Postdiligencen Horsens - Odder - Horsens. 1871-1904 Af Finn Skriver Laursen og Thorvald Halkjær. Siden familien Flintstone opfandt hjulet, har mange forskellige køretøjer set dagens lys, tohjulede, firhjulede og køretøjer med endnu flere hjul. Hjulet er vel en af de opfindelser, der virkelig for alvor satte gang i udviklingen, og efter man fandt ud af at spænde bl.a. heste foran til at trække et transportmiddel med hjul, gik det bare derudaf. Et af de køretøjer, der her har interesse i vores historie, er et hestetrukket køretøj kaldet en postdiligence. En postdiligence var en blanding af persontransport og posttransport herunder breve og pakker, det der i det væsentlige adskilte den fra andre af datidens postale transportmidler var, at det som oftest var en lukket vogn med deraf følgende væsentlig bedre komfort for passagererne, hvor det almindelige var åbne vogne. Første gang man hører om begrebet diligence i Danmark er i 1798, da Postdirektør Walthersdorff indførte en diligence efter amerikansk mønster en (Stage-coach). Denne første diligence blev indsat på ruten København Helsingør. Fig.1 Postdiligence fra ruten Roskilde Skibby ca. 1860 En lignende vogn blev indsat på ruten Horsens Odder i 1871 Fig. 2 Ruten Horsens Odder 1871 1904 1
Diligencen som befordringsmiddel gled ud allerede efter ca. 10 år og først i 1830érne, da postvæsnet indførte en kombineret post og passagererbefordring netop ved hjælp af diligencerne, kom de til ære efter værdighed igen dog under et andet navn nemlig: Personposten, men det navn kunne brugerne ikke vænne sig til, så folk blev ved med at kalde den for diligence. Netop i årene efter 1870 skete der en stor udvikling på alle områder. Der var stærkt politisk røre. De økonomiske forhold i landbefolkningen bedredes og en åndelig vækkelse prægede mange kredse i befolkningen. Det gav et stærkt udslag i postbefordringen. Man begyndte at holde dagblade i flere hjem. Efter de unges højskoleophold og militærtjeneste blev brevveksling almindelig. Fig.3 En af de første kontrakter for Brev- pakke og personposten Diligencen mellem Horsens og Odder. Postkontrahenten er R. Rasmussen i Odder. Som det fremgår af kontrakten var det nøje beskrevet, hvad der kræves, hvornår, hvor hurtigt. Der er også beskrevet en straf, hvis ikke aftalen overholdes, så allerede den gang fandtes der en fartplan. Betalingen til kontrahenten var 1,84 kr. pr. mil og 25 øre pr. mil for vognhold, alt i alt pr. tur: 7,85 kr. Det er ikke lykkes mig at finde prisen passageren skulle betale. Men omkring 2.25 kr. vil være et kvalificeret gæt fra min side. Aflønningen til Kontrahenten skete på månedlig basis i forhold til de ture der var foretaget. I året 1877 var beløbet ca. 4300 kr. Der var steget til 477 kr. pr. måned i år 1900, og til kr.6160 i år 1902. 2
Fig.4 Timeseddel d.v.s en betegnelse for en særlig tur, særskilt bestilt og var udover den ordinære fartplan. Denne kopi er fra en anden rute.(tilhører Erik Sørensen) I 1870 boede der 10 501 individer i Horsens, i Odder var tallet noget lavere nemlig ca. 1000. Horsens og Odder var byer i rivende udvikling. Kommunikationen og kontakten øgedes ud til de omkringliggende samfund, fra Odder i det væsentlige nordpå mod Århus og sydpå mod Horsens. Horsens sigtede mod Vejle og mod Odder, hvilket var en medvirkende årsag til udviklingen i de to byer, men vision, hastighed og mangfoldighed var begreber, der var nødvendige for udviklingen. Ifølge mine delvist bekræftede oplysninger var det Odder, der var den bærende kraft i oprettelsen af den gule diligence i 1871. De havde jo erfaring fra ruten Odder Århus oprettet året før. Odder var en mindre provinsby dog med egen avis, en boghandler og 4 andre handlende. Statslige foretagender havde man også, postekspedition med en fuldmægtig havde man haft siden 1870. Distriktslægen havde bolig i Odder. I 1875 fik man Herredsfoged samt ting og arresthus. Hovedgaden var brolagt og enkelte olielygter oplyste i de mørkeste vintermåneder gaderne, så Odder havde, hvad der hørte til en god dansk provinsby med fremdrift og ambitioner. Jernbanen var endnu ikke kommet til denne del af landet, vognmændene, det var driftige mænd og deres vognlaug, der sammen med postvæsnet oprettede en diligence Odder - Århus i 1870. Turen startede fra Hotel Hads Herred i Odder kl. 07.00 og fra Hotel Skandinavien i Århus kl. 16.30. 3
Fig. 5 Også Korsbånd har selvfølgelig været bragt med diligence. Sendt fra Skanderborg til Horsens med tog, derfra med diligence til Ørting, hvorefter landposten har bragt det til Gylling Præstegård Horsens Odder diligencen startede den 15. maj 1871. Fig.6 Her ses dåbsattesten I de officielle optegnelser og protokoller står, at der var 7 ugentlige afgange tur retur, og det første år kørte diligencen 2254 mil = 16 980 km Turen tog ca. 3 timer, hver vej, længden var ca. 28 km = 3½ mil. Afgang fra Horsens kl. 7.00, formiddag afgang Odder kl. 3.00 ankomst Horsens kl. ca. 18.00 Den nøjagtige rute har det ikke været muligt at beskrive, min påstand er at ruten helt sikkert har gået på den nye landevej og har berørt landsbyerne Stensballe, Haldrup, Søvind, Hundslund og Ørting, (muligvis med en lille afstikker ned til Aakjær gods og Falling) men mon ikke den derefter igen har fulgt den nye landevej, der var anlagt i 1860érne netop fra Odder til Ørting og senere videre til Horsens. Afstanden de 3½ mil svarer ca. til afstanden i dag fra Horsens til Odder ad hovedvejen. Der har muligvis været andre afstikkere fra hovedvejen, - op omkring Oldrup måske - idet turen angives, at have 4
taget 3 timer. Men en vogn af den anvendte type (Landauer), forspændt to stærke heste, der var vant til turen og med gennemsnitlig 2 passagerer, bagage og en smule post kunne mageligt gøre turen på to timer, også vejens tilstand taget i betragtning. Med mindre postillonen har taget nogle kraftige pauser på de forskellige holdepladser. En forklaring kan måske ses i den Reise-calender fra 1868, som jeg citerer fra herunder. I Skriv og Reise-Calender for det Aar efter Christi Fødsel 1868 som er et skudaar, står der om Befordringstiden og Bedetiden (pauser), at om sommeren regnet fra 1 ste april til ultimo oktober på chausseer samt på veje der er af lige godhed med chausseer og når vejens længde er under 4 mil, befordringen udføres i ¾ time pr. mil på stationer af 4 mils længde i 3 ¼ time i alt. Befordringen skal udføres i den befalede, på timesedlen anførte tid, hvorved det bemærkes, at den tilladte befordrings tid indbefattede Bedetid for en vejlængde af over 3 mil indtil 5 mil er ¼ time Senere sker der en del ændringer i køreplanen. I 1890 skal Diligencen afgå fra Horsens kl. 5 formiddag og fra Odder kl. 7 eftermiddag. I kontrakten for år 1900 er indføjet både afgangstider og ankomsttider, hvoraf det nu tydeligt fremgår at turen måtte tage 3 timer og 10 minutter. I kontrakten for 1902 er disse tider forlænget med 15 minutter pr. tur. Bortset fra en mindre ændring i det tidsmæssige og i det økonomiske er kontrakterne temmelig enslydende. I hele Diligencen levetid var det så som så med succes som transportmiddel for passagerer idet det var temmelig dyrt at køre med diligencen. I Reiselisten fra 1879 kostede det 60 øre pr. mil, og 15 øre pr. kvartmil, hvilket betød at kun til højtiderne var diligencen fyldt. I Post- og reisehaandbogen fra 1896 kostede turen 2.25 Fig.7 Et andet eksempel på diligencens anvendelse. Brev fra Skanderborg til Odder, hvor brevet ankommer med tog til Horsens og derfra med diligencen til Odder, Fig. 7a Bagsiden af brevet 5
Fig. 8 Inden åbningen af ruten havde postvæsnet indset, at der måtte en større betaling til For, at det økonomisk kunne nå sammen for Kontrahenterne af diligenceruterne. Fig.9 Billede af diligencen på Horsens- Odder vejen(billedet findes i bind 3 1850 1927 side 296) En væsentlig afledet effekt af diligenceruten var oprettelsen af et antal brevsamlingssteder. Ørting og Søvind brevsamlingssteder blev oprettet i forbindelse med diligenceruten. Hundslund blev oprettet noget senere nemlig den 19.6.1884. 6
Fig. 10 Adressebrev for pakke sendt fra Fru Møller i Gylling, bragt med landposten til Ørting brevsamlingssted, for derefter at sendes med diligencen til Horsens, og med toget til København Alle tre byer fik i 1904, ved oprettelse af Jernbanen Horsens Odder, jernbanestationer. Udviklingen fortsatte altså i rivende fart. Fig. 11 Her ses postdiligencen under et ophold ved Stensballe samtalstalestation ca. 1895. Der var det kuriosum, at indkommen post nordfra med diligencen blev afleveret på Godset Stensballegaard, hvor modtagerne selv måtte afhente det. Post mod Horsens eller Odder blev afleveret på Stensballe BRS oprettet 1.6.1904 hjemhørende i telefoncentralen der var oprettet i 1892 som Stensballe talestation ved bager P. Kloster under Horsens Telefonselskab. Et par historier siger noget om den landvinding en telefon var på den tid: Et mageløst vidunder som en sagde å a ku liså tyli høér hva der ble så, en anden sagde at en ka snak igjennem en trå, det ka a gåt forsto, men hvordan de får boret hwol igjennem den, det ka a it forsto Eller når en abonent klagede over at der var flere der talte samtidig med ham fik han ofte det svar: Det ska do it bry dæ om, det er gammel snak der sejjer i æ trå. 7
På samme tid oprettede de lokale vognmænd i Odder hestetrukne omnibusruter med flere daglige afgange både mod Århus og Horsens, også på disse ruter tror jeg, det er sandsynligt, at der i en vis udstrækning er medbragt post. Fig.12 Dette brev er transporteret med diligencen til Horsens. Brevet er afsendt fra Ørting brevsamlingssted den 10.7.1901 Chr. Pedersen udtaler: Det var et hårdt liv som diligencefører. Postmesteren i Odder var en meget nidkær mand, kom man 2-3 minutter for sent, blev man forhørt om årsagen til forsinkelsen. I snestorm blev posten befordret med slæde, undertiden havde man så en ledsager med. I vinteren 1888 kom jeg en aften først til Horsens kl. 01.00, men postvæsnet i Horsens var mere liberalt, Men der var mange drøje og kolde ture. Fig.13 Spændende brev sendt fra København til Horsens med tog, derfra med diligence til Odder, hvorefter det er udbragt med landpostbudet. 8
En del navne dukker op i forbindelse med vognmands -og postkontrahent både i forbindelse med postdiligence, omnibus og fragtmænd. Der kan nævnes mange. En af de første var Jens Jensen/kaldet Mols-Jens, hans søn Søren Jensen, en søn mere Jens Jensen, en svigersøn Chr. Pedersen og hans søn Erhard Pedersen. Det var en ejendommelig rase disse postilloner, havde vistnok en kæreste i det mindste i hver endestation og et mere forbigående sværmeri for kælderpigen i den landsbykro, hvor han overnattede med heste og passagerer. At medtage blinde passagerer og ikke indskrevet fragtgods har for en postillon, der forstod sine ting, altid udøvet en lignende tiltrækningskraft, som smuglerier for grænsebeboeren: Så var det en dag en postmester fandt en sæk hvidkål i vognen, der ikke var indskrevet, det trak op til en mulkt, men kusken var ikke rådvild: Jeg mener begyndte han at jeg har lov til at have fourage med til bæsterne. Ja men hvidkål! Det er vel ikke til hestene? Såmænd er det så, for jeg skal sige os, at de er bleven så hårde i maven af den tørre havre, og så har smeden givet os det råd at linne dem lidt ved en portion hvidkål morgen og aften, det skal være så ganske storartet til at give tynd liv. Postmesteren gryntede, men gav sig og den kriminelle hvidkål kom ud til ejeren uden mindste vanskelighed. Først i 1890erne blev der oprettet en postdiligence mellem Odder og Horsens med udgangspunkt i Odder, så nu var der to diligencer. Ruten blev kørt af en vognmand ved navn R. Rasmussen. Han nævnes allerede, som kontrahent på ruten Horsens Odder i 1876. Han havde samtidig en ugentlig fragtmandstur til Horsens med smør. Fig.14 Her ses diligencen foran et brevsamlingssted.(ikke på ruten) Diligencerne havde nu en opblomstringstid i ca. 20 år, indtil jernbanerne langsomt tog over. Det skal her tilføjes, at postdiligencen Horsens Odder var en af de sidste ruter, der blev nedlagt, det skete så sent som i 1904, da den private jernbane Horsens Odder blev indviet. I 1912 blev de sidste postdiligencer nedlagt nemlig: Årup Bogense, Vejle Brande og Roskilde Skibby. En over hundredårig epoke var forbi. 9
Fig.15 TASKEBREV!! Tjenestebrev/tryksag sendt fra Hasselager pr. Skanderborg til Gylling pr. Horsens(se artikel i PHT. nr. 3, 2001) Fig.16 Dødsattesten Det der startede som en vision og et fremskridt for udviklingen i lokalområdet 35 år før, bliver nu afløst af et nyt fremskridt, der er med til at speede udviklingen yderligere op. Den enes død er den andens brød. 10
En ny udvikling begynder!! Fig. 17 Fig.18 Efter oprettelse af jernbanen mellem Horsens og Odder blev Diligencen som sagt nedlagt, men så alligevel ikke, for på grund af en mangeårig diskussion om linieføringen af banen endte det med at Stenballe ikke fik direkte postforbindelse, som de jo dog havde haft i og med at Diligencen passerede igennem Stensballe, med stop på Stenballegård og ved telefon centralen. Der blev oprettet en lokal postdiligence mellem Horsens og Stensballe. Man ved ikke meget om den, hvor lang tid den var i drift, hvor tit den kørte, hvad det kostede, men et kvalificeret gæt på drifttiden vil være godt en 10 år. På billedet ses i baggrunden en lastbil som angiveligt er fra et sted mellem 1910-20. 11
Fig.19 Bilen er desværre ikke ret tydelig, men man kan læse nummerpladen til V 3540, der er dog ingen tvivl om at det er postilionnen der stolt viser sit køretøj frem, måske i forbindelse med nedlæggelse af ruten Der har med al sandsynlighed eksisteret en diligence rute fra Skanderborg over Solbjerg til Horsens ligesom vi ved at en rute har eksisteret fra Horsens over Brædstrup til Silkeborg. Vi mangler blot de endegyldige beviser, der er hermed mulighed for en artikel om disse ruter senere. 12