Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi Professionshøjskolen Metropol, Eksisterende udbud, 2014
Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernæring-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) ved Professionshøjskolen Metropol i Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/001696 DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION
Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) ved Professionshøjskolen Metropol i 2014 Danmark Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via www.akkr.dk
Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12
1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen Metropols udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) i. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Professionshøjskolen Metropols udbud af uddannelsen til procesteknolog i samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag i tilknytning til erhvervs- og beskæftigelsesområderne er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål, ligesom udbudsstedets ledelse har en god kontakt til relevante aftagere og dimittender for at sikre uddannelsens relevans, fx gennem systematiske aftager- og dimittendundersøgelser og møder med uddannelsesudvalg. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificerede og har relevant uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring til at varetage undervisningen på udbudsstedet. Uddannelsens praktik bliver gennemført på en hensigtsmæssig måde, hvor bl.a. de studerende bliver forberedt til praktikken gennem den praksisnære undervisning. Det er muligt for de studerende at gennemføre uddannelsens praktik i udlandet, selvom dette endnu ikke er udbredt blandt de studerende. Udbudsstedet har en god og systematisk tilgang til kvalitetssikring, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt. Udbudsstedets studerende realiserer i tilstrækkelig grad uddannelsens mål for læringsudbytte, ligesom de også har en tilstrækkelig gennemførelsesgrad. Ekspertpanelet har dog identificeret et problem på uddannelsen med hensyn til udbudsstedets videngrundlag inden for forsøgs- og udviklingsarbejde samt ny forskningsviden, idet ekspertpanelet vurderer, at der med udbudsstedets nuværende aktiviteter ikke tilgår udbudsstedet tilstrækkelig viden til at sikre, at alle uddannelsens beskæftigelsesområder og fagområder bliver dækket. Udbudsstedets undervisere har de seneste år prioriteret at udvikle en ny studieretning til uddannelsen på udbudsstedet, og de fleste af deres kompetenceudviklingstimer er blevet brugt til dette. Ekspertpanelet vurderer ikke, at dette bør have afgørende betydning for den samlede indstilling til positiv akkreditering, da der p.t. foregår aktiviteter inden for forsøgs- og udviklingsarbejde og ny forskning, og da det fremgik af interviewet med ledelsen under besøget, at videngrundlaget fremover vil blive prioriteret i undervisernes kompetenceudvikling. 4
Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4), da ekspertpanelet vurderer, at der foregår en begrænset opdatering, som ikke dækker alle beskæftigelsesområder for uddannelsen Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5), da ekspertpanelet vurderer, at der foregår for få aktiviteter til at sikre et tilstrækkeligt videngrundlag inden for ny forskning. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5
2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen Metropols eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK). Uddannelsen udbydes i med følgende studieretninger: ernæringsteknologi og procesteknologi. Studieretningen ernæringsteknologi indgår dog ikke i denne akkrediteringsrapport, da udbudsretten til denne studieretning først er akkrediteret i september 2012, og der på tidspunktet for akkrediteringens påbegyndelse endnu ikke havde været et optag af studerende på studieretningen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af 27.6.2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af procesteknologuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse 6
indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (Procesteknolog AK) (BEK nr. 915 af 25.9.2009). Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Annemarie Gunvig, cand.brom. Seniorkonsulent i hygiejne og forædling i DMRI (Danish Meat Research Institute), Teknologisk Institut. Tidligere seniorforsker i procesteknologi og hygiejne samme sted, tidligere underviser i mikrobiologi og bioteknologi på Slagteriskolen i Roskilde og tidligere akademisk medarbejder i Levnedsmiddelstyrelsen. Har ledet en række fødevareprojekter og er forfatter til adskillige publikationer på fødevareområdet. Jesper Bartholdy, BSc i Chemical Engineering, diplomuddannelsen ingeniørernes lederuddannelse, EBA (Engineering Business Administration). General manager i Lean Implementation i Haldor Topsøe. Censor ved procesteknologuddannelsen. Tidligere projektleder, seniorkoordinator og PTA-manager i Haldor Topsøe. Medudvikler af undervisningsbekendtgørelsen for procesteknologuddannelsen med procesteknik som speciale. Lisbeth Skjøde Jeppesen, cand.brom. Underviser og studievejleder ved levnedsmiddelteknikeruddannelsen og procesteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Lillebælt. Censor ved procesteknologuddannelsen. Tidligere legalitetsmedarbejder i kvalitetsafdelingen, Dansk Tyggegummi Fabrik, tidligere konsulent i levnedsmiddellovgivningen, Scanfo, og tidligere laboratorieleder i Nutana. Ronnie Enggaard Kristensen, 4.-semestersstuderende ved procesteknologuddannelsen, Erhvervsakademi Lillebælt, studieretningen mejeriteknologi. Formand for De Studerendes Råd. Jens Knudsen, industrilaborant, cand.brom. Selvstændig konsulent i Smiley-One og lead auditor i Bureau Veritas HSE. Tidligere adjunkt ved Ankerhus Seminarium, tidligere QAkemiker i Novo Nordisk, tidligere tilsynsførende i Fødevareafdelingen, Fødevareregion Ringsted, tidligere kvalitets- og udviklingschef hos Nutana og K-Salat og tidligere kvalitetschef hos MalacoLeaf. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Ditte Strandbygaard og Jon Alix Olsen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7
Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på www.akkr.dk. Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.akkr.dk. Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af 12.6.2013. Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af 27.6.2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8
3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Procesteknologuddannelsen Metropol Professionshøjskolen Metropol Sigurdsgade 26 2200 N Studiets struktur Procesteknologuddannelsen er på 120 ECTS-point (fire semestre, 2 år), hvor det første semester er fælles for alle uanset studieretning. Derefter vælger den studerende én af de fire studieretninger (ernæringsteknolog, fødevareteknolog, mejeriteknolog eller procesteknolog). På Metropol udbydes studieretningerne procesteknologi og ernæringsteknologi. Studieretningen i ernæringsteknologi er fritaget fra nærværende turnusakkreditering, da udbudsretten til denne studieretning først er akkrediteret i september 2012 og der endnu ikke har været et optag af studerende på studieretningen. Derfor beskrives kun studieretningen procesteknologi i nærværende akkrediteringsansøgning. Uddannelsen består af: - Obligatoriske uddannelseselementer (30 ECTS-point) på 1. semester. Disse uddannelseselementer er fælles for alle fire uddannelsesretninger. - Obligatoriske uddannelseselementer (55 ECTS-point) på studieretningerne. - Valgfri uddannelseselementer (10 ECTS-point) på studieretningerne. - En praktikperiode (15 ECTS-point) - Et afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point) Praktik og eksamensprojekt gennemføres i samme virksomhed, som kan være enten offentlig eller privat. Uddannelsen på Metropol er opbygget som en vekselvirkning mellem teoretiske og praktiske elementer, således at alle uddannelsens temaer indeholder begge dele. I gennemsnit udgør det praktiske arbejde i laboratoriet (øvelser) cirka to tredjedele af den del af uddannelsen, som foregår på Metropol. Nedenstående er en oversigt over procesteknologuddannelsen Metropol fra studieordningens institutionsdel, august 2012. Uddannelsen er opbygget af temaer, der integrerer uddannelseselementerne. 9
1. semester (fælles) 2. semester (procesteknolog) F1 Introduktion til P1 Grundfaglig procesteknik studieretninger proces og ernæring 5 uger 7,5 ECTSpoint 2 uger 3,0 ECTSpoint F2 Mikrobiologiske arbejdsmetoder 3 uger 4,5 ECTSpoint F3 Grundlæggende måle- og analyseteknik 5 uger 7,5 ECTSpoint F4 Produktion efter forskrift 10 uger 15 ECTSpoint P2 Introduktion til pilotanlæg 5 uger 7,5 ECTSpoint P3 Kemiteknologi 4,8 uger 7,2 ECTSpoint P4 Bioteknologi 4,8 uger 7,2 ECTSpoint Prøve 1 0,4 uge 3. semester (procesteknolog) P5 Produktudvikling 5 uger 7,5 ECTSpoint P6 Styring og regulering 5 uger 7,5 ECTSpoint P7 Proces og ressourceoptimering 5 uger 7,5 ECTSpoint P8 Klargøring, indkøring og anvendelse af pilotanlæg 5 uger 7,5 ECTSpoint 4. semester (procesteknolog) Prøve 2 3,3 uger 5 ECTSpoint Praktik 10 uger 15 ECTSpoint Afslutningsprojekt 6,7 uger 10 ECTSpoint Procesteknologuddannelsens struktur har udgangspunkt i BEK nr. 915 af 25/09/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK). Denne er udfoldet i Studieordning for procesteknologuddannelsen, fællesdel august 2012 og institutionsdel februar 2013. De centrale fagområder Uddannelsens centrale fagområder fremgår af studieordningen, fællesdel august 2012: - Samarbejde og kommunikation (10 ECTS-point) - Naturvidenskabelig basisviden (20 ECTS-point) - Procestekniske enhedsoperationer (10 ECTS-point) - Måling, styring og regulering i procesanlæg (10 ECTS-point) - Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser (25 ECTS-point) - Kvalitetssikring i proces- og medicinalindustrien (10 ECTS-point) Herudover har uddannelsen 10 ECTS-point valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. I kriterium 7 vil studieenhedernes indhold og indbyrdes afhængighed blive præsenteret nærmere. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 40 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1.10. 2010 19 (heraf 3 udenlandske) 1.10. 2011 29 (heraf 2 udenlandske) 1.10. 2012 28 (heraf 4 udenlandske) 10
Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 6 Antal årsværk: 4 Der er derudover to fuldtidsansatte teknikere. De centrale praktiksteder De centrale praktiksteder, i studieordningerne kaldet praktik, er primært private virksomheder i hovedstadsområdet inden for medicinal- og bioteknologi samt katalysatorudvikling og - produktion. De få offentlige institutioner udgøres primært af universiteterne. 11
4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ledighedsfrekvensen for udbuddets dimittender er over den vejledende maksimumgrænse, hvilket er et negativt udgangspunkt for ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at institutionen på tilfredsstillende vis har redegjort for, at det statistiske grundlag for ledighedsfrekvensen er lille, at udbudsstedet monitorerer og forholder sig til ledighedsfrekvensen, og at udbudsstedets systematiske aftagerundersøgelser viser, at dimittendernes kompetencer er de rette. Samlet set vurderer ekspertpanelet derfor, at kriteriet er opfyldt. Uddybende Ekspertpanelet konstaterer, at 50 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed over den vejledende maksimumgrænse på 38 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor ikke tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af procesteknologuddannelsen. Institutionen har haft mulighed for at indsende supplerende redegørelse og bilag, som belyser og begrunder særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på ledighedsfrekvensen, og som derfor skal tages med i betragtning ved ekspertpanelets vurdering af, om udbudsstedet opfylder kriteriet. Institutionen har i den forbindelse redegjort for, at der dimitterede i alt 16 procesteknologer i 2010 og 2011, og at udbudsstedets egne opgørelser over beskæftigelsestal, som er trukket fra UNI-C s databank, viser, at ledigheden for udbudsstedets dimittender steg i 2010 og 2011, men at den er faldet i den nyeste opgørelse fra 2012. Ud- 12
budsstedet redegør desuden for, at de små holdstørrelser giver et stort statistisk udsving, hvorfor få dimittender får stor betydning for nøgletallet og for, om udbudsstedet ligger over eller under grænseværdien. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at udbudsstedets ledelse løbende indhenter viden om og monitorerer ledigheden i kraft af institutionens resultatkontrakt med Uddannelsesministeriet. Ligeledes redegør institutionen for, at der i udbudsstedets systematiske aftager- og dimittendundersøgelser udtrykkes tilfredshed med dimittendernes kompetencer set i forhold til virksomhedernes behov, hvorfor ekspertpanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, og denne dimension ikke er derfor ikke indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 13
Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet har kontakt med et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsen på udbudsstedet. Udbudsstedet udbyder studieretningen procesteknologi, som er en af uddannelsens i alt fire studieretninger, og aftagerfeltet består af centrale aftagervirksomheder inden for procesteknologi i den private sektor, fx Novo Nordisk, Novozymes, CP Kelco, Chr. Hansen og Haldor Topsøe. Udbudsstedet indhenter viden fra aftagerne om forskellige temaer på forskellige måder, som ekspertpanelet vurderer som centrale for at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Hvert andet år gennemfører institutionen en aftagerundersøgelse med de aftagere, som har ansat dimittender inden for de to seneste år. Som hovedregel gennemføres undersøgelsen som en spørgeskemaundersøgelse, men pga. det lille antal besvarelser fra udbudsstedets aftagere i 2012 gennemførte udbudsstedet også telefoninterview med fem aftagere. Viden fra de gennemførte telefoninterview blev nedfældet i en rapport, der bl.a. beskriver aftagernes vurdering af dimittendernes kompetencer i forhold til virksomhedernes behov, hvad der bør prioriteres højere i uddannelsen, og aftagernes vurdering af kompetencebehovet på virksomhederne om fem år. Udbudsstedets aftagere er desuden repræsenteret i et uddannelsesudvalg, som er fælles for procesteknologuddannelsen, laborantuddannelsen og uddannelsen til professionsbachelor i laboratorieteknologi. Uddannelsesudvalget mødes tre til fire gange årligt og drøfter uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans. Udvalget giver desuden indstillinger til udbudsstedets ledelse om ændringer af studieordningerne for at sikre uddannelsernes regionale relevans. Uddannelsesudvalget drøfter ligeledes resultaterne af studentertilfredshedsundersøgelserne, aftagerundersøgelsen og dimittendundersøgelsen. I 2012 har et medlem af uddannelsesudvalget foretaget en curriculumgennemgang af uddannelsen på udbudsstedet med fokus på progression i uddannelsen, evidensbasering af elementerne i uddannelsen og professions- og praksisorientering, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Ekspertpanelet vurderer, at den viden, der indhentes i forbindelse med udbudsstedets kontakt med dimittender, kan bruges til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet. Institutionen gennemfører hvert andet år systematiske dimittendundersøgelser i form af spørgeskemaer, som bliver sendt ud til dimittender, der er dimitteret inden for de seneste to år. I efteråret 2011 var svarprocenten for udbudsstedet 47. Udbudsstedet modtager efter gennemført undersøgelse en lokal afrapportering fra institutionens kvalitetsenhed med resultaterne fra udbudsstedets egne dimittender. I undersøgelsen bliver der bl.a. spurgt til dimittendernes tilfredshed med uddannelsen og evt. manglende kompetencer i forhold til de funktioner, de er 14
ansat i. Derudover redegør udbudsstedet for en mere uformel kontakt til dimittender, bl.a. via Facebook og Twitter. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets ledelse bruger den indhentede viden til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Resultaterne fra de forskellige undersøgelser tilgår udbudsstedet og diskuteres i uddannelsesudvalget, på undervisermøder og med de studerende i studierådet. På baggrund af resultaterne og interessenternes tilbagemeldinger udarbejdes en årlig handleplan for evt. ændringer i uddannelsen. Den samlede handleplan drøftes ligeledes med studerende, undervisere og uddannelsesudvalget og revideres om nødvendigt. Ekspertpanelet bemærker, at udbudsstedet redegør for, hvordan den lille svarprocent i såvel aftagerundersøgelsen som dimittendundersøgelsen gør det svært at konkludere, om der er behov for ændringer i uddannelsen på baggrund af undersøgelserne. Da udbudsstedet dog samtidig fremlægger nogle tiltag for at øge deltagelsen i undersøgelserne og kan redegøre for nogle ændringer, der er foretaget i uddannelsen som resultat af curriculumgennemgang og tilbagemeldinger fra uddannelsesudvalget, vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedets anvendelse af den indhentede viden er tilfredsstillende, og at kriteriet derfor er opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2.01: Arbejdsgiverliste Sjælland 2013 TL Bilag 2.02: Uddannelsesudvalgets sammensætning Bilag 2.03: Evalueringer med de studerende ved Metropol, laborant, procesteknolog og Pb-uddannelsen Bilag 2.04: Aftageundersøgelse interviewguide 2012 kvalitativ Bilag 2.05: Aftagerundersøgelse 2012 kvalitativ undersøgelse Bilag 2.06: Evalueringer praktik virksomheder Bilag 2.07: Forretningsorden uddannelsesudvalg Bilag 2.08: Bestyrelsens forventninger til uddannelsesudvalg Bilag 2.10: Referat af møde i uddannelsesudvalget d. 01.10.2012 Bilag 2.11: Uddrag af Dimittendundersøgelse 2011 procesteknolog Bilag 2.12: Curriculum proces Bilag 2.13: Ledelsessekretariatets overordnede opgave Bilag 2.14: Uddannelsesudvikling Laborant og Procesteknologuddannelserne Handleplan Bilag 2.15: Metropol Strategi 2020 Bilag 2.16: Helhedsvurdering af procesanlæg opgaver. 15
Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen på udbudsstedet retter sig mod. Det fremgik af interviewene med udbudsstedets ledelse og undervisere, at udbudsstedets undervisere primært bruger kontakten til udbudsstedets praktikvirksomheder til systematisk og aktivt at tilegne sig ny viden om centrale tendenser. Disse virksomheder er primært private virksomheder inden for medicinal- og bioteknologi samt katalysatorudvikling og produktion. Underviserne besøger de studerende undervejs i praktikken, og ved dette møde deltager også virksomhedens praktikvejleder. Her diskuteres dels den studerendes arbejdsopgaver, dels hvilke problemstillinger virksomheden har brug for hjælp til, foruden den seneste udvikling i de arbejdsopgaver, som den studerende skal kunne varetage, og underviserne bliver således orienteret om centrale tendenser i erhvervet. Ved besøgets afslutning deltager underviserne i en rundvisning i virksomheden. Derudover benytter underviserne sig af eksterne gæsteforelæsere, som til daglig er ansat i relevante virksomheder, til at kvalificere den teoretiske undervisning med eksempler fra praksis. Ud over at de studerende opnår ny viden, redegør udbudsstedet for, at også underviserne får ny viden om tendenser i erhvervet og eksempler fra praksis til senere brug i undervisningen. Gæsteforelæsere benyttes også som oplægsholdere for underviserne, fx i forbindelse med indføring af ny lovgivning om klassificering og mærkning af farlige stoffer, hvor en gæsteforelæser fra Miljøstyrelsen blev inviteret til at konkretisere og eksemplificere lovteksten, hvorefter underviserne fik lejlighed til at stille spørgsmål. Udbudsstedet redegør desuden for, at tre ud af udbudsstedets fire undervisere har undervist i efter- og videreuddannelsesaktiviteter i 2011-2012, hvor underviserne i dialog med kursisterne fra fx Haldor Topsøe har opnået viden om tendenser, undersøgelser og procedurer, som er aktuelle i erhvervet. 16
Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og 2, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 3.01: Bilag 3.02: Bilag 3.03: Indhold i Haldor Topsøe A/S driftoperatøruddannelse Kompetenceudvikling i 2012 samlet for undervisere på procestekno log og laborantuddannelserne CLP internt kursus. 17
Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at der tilgår udbudsstedet relevant viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som kan anvendes til at sikre relevansen af udbuddet. Men da ekspertpanelet vurderer, at der foregår en begrænset opdatering, som ikke dækker alle beskæftigelsesområder i uddannelsen, er kriteriet samlet set kun delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere gennem deres funktion som vejledere på bachelorprojekter på professionsbacheloruddannelsen i laboratorieteknologi tilegner sig ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, der er relevant for uddannelsens beskæftigelsesområder. Laboratorieteknologiuddannelsen er en overbygningsuddannelse til de to erhvervsakademiuddannelser inden for hhv. laboratorieområdet (laborant) og procesteknologi (procesteknolog), og bachelorprojekterne skrives i samarbejde med virksomheder fra beskæftigelsesområderne. Udbudsstedet redegør for, at underviserne fx tilegner sig udviklingsbaseret viden inden for bioteknologi og kemiteknologi. Herudover har udbudsstedets undervisere deltaget i et enkelt viden- og valideringsprojekt i samarbejde med bioanalytikeruddannelsen på samme institution i 2010-2011. Projektet har udviklet en internetplatform, hvor både undervisere og studerende har adgang til beskrivelser af de nyeste metoder, analyser og procedurer fra uddannelsernes beskæftigelsesområder. Ekspertpanelet vurderer derudover, at undervisernes deltagelse i gæsteforelæsninger og deres funktion som undervisere på efter- og videreuddannelsesaktiviteter, som også er nævnt under kriterium 3, giver underviserne ny, relevant viden om metoder og udstyr. Dog vurderer ekspertpanelet, at disse aktiviteter ikke er udtryk for en strategi, der sikrer, at viden fra et bredt felt af uddannelsens beskæftigelsesområder tilgår udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed, at der er få aktiviteter til at understøtte videngrundlaget på uddannelsen, og at det med de nuværende aktiviteter primært er de laboratorierelaterede beskæftigelsesområder, der bliver understøttet af viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde. Ekspertpanelet nævner eksempelvis bioteknologi som et fagområde, der ikke i tilstrækkelig grad indgår i udbudsstedets indsamling af viden om forskning og udvikling inden for uddannelsens 18
beskæftigelsesområder. Af interviewet med ledelsen fremgik det, at de forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der i øjeblikket foregår, er forankret i og relevante for laborantuddannelsen, og at der fremover skal fastlægges en strategi for videntilegnelse og kompetenceudvikling af underviserne på procesteknologuddannelsen. Af interviewet med underviserne fremgik det, at de i de sidste par år har brugt meget af deres kompetenceudviklingstid på at udvikle en ny studieretning inden for ernæring til uddannelsen på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer, at der p.t. ikke er et tilstrækkeligt videngrundlag inden for forsøgs- og udviklingsarbejde til at dække alle beskæftigelsesområder i uddannelsen, og derfor er kriteriet delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.13: Ledelsessekretariatets overordnede opgave Bilag 16.04: Oplæg til praktikprøven prøve 3 Bilag 4.01: Forsknings og udviklingsprojekter Bilag 4.02: Oversigt over hvor mange gange den enkelte underviser har været vejleder Bilag 4.03: Original litteratur: Facilitate Insight by Non-Invasive Brain Stimula tion Bilag 4.04: Retningslinjer for praktik og projekt Pb Bilag 4.05: Webside valideringsprojekt Bilag 4.06: Informations brev til studerende introduktion til lægemidler Bilag 4.07: Øvelsesvejledning bioethanol Bilag 4.08: Mindmap biodiesel. 19
Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at der er igangsat flere aktiviteter, der sikrer, at udbudsstedet er baseret på ny viden fra relevante forskningsfelter. Ekspertpanelet vurderer dog, at de aktiviteter, der foregår, er for få til at sikre udbudsstedets videngrundlag. Uddybning Ekspertpanelet vurderer det hensigtsmæssigt, at en af udbudsstedets faste undervisere er ph.d.- studerende, og denne kompetenceudvikling er hensigtsmæssig til at understøtte udbudsstedets videngrundlag inden for forskning. Redegørelsen viser også, at udbudsstedets undervisere gennem vejledning i forbindelse med de studerendes bachelorprojekter på uddannelsen til professionsbachelor i laboratorieteknologi og gennem den forberedelse, der er forbundet hermed, opnår forskningsbaseret viden inden for områder, som ekspertpanelet vurderer er relevante for procesteknologuddannelsen. Derudover redegør udbudsstedet for, at underviserne tilegner sig viden om forskning gennem læsning af tidsskrifter og brug af lærebøger og opslagsværker. Ekspertpanelet vurderer, at de tidsskrifter, som udbudsstedet har gjort rede for, er af overvejende populærvidenskabelig karakter og derfor ikke tæller som forskning. Af interviewet med underviserne fremgik det, at der blev afholdt litteratursøgningskurser på institutionens bibliotek, men da kurserne var målrettet undervisere på sundhedsfaglige uddannelser, havde kun én underviser deltaget. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed, at der ikke er flere aktiviteter til at understøtte et bredere og mere systematisk videngrundlag i uddannelsen på udbudsstedet, og at for få af uddannelsens fagelementer bliver understøttet med de nuværende aktiviteter. Af interviewet med underviserne fremgik det, at de i de sidste par år har brugt meget af deres kompetenceudviklingstid på at udvikle en ny studieretning inden for ernæring til uddannelsen på udbudsstedet, og at underviserne har brugt deres kompetenceudviklingstimer til dette arbejde. Ekspertpanelet vurderer, at der p.t. ikke er et tilstrækkeligt videngrundlag inden for forskning til systematisk at dække alle fagområder i uddannelsen, og at de nuværende aktiviteter ikke er tilstrækkelige til at opfylde kriteriet. 20
Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 4, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 5.01: Usikkerhedsbudgetter. 21
Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på det rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for procesteknologuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af to obligatoriske uddannelseselementer på 1. semester, hvor elementet samarbejde og kommunikation udgør 10 ECTS-point, og elementet naturvidenskabelig basisviden udgør 20 ECTS-point. Efter 1. semester vælger den studerende en af fire studieretninger: ernæringsteknologi, fødevareteknologi, mejeriteknologi eller procesteknologi. Hver af disse studieretninger består af tre til fire obligatoriske uddannelseselementer på tilsammen 55 ECTS-point og valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point. Derudover består uddannelsens elementer af en praktikperiode på 15 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTSpoint. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del. Af studieordningens institutionsdel fremgår det, hvilke studieretninger de studerende aktuelt kan vælge på udbudsstedet. På udbudsstedet i udbydes studieretningen procesteknologi. I vurderingen af sammenhængen mellem mål for læringsudbytte og læringsmål for elementer har ekspertpanelet kun medtaget denne studieretning. 22
Ud over denne beskrivelse af læringsmål for uddannelseselementer i den fælles del af studieordningen har udbudsstedet valgt at beskrive læringsmål for de temaer, som udbudsstedet har valgt at strukturere uddannelsen efter. Disse læringsmål er beskrevet i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer også, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem disse læringsmål og de overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 6.01: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) nr. 915 af 25/09/2009 Bilag 6.02: Studieordning procesteknologuddannelsen, fællesdel, 2012 Bilag 6.03: Studieordning procesteknologuddannelsen, institutionsdel, 2012 Bilag 6.04: Retningslinjer for praktik og projekt proces Bilag 6.05: Sammenhæng mellem temaer og læringsmål. 23
Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende fag: grundlæggende måle- og analyseteknik på 7,5 ECTS-point (1. semester), bioteknologi på 7,2 ECTS-point (2. semester), styring og regulering på 7,5 ECTS-point (3. semester) og det afsluttende projekt på 10 ECTS-point i slutningen af 4. semester. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige i forhold til fagenes indhold. Udbudsstedet redegør for, hvordan sammenhæng mellem teori og praksis vægtes højt i planlægningen af undervisningen både for at simulere arbejdssituationen for en uddannet procesteknolog og for, at de studerende skal deltage aktivt og tage ansvar for egen læring. Dette pædagogiske udgangspunkt udmøntes, ved at hvert tema indeholder både teoretisk undervisning og proceslaboratorieøvelser, hvor den studerende først bliver introduceret til den teoretiske viden med oplæg fra underviseren og derefter anvender teorien bag fx enhedsoperationerne, de måletekniske principper, beregninger til massebalancer og kvalitetssikring i forskellige praktiske øvelser, hvor de studerende har mulighed for undervejs i forløbet at stille spørgsmål til underviseren. Hvert øvelsesforløb afsluttes med en journal- eller rapportdag, hvor de studerende skal afrapportere forløbet. Under interviewet med de studerende udtrykte de, at undervisnings- og arbejdsformerne på udbudsstedet sikrede en god kobling mellem teori og praksis. Ud over undervisningen på udbudsstedet indgår andre elementer i form af virksomhedsbesøg og gæsteforelæsere. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, så uddannelsens elementer er hensigtsmæssigt integreret og er med til at understøtte, at de studerende kan realisere mål for læringsudbytte. Dette gælder både progressionen i uddannelsen og elementernes samspil. Udbudsstedet redegør for, at kravene til de studerende i de forskellige temaer skærpes, idet opgaverne har en større kompleksitet, og der er krav om en stadig højere 24
grad af selvstændig udførelse i øvelserne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 6.02: Studieordning procesteknologuddannelsen, fællesdel, 2012 Bilag 6.03: Studieordning procesteknologuddannelsen, institutionsdel, 2012 Bilag 6.04: Retningslinjer for praktik og projekt proces Bilag 7.01: Temaer og tilhørende øvelser Bilag 7.02: Undervisningsplan for F3 Grundlæggende måle og analyseteknik Bilag 7.03: webside forside studiepol Bilag 7.04: Bogliste 2012 Bilag 7.05: Studieaktivitetsmodel procesteknolog Bilag 7.06: Undervisningsplan P4 Bioteknologi Bilag 7.07: Undervisningsplan P6 Styring og regulering Bilag 7.08: Lokaleoversigt Bilag 7.09: Aktivitetsplan Moduloversigt forår 2013 Bilag 16.05: Oplæg til afsluttende eksamensprojekt prøve 4. 25
Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set lever op til de formelle krav som følger af reglerne for uddannelsen. På udbudsstedet er der tilknyttet fire faste undervisere, der varetager 80 % af undervisningen, og to deltidsansatte, der varetager 20 % af undervisningen. Alle seks undervisere har en uddannelse, der er på et højere niveau end uddannelsen på udbudsstedet. En underviser er i gang med en ph.d.-uddannelse, en underviser har en professionsbachelorgrad som maskiningeniør, og fire undervisere har en kandidatgrad inden for fx kemi og mejeri. Fire af de seks undervisere har gennemført pædagogisk grundkursus, en har gennemført et adjunktforløb, og en er i gang med et adjunktforløb. Tre af de seks undervisere har erhvervs- og professionsmæssige kompetencer fra apoteker, et energiselskab og en international hjælpeorganisation. Ekspertpanelet bemærker, at undervisernes erhvervs- og professionsmæssige erfaring er af kortere varighed, og at kun to undervisere har erfaring fra erhverv, der er direkte relevant for uddannelsen på udbudsstedet. Da underviserne dog i tilstrækkelig grad holder sig opdateret om centrale tendenser i erhvervet, fx gennem praktikbesøg og gæsteforelæsninger (se vurderingen i kriterium 3), vurderer ekspertpanelet, at underviserne gennem disse aktiviteter lever op til uddannelsens krav om professions- og erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne med deres faglige og teoretiske baggrund i tilstrækkelig grad dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen, og at fordelingen af underviserne i forhold til deres erhvervs- og professionsmæssig kompetence er hensigtsmæssig. Fx varetager en uddannet mejeriingeniør, der er i gang med en ph.d.-uddannelse, undervisningen i måleteknik, procesteknik, kvalitetsstyring, kemi og bioteknologi, og ligeledes varetager en underviser, der er uddannet cand.pharm. og har erhvervserfaring fra apoteksverdenen, undervisningen i produktionen af lægemidler. Ekspertpanelet vurderer ligeledes, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv og 26
profession. Dette sker bl.a. gennem praktikbesøg og -vejledning, gæsteforelæsninger og undervisning i efter- og videreuddannelsesregi, hvor udbudsstedet redegør for, at hver underviser tildeles 30 timer årligt til at holde sig ajour med de centrale tendenser inden for erhvervet. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at underviserne ikke i samme grad er ajourført med nyeste viden om relevant forskning. Ekspertpanelet vurderer ikke, at den viden, der indhentes, er tilstrækkelig til at sikre et videngrundlag, der dækker alle uddannelsens fagområder. Dog vurderer ekspertpanelet, at der foregår enkelte aktiviteter, som understøtter videngrundlag inden for forskning, eksempelvis undervisning på professionsbacheloruddannelsen i laboratorieteknik, og denne svaghed får derfor ikke afgørende betydning for den samlede vurdering af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, 3 og 5 og følgende bilag: Bilag 3.02: Kompetenceudvikling i 2012 samlet for undervisere på procestekno log og laborantuddannelserne Bilag 8.01: Dagsorden pædagogiske dage august 2012 334-335 Bilag 8.02: Metropols adjunktforløb. 27
Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Praktikken udgør 15 af uddannelsens 120 ECTS-point og er placeret i første halvdel af 4. semester. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de krav, som udbudsstedet stiller til praktikforløbet, er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Udbudsstedet stiller fx krav om, at den studerende arbejder med virksomhedens opgaver og herigennem når læringsmålene, og at der ved tilrettelæggelsen af praktikperioden skal tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Udbudsstedet redegør for, at den studerende løbende forberedes til praktikken gennem den praksisnære undervisning i laboratorierne. Særligt temaet om klargøring, indkøring og anvendelse af pilotanlæg, der er placeret på 3. semester, fungerer som forberedelse til praktikken, hvor de studerende i øvelseslaboratorier arbejder med procestekniske problemstillinger, der er lig dem, de vil møde i praktikken. De studerende introduceres til praktikkens indhold, krav og mål i begyndelsen af 3. semester på en række møder med praktikkoordinatoren. Den studerende er selv ansvarlig for at finde sin praktikplads, men får hjælp af udbudsstedets praktikkoordinator til at kvalificere sin ansøgning. Underviserne og praktikkoordinatoren indgår desuden løbende i dialog med de studerende om overvejelser over, hvilken type virksomhed de studerende kan søge praktikplads i med udgangspunkt i deres faglige interesser og karriereovervejelser. Inden praktikkens start får den studerende tildelt en vejleder fra udbudsstedet en underviser, som undervejs i praktikken skal vejlede den studerende om praktikkens faglige indhold. Udbudsstedets praktikkoordinator vejleder inden praktikken og undervejs den studerende om de formelle krav til praktikkens indhold og udformning. Undervejs i praktikken har den studerende desuden kontakt til en vejleder på virksomheden, hvis opgave er at sikre, at målet med 28