Rekvirent Svendborg Kommune Miljø og Natur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Claes Levin Pedersen Telefon 62 23 34 22 E-mail claes.pedersen@svendborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget 29 5260 Odense S Telefon 66 15 46 40 E-mail kha@orbicon.dk Sag 155.0900009 Projektleder Kristina Møberg Hansen Kvalitetssikring Lene Strøm Pedersen Revisionsnr. 5 Godkendt af Lars Bendixen Udgivet Svendborg Kommune Screening for vandløb der kan nedklassificeres til private vandløb 1/19
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Kriterier for nedklassificering... 3 2 Vandløb fra Bjerreby-Stjoul... 5 3 Vandløb fra Bjerreby til Lunkebugt... 7 4 Vandløb fra Bjerreby til Skovballe Strand, Melbyrenden og Tilløb fra Melby... 9 5 Landet-Bjerreby Sogneskel og Lungrenden... 12 6 Afløb fra Troense... 14 7 Afløb fra Strammelse Enge... 16 8 Sortemose Å og Egehøj Bæk... 17 9 Afslutning og konklusion... 19 2/19
1 Kriterier for nedklassificering Svendborg Kommune har bedt Orbicon om hjælp til at udpege hvilke vandløb, der muligvis kan nedklassificeres fra offentlige vandløb i forbindelse med, at vandløbsmyndigheden har fået pålagt en årlig besparelse på 50.000 kr. på vandløbsvedligeholdelsen. Orbicon har i samarbejde med Svendborg Kommunes Miljø og Natur medarbejdere, Claes Pedersen og Dennis Søndergaard Thomsen, udarbejdet en række kriterier, der skal være opfyldt for at et vandløb kan nedklassificeres. Screeningen er foregået således, at vandløbene vurderes efter hvert kriterium og sorteres fra, hvis kriteriet ikke er opfyldt. Mængden af vandløb i screeningsprocessen bliver derved mindre og mindre. Screeningen gør arbejdet mere overskueligt, men det vil være en afvejning af alle kriterierne, der til sidst udpeger, hvilke vandløb der kan nedklassificeres. I det følgende gennemgås screeningskriterierne. Kriterium 1: Vandløbssystemernes øverste strækning kombineret med målsætningen Det første kriterium i screeningen blev udført i VandløbsGIS kombineret med Regionplanens målsætning for vandløbene, samt resultatet af de seneste DVFI målinger fra Miljøportalen. DVFI er en forkortelse for Dansk Vandløbsfaunaindeks. Faunaklassen bedømmes ved en biologisk metode, hvor de små dyr, som lever i vandløbet, anvendes som en indikator for forureningstilstanden. Visse arter kan leve under mere forurenede og dermed mere iltfattige forhold. Tilstedeværelsen af de forskellige arter og antallet af individer anvendes til angivelse af faunaklassen, hvor faunaklasse 7 er et næsten uforurenet vandløb og faunaklasse 1 er meget kraftigt forurenet. De vandløb, der opfyldte dette kriterium, skulle have en målsætning, der var lig med eller lavere end klasse F; Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri svarende til Miljøstyrelsens B3 målsætning. Vandløbet skulle ligeledes være i den øverste ende af et vandløbssystem for at sikre, at et offentligt vandløb ikke leder vand til et privat vandløb jf. Vandløbsloven. Til sidst skulle vandløbet have et DVFI indeks på mindre end eller lig med 3, herved blev frasorteret vandløb med en lav målsætning, men en udmærket DVFI bedømmelse. Kriterium 2: Vurdering af vandløbets fysiske forhold vha. VASP De resterende vandløb blev gennemgået i VASP. Her var det muligt at vurdere faldforhold og rørlagte strækninger. VASP er et program udarbejdet af Orbicon til administration af vandløbsdata og vandløbenes fysiske forhold. Hvis der var vandløb, der havde gode faldforhold (større end ca. 2 ), på trods af en lav målsætning, blev de frasorteret, da der evt. i fremtiden er mulighed for at udføre restaureringsprojekter til forbedring af de fysiske forhold i vandløbet. Dog blev der samtidig med dette skelet til vandløbenes udformning. Hvis vandløbene havde god variation i faldforhold på vandløbsstrækningen eller var slynget, blev de frasorteret. 3/19
Kriterium 3: Samfundsmæssige interesser Det næste kriterium i screeningsprocessen var, om der var samfundsmæssige interesser i vandløbet, dvs. om vandløbene f.eks. modtager vand fra store vejsystemer og andre befæstede arealer, eller der er offentlige spildevandsudledninger til vandløbene. Her blev der skelet til Svendborg Kommunes spildevandsplan 2008-2012, Regionplanens spildevandsplan 2001-2013 samt ortho-fotos og Svendborg Kommunes tekniske kort i MapInfo. Drænledninger er ikke medtaget i screeningen. Særlige naturområder Det er ligeledes vurderet om der i området er arealer, der er en del af naturområder med særlig værdi, f.eks. beskyttede naturtyper, Natura 2000 områder eller internationale beskyttelsesområder. Der er her anvendt de informationer der er tilgængelige på www.grundkortfyn.dk samt Miljøministeriets kort på www.vandognatur.dk Vurdering af antal lodsejere Det er Orbicons erfaring at vandløb, hvor der er mange lodsejere, kan give problemer, når de skal privatiseres, da der skal opnås enighed om vedligeholdelsen af vandløbet. Det var dog ikke muligt at give et bud på antal lodsejere, da en lodsejer kan eje flere matrikler. Derfor har Orbicon lavet et skema for hvert vandløb, der viser matrikelnumre langs vandløbsbredden, således at kommunen senere kan udtrække lodsejerne. Resultatet af screeningen beskrives i de følgende afsnit for hvert vandløb. Større oversigtskort ses på bilag 1-2 4/19
2 Vandløb fra Bjerreby-Stjoul Vandløb fra Bjerreby-Stjoul ligger på det sydlige Tåsinge med direkte udløb til Knudedyb. Vandløbet har en længde på 286 m og er åbent. Den øverste strækning ligger i landbrugsområde. Vandløbet ses på bilag 1. Figur 1: Kortudsnit af Vandløb fra Bjerreby-Stjoul. Målestok 1:5.000. Målsætning og DVFI Vandløbet er i regionplanen målsat til at recipienten skal være æstetisk tilfredsstillende. Vandløbets DVFI er d. 26/4 2006 bedømt til at være 1 ved vandløbets udløb, og vandløbet er beskrevet som reguleret med ringe til jævne strømforhold. Vurdering af faldforhold Vandløbet har et fald på lidt over 2, men vandløbet har karakter af rende. Der er to rørbroer på strækningen, hvoraf den ene er en privat markoverkørsel, og den anden er en gangbro under diget. Samfundsmæssige interesser Der findes ingen større vejanlæg i nærheden af vandløbet, og der er ingen offentlige spildevandsudledninger til vandløbet. Ved kysten løber vandløbet gennem diget i en Ø 40 cm rørbro. Særlige naturområder Vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet fra Bjerreby-Stjoul ligger indenfor et Natura 2000 område og et RAMSAR område. Det markerede område der fremgår af figur 1 ovenfor er registreret som 3 strandeng efter Naturbeskyttelsesloven. Der er et tilløb fra et privat vandløb fra øst 30-40 m før udløbet, der løber langs med kysten i strandengen. 5/19
Matrikelnumre 7 Stjoul By, Bjerreby 6/19
3 Vandløb fra Bjerreby til Lunkebugt Vandløb fra Bjerreby til Lunkebugt ligger på Tåsinge og har direkte udløb til Lunkebugten. Vandløbet er 2.381 m langt, hvoraf de 450 m er rørlagt. Vandløbet ligger fortrinsvis i landbrugsområde. Vandløbet ses på bilag 1. Figur 2: Kortudsnit af Vandløb fra Bjerreby til Lunkebugt. Målestok 1:5.000. Målsætning og DVFI Vandløbet er i regionplanen målsat til, at recipienten skal være æstetisk tilfredsstillende samt om muligt være egnet som fiskevand. Vandløbets DVFI er d. 24/10 2006, 300 m opstrøms udløbet, bedømt til at være 2. Her er vandløbet beskrevet som reguleret med stillestående til jævne strømforhold og blød bund. Nedstrøms Bjerreby er DVFI dog målt til 4, og der er observeret hundestejler. Her er strømforholdene jævne, og bunden er mere fast, men vandløbet er stadig reguleret. På trods af dette vurderes Vandløb fra Bjerreby til Lunkebugt stadig at opfylde kriterium 1. Vurdering af faldforhold Vandløbet har et fald på ca. 2,8 på hele strækningen, men vandløbet er meget reguleret og har karakter af rende. De øverste 400 m er rørlagt, og det samme er de nederste 50 m er vandløbet inden udløbet i Lunkebugt under Sundbrovej. På den åbne strækning er der 10 mindre rørbroer, der alle er private overkørsler. 7/19
Samfundsmæssige interesser De rørlagte dele af vandløbet løber under Lundbyvej og Sundbrovej, men det vurderes ikke, at der er større udledninger af overfladevand fra disse veje, og der er ikke andre større befæstede arealer i området. Der er ingen offentlige spildevandsudledninger til vandløbet. Særlige naturområder Vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det fremgår af Miljøministeriets kort, at der er et minde område der er registreret som 3 eng som det fremgår af figur 2 ovenfor. Matrikelnumre 5c, 5a, 6, 7, 8c, 16, 12a, 11e, 12c, 12b, 7000g, 7000a Bjerreby By, Bjerreby Lundby By, Landet 8/19
4 Vandløb fra Bjerreby til Skovballe Strand, Melbyrenden og Tilløb fra Melby Vandløb fra Bjerreby til Skovballe Strand ligger på Tåsinge og har udløb til Knudedyb. Vandløbet er 4.464 m langt, hvoraf de øverste 260 m er rørlagt. Vandløbet ligger fortrinsvis i landbrugsområde. Figur 3: Kortudsnit af Vandløb fra Bjerreby til Skovballe Strand. Målestok 1:10.000. Figur 4: Melbyrenden og Tilløb fra Melby. Målestok 1:6.000. Melbyrenden er et tilløb til Vandløb fra Bjerreby til Skovballe Strand. Det er 1.322 m langt hvoraf ca. 310 m er rørlagt. Tilløb fra Melby har en længde på 512 m. Vandløbet er åbent og har udløb i Melbyrenden. Begge vandløb ligger i landbrugsområde. Vandløbene ses på bilag 1 Målsætning og DVFI Vandløb fra Bjerreby til Skovballe Strand er i regionplanen målsat til at recipienten skal være æstetisk tilfredsstillende samt om muligt egnet som fiske- 9/19
vand. Det har ikke været muligt at bedømme DVFI ved det sidste forsøg, udført 10/10 2006, pga. sommerudtørring. Feltprøver fra d. 26-27/10 2005 viser en DVFI bedømmelse på 2 ved Monnetvej og opstrøms og nedstrøms udløbet af Melbyrenden. I Søby er observeret en DVFI på 3. Strømforholdende betegnes som stillestående til ringe ved Monnetvej og opstrøms Melbyrenden, og vandløbsbunden karakteriseres som blød. Nedstrøms Melbyrenden er strømforholdende gode og bunden er fast. Hele vandløbet er reguleret. Melbyrenden og Tilløb til Melby er ligeledes i regionplanen målsat til at være æstetisk tilfredsstillende samt om muligt være egnet som fiskevand. Der findes ingen DVFI målinger i vandløbene på Miljøportalen. Vurdering af faldforhold Alle tre vandløb har et fald på mindre en 2 beregnet som gennemsnit på hele vandløbsstrækningen. Alle tre vandløb er reguleret, og især Melbyrenden og Tilløb fra Melby har karakter af rende. De øverste 260 m af Vandløb fra Bjerreby til Skovballe Strand er rørlagt. Vandløbet har fire større offentlige vejbroer og 7 mindre private overkørsler. Melbyrenden er rørlagt på de øverste 194 m og på 116 m ca. 80 m opstrøms Tilløb fra Melby. Derudover er der 4 mindre private broer. Tilløb fra Melby er rørlagt på de øverste 20 m under Skovballevej, og der er et par enkelte private rørbroer på vandløbsstrækningen. Samfundsmæssige interesser Der findes ingen offentlige spildevandsudledninger til vandløbene. Vandløbet fra Bjerreby til Skovballe Strand løber gennem Søby, hvor der kan være offentlige afvandingsinteresser. Omfanget er ikke vurderet på nuværende tidspunkt. Dertil kommer, at Vandløb fra Bjerreby til Skovballe Strand krydser fire større veje; Monnetvej, Russevej, Søbyvej og Gesingevej. Der er ingen samfundsmæssige interesser i Melbyrenden og i Tilløb fra Melby. Særlige naturområder Vandløbene er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. I Vandløbet fra Bjerreby til Skovballe Strand ligger de nederste ca. 500 m indenfor et Natura 2000 område og et RAMSAR område. Det markerede område der fremgår af figur 3 ovenfor er registreret som 3 strandeng efter Naturbeskyttelsesloven. Opstrøms rørlægningen på Melbyrenden er der en registreret en sø der er beskyttelse efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er ingen beskyttede områder omkring Tilløb fra Melby. Matrikelnumre 10/19
Vandløb fra Bjerreby til Skovballe Strand 2a, 3a, Bjerreby By, Bjerreby 1d, 3c, 4c Hellev By, Bjerreby 2, 3a, 3b, 32a, 33a, 7000e 44a, Gesinge By, Bjerreby 2a, 2f, 14, 15a, 24a, 24b, 24c, Søby By, Bjerreby 24d, 25a, 8a, 16c, 7c, 6e, 5, 7000b, 28r, 28c 23c, 22b, 24, 21a, 26a Skovballe By, Bjerreby Melbyrenden 6, 3f, 1h, Melby By, Landet 1a, 2 Gesinge By, Bjerreby Tilløb fra Melby 3a, 3e, 3g, 1h Melby By, Landet 11/19
5 Landet-Bjerreby Sogneskel og Lungrenden Landet-Bjerreby Sogneskel og Lungrenden ligger på Tåsinge, og er tilløb til Vandløb Gennem Vejlen og Noret, som løber videre ud i Svendborg Sund. Landet-Bjerreby Sogneskel er 2.380 m langt, og åbent på hele strækningen. Vandløbet løber fortrinsvis i landbrugsområde. Lungrenden har en længde på 540 m og er ligeledes åbent og har landbrugsjord og spredt bebyggelse på den ene side og Noret på den anden side. Vandløbene ses på bilag 1 Figur 5: Kortudsnit, Landet-Bjerreby Sogneskel og Lungrenden. Målestok 1:1.000 Målsætning og DVFI Begge vandløb er i regionplanen målsat til at være æstetisk tilfredsstillende samt om muligt egnet som fiskevand. Ifølge Miljøportalen blev DVFI vurderet til 1 for Landet-Bjerreby Sogneskel d. 10/10 2006. Prøven er taget ved Vejlen nær udløbet. Vandløbet er reguleret og strømforholdene er beskrevet som stillestående med blød bund. Der er desuden bemærkninger om, at der er problemer med sommerudtørring. Der er ingen DVFI bedømmelse af Lungrenden i Miljøportalen. Vurdering af faldforhold Landet-Bjerreby Sogneskel har et udmærket fald på ca. 2,7 beregnet over hele strækningen. Men vandløbet er reguleret og har karakter af rende. Vandløbet krydser Vejlen 125 m før udløbet, og har derudover tre mindre private markoverkørsler. Lungrenden har et meget ringe fald og ligger overalt under kote 0. Der er en enkelt mindre privat overkørsel. 12/19
Samfundsmæssige interesser Der er ingen offentlige spildevandsudledninger til de to vandløb. Hverken Lungrenden eller Landet-Bjerreby Sogneskel løber gennem bymæssig bebyggelse eller større befæstede arealer. Særlige naturområder Vandløbene er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet Lungrenden ligger indenfor et Natura 2000 område og et RAMSAR område. Lungrenden løber langs med en mose på den nordlige side af vandløbet. Mosen er registreret efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Syd for vandløbet er en del af områder registeret som eng. Vandløbet Landet-Bjerreby Sogneskel ligger indenfor et Natura 2000 område og et RAMSAR område på de nederste ca. 130 m af vandløbet. Dette område er ligeledes registreret som strandeng efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Matrikelnumre Landet-Bjerreby Sogneskel 8d, 10e, 10d, 11b, 12h, 12b, Gesinge By, Bjerreby 2e, 1g, 3h, 2g, Melby By, Landet 8a, 11a, 29c, 30a, 30b, 30d, 80a Lungrenden Strammelse By, Landet 30a, 78d, 78e (78c) Strammelse By, Landet 13/19
6 Afløb fra Troense Afløb fra Troense ligger på Tåsinge. Vandløbet er 1.058 m langt og løber ud i Lunkebugt. Vandløbet er åbent og løber fortrinsvis i skovområde. I 1995 blev en del af vandløbet lagt ud i søen vest for Valdemar Slot (Vådområde, VMPII projekt). Vandløbet ses på bilag 1. Figur 6: Kortudsnit, Afløb fra Troense. Målestok 1:5.000. Målsætning og DVFI Vandløbet er i regionplanen målsat til at være æstetisk tilfredsstillende samt om muligt være egnet som fiskevand. Der er ikke fundet DVFI bedømmelser af Afløb fra Troense på Miljøportalen. Vurdering af faldforhold Afløb fra Troense starter med et styrt i st. 1.058 m (modstrøms stationeret). Derefter er faldet mindre end 2 fra st. 990 m og til udløbet i Lunkebugt. Ca. 400 m af vandløbet løber i søen. Vandløbet er rørlagt på de nederste ca. 30 m, hvor det krydser Nørreskovvej inden udløbet i Lunkebugt. Derudover er der registret en enkelt privat overkørsel. Samfundsmæssige interesser Der er ikke offentlige spildevandsudledninger til Afløb fra Troense. Vandløbet er beliggende ved siden af Valdemar Slot, hvor der er store parkeringsarealer. Det vurderes, at vandet fra disse arealer udledes direkte til Lunkebugt. Særlige naturområder Vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet Afløb fra Troense løber gennem områder, der er registreret som henholdsvis mose, sø og eng efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. 14/19
Matrikelnumre 1al, 1aq, 1k, 7000c, 1a, (1f) Valdemars Slot Hgd., Bregninge 15/19
7 Afløb fra Strammelse Enge Afløb fra Strammelse Enge ligger på Tåsinge og har udløb i Hovedrenden på Tåsinge. Vandløbet er 378 m langt og åbent og ligger i landbrugsområde. Vandløbet ses på bilag 1. Figur 7: Kortudsnit, Afløb fra Strammelse Enge. Målestok 1:2.000. Målsætning og DVFI Afløb fra Strammelse Enge er i regionplanen målsat til at være æstetisk tilfredsstillende og om muligt egnet som fiskevand. Der findes ingen DVFI bedømmelse i Afløb fra Strammelse Enge på Miljøportalen. Vurdering af faldforhold Vandløbet har et meget lille fald på ca. 0,5 og har karakter af rende. Der er ingen bygværker langs vandløbet Samfundsmæssige interesser Der er ingen offentlige spildevandsudledninger til vandløbet, og vandløbet løber ikke gennem nogen form for bymæssig bebyggelse. Særlige naturområder Vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er ingen beskyttede områder omkring vandløbet. Matrikelnumre 54b, 28e, (8c, 7g, 6l, 5c) Strammelse By, Landet 16/19
8 Sortemose Å og Egehøj Bæk Sortemose Å ligger syd for Lakkendrup vest for Ørbækvej og syd for Sortemosevej. Vandløbet er 1.874 m langt, er åbent på hele strækningen, og har udløb i Vejstrup Å. Vandløbet løber, som navnet siger, gennem moseområdet Sortemose (Vådområde, VMPII-projekt). Egehøj Bæk er et tilløb til Sortemose Å. Vandløbet er 1.209 m langt, det er åbent og løber gennem landbrugsområde med spredt bebyggelse. Vandløbene ses på bilag 2. Figur 8: Kortudsnit af Sortemose Å og Egehøj Bæk. Målestok 1:6.000. Målsætning og DVFI Begge vandløb er i regionplanen udpeget til at være egnet som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. DVFI for Egehøj Bæk er d. 21/6 2006 bedømt til at være 2. Vandløbet beskrives som reguleret med stillestående vand og blød bund med observationer af slam. Der findes ingen DVFI bedømmelse for Sortemose Å på Miljøportalen. Vurdering af faldforhold Begge vandløb har meget ringe fald. Sortemose Å har et fald på kun 0,3, og faldet på Egehøj Bæk er mindre end 1. Der findes 4 private markoverkørsler langs Sortemose Å. Egehøj Bæk krydser Sortemosevej, og derudover er der 3 mindre private rørbroer på strækningen. 17/19
Samfundsmæssige interesser Der er ingen offentlige spildevandsudledninger til vandløbene. Vandløbet løber ikke gennem bymæssig bebyggelse eller større befæstede arealer. Særlige naturområder Vandløbene er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbene løber gennem områder, der er registreret som henholdsvis mose og sø efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Matrikelnumre Sortemose Å 10e, 10f, 10v, 6d, 1e, 3f, 7g, 4a, 23c, 23e, 23d, 15c, 18c, 19c, 25, 26, 27, 3a, 20b Egehøj Bæk 1g, 1f, 7a, 7e, 7000e, 3a, 26, 27 Lakkendrup By, Gudbjerg Lakkendrup By, Gudbjerg 18/19
9 Afslutning og konklusion På baggrund af screeningen af de offentlige vandløb i Svendborg Kommune og med udgangspunkt i den ønskede besparelse - er der udpeget 11 vandløb, som Orbicon vurderer, kan nedklassificeres. Nedenunder ses en tabel over de udpegede vandløb og længden fordelt på åbne og rørlagte strækninger. Vandløbsnavn Antal m åbent Antal m rørlagt Vandløb fra Bjerreby-Stjoul 286 Vandløb fra Bjerreby til Lunkebugt 1.931 450 Vandløb fra Bjerreby til Skovballe 4.204 260 Strand Melbyrenden 1.012 310 Tilløb fra Melby 512 Landet-Bjerreby Sogneskel 2.380 Lungrenden 540 Afløb fra Troense 1.034 24 Afløb fra Strammelse Enge 378 Egehøj Bæk 1.209 Sortemose Å 1.874 I alt 15.360 1.044 Tabel 1: Oversigt over udpegede vandløb 19/19