Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet



Relaterede dokumenter
Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Hvis du havde 10 kommunale millioner

Markedsanalyse. 5. december 2017

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Sandheden om indkøbskurven

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Danskernes sommerferiebudget og årets rejsemønster Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Profil af den økologiske forbruger

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Økonomisk analyse. Positive produktionsforventninger i Danmark Mangel på arbejdskraft en udfordring for hver femte agrovirksomhed

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI post på din måde

Økonomisk analyse. Pessimismen bider sig fast i agroindustrien

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Unges brug af tandpleje

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fremgang det kommende. 17. marts 2017

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Brugtøkonomi genbrugs-økonomien mellem private v vokser ikke - når forbrugerne sælger ting til hinanden. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Selvforsyning med energi

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Økonomisk analyse. Danske fødevarer efterspørges i udlandet

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Forbrugerundersøgelse om detailhandel

Barometeret ligger fortsat på et højt niveau Figur 1: Samlet konjunkturbarometer for agroindustrien

E-handlen anno 2018: forbrugertrends og tendenser

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren

Økonomisk analyse. Agroindustrien ser mod udlandet. 16. marts 2016

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 26. september Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer stiger igen

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

Økonomisk analyse. Behovet for vækstplan for fødevareerhvervet stiger

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Økonomisk analyse. Ingen spor af optimisme i agroindustrien. 11. juni 2015

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Interviewundersøgelse om Fødevarer September 2012 Overblik over data: Side 1 af 8. Udarbejdet for Landbrug og Fødevarer

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne venter færre ansatte. 26. september 2016

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Økonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013

Danskerne har taget Black Friday til sig

Offentligt ansattes frokostpause

Økonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne

Økonomisk analyse. Japan er vores 2. største marked for grisekød

Transkript:

Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer har undersøgt danskernes køb af fødevarer på internettet. Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af 1.19 respondenter i hele landet. Highlights: - Omkring 3 pct. af danskerne har prøvet at købe fødevarer på internettet, mens 6 pct. aldrig har prøvet det. I 211 var det blot 19 pct. af danskerne der købte fødevarer på internettet. Af dem der i dag køber fødevarer på internettet, foretager 3 pct. indkøb hver uge, mens 8 pct. køber fødevarer nogle gange om måneden. - Det er oftest frugt og grønt samt kødvarer, der købes på internettet. Ca. 2 pct. køber frugt og grønt, mens ca. 18 pct. køber kødvarer. De -7 årige køber oftest frugt og grønt, kødvarer og fisk, mens de 18-34 årige oftest køber slik og kager, te og kaffe samt kødvarer. - Af dem der inden for det seneste år har været tilmeldt en regelmæssig levering af fødevarer, har de fleste fået leveret frugt og grønt, eller hele måltider, mens færrest har været tilmeldt regelmæssig levering af kød og fisk. - Det som begrænser flest i at købe fødevarer på internettet, er ønsket om at kunne se varerne fysisk. Således angiver 6 pct. af de -7 årige denne begrænsning, og godt 1 pct. af de 18-34 årige. Ligeledes angiver mange, især i og omkring de største byer, at prisen på varerne og prisen på levering er en begrænsning i deres indkøb på internettet.

Mere end hver tredje køber fødevarer på internettet Figur 1 Omkring 3 pct. har prøvet at købe fødevarer på internettet, mens 6 pct. aldrig har prøvet det. I 211 var det blot 19 pct. der havde prøvet at købe fødevarer på internettet, mens 81 pct. aldrig har prøvet det. Andel af danskere der køber fødevarer på nettet Har prøvet at købe fødevarer på nettet 3% Køber ikke fødevarer på nettet 6% 3 pct. køber fødevarer på internettet hver uge Figur 2 Af dem der køber fødevarer på nettet foretager 3 pct. indkøb hver uge. Omkring 8 pct. køber fødevarer nogle gange om måneden, mens 26 pct. foretager indkøb af fødevarer på internettet nogle gange om året. 32 pct. køber fødevarer sjældnere end nogle gange om året. Hvor ofte købes der fødevarer på internettet? Hver uge 3% Nogle gange om året 26% Sjældnere end nogle gange om året 32% Nogle gange om måneden 8% Ved ikke 4% Særligt de unge køber fødevarer på internettet Det er særligt de yngste respondenter, der køber fødevarer på internettet. Således køber 43 pct. af de 18-34 årige fødevarer på internettet. 38 pct. af de 3-49 årige køber fødevarer på internettet, mens kun 26 pct. af de -7 årige køber fødevarer på internettet. Undersøgelsen viser desuden, at 39 pct. af de mandlige respondenter handler fødevarer på internettet, mens kun 31 pct. af kvinderne gør det. Side 2 af 7

Figur 3 Hvem køber fødevarer på internettet? 4 4 3 3 2 2 1 1 18-34 år 3-49 år -7 år Frugt og grønt samt kødvarer købes oftest. Hvilke fødevarer køber vi på internettet? Frugt og grønt samt kød er de varer, som flest køber, når de handler fødevarer på internettet. Derudover er sukker, kornprodukter samt te og kaffe, nogle af de mest købte varer på internettet. De fem lavest placerede varetyper er fisk, konserves, olier og færdigvarer. Figur 4 Varetyper der købes på internettet 2 2 1 1 Anm.: Sukker og kornprodukter indeholder også brød og mel. Nødder og tørrede frugter indeholder også krydderier. Slik og kager indeholder også chokolade og konfekture. De unge køber slik og kager. Anderledes ser det ud for respondenterne mellem 18 og 34 år. For denne gruppe er slik og kager det som de fleste køber når de handler på internettet, mens frugt og grønt ligger på en 8. plads ift. hvad de hyppigst køber på internettet. Fisk er det, som færrest af de 18-34 årige køber på internettet. Side 3 af 7

Figur Varetyper der købes af de 18-34 årige 2 2 1 1 Anm.: Sukker og kornprodukter indeholder også brød og mel. Nødder og tørrede frugter indeholder også krydderier. Slik og kager indeholder også chokolade og konfekture... mens fisk er populært hos de ældre Figur 6 De -7 åriges købsmønstre adskiller sig fra de yngre forbrugere. Gruppen af de -7 årige køber mest kødvarer samt frugt og grønt, mens fisk er blandt de tre varegrupper, der købes oftest på internettet. Slik og kager er blandt de fem varetgrupper som færrest i denne aldersgruppe køber. Varetyper der købes af de -7 årige 3 2 2 1 1 Anm.: Sukker og kornprodukter indeholder også brød og mel. Nødder og tørrede frugter indeholder også krydderier. Slik og kager indeholder også chokolade og konfekture. Side 4 af 7

Nogle får regelmæssigt leveret fødevarer.. Figur 7 Flest regelmæssige leveringsordninger indeholder frugt og grønt Knapt 6 pct. af respondenterne har inden for det seneste år været tilmeldt regelmæssig levering af frugt og grønt, mens 3,4 pct. har været tilmeldt regelmæssig levering af hele måltider. 3,2 pct. har inden for det seneste år været tilmeldt regelmæssig levering af fisk, mens kun 1,6 pct. har fået regelmæssig levering af kød. Tilmeldt regelmæssig levering af fødevarer inden for det seneste år 7 6 4 3 2 1 Frugt og grønt Hele måltider Fisk Kød..flest i Region Syddanmark.....færrest i Region Nordjylland Mest frugt og grønt i Hovedstaden Tabel 1. Region Syddanmark er den region hvor flest inden for det seneste år har været tilmeldt en fast ordning med levering af kød, fisk og hele måltider. Nordjylland er den region, hvor der generelt er færrest der har været tilmeldt regelmæssig levering af fødevarer. I Region Nordjylland er der dog 3,8 pct. som har været tilmeldt en ordning for regelmæssig levering af hele måltider, mens det samme gælder for kun 1,6 pct. af respondenterne i Region Sjælland. Region Hovedstaden er den region hvor andelen af respondenterne der inden for det seneste år har været tilmeldt en regelmæssig levering af frugt og grønt er størst. Således har 6, pct. i Region Hovestaden været tilmeldt en sådan ordning. Regelmæssig levering i de danske regioner Regioner, pct. Frugt og grønt Kød Fisk Hele måltider Hovedstaden 6, 1,8 3, 4,1 Sjælland,4, 3,9 1,6 Syddanmark 6,3 2,7 6,3 4, Midtjylland,6 1,6 3,2 2,4 Nordjylland 2,6,, 3,8 Side af 7

Vi vil kunne se varerne fysisk...... Og derudover er priserne for høje Tabel 2. Hvad begrænser os i at købe fødevarer på internettet? En stor andel af respondenterne køber aldrig eller sjældent fødevarer på internettet. Det, der ifølge undersøgelsen begrænser handlen med fødevarer på internettet mest, er at forbrugerne gerne vil se varerne fysisk, at de har vænnet sig til at handle i de fysiske butikker samt prisen på varerne og omkostningerne ved levering. Derudover angiver mange, at det er en begrænsning, at de ikke har prøvet at købe fødevarer på internettet før. Største begrænsninger i at købe fødevarer på internettet Begrænsninger i at købe fødevarer på internettet 1. Jeg vil gerne kunne se varerne fysisk 9 2. Jeg har vænnet mig til at købe varer i de fysiske butikker 38 3. Prisen på levering er for høj 26 4. Jeg har ikke prøvet det før 24. Det er dyrere, end når jeg handler i fysiske butikker 24 6. Jeg planlægger ikke mine indkøb, så de passer med at handle på nettet 22 7. hhhan Det er for ufleksibelt i forhold til mine behov 17 8. Jeg har ikke overvejet, at det kunne være en mulighed at handle fødevarer på 1 9. internettet Jeg hhhabnhahahah tror ikke kvaliteten ga handle er god på nok nettet 1 1. Jeg tror ikke leveringssikkerheden er god nok 7 11. Udvalget af fødevarer er ikke stort nok 6 12. Intet begrænser mig/min husstand 6 13. Jeg kan ikke få mine fødevarer i de rette mængder 14. Ved ikke 3 1. Jeg har prøvet det, men var ikke tilfreds med det (f.eks. kvalitet, leveringstid mv.) 3 16. Jeg kan ikke få økologiske fødevarer 2 Anm.: Mulighed for at angive flere svar Vigtigst for de ældre at kunne se varerne fysisk....mens mange unge ser det som en begrænsning at de ikke før har prøvet at købe fødevare på internettet Tabel 3. Ønsket om at kunne se varerne fysisk er størst blandt de -7 årige. Således angiver 6 pct. af de -7 årige, at dette er en begrænsning, mens hhv. 9 og 2 pct. af de 3-49 årige og de 18-34 årige angiver denne begrænsning. Begrundelsen om, at man har vænnet sig til at købe varer i de fysiske butikker er ligeledes mest brugt blandt de -7 årige, mens de 18-34 årige er dem der hyppigst angiver begrænsningen, at de ikke har prøvet at købe fødevarer på internettet før. Begrænsninger i aldersgrupper Begrænsninger i aldersgrupper, pct. 18-34 år 3-49 år -7 år Jeg vil gerne kunne se varerne fysisk 2 9 6 Jeg har vænnet mig til at købe varer i de fysiske butikker 39 31 43 Jeg har ikke prøvet det før 34 19 21 Side 6 af 7

Priserne har størst betydning i og omkring de store byer Tabel 4. Priserne på varerne og omkostningerne til levering begrænser ifølge undersøgelsen flest i bykommunerne og mellemkommunerne i at købe fødevarer på internettet. I bykommunerne og mellemkommunerne angiver hhv. 28 og 32 pct. at prisen på levering er for høj. I Yderkommunerne og landkommunerne svarer hhv. 16 og 2 pct., at prisen på levering er for dyr. Prisernes betydning i forhold til hvor man bor Begrænsninger kommunetyper, pct. Yder Land Mellem By Prisen på levering er for høj 16 2 32 28 Det er dyrere, end når jeg handler i fysiske butikker 16 17 29 26 Metode Data er indsamlet af Userneeds blandt 1.19 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 9.-17. september 213. I september 211 blev et tilsvarende antal respondenter spurgt om hvor ofte de køber fødevarer på internettet. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +4 3339 4 E info@lf.dk Malika Pedersen 3339 43 mbp@lf.dk 169 København V F +4 3339 4141 W www.lf.dk Ole Skovager 3339 4484 osk@lf.dk