bestyrelsen, som BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 19

det ligeledes tidligere er nævnt, fra samme tidspunkt og inden for fastlagte rammer - at udlægge de løbende, taktiske beslutninger om fordelingen mellem obligationer og aktier til kapitalforvalterne. Denne disposition har resulteret i, at aktiebeholdningens andel i efteråret 2001 har varieret mellem 16% og 20%. Der har således været en svag undervægtning i 3. kvartal og en svag overvægtning i 4. kvartal. Med henblik på at reducere risikoen på aktier og nedbringe transaktionsomkostningerne har fonden med tilsynsmyndighedens godkendelse medio august 2001 bemyndiget den ene kapitalforvalter til at indgå aftale om handel med futures. Anlægges der et længere tidsperspektiv på anbringelse af dele af kapitalen i aktier, kan det opgøres, at investeringen i aktier siden foråret 1999 har givet et samlet afkast på netto 78 mio. kr. frem til 31. december 2001. Opgjort som et tidsvægtet afkast har der været tale om et faktisk afkast på 4,6% p.a. mod et aktiebenchmark på kun 0,4% p.a. for den tilsvarende periode. Formue Det regnskabsmæssige underskud på 193 mio. kr. reducerer formuen, hvilket er i overensstemmelse med lovgrundlaget. Loven åbner mulighed for at forbruge af grundkapitalen i det omfang, grundkapitalens afkast i det enkelte år er mindre end 200 mio. (1998-priser), hvilket svarer til 216 mio. kr. i 2001. Da afkastet af grundkapitalen har været forholdsvis beskedent i 2001, kan der således overføres et betydeligt beløb fra grundkapitalen til den frie kapital. Det beløb på 188 mio. kr., der kan overføres fra grundkapitalen, fremkommer på følgende måde: Årets overførte beløb fra grundkapitalen i tusinde kr. 2001 2000 1999 Årligt uddelingsniveau i 1998-priser 200.000 200.000 200.000 Pristalsregulering; 3,0% af 200 mio. kr. i 1999 6.000 6.000 6.000 Pristalsregulering; 2,6% af 206 mio. kr. i 2000 5.356 5.356 - Pristalsregulering; 2,1% af 211 mio. kr. i 2001 4.438 - - 215.794 211.356 206.000 Kapitalafkast, grundkapital, jf. note 1 i regnskabet 32.880 143.187 168.194 Depot- og bankgebyr m.v., jf. note 2 i regnskabet 5.436 4.163 5.307-27.444-139.024-162.887 Overført fra grundkapitalen 188.350 72.332 43.113 Som ovenfor nævnt var den samlede formue ved indgangen til 2001 2.465 mio. kr. fordelt mellem en grundkapital på 2.090 mio. kr. og en fri kapital på 375 mio. kr. Afkastet i 2001 for grundkapitalen isoleret på 32,9 mio. skal reduceres med 5,5 mio. i gebyrer, idet denne udgift relaterer sig direkte til afkastet. Der kan derfor forbruges 188,4 mio. kr. af grundkapitalen, opgjort som forskellen mellem et uddelingsniveau på 215,8 mio. kr. og et nettoafkast af grundkapitalen på 27,4 mio. kr. Grundkapitalen bliver herefter 1.901 mio. kr. ultimo. Følgelig reduceres den fri kapital med den resterende del af underskuddet, 4,5 mio. kr., således at den fri kapital ultimo udgør 370 mio. kr. Reduktionen i såvel grundkapitalen som den fri kapital sker, fordi der ikke kan forventes årlige afkast, der kan holde grundkapitalen intakt. Med et afkast på 2,0% i 2001 og med reducerede forventninger til de kommende års afkast er handlemulighederne blevet mere begrænsede under hensyntagen til nødvendigheden af at have en vis sikkerhedsmargin over for de finansielle markeders udvikling. Det betyder reelt, at Grundforskningsfonden ikke har muligheder for at tage nye initiativer før et nyt lovgrundlag er på plads som forventet foråret 2003. Investeringshorisonten I henhold til det gældende regelgrundlag skal Grundforskningsfonden til enhver tid have aktiver til en samlet værdi svarende til halvdelen af den oprindelige grundkapital på 2 mia. kr. målt i 1991-prisniveau. Dette beløb vil pr. 30. juni 2006 med de indtil nu kendte 20 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

prisforudsætninger svare til ca. 1,35 mia. kr. Bestyrelsen kan i henhold til lov nr. 1091 af 29. december 1997 om Danmarks Grundforskningsfond heller ikke forpligte fonden ud over 30. juni 2006. Endelig fremgår det af det gældende lovgrundlag, at ministeren allerede i folketingsåret 2002/3 fremsætter forslag til revision af lovgrundlaget. Begrundelsen er et ønske om at undgå, at der opstår et aktivitetsmæssigt vakuum i den mellemliggende periode fra sommeren 2003 til 30. juni 2006. Bestyrelsen lægger i perioden frem til sommeren 2003 en 5-årig investeringshorisont til grund for de kapitalforvaltningsmæssige dispositioner, der træffes. Det skyldes, at der med en sådan investeringshorisont kan opnås et højere afkast, sammenlignet med en horisont, der alene tager sigte på lovens udløbstidspunkt den 1. juli 2006. Med en sådan disposition følger en forøget risiko i forhold til kravet om, at aktiverne på dette tidspunkt skal have en værdi svarende til mindst halvdelen af den oprindelige grundkapital. Det er bestyrelsens vurdering, at der er tale om en begrænset forøgelse af risikoen. Da det imidlertid også er bestyrelsens ansvar at sikre, at kapitalen forvaltes på en tilfredsstillende måde, vil det efter bestyrelsens opfattelse ikke være forsvarligt at arbejde med en investeringshorisont, der bliver kortere og i foråret 2003 nærmer sig 3 år. Udviklingen for hele perioden 1998-2001 Det er naturligt afslutningsvis at berøre det samlede tidsvægtede afkast for de 4 år 1998-2001, hvor Grundforskningsfonden har forvaltet formuen under et revideret lovgrundlag med øgede finansielle frihedsgrader, herunder bl.a. muligheden for at investere i aktier. Det benchmark, som Grundforskningfonden i perioden har sammenlignet sig med, har givet et årligt tidsvægtet afkast på 4,9%. Grundforskningsfondens faktisk opnåede tidsvægtede afkast har i samme periode været 5,6% p.a. Set i et sådant længere perspektiv må afkastet siges at have været tilfredsstillende. BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 21

CENTER FOR MUSKELFORSKNING: IMMUNOKEMISK FARVNING AF KAPILLÆRER OG MUSKELFIBRE.

BESTYRELSE Bestyrelsen havde følgende sammensætning i 2001: Henrik Tvarnø, (formand) Direktør for Folketinget (Udpeget af Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling) Else Marie Friis (næstformand fra 1. marts 2001) Professor, sektionschef, Sektionen för Paleobotanik, Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm (Indstillet af Forskningsforum) Niels Chr. Nielsen (medlem - og næstformand - indtil 28. februar 2001) Professor ved Institut for Finansiering, Handelshøjskolen i København (indstillet af Rektorkollegiet) Torben M. Andersen (medlem fra 1. marts 2001) Professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet (indstillet af Rektorkollegiet) Elsebeth Budolfsen (medlem indtil 28. februar 2001) Direktør (Indstillet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber) Gudmund Hernes Direktør for International Institute of Educational Planning, UNESCO, Paris (Udpeget af Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling) Lauritz Holm-Nielsen Rådgiver i Verdensbanken, Washington (Udpeget af Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling) Elsebeth Lynge Professor i epidemiologi, Københavns Universitet (Indstillet af Forskningsforum) Gretty Mirdal Forskningsprofessor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet (Indstillet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab) Kell Mortensen Forskningsprofessor, Afdelingen for Materialers Fysik og Kemi, Forskningscenter Risø (Indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium) Bodil Norrild (medlem fra 1. marts 2001) Docent, dr. scient., Institut for Molekylær Patologi, Københavns Universitet (Indstillet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber) Bestyrelsen holdt i 2001 seks ordinære møder og et ekstraordinært møde. 24 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

REVISION OG ADMINISTRATION Rigsrevisionen er ifølge lov og fundats om Danmarks Grundforskningsfond fondens ene revisor. Fondens anden revisor vælges af bestyrelsen og godkendes af Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Statsauto riseret revisor Poul Erik Olsen er med ministerens god kendelse valgt for en tre-årig periode til den 31. oktober 2003. Fondens administration bestod pr. 31. december 2001 af følgende stab: Ole Fejerskov Direktør, professor, dr. odont. Mogens Klostergaard Jensen Vicedirektør, cand. mag, cand. scient. pol. Eva Lessèl Juridisk konsulent, cand. jur. Jessie Tvillinggaard Forskningskonsulent, cand. scient. Trine Danø Forskningskonsulent, cand. scient. adm. Connie Hansen Sekretær, korrespondent Marianne Holm Bogholder, cand. phil. BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 25

LEDELSENS REGNSKABSPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og beretningen. Årsregnskabet er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede. København, den 12. april 2002 Ole Fejerskov direktør I bestyrelsen: Henrik Tvarnø Else Marie Friis Torben M. Andersen formand næstformand Gudmund Hernes Lauritz Holm-Nielsen Bodil Norrild Elsebeth Lynge Gretty Mirdal Kell Mortensen 26 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

REVISIONSPÅTEGNING Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2001 for Danmarks Grundforskningsfond. Den udførte revision Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med dansk lovgivnings og fundatsens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resul tat. København, den 12. april 2002 KPMG C.Jespersen Rigsrevisionen Poul Erik Olsen Henrik Otbo Inger Danrud statsaut. revisor rigsrevisor sektionschef BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 27

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med regn skabsbestemmelserne i lov om Danmarks Grundforskningsfond samt fondens fundats. Den an vendte regnskabspraksis svarer til årsregn skabslovens bestemmelser med de tilpasninger, der følger af fondens særlige karakter, herunder opdeling af aktiver tilhørende grundkapitalen henholdsvis den frie kapital. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Resultatopgørelsen Renteindtægter Renteindtægter af obligationer og bankinde ståender er periodiseret, således at de vedrører regnskabsåret. Udbytter Modtagne udbytter af aktier indgår i resultat opgørelsen på udlodningstidspunktet. Realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer samt kursreguleringer Såvel realiserede kursgevinster og -tab som kursreguleringer på værdipapirer (obligationer og aktier) tilhørende grundkapitalen og den frie kapital indgår i resultatopgørelsen. Uddelinger Uddelinger udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de udbetales. Udbetalinger finder sted i takt med forsk ningsplanernes gennemførelse, jf. note 17. Eksterne udgifter vedrørende fondens faglige aktiviteter omfatter udgifter i forbindelse med fondens faglige aktiviteter, herunder udgifter til behandling af ansøgninger samt evaluering af givne bevillinger. Balancen Fondens aktiver er i balancen grupperet således: Aktiver tilhørende grundkapitalen kan i henhold til loven kun anvendes til uddeling i det omfang, det årlige afkast af grundkapitalen ikke giver mulighed for at foretage årlige uddelinger på 200 mio.kr. målt i faste priser (1998-priser). Aktiver tilhørende den frie kapital kan anvendes til uddeling i henhold til fondens formål. Anlægsaktiver Indretning af lejede lokaler er optaget i balancen til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over den forventede brugstid, der er sat til 5 år. Kontormateriel og inventar er optaget til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktivernes forventede brugstid, som for edb-hard- og -software udgør 3 år og for øvrigt kontormateriel og inventar 5 år. Aktiver med en anskaffelsespris under 9.800 kr. pr. enhed udgiftsføres i anskaffelsesåret. Værdipapirer Børsnoterede værdipapirer (obligationer og aktier) værdiansættes til kursværdien ultimo året. Obligationer, der på regnskabstidspunktet er udtrukket, nedskrives til kurs pari. Uddelingsforpligtelser Fonden foretager primært uddelinger i form af flerårige rammebevillinger, der udbetales over en årrække i takt med forskningsprojekternes gennemførelse, normalt ikke ud over 5 år. 28 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

Påtagne uddelingsforpligtelser overstiger den aktuelt frie kapital på bevillingstidspunktet. Den påtagne uddelingsforpligtelse vil kunne rummes inden for den del af grundkapitalen, som det er muligt at anvende frem til 2006 samt den budgetterede indtjening i denne periode. Det er muligt at anvende op til halvdelen af den oprindelige grundkapital målt i faste priser (1991-priser) frem til 1. juli 2006, såfremt det årlige afkast af grundkapitalen ikke giver mulighed for at foretage årlige uddelinger på 200 mio.kr. målt i faste priser (1998-priser). Som følge heraf hensættes uddelingsforpligtelsen ikke i balancen. I stedet oplyses uddelingsforpligtelsen med angivelse af de ak kumulerede tal for de forventede uddelingsår i note 17. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter er instrumenter, hvis værdi påvirkes af ændringer i en specifik underliggende variabel. Danmarks Grundforskningsfond benytter alene afledte finansielle instrumenter til afdækning af risiko på porteføljen for værdipapirer. Afledte finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde som de regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af gevinster og tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet. Præmie modtaget eller afgivet samt terminstillæg og -fradrag indgår i resultatopgørelsen over instrumentets løbetid. Skat Fonden er ikke skattepligtig. Valutaomregning Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter transaktionsdagens kurs. Realiserede og urealiserede gevinster og tab medtages i resultatopgørelsen under kapitalafkast. Bankindeståender og værdipapirer i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens valutakurs. Realiserede og urealiserede valutakursavancer og -tab medtages i resultatopgørelsen under kapitalafkast. BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 29

30 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Note 2001 2000 Kapitalafkast 1 Renter af obligationer 108.064.659 120.204.890 Realiserede kurstab på obligationer, netto 8.603.186-10.548.525 Kursreguleringer på obligationer, netto 9.345.128 19.677.611 Udbytter af aktier 8.917.224 8.270.107 Realiserede avancer på aktier, netto -60.641.958 39.785.940 Kursreguleringer på aktier, netto -25.482.824-18.532.927 Renter af bankindeståender 1.430.382 1.717.506 Kapitalafkast i alt 50.235.797 160.574.602 Andre indtægter 0 736.047 Udbetalte uddelinger 17-228.788.406-224.484.473 Depot- og bankgebyrer m.v. 2-5.463.724-4.293.783 Lønninger m.v. 3-4.822.331-4.575.584 Kontorholdsudgifter 4-511.756-669.262 Lokaleudgifter 5-682.561-747.493 Revisor- og advokathonorar m.v. 6-870.225-562.186 Eksterne udgifter vedrørende fondens faglige aktiviteter 7-983.280-992.878 Øvrige udgifter 8-604.771-707.135 Ordinære udgifter i alt -242.727.054-237.032.794 Resultat før afskrivninger -192.491.258-75.722.145 Afskrivninger 9-469.078-487.790 Årets resultat -192.960.336-76.209.935 Årets resultat dækkes således: Overført fra grundkapitalen, jf. opgørelsen i årsberetningen 188.350.022 72.332.395 Overført fra den frie kapital 4.610.314 3.877.540 192.960.336 76.209.935 BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 31

BALANCE 31. DECEMBER Note 2001 2000 AKTIVER Aktiver tilhørende grundkapitalen Værdipapirer, obligationer 10 1.543.738.175 1.706.759.273 Værdipapirer, aktier 11 458.779.365 455.635.093 Bankindeståender 12 10.383.134 28.281.728 2.012.900.674 2.190.676.094 Frigjort fra grundkapitalen til den frie kapital -111.482.128-100.907.526 Aktiver i alt tilhørende grundkapitalen 1.901.418.546 2.089.768.568 Aktiver tilhørende den frie kapital Indretning af lejede lokaler 13 706.424 941.899 Deposita 14 152.938 148.633 Kontormateriel og inventar 15 187.778 385.681 Anlægsaktiver i alt 1.047.140 1.476.213 Omsætningsaktiver Tilgodehavender Periodiserede renter 26.399.409 39.379.786 Andre tilgodehavender 817.490 461.284 Periodeafgrænsningsposter 77.337 196.486 27.294.236 40.037.556 Værdipapirer, obligationer 10 211.503.846 227.634.788 Likvide beholdninger 12 21.118.474 6.483.991 Omsætningsaktiver i alt 259.916.556 274.156.335 Tilført fra grundkapitalen til den frie kapital 111.482.128 100.907.526 Aktiver i alt tilhørende den frie kapital 372.445.824 376.540.074 AKTIVER I ALT 2.273.864.370 2.466.308.642 32 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

BALANCE 31. DECEMBER Note 2001 2000 PASSIVER Egenkapital 16 Grundkapital ved stiftelsen 2.000.000.000 2.000.000.000 Henlæggelse i tidligere år til sikring af grundkapitalens realværdi 228.080.674 228.080.674 Anvendt til uddelinger (akkumulerede) -326.662.128-138.312.106 Grundkapital i alt 1.901.418.546 2.089.768.568 Overført overskud, primo 374.997.985 378.875.525 Anvendt til uddelinger for året -4.610.314-3.877.540 Fri egenkapital i alt 370.387.671 374.997.985 Egenkapital i alt 2.271.806.217 2.464.766.553 Gæld Kreditorer og skyldige omkostninger 2.058.153 1.542.089 Gæld i alt 2.058.153 1.542.089 PASSIVER I ALT 2.273.864.370 2.466.308.642 Uddelingsforpligtelser 17 Eventualforpligtelser 18 BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 33

CENTER FOR BIOMEMBRAN FYSIK: COMPUTER SIMULERING AF EN MEMBRANINTEGRERET VAND- OG GLYCEROLKANAL.

36 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

NOTER 1 Kapitalafkast Obligationer tilhørende Grund- Den frie kapitalen kapital I alt Renter, obligationer 94.730.983 13.333.676 108.064.659 Realiserede kursavancer på obligationer, netto 7.578.163 1.025.023 8.603.186 Kursreguleringer på obligationer, netto 6.855.291 2.489.837 9.345.128 Renter af bankindeståender 287.598 435.753 723.351 Kapitalafkast fra obligationer 109.452.035 17.284.289 126.736.324 Aktieindtægter fra Udbytter, aktier 8.917.224-8.917.224 Realiserede tab på aktier, netto -60.641.958 - -60.641.958 Kursreguleringer på aktier, netto -25.482.824 - -25.482.824 Renter af bankindeståender 635.651 71.380 707.031 Kapitalafkast fra aktier -76.571.907 71.380-76.500.527 Kapitalafkast i alt 32.880.128 17.355.669 50.235.797 Kapitalafkast 2000 Obligationer tilhørende Grund- Den frie kapitalen kapital I alt Renter, obligationer 104.896.865 15.308.025 120.204.890 Realiserede kurstab på obliga tioner, netto -9.769.164-779.361-10.548.525 Kursreguleringer på obligationer, netto 17.340.662 2.336.949 19.677.611 Renter af bankindeståender 475.270 353.153 828.423 Kapitalafkast fra obligationer 112.943.633 17.218.766 130.162.399 Aktieindtægter fra Udbytter, aktier 8.270.107-8.270.107 Realiserede avancer på aktier, netto 39.785.940-39.785.940 Kursreguleringer på aktier, netto -18.532.927 - -18.532.927 Renter af bankindeståender 720.294 168.789 889.083 Kapitalafkast fra aktier 30.243.414 168.789 30.412.203 Kapitalafkast i alt 143.187.047 17.387.555 160.574.602 BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 37

NOTER 2001 2000 2 3 4 Depot- og bankgebyrer m.v. Obligationer 968.642 409.294 Aktier 4.467.508 3.754.148 Gebyrer vedr. kapitalafkast 5.436.150 4.163.442 Bank 21.349 13.001 Øvrige 6.225 117.340 Depot- og bankgebyrer i alt 5.463.724 4.293.783 Lønninger m.v. Direktør og bestyrelse 1.316.282 1.214.228 Gager og lønninger, øvrige medarbejdere 2.188.660 2.064.225 Pensionsbidrag 603.788 510.163 Feriepenge 69.253 216.335 ATP-bidrag m.v. 30.892 17.137 Konsulenthonorar 613.456 553.496 Gager m.v. til fondens personale i alt 4.822.331 4.575.584 Gennemsnitlig antal medarbejdere i regnskabsåret 8 7 I lønudgifter for 2001 indgår 29.755 kr. for vederlag i forbindelse med fondens faglige aktiviteter. Kontorholdsudgifter Kontorartikler 68.825 83.002 Porto og fragt 68.841 98.145 Telefon og datakommunikation 122.877 191.543 Småanskaffelser 106.681 42.680 Tidsskrifter, bøger m.v. 44.648 62.765 Serviceabonnementer m.v. 99.884 191.127 Kontorholdsudgifter i alt 511.756 669.262 38 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

2001 2000 5 Lokaleudgifter Husleje 453.715 407.717 El og varme 60.470 77.678 Rengøring 114.549 121.996 Øvrige lokaleudgifter 53.827 140.102 Lokaleudgifter i alt 682.561 747.493 6 7 Revisor- og advokathonorar m.v. Afsat revisionshonorar til KPMG 187.500 175.000 Rigsrevisionen 175.000 0 Honorar vedrørende diverse rådgivning 56.250 225.000 Advokathonorar 197.500 0 Andre rådgiverhonorarer 253.975 162.186 Revisor- og advokathonorar m.v. i alt 870.225 562.186 Eksterne udgifter vedrørende fondens faglige aktiviteter Udgifter til referee-bedømmelse 597.041 388.316 Fremstilling af publikationer 254.917 177.580 Faglig præsentation, møder m.v. 125.009 400.076 Diverse faglige omkostninger, herunder kurser m.v. for centermedarbejdere 6.313 26.906 Eksterne udgifter vedrørende fondens faglige aktiviteter 983.280 992.878 8 Øvrige udgifter Rejse- og opholdsudgifter 442.218 436.147 Udstationeringer 0 916 Annoncer 64.563 113.605 Repræsentation og gaver 11.466 19.205 Kurser 12.558 63.507 Forsikringer 29.558 32.116 Udgifter vedrørende personale og bestyrelse 39.361 31.809 Andet inkl. seminar og symposium 5.047 9.830 Øvrige udgifter i alt 604.771 707.135 BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 39

NOTER 9 Afskrivninger Indretning af lejede lokaler, jf. note 13 235.475 235.475 Kontormateriel og inventar, jf. note 15 233.603 252.315 Afskrivninger i alt 469.078 487.790 10 Værdipapirer, obligationer Obligationer tilhørende grund - kapitalen Bogført værdi Bogført værdi og kursværdi, og kursværdi, ultimo 2001 ultimo 2000 Typer af obligationer Statsobligationer, fast forrentede 616.387.047 599.992.700 Realkreditobligationer 642.269.087 920.468.940 Udenlandske obligationer 285.082.041 186.297.633 1.543.738.175 1.706.759.273 Løbetider på obligationer Restløbetid < 1 år 30.319.952 60.202.181 Restløbetid < 5 år 414.868.293 416.520.397 Restløbetid < 10 år 493.638.787 306.242.392 Restløbetid > 10 år 569.209.095 923.794.303 Investeringsforeninger, udl. obl. 35.702.048 0 1.543.738.175 1.706.759.273 40 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

Obligationer tilhørende den frie kapital Bogført værdi Bogført værdi og kursværdi, og kursværdi, ultimo 2001 ultimo 2000 Typer af obligationer Statsobligationer, fast for rentede 96.334.950 79.933.300 Realkreditobligationer 115.168.896 147.701.488 211.503.846 227.634.788 Løbetider på obligationer Restløbetid < 1 år 53.882.072 49.795.000 Restløbetid < 5 år 75.089.950 100.949.280 Restløbetid < 10 år 21.245.000 5.672.500 Restløbetid > 10 år 61.286.824 71.218.008 211.503.846 227.634.788 11 Værdipapirer, aktier Aktier tilhørende grund - kapitalen Bogført værdi Bogført værdi og kursværdi, og kursværdi, ultimo 2001 ultimo 2000 Typer af aktier DKK 6.534.985 9.160.994 AUD 760.071 657.452 CAD 0 504.216 SEK 16.455.758 21.911.688 CHF 34.510.438 32.760.882 GBP 94.956.991 101.502.852 USD 154.065.733 60.333.566 EUR 135.531.144 214.268.278 Investeringsforeninger 15.964.245 14.535.165 458.779.365 455.635.093 Heraf futures solgt pr. 31. december 2001, 52.568.221 kr. BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 41

NOTER 12 Likvide beholdninger Grundkapitalen 2001 2000 13 14 Porteføljekonti 10.383.134 28.281.728 Likvide beholdninger i alt 10.383.134 28.281.728 Den frie kapital 2001 2000 Løbende bankkonti 2.436.245 3.162.827 Kassebeholdning 4.606 3.215 Porteføljekonti 18.677.623 3.317.949 Likvide beholdninger i alt 21.118.474 6.483.991 Indretning af lejede lokaler Anskaffelsessum 1. januar 2001 1.177.374 Tilgang 0 Afgang 0 Anskaffelsessum 31. december 2001 1.177.374 Afskrivninger 1. januar 2001-235.475 Årets afskrivninger -235.475 Årets tilbageførte afskrivninger ved afgang 0 Akkumulerede afskrivninger 31. december 2001-470.950 Bogført værdi, ultimo 706.424 Deposita Anskaffelsessum 1. januar 2001 148.633 Årets tilgang 4.305 Årets afgang 0 Bogført værdi, ultimo 152.938 Den bogførte værdi af huslejedeposita er lig anskaffelsesværdien. Der afskrives ikke herpå, idet beløbene tilba gebetales ved ophør af lejemålene. 42 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

15 Kontormateriel og inventar Anskaffelsessum 1. januar 2001 1.846.291 Årets tilgang 35.700 Årets afgang -832.726 Anskaffelsessum 31. december 2001 1.049.265 Afskrivninger 1. januar 2001-1.460.610 Årets afskrivninger -233.603 Årets tilbageførte afskrivninger ved afgang 832.726 Akkumulerede afskrivninger 31. december 2001-861.487 Bogført værdi, ultimo 187.778 16 Egenkapital Grundkapital ved etableringen 2.000.000.000 Henlæggelse til sikring af grundkapitalens realværdi: Regnskabsåret 1991/92 32.000.000 Regnskabsåret 1993 26.416.000 Regnskabsåret 1994 43.226.736 Regnskabsåret 1995 35.727.927 Regnskabsåret 1996 47.022.155 Regnskabsåret 1997 43.687.856 228.080.674 2.228.080.674 Anvendt til uddelinger: Regnskabsåret 1998-22.865.267 Regnskabsåret 1999-43.114.444 Regnskabsåret 2000-72.332.395 Regnskabsåret 2001-188.350.022-326.662.128 Grundkapital 31. december 2001 1.901.418.546 Fri kapital 1. januar 2000 374.997.985 Anvendt, jf. resultatdisponeringen -4.610.314 370.387.671 Egenkapital i alt 2.271.806.217 Det er muligt at anvende op til halvdelen af den oprindelige grundkapital målt i faste priser (1991-priser), såfremt det årlige afkast af grundkapitalen ikke giver mulighed for at foretage årlige uddelinger på 200 mio.kr. målt i faste priser (1998-priser). BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 43

NOTER 17 Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2001 samt totalt bevilgede uddelinger: Forven- Nuvæ - Heraf tet rest- Center Tidligere rende udbetalt udbetanr. tkr. uddeling uddeling i år 2001 ling 1. Søren Kierkegaard Forskningscenteret 27.739 55.404 10.550 21.656 2. Center for Epidemiologisk Grundforskning 41.932 50.000 7.853 24.229 3. Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser - indlejring 25.127 1.293-7 0 4. Teoretisk Astrofysik Center 47.340 41.664 7.310 20.125 5. Center for Atomfysik 53.999 45.899 9.300 18.780 6. Center for Materialefysik på Atomart Niveau 39.595 50.218 9.861 16.896 7. Center for Teoretisk Datalogi 32.608 15.925 44 0 8. Internationalt Center for Numerisk Hydrodynamik - indlejring 43.950 4.600 710 1.480 9. Dansk Center for Telemåling inkl. indlejring 50.742 0 0 0 10. Dansk Lithosfærecenter 71.874 102.982 14.610 51.099 11. Center for Eksperimentel Parasitologi 48.013 53.226 6.776 24.243 12. Center for Biologisk Sekvensanalyse 25.271 35.000 6.466 11.726 13. Center for Biomolekylær Genkendelse 35.080 0 0 0 14. Center for Muskelforskning 72.326 85.178 17.720 33.500 15. Center for Sanse-Motorisk Interaktion 25.000 64.428 12.916 41.371 16. Center for Lydkommunikation 22.713 25.168 4.734 10.158 17. Center for Krystallografiske Undersøgelser 25.451 30.509 6.719 12.025 18. Center for Enzymforskning - indlejring 22.472 914 98 0 19. Center for Genregulation og Plasticitet i det Neuroendokrine Netværk - indlejring 37.571 2.304 610 73 20. Center for Semiotisk Forskning - indlejring 12.741 5.000 1.250 2.000 21. Polis Centeret 7.991 11.041 2.031 3.842 22. Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscen ter 40.364 50.047 10.991 14.481 23. Center for Forskning i Økonomisk Politik 17.921 20.000 2.810 8.581 24. Center for Registerforskning, Kbh. 0 11.573 43 0 24. Center for Registerforskning, Århus 0 15.000 1.865 11.373 25. Filial i Århus af Danmarks Statistik 0 7.090 158 0 25. Filial i Århus af Danmarks Statistik 0 6.435 1.192 5.243 26. Forskningsmaskinen i Danmarks Statistik 1.357 0 0 0 27. ERAS (Dansk Data Arkiv) 0 6.451 1.018 1.104 transport 829.177 797.349 137.628 333.985 44 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

Forven- Nuvæ - Heraf tet rest- Center Tidligere rende udbetalt udbetanr. tkr. uddeling uddeling i år 2001 ling transport 829.177 797.349 137.628 333.985 28. Forskerskole, Århus 0 95.075 15.886 42.070 29. Forskerskole, Ålborg 0 39.572 1.479 0 30. Fødselskohorten 0 17.990 3.325 3.902 31. Center for Fast Fase Organisk Kombinatorisk Kemi 0 20.000 5.640 928 32. Center for Metalkatalyserede Reaktioner 0 25.393 4.953 3.158 33. Center for Plante-Mikrobe Symbioser 0 24.279 4.592 5.864 34. Demografisk Forskningscenter 0 35.000 5.691 4.858 35. Center for Jordens Klima og Biogeokemiske Kreds løb 0 50.383 11.200 11.579 36. Center for Matematisk Fysik og Stokastik 0 25.000 4.563 8.332 37. Center for Molekylær Plantebiologi 0 40.000 7.609 8.135 38. Center for Eksperimentel Bioinformatik 0 35.000 6.719 7.068 39. Center for Menneske-Maskine Interaktion 0 25.150 6.123 6.079 40. Center for Metalstrukturer i 4 dimensioner 0 36.572 2.500 34.072 41. Center for Nukleinsyre 0 34.307 1.078 33.229 42. Center for Anvendt Mikroøkonometri 0 27.032 534 26.498 43. Center for biomembranfysik 0 35.137 1.560 33.577 44. Center for Kvanteoptik 0 29.800 2.258 27.542 45. Center for Vand og Salt 0 32.508 1.778 30.730 46. Center for Kvanteprotein 0 30.544 2.000 28.544 47. Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab 0 33.765 1.134 32.631 48. Center for Funktionel Genomforskning 0 30.225 538 29.688 829.177 1.520.081 228.788 712.469 829.177 Uddelinger akkumuleret 2.349.258 BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 45

NOTER Uddelingsforpligtelser (fortsat) I opstillingen er anført uddeling til det enkelte center efter eventuel overførsel fra den første til den anden uddelingsperiode. Uddelingerne er/forventes udbetalt i følgende år: Forventet udbetaling til ovennævnte tkr. Udbetalt centre 1993 19.133 1994 141.708 1995 154.509 1996 176.194 1997 200.876 1998 247.751 1999 243.346 2000 224.484 2001 228.788 2002 268.065 2003 203.998 2004 113.967 2005 85.481 2006 40.958 1.636.789 712.469 2.349.258 Udbetalinger foretages på grundlag af budgetter fra de enkelte bevillings modtagere. Som følge heraf kan der i det efterfølgende år blive foretaget mindre reguleringer af det udbetalte beløb i forbindelse med modtagerens løbende budgetrevision og regnskabsaflæggelse over for Danmarks Grundforskningsfond. Uddelingerne er opdelt på de år, hvor disse forventes udbetalt. Der kan ske ændringer i forhold til de forudsatte udbetalingstidspunkter, ligesom der kan ske ændringer i størrelsen af de anførte uddelinger. 46 DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFOND

Uddelingsforpligtelser (fortsat) For så vidt angår de kommende udbetalinger er der i 2001 påbegyndt forhandling om igang sættelse af et antal nye centre, ligesom der i 2002 forventes givet tilsagn om yderligere bevillinger til nogle af de centre, der i 1998 blev igangsat for en 5-års periode. De samlede udbetalinger fremover vil derfor sandsynligvis udgøre følgende: mio.kr. 2002 280 2003 270 2004 180 2005 155 2006 100 985 18 Eventualforpligtelser Fondens lejemål kan fra den 15. februar 2002 opsiges med 6 måneders varsel. BERETNING OG ÅRSREGNSKAB 2001 47