TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

Transkript

1 REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Byrådssalen 1 3 Storrumskontor 2 4 Konklusion 3 BILAG Bilag A Plantegning 1 Indledning I forbindelse med besøgsmøde på Terndrup Rådhus den 12. marts 2013 er der foretaget summarisk vurdering af akustikken i storrumskontoret og i byrådssalen. Vurderingerne er baserede på enkelte målinger, i byrådssalen, og subjektive indtryk af arbejdsområderne på besøgsdagen. Målingerne i byrådssalen blev foretaget den 19. marts 2013 grundet anden reservation af byrådssalen på besøgsdagen. 2 Byrådssalen Byrådssalen har et volumen på ca. 700 m 3 og et gulvareal på ca. 170 m 2. Gulvet er PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO 17. April 2013 UDARBEJDET TGLO KONTROLLERET LARA GODKENDT TGLO

2 2/4 TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUDTIK beklædt med tæppe og loftet er delvist lydabsorberende. Nedenstående Tabel 1 viser resultatet af målingen af efterklangstiden i byrådssalen. Efterklangstid [s] 125Hz 250Hz 500Hz 1kHz 2kHz 4kHz Byrådssalen 1,1 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 Tabel 1 Målt efterklangstid i byrådssalen i sekunder. Efterklangstiden i salen svarer til, at ca. 85 % af gulvarealet er lydabsorberende Der findes ingen egentlige krav til efterklangstiden i auditorier og foredragssale. Til sammenligning er kravet i klasserum for undervisningsformål, jævnfør SBianvisning 218, at efterklangstiden er højest 0,6 sekunder. For 1/1-oktaven 125 Hz er kravet 20 % mere lempeligt. Da det er vigtigt at taleren i byrådssalen kan høres i hele lokalet, anbefales det ikke at reducere efterklangstiden væsentligt i forhold til måleresultatet. Dog kan der eventuelt tilføjes lydabsorberende paneler på et delareal af de modstående øst/vest betonvægge. På mødet den 12. marts blev det i øvrigt bragt frem som en mulighed, at "vende" lokalet, så projektorlærredet kunne hænge på den sydvendte væg i stedet for op mod glasvæggen. Dette er dog ikke relevant i forhold til lydforholdene, men kan være hensigtsmæssigt i forhold til lysforhold. Støjen fra ventilationen er L Aeq 31,6 dba i området nær indblæsningen (se bilag A) og L Aeq 29,7 dba midt i lokalet. I undervisningsrum er grænseværdien for støj fra tekniske installationer L Aeq 30 dba. 3 Storrumskontor Bilag A viser en plantegning af storrummet. Der er nedhængt akustikloft og gulvtæppe i rummet, bortset fra i borgerserviceområdet hvor der er linoleumbelægning. Ydervæggene er i beton med vinduer og indervæggene er lette. I rummet er der desuden borde, stole og reoler samt mobile skillevægge. Den summariske gennemgang af akustikken omfatter ikke målinger af efterklangstiden i rummet. Den subjektive opfattelse af efterklangstiden er, at den generelt er tilfredsstillende, hvilket formodentligt skyldes den relativt lave loftshøjde til akustikloftet samt gulvtæppet. Det vil således sandsynligvis være mere lokale løsninger i form af skillevægge, indretningsplaner, adfærdsregulering og evt. lydabsorberende vægpaneler der kan afhjælpe lokale støjgener. I enkeltmandskontorerne i den vestlige del af bygningen, opleves lydisolationen mellem lokalerne som mangelfuld og ganske sikkert noget lavere end de vejledende grænseværdier, som er minimum 40 db mellem kontorlokaler og minimum 48 db mellem møderum og andre rum, jævnfør SBi-anvisning 230. Der kan ikke udføres fortrolige samtaler i lokalerne. Rumadskillelserne er opbygget af lette demon- H:\Støj\Sager\TGLO\Terndrup rådhus\terndrup Rådhus Vurdering akustik_ks.docx

3 TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUDTIK 3/4 terbare vægge, som ikke er ført gennem akustikloftet. Dørene mellem nogle af rummene er lette og giver ingen betydelig lydisolation. I forhold til borgere som henvender sig i serviceområdet, sker dette ved skranken der vender mod kontorarbejdspladserne. Et forslag er, at etablere en skranke som gør det tydeligt hvor folk skal henvende sig og som gør støjafskærmning målrettet. Informationsskranken der er vist på tegningen i bilag A er ikke del af den nuværende indretning af rådhuset. Ved gennemgangen blev det desuden noteret, at der var hørbar støj fra ventilation i området vist på tegningen i bilag A. Det var ikke muligt at måle støjen fra installationer på tidspunktet for mødet den 12. marts Støjen blev opfattet som lavfrekvent. I forhold til kontor 4.2 (se bilag A) er der hørbar støj fra EDB rummet i lokale Konklusion I byrådssalen er kompromisset mellem veldæmpet akustik og tilstrækkelig taleforståelighed tilfredsstillende. Efterklangstiden er målt og vurderes at være sammenlignelig med de vejledende efterklangstider der almindeligvis benyttes for auditorier mv. I det øvrige rådhus viser den summariske gennemgang af akustikken, at lydisolationen mellem en-mandskontorerne er mangelfuld og overholder ganske sikkert ikke SBi-anvisningens vejledende grænseværdier. Hvis lydisolationen er for lav kan der ikke føres fortrolige samtaler i kontorlokalerne. Den generelle akustik i storrumskontorområdet opleves som tilfredsstillende. Det betyder, at lokale støjgener bør løses i form af skillevægge, indretningsplaner, adfærdsregulering og evt. lokalt placerede lydabsorberende vægpaneler. H:\Støj\Sager\TGLO\Terndrup rådhus\terndrup Rådhus Vurdering akustik_ks.docx

4 4/4 TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUDTIK Bilag A Plantegning H:\Støj\Sager\TGLO\Terndrup rådhus\terndrup Rådhus Vurdering akustik_ks.docx

5 Glasfacade Støjskærm, evt transparent Støj fra personhenvendelser Støj fra ventilation højere end 30 dba Buldrende støj fra installation Mangelfuld luftlydisolation mellem kontorlokaler Hørbar støj fra EDB rummet

6

7