I N N O V A T I O N S P R O JE K T TELTAKUSTIK GODLYDISTORETELTE ProjektledendekonsortiepartnerDELTA,projektlederBirgerBechJessen. DELTA:DanHoffmeyer,TorbenHolmPetersen,SørenVaseLegarth RoskildeFestivalen:PaulJensen.Konsulent:JanVoetmann. HvalsøTeltudlejning:ClausPetersen. PriebeA/S:BoBlakAbildgaard. SCION:LarsOutzen KibækPresenning:JørgenTokkesdal Du kender det ganske udmærket fra private fester i partyteltet til store arrangementer i store konferencetelte. Lyden, musikken, talerne, snakken og støjen er trættende. Du anstrenger dig for at høre sidemanden og råber højt for at kommeigennem.mankanvænnesigtilsåmegetogsådanplejerdetjoatlydeifest ogkoncerttelte.numådetværeslut! DELTAharisamarbejdemedaktørerindenformusik,arrangementer,koncerterogteltegennemførtetpraksisrettetprojekt foratfindegodeløsningertilatforbedrelydforholdeneistoretelte.løsninger,somopfylderdelydmæssigeønskersamtidig med de synsmæssige, brandtekniske, vedligeholdsesmæssige, og som kan indpasses i eksisterende telte på en teknisk og økonomisk overkommelig måde. Der er fokuseret på telte med den mest almindelige type teltdug af tætte materialer (polyesterdug). Defundneløsningerkantilføjestileksisterendestorepartyteltesomenmodulariseret standardvare ogdekantilpassestil størrekoncerttelteogsmåscenetelte.
KOLOFON Udgiver Netværk for Dansk Lydteknologi Danmarks Tekniske Universitet Richard Petersens Plads, Bygning 321, 2800 Kongens Lyngby +45 45253411 www.lydteknologi.dk Februar 2011 ISSN DOI Om publikationen Denne publikation og eventuelle kommentarer og diskussioner kan også downloades via www.lydteknologi.dk. Indholdet af denne publikation reflekterer forfatternes synspunkter og ikke Netværk for Dansk Lydteknologi som helhed. Forfatterne har copyright til denne publikation. Der kan eksistere aftaler mellem forfatterne, som regulerer denne. Om netværket Netværket for Dansk Lydteknologi er et innovationsnetværk støttet af Forsknings og Innovationsstyrelsen. Netværket har hjemsted på Danmarks Tekniske Universitet og er ledet af direktør, lektor, ph.d. Jan Larsen. Netværkets vision er, at Danmark er et førende land i verden inden for lydteknologi, når det gælder viden, forskning og uddannelse. Dansk lydteknologi skal være indbegrebet af den højeste kvalitet i både vores produkter og services, i det fysiske rum, og i sociale sammenhænge. Det er muligt for enhver at registrere sig som medlem via www.lydteknologi.dk Nærværende publikation er resultatet af et innovationsprojekt, som er et virkemiddel til at styrke samarbejdet mellem videninstitutioner og virksomheder. Det primære formål er at fremme innovation ved at kombinere tilgængelig/eksisterende forskning og teknologier med kreative anvendelser med henblik på sigt at skabe nye produkter, services eller oplevelser. Innovationsprojekter er hovedsageligt korterevarende feasibility studies som foretages på det præ kompetitive niveau. 2 Netværk for Dansk Lydteknologi
FORORD Denne publikation er resultat af innovationsprojektet TELTAKUSTIK støttet af Netværket for Dansk Lydteknologi gennem en bevilling fra Forsknings og Innovationsstyrelsen. Projektet er gennemført i perioden 2010/11 ledet af DELTA: projektleder Birger Bech Jessen. Projektets øvrige projektdeltagere er: DELTA: Dan Hoffmeyer, Torben Holm Petersen, Søren Vase Legarth. Roskilde Festivalen: Paul Jensen, Konsulent: Jan Voetmann. Hvalsø Teltudlejning: Claus Petersen. Priebe A/S: Bo Blak Abildgaard. SCION: Lars Outzen. Kibæk Presenning: Jørgen Tokkesdal. SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER Projektet er foretaget i et samarbejde mellem en række aktører indenfor musikarrangementer, teltudlejning og design, samt møde og konferencearrangører. Der var i forløbet nogle konkrete arrangementer med skarpe deadlines, hvortil forskellige løsninger og forsøg blev udført. Efterfølgende har aktørerne indenfor udlejning af telte tilpasset løsningsforslagene til de praktiske forhold. INTRODUKTION BAGGRUND DELTA har gennem flere år deltaget i et større sportsfestival arrangement ved SCION / DTU med tilhørende spisning og fest i et meget stort festtelt. Hver gang er den dårlige lyd og det høje støjniveau blevet et samtaleemne, og til sidst besluttede Birger Bech Jessen fra DELTA / Akustik afdelingen, at noget måtte gøres. De første tanker var at lave et relativt lille forsøg uden projektsamarbejdspartnere. Men hurtigt viste det sig at problematikken havde større og bredere interesse. Efter nogle møder med SCION blev det til et større projekt under DANSK LYDTEKNOLOGI i et samarbejde med Roskilde Festivalen, aktører indenfor festtelt udlejning og fremstilling, leverandører af lydabsorberende materialer og specialister indenfor rumakustik. FORMÅL Formålet var at udvikle nogle løsninger til at forbedre de rumakustiske forhold i store telte til fest, musik, spisning og konferencer. Løsningerne skal udover de akustiske ønsker også tilfredsstille krav vedr. brandforhold, visuelle krav (udseende og lys anlæg), montagemæssige krav (vægt og sikkerhed), økonomiske krav (festtelte er i skarp konkurrence), og vedligehold / rengøring. De akustiske ønsker er at opnå en bedre frekvensmæssig balance i lydbilledet og at kunne høre taler, indbyrdes samtaler og sang/musik klart og tydeligt overalt i teltet. En reduktion af det generelle lydniveau både i spise og koncertsituationen vil også have høj prioritet. IMPACT/EFFEKT Brugbare løsninger, som opfylder både de akustiske og de teknisk/økonomiske krav vil medføre at det fremover vil blive praksis og helt naturligt at forlange den gode lyd også i store fest arrangementstelte. 3 Netværk for Dansk Lydteknologi
METODE OG RESULTATER TEORI I standard telte til store arrangementer anvendes typisk en teltdug af polyester eller tilsvarende. Sådanne materialer er tætte og med en fladevægt på lidt under 1kg/m 2. Det betyder at lyd med frekvenser over ca. 250 Hz bliver kraftigt reflekteret tilbage i teltet, medens lavfrekvent lyd under omkring 160 Hz kun i ringe grad bliver reflekteret, dvs. den fortsætter ud gennem teltdugen. Dette giver en meget dårlig lydbalance inde i teltet, hvor den højfrekvente del bliver for kraftig og diffus, og den lavfrekvente del for svag. Dette kan ikke på en god måde kompenseres med nok så avancerede lydanlæg. METODE OG FORLØB De indledende møder med relevante aktører og møder i regi af Dansk Lydteknologi gav gode drøftelser af problematikken med dårlige lydforhold i store telte. En lang række erfaringer og vidt forskellige forslag til mulige forbedringer blev diskuteret. Projektets enkeltdele og de berørte parters ansvarsområder og tidsplaner blev specificeret, så de relevante undersøgelser og skarpe deadlines hhv. RoskildeFestivalens start 1.juli 2010 og SCION s sommerfest 20.august 2010 kunne nås. Indledende testmålinger i et stort tomt partytelt blev gennemført i Korsør i April. Efterklangsmålinger og lydfordelingsmålinger viste klart den skæve frekvensmæssige lydbalance. Mulige leverandører af måske egnede lydabsorberende materialer blev kontaktet og tilbudt viden om deres materialer mod at bidrage med vareprøver i passende mængder, dvs. mindst 20 m 2. Disse materialer blev testet mht. lydabsorptionsevne ved målinger i et såkaldt efterklangsrum på DTU i Kgs.Lyngby. Appendiks A. Det planlagte forsøg med akustisk regulering af det store runde Odeon telt på RoskildeFestivalen blev forberedt med beregninger af de rumakustiske forhold med et avanceret beregningsprogram ODEON. (Navnesammenfaldet er tilfældigt). Et testtelt blev opstillet på en åben plads ved SCION Hørsholm nær DELTA i maj måned. Et egnet materiale blev velvilligt stillet til rådighed af firmaet Priebe A/S i tilstrækkelig mængde (200 m 2 SceneMolton). Forskellige ophængninger af varierende mængde af dette lydabsorberende materiale blev undersøgt med hensyn til efterklangstider, lydfordeling, taleforståelighed og musik kvalitet. Således var det målinger både af objektive størrelser (lydtryk på forskellige positioner mm) og af subjektive vurderinger af lydkvalitet med anvendelser af et trænet lyttepanel ud fra lydoptagelser med et kunsthoved (binaurale lydoptagelser). Beregninger af lydfordeling mm. i testteltet blev gennemført med ODEON programmet. Se appendiks B. Den i praksis mulige ophængning af lange baner af lydabsorberende materialer i det store Odeon telt blev besluttet og forberedt. Da Odeon teltet var opstillet lige inden festivalstart blev målinger gennemført i det tomme telt og i det senere dæmpede telt. Under festivalen blev gennemført orienterende lydoptagelser og subjektive vurderinger i Odeon teltet og i flere af de andre store telte på festivalen. Henover sommeren blev den akustiske regulering af det store SCION sommerfest telt planlagt. Indenfor den givne tidsramme og mængden af absorberende materiale til rådighed blev ophængt materiale over musik danse området og spisebordene nær dette. Se appendiks C. Et åbent og afsluttende demonstrations arrangement blev afholdt 8. september med indbydelser til teltudlejere og arrangører af fester / konferencer / møder, hvor store telte anvendes. Her blev fremvist og 4 Netværk for Dansk Lydteknologi
lyttet til lyd i et demonstrationstelt med og uden akustisk regulering, samt lyttet til nogle indspillede lydeksempler med god og dårlig lyd i telte. Disse lydeksempler kan anvendes af fx teltudlejere og på hjemmesider til at demonstrere forskellen for kunden via et par gode hovedtelefoner. Se appendiks D. I den afsluttende fase af projektet har teltudlejer og leverandør optimeret på den praktiske udformning af ophæng og materiale, så også de ikke akustiske ønsker og krav kan opfyldes bedst muligt. Modularisering til kvadratiske flader fx a 3m * 3m er fundet fordelagtig for håndtering og vedligehold, samtidig med at anvendelser af særlige teltstolper / bjælker med ekstra montageriller gør det let og fleksibelt at ophænge materialet på mange forskellige måder. Således er merprisen for at tilføje akustikforbedring anslået at være kun omkring 15 % af den normale udlejningspris for et stort partytelt. EKSPERIMENTER Lydabsorption kaldes det når lydenergien omdannes til friktionsvarme i materialet. Derfor skal et godt lydabsorberende materiale have tilpas åbne porer og et passende strømningstab, når luften bevæger sig igennem materialet. Evnen til at absorbere lydenergien ved en givet frekvens angives med den såkaldte absorptionsfaktor, der er et tal mellem 0 og 1. En absorptionskoefficient på fx. 0,4 betyder at 40 % af den lyd, der rammer materialet bliver absorberet. Resten af lydenergien bliver reflekteret tilbage eller transmitteres igennem materialet. Dette sidste gælder især de tyndere lydabsorberende materialer. Tykkelsen og placeringen af materialet har betydning for hvilke frekvensområder der dæmpes bedst. I projektet er lydabsorptionen målt for en række stoffer (kunststof materialer og naturmaterialer) monteret på forskellig vis i et såkaldt efterklangsrum på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ved Institut for Elektroteknologi. Her er vist to eksempler på ophængte materialer hhv. frit i rummet og tæt på væg. 5 Netværk for Dansk Lydteknologi
1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 100 125 160 200 250 315 400 500 630 800 1000 1250 1600 2000 2500 3150 4000 5000 Lydabsorption A:10cm C:10cm D:10cm B:10cm Frekvens [Hz] Figuren viser målte absorptionskoefficienter for 4 materialer placeret ca. 10 cm fra reflekterende væg. Type A og C er 2 3 mm tykke stofbaner med fladevægt 300 450 g/m2. Type D er et relativt tyndt materiale ofte anvendt som inner lining af visuelle hensyn (satin/silkeagtigt). Type B er et let fiberprodukt. I den valgte primære løsning er materialet monteret i afstand ca. 10 cm fra tagdugen. Men i praksis har det vist sig ikke at være en kritisk parameter for placeringen af egnede lydabsorberende materialer i telte. Dvs. at et afstandsinterval på 5 25 cm er uproblematisk. Den samlede målerapport for alle absorptionsmålingerne er givet i appendix B. Efterklangstiden i et lokale er et mål for hvor hurtigt lyden dør ud. Den er typisk defineret som tiden i sekunder for at lyd niveauet er reduceret 60 db (= decibell). Nogle vejledende værdier for god lyd kan være at i lokaler til klassisk musik bør efterklangstiden være mellem 1,0 og 2,5 sek, og for rytmisk musik noget lavere mellem 0,6 og 1,0 sekunder afhængigt af lokalets størrelse. I store kirker og sportshaller kan efterklangstider være helt op til 3 5 sekunder, hvorfor disse fx ikke egner sig særligt godt til moderne rytmisk musik. Omvendt må efterklangstiden heller ikke være for kort, da musikken så virker tør og klangløs. På næste figur er vist de målte efterklangstider i det tomme partytelt. Der er tydeligvis tale om en særdeles skæv frekvensfordeling, hvor bassen (under 250 Hz) forsvinder ud gennem teltdugen og den højfrekvente del næsten ikke absorberes, men reflekteres tilbage i teltet. 6 Netværk for Dansk Lydteknologi
2,50 2,00 Efterklangstid Sek 1,50 1,00 0,50 Mid T20 Mid T30 0,00 63 125 250 500 1000 2000 4000 Frekvens Hz Med de målte efterklangstider for et velegnet materiale (SceneMolton bomuldsdug 300 g/m 2 ) beregnes, at en kombination af teltdugens egenskaber og dette materiale teoretisk tilsammen kan give en næsten fuldstændig jævn efterklangstid omkring 0,45 sekund hvis hele tagfladen afdækkes. Dette er vist på nedenstående figur, hvor de faktisk målte efterklangstider i det maksimalt dæmpede telt også er vist. Efterklangstid Sek 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 63 125 250 500 1000 2000 4000 Frekvens Oktav Hz Efterklangstid Målt; Tomt telt. Målt; maks.absorption Beregnet; maxareal Lydudbredelsen i både Partyteltet og Odeon teltet blev undersøgt ved at måle i mange målepositioner fordelt i hele teltet, så lydniveauet kan ses som funktion af afstanden fra støjkilden (her PA højttaler ved den ene endevæg) og placeringen i forhold til de andre vægge i teltet. I party teltet blev således målt en forskel på de A vægtede niveauer tæt på og fjernest fra højttaler på hhv. 6 db ved tomt telt (uden absorption ophængt), og op til 10 db når hele taget var afdækket. Når yderligere endevæg/gavl blev åbnet blev forskellen op til 12 db. Der er således en betydelig forskel på afstandsdæmpningen om der er ophængt lydabsorberende materiale eller ej. Objektive mål af lydkvaliteten. Til vurdering af kvaliteten af lyden er udover efterklangstider foretaget målinger af mere avancerede størrelser for lydkvalitet såsom taleforståe lighed, Definition, Klarhed, Early Decay time mm. De viser alle en betydelig forbedring ved opsætning af lydabsorberende materiale. Som eksempel er vist målinger af det såkaldte indeks for artikulation (af nogle kaldet Definition eller klarhed) C50. Dette er et mål for hvor stor den første del (0 50 msek) af lydenergien er i forhold til den 7 Netværk for Dansk Lydteknologi
samlede lydenergi. Dette har en sammenhæng med forholdet mellem den direkte lyd og den reflekterede. Det opleves i en vis grad proportionalt med hvor tydeligt man kan høre de enkelte lydkilder og lokalisere hvorfra de kommer. (Målesystem DIRAC 3.1 fra Brüel & Kjær) Definition 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 63 125 250 500 1000 2000 4000 Frekvens Oktav Hz Definition [-] MaxAreal Åben ende incl trekant MaxAreal nedhæng MaxAreal Lukket Absorption Halvt Areal Lukket Tomt Telt lukkede sider Målingerne viser at Definition med fuld dækning af tagarealet bliver hævet til tæt på 0,9 for hele frekvensområdet, hvilket er en høj værdi. Ved et tomt telt uden absorptionsmaterialer er Definition eller klarheden af den højfrekvente del af lyden tydeligt forringet. Taleforståelighed og lydkvalitet vurderet af lyttepanel. I partyteltet blev taleforståeligheden testet ved at indspille et standardiseret signal med en herrestemme og en damestemme fra en højttaler 1 meter foran et kunststereohoved (HATS), samtidig med at der blev udsendt standardiseret samtalestøj (kaldet bable noise) fra 4 højttalere placeret i 3 meters afstand. Disse målinger blev gentaget på samme placering med de samme indstillinger hhv. i det tomme partytelt og ved de forskellige grader af lydabsorption under taget. Forskellige musik lydeksempler blev også optaget med den samme opstilling, hvor musikken så blev udsendt fra store PA højttalere opstillet i en ene ende af teltet. 8 Netværk for Dansk Lydteknologi
DELTA SenseLabs lyttepanel af trænede lyttere har derefter bedømt den opfattede akustiske kvalitet af disse binaurale lydoptagelser af hhv. talesignaler og musikeksempler. Analyser viste at panelets bedømmelser var pålidelige at de opfattede de forskellige akustiske løsninger som klart forskellige. Figuren herover viser et eksempel på et såkaldt SpiderPlot (edderkoppespind), hvor de forskellige testede dæmpninger i testteltet er blevet vurderet ud fra parametre som Klarhed, Diskantstyrke, Bredde, Efterklang og Lokalisation. Det er tydeligt at dårlig dæmpning med lang efterklang og refleksioner giver dårlig klarhed og ringe lokalisering. Rød streg er det tomme udæmpede telt og turkis er maksimalt dæmpet og med åbne teltsider. Grøn streg er med 50 % afdækning af tagarealet. Resultaterne viser en signifikant forskel på den opfattede lydkvalitet i de forskellige akustiske teltscenarier. De bedste løsninger inkluderer max dæmpning kombineret med oprullede ende eller sideflader. Med andre ord er lav efterklangstid foretrukket af personerne i denne test! Subjektive oplevelser i Odeon teltet på RoskildeFestivalen. På Roskilde Festivalen er gennemført test, simuleringer og målinger på det store musiktelt Odeon. Det har sidelængderne 48 meter * 48 meter, og fire maste kupler med højde 18 meter. Der blev ophængt 16 m lange 3 meter brede baner af lydabsorberende materiale (SceneMolton), så størstedelen af tagarealet var afskærmet. Afstanden mellem tagdug og absorbent varierede mellem 50 cm og flere meter, da teltet har en kompleks facon med de fire spidse kupler. Der anvendtes en blanding af sorte og hvide baner af det lydabsorberende materiale, så der også var en flot visuel virkning. 9 Netværk for Dansk Lydteknologi
Målingerne var vanskelige pga. støj fra motorvej og aktiviteter på pladsen, men målinger af lydfordeling og indspilning af gode lydeksempler blev gennemført. Herunder er vist lydfordeling som farver på den ene halvdel af teltet. Højttalerne er placeret nederst. På det andet plot med absorption under taget gjorde den opstillede scene det umuligt at måle lige foran højttalerne. Dette gør det svært alene ud fra lydfordelingsplottet at se den tilsvarende subjektivt oplevede forbedring af lydfordelingen når der var koncerter i teltet, nemlig at lyden forekommer mere jævnt fordelt uden lokale høje / lave niveauer. RESULTATER Kombinationen af teltdug og relativt tynde lydabsorberende materialer kan i praksis rette helt op på den skæve frekvensfordeling i et telt. Dette forhold gør det muligt at tilføje lydabsorption til telte i form af baner eller flader af relativt tyndt lydabsorberende materiale. Det er således ikke nødvendigt med tykke mineraluldsbatts og lignende pladskrævende lydabsorbenter, som evt. yderligere skal bæres af robuste rammer og beskyttes af trådvæv eller glasfibervær. Af praktiske og visuelle årsager er en montage relativt tæt på teltdugen at foretrække i partytelte, medens alternative mere kunstneriske ophæng kan anvendes i store telte med højt til tagdugen. Der er ikke fundet markant store forskelle i efterklangstider om der anvendes den ene eller anden ophængsmetode i telte. En optimering af mængden (arealet) af absorptionsmateriale afhængigt af arrangementets type kan betyde billiggørelse. For mange arrangementer ser det ud til at en afdækning af 50 65 % af tag arealet vil være tilstrækkeligt for en mærkbar forbedring af de rumakustiske forhold. Dette kan kombineres med hvordan materialet fordeles, fx nær orkesteret og i stille/snakke arealet af et telt. I nogle situationer kan supplerende afdækning af nogle sideflader være en god ide. En tilbagemelding fra lydmand Bent Bitte Iversen fra DPA Soundco vedr. lyden i Odeon teltet: Det kan siges med få ord. Det var fantastisk i forhold til hvad vi normalt oplever. Der hvor Molton loftet dækkede var der ingen refleksioner. Og dermed bedre lyd. Det var lydanlægget man hørte på og ikke div. refleksioner. Jeg har fået andre kommentarer fra både lydfolk og også publikummer som syntes det var en dejlig teltlyd. Jeg ved godt det er dyrt men det er virkelig et sted som man ikke skal spare hvis det er lyden man vil kæle for. Det med prisen synes de senest optimering af designet at have taget hånd om i forbindelse med store fest og partytelte. 10 Netværk for Dansk Lydteknologi
KONKLUSION Lydforholdene i store telte kan forbedres væsentligt ved ophængning / montage af relativt tyndt lydabsorberende materiale under taget og evt. på nogle af sidefladerne. Det er vist, at et allerede velkendt materiale (SceneMolton) har en passende mellem og højfrekvent lydabsorption, og samtidig opfylder det de ikke akustiske krav og ønsker tilfredsstillende. Der er også andre materialer på markedet som stort set kan opfylde de samme krav. Det er vigtigt at vælge materialer med omtrent samme lydabsorptionsegenskaber. Designet af den brugsklare version indebærer en modularisering (standardstørrelse og montageprincip), som muliggør en fleksibel montage og gode egenskaber mht. holdbarhed, rengøring og vedligehold. Der er mange forskellige typer af telte og forskellige anvendelser, så individuelle optimeringer er påkrævet. Der er fremkommet nye ideer, der senere kan føre til yderligere fordele: Mindre scenetelte: De samme principper for akustisk regulering i telte kan også anvendes i mindre scenetelte, hvor dårlig akustik kan forringe musikernes muligheder for at høre hinanden klart. Dette kan gøre intonation, rytme og samspil dårligere, hvilket jo også fører til en dårligere musikoplevelse for publikum i det fri uden for scenen. Specielt ved akustiske instrumenter, hvor in ear medhør sjældnere anvendes, kan man ikke kompensere for den dårlige sceneakustik med elektroniske metoder. Udsmykning og visuelle lyseffekter: Undervejs i projektet blev observeret og drøftet, hvorledes ophængte baner af stof i store musiktelte også kan fungere som visuelle udsmykninger og i nogle tilfælde indgå i lyssætningen med projektørlys. Tilsvarende kan de lydabsorberende flader forsynes med udsmykning, fx lysdioder / lyskæder, som så kan indgå i teltets visuelle udtryk. Varme/kulde isolering: De fundne lydabsorberende materialer kan også tænkes at indgå i en forbedring af teltenes termiske egenskaber, dvs. både som varme og kulde isolerende elementer. Reklame sponsorering: De lydabsorberende flader kan måske anvendes som reklameflader, som så kan give en sponsorering af merudgiften. Dette gælder primært de større arrangementer. Af de implicerede parter i projektet har Hvalsø Teltudlejning og Kibæk Presenning ikke tidligere samarbejdet med en videninstitution. Disse virksomheder har under 50 ansatte. HOVEDKONKLUSION: Der findes gode akustiske materialer og løsninger, som også opfylder krav til brandsikkerhed, montage, udseende og håndtering ved brug i store telte. Der ingen grund til at vente med at ophænge lydabsorberende materiale i telte. Lad os sigte imod den gode lyd i store telte. 11 Netværk for Dansk Lydteknologi
REFERENCER 1. Sound Absorption Coefficients for Micro fiber Fbrics by Reverberations Room Method. YounJoo Na, Gilsoo Choo. Dept. of Textiles and Clothing, Inha University, Korea Jeff Lancaster, John Casali. Virginia Polytechnic Inst. and State University USA Textile Research Journal, Vol. 77, no.5. 330 335 2007 2. Recyclable flame retardant nonwoven for sound absorption; RUBA. Kazuhiko Kosuge, Akira Takayasu, Teruo Hori. (Japan) Journal of materials science 40 (2005) 5399 5405 3. Acoustic absorber and method for absorbing sound. United States Patent John R. Cook. Chemical Fabrics Corporation. Appl.No 898,947. April 1978. 4. Natural Fiber Based Lightweight Sound Absorber Materials. Jeffrey S. Hurley Buckley Technologies Inc. SAE 2007 Noise and Vibrations Conference. Doc no 2007 01 2197. 5. Suspended Flexible sound Absorbing banner. US Patent 6,386,263 Carrol Finley Tomlinson, Eric Von Fange. (J.Acoustical Society America. Vol 112, no.5. Nov 2002) 6. Sound absorption in textiles. Magnus Ognedal. TBA4710 Bygnings og materialteknikk. Trondheim 2004. 7. AbsTex & Sound absorption in free hanging textiles a brief description. Magnus Ognedal. TBA4710 Bygnings og materialteknikk. Trondheim. 8. Room Acoustics. Heinrich Kuttruff Elsevier Sciences Publishers, 4 edition 2000. ISBN 0 419 24580 4 APPENDIKS A. Orienterende laboratoriemålinger af absorptionskoefficient for materialer til forbedring af akustik i telte. Teknisk Notat AV1256/10 DELTA 2.nov 2010. B. Akustiske forhold på Roskilde Festivalen. Odeon gruppen. Tobias Schmidt Olesen, Lars Boss Henrichsen, Henrik Lerche Biessy. DTU Institut for Elektroteknologi 2010. C. En Lykkelig Innovationshistorie fra SCION s nyhedsblad Hvad Sker November 2010. D. Folder TELT AKUSTIK. Bedre lyd i store telte til fest, møder og koncerter. Udleveret ved åbent hus og præsentation af projekt. 8. Sept.2010. 12 Netværk for Dansk Lydteknologi