KULTURDIALOG BENELUX. Nyhedsbrev fra. Det Danske Kulturinstitut. Nr. 12 September 2006. Læs i dette nr. bl.a. om: EU spørger borgerne til råds

Relaterede dokumenter
Det Danske Kulturinstitut Folketingets Kulturudvalgsmøde

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling D. 26. februar 2008/lra

DENMARK WEEK 2015, CHENGDU KINA

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Program Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Vardes Kulturelle Rygsæk

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Vardes Kulturelle Rygsæk

Grundtvig og Rusland I, II og III

Afrapportering Alt_Cph 18. Over-existing

Rev. 24/ Side 1 af 5

PROGRAM BILLUND CENTRET OG BILLUND KIRKE 40 ÅRS JUBILÆUM

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Sammen med byens blomsterudsmykninger vil vores samarbejdspartner give værdi samt inspiration til Blomsterfestivalens mange tusinde gæster.

Rejse til venskabsbyen Anjo 2018

Forårsudstillingen 6/4-1 2/

Susan Hiller. 14. november marts 2015

Kulturhuset Brønden. 20. august 17. september. Det sker i Brøndby MEET TODAY S GLOBAL ART...

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

Globale englestemmer

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier.

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 7. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

NORDIC CULTURE CAMP 2018!

Tale til Kunst- og Vinmessen i Sjørring Idræts- og Kulturcenter d. 30. oktober 2011

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Mest storbyferie for pengene

Rådhusdage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Denne dagbog tilhører Max

KORFESTIVAL MAJ

TO LANDE, ÉN HISTORIE

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/

H.C. ANDERSEN FESTIVALS

Forårsudstillingen 2017

Bilag. Region Midtjylland. Ansøgning fra jazzprojektet Swinging Europe om tilskud til turnevirksomhed i til Regioonsrådets møde den 2.

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

BILLEDSKOLEN HORSENS SOMMER/EFTERÅR 2016

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4

25 tekster om udviklingen af Danish Design

REJSE TIL KRAKOW 27. AUGUST TIL 1. SEPTEMBER 2018 Kunst, arkitektur og verdensarv

Kursusprogram Kurser Fotokunst m. billedkunstner Rick Towle og fotograf Christian Petersen

Årsberetning for 2014 inkl. planerne for 2015 samt Planer vedrørende fremtidige indkvarteringsmuligheder

Læs om: Efterårsudstillingen 2017 Formanden har ordet Medlemsstatestik Kunsterportræt Nytårskuren

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til

Fredagsforelæsninger på Københavns Universitet

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

Dans Film. Teater Design

Invitation til at bidrage

KONCERT OMVISNING VIN & SNACKS

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen København V. København, 9. april 2015

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 14 Offentligt

præsenterer OTTO MORTENSEN

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

5 DANSKE FORFATTERE FORTÆLLER OM ET MØDE DER HAR GJORT INDTRYK

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Redegørelse om - og udbytte af mit ophold som Artist in residence, Nagoya University of Art i perioden maj/ juni 2010

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 11. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

Invitation Arts Education konference

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

KUNST NU! FORÅRET 2012

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Kultur- og Fritidsudvalget Københavns Kommune 04/06/2018

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

Studieture til udlandet for politikere og ansatte i Rebild Kommune i 2014

Året der gik og året der kommer For højskolernes internationale arbejde v/internationalt Udvalg 7. Februar 2019

Sensommer på Bornholms Højskole d. 26. august til 1. september 2018

Den Jyske Opera præsenterer: Michael Kohlhaas

I hele maj sætter vi fokus på musik! Musikalsk. Tak for samarbejdet til:

Formandens sidste beretning

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Billedbølge over Midt- og Vestjylland

din kreative fremtid starter her SKO TILMELDING NU LEN Læs om skoler Horsens Kunstmuseum

B I R G I T T E T H O R L A C I U S GalleriWeber

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober Vær med i årets største festdag for dansk musik

Læs om: Børneworkshop på biblioteket i vinterferien Kunstnere på plejehjem Generalforsamlingen Nytårkuren 2016 Rammeaftalen

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati

Nyhedsbrev. Nr. 6 november Medlem af Tegnerne Peder Stougaards drøm er gået i opfyldelse!

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 85 Offentligt. I HOLSTEBRO Ringkjøbing Amt

Torsdag den 3. april - fredag den 4. april 2008 i Musikteatret, Holstebro

Tivolis Koncertsal 25. maj 19.30

Hermed udsendes invitation til vores nye konference INSPIRATION2011

Nyhedsbrev februar 2015

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

Kære Medlem. Så er det blevet tid til at takke af for denne sæson, og ØNSKE JER ALLE EN DEJLIG SOMMER FYLDT MED SPÆNDENDE OPLEVELSER.

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Rådhusdage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Resultatberetning for 2016

Resultatberetning for 2016

Portfolio. Tlf

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Otago.

Transkript:

KULTURDIALOG Nyhedsbrev fra Det Danske Kulturinstitut Nr. 12 September 2006 Kulturdialog udgives af Det Danske Kulturinstitut Vartov Farvergade 27 L, 2. sal 1463 København K Tlf.: +45 33 13 54 48 Fax: +45 33 15 10 91 www.dankultur.dk dankultur@dankultur.dk Redaktør: Marie Dinesen Ansvarshavende redaktør: Finn Andersen Læs i dette nr. bl.a. om: EU spørger borgerne til råds (Benelux) Udstillingen COAST til Danmark (Storbritannien) Kunstrejse til Bonn (Tyskland) Dansk-russisk folkeoplysningssamarbejde (Rusland) Shostakovich-symposium (Danmark) Dansk arkitektur og design i Berlin (Tyskland) Det litauiske kulturmagasin Krantai i en udgave dedikeret til Danmark. Foto: Jurgita Remeikyte. BENELUX EU spørger borgerne til råds Hvad vil Europas befolkning med EU? Dette spørgsmål bliver helt almindelige EU-borgere stillet dette efterår i forbindelse med det EUstøttede projekt European Citizens Consultation (ECC). Projektet munder ud i den største europæiske debat nogensinde, og den vil både finde sted internationalt i Bruxelles og senere nationalt i alle 25 EU-lande. Tilfældigt udvalgte EU-borgere, der repræsentativt dækker alle grupper i de europæiske samfund, bliver inviteret med i projektet, hvor de skal drøfte vigtige emner for fremtidens Europa. Formålet med projektet er dels at inspirere de politikere, der netop nu skal tage vigtige beslutninger om den næste fase af EU s udvikling, og dels at få gang i EU-debatten blandt befolkningerne, idet den i mange lande nærmest har været stendød den seneste tid. Den internationale del af projektet foregår i Bruxelles den 7. til 8. oktober. Her vil den internationale diskussionsgruppe sætte dagsordenen for hvilke emner, der skal diskuteres, hvorefter emnerne står til diskussion ved de nationale møder. Den nationale danske del af dette projekt arrangeres af det Danske Kulturinstitut, og mødet i Danmark vil finde sted i januar. Det vil foregå samtidig med andre nationale møder, således at det bliver muligt at følge med i, hvordan debatterne forløber andre steder i Europa. Resultaterne af ECC vil i løbet af 2007 blive overrakt til kommissionsformand José Manuel Barosso i anledning af halvtredsåret for Rom-traktatens underskrift. Læs mere på www. european-citizens-consultations.eu Dansk formandskab for EUNIC Fra 1. september 2006 overtager Lone Leth Larsen, institutleder for det Danske Kulturinstitut i Bruxelles, formandskabet for EUNIC. EUNIC (tidligere CICEB) er sammenslutningen af nationale kulturinstitutter i Bruxelles og tæller nu 12 medlemmer fra forskellige lande. EUNIC arbejder for at skabe et kulturelt og sprogligt netværk i Europa gennem multikulturelle projekter. Blandt EUNIC s aktuelle projekter kan nævnes Multilingualism in Europe towards a better practice, Storytelling Marathon 2006, Towards a Multiage Society: The Cultural Dimension of Age Policies samt det netop overståede Fairy Tales before Take off. Læs mere om projekterne på www. dkibenelux.org eller www.ciceb.org/activities ECC s logo. Foto: King Baudouin Foundation. Benelux: www.dkibenelux.org Kontakt: info@dkibenelux.org Lone Leth Larsen Foto: henrik@publication.dk

Shostakovich - today International Symposium Copenhagen 2006 Den russiske komponist Dmitrij Shostakovich er en af det 20. århundredes mest betydningsfulde komponister. Han ville være fyldt 100 år i 2006, og det fejres over hele verdenen. I den forbindelse afholdes der i København et 2-dages internationalt symposium. Symposiet vil fokusere på Shostakovichs symfonier. Forelæsninger og præsentationer vil foregå på engelsk. Deltagelse er gratis, men tilmelding skal ske til Det Danske Kulturinstitut, mfm@dankultur.dk. Symposiet er arrangeret af Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Kulturinstitut. DANMARK Program for symposiet: 25. oktober kl. 10.00-16.00 Præsentationer af studerende og kommende forskere. Sted: Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, 1308 København K. 26. oktober kl. 10.00-16.00 Præsentationer, forelæsninger og diskussioner. Forelæsere: Pauline Fairclough, University of Bristol, Levon Hakopian, Moskva, og David Fanning, University of Manchester. Sted: Den Sorte Diamant, Christians Brygge, 1016 København K Gå-hjem-møde: The Hungarian Revolution and Freedom Fight of 1956 and its impact on Europe today I anledning af 50-året for 1956-opstanden i Ungarn arrangerer Ungarns Ambassade og Det Danske Kulturinstitut et gå-hjem-møde. Foredragsholdere er: Béla Király, oberst og professor, András Nagy, forfatter, og Bo Lidegaard, historiker. Ordstyrere er Troels Lund Poulsen, MF, og Mogens Lykketoft, MF. Mødet finder sted torsdag den 26. oktober 2006 kl. 17.00-20.00 i Skt. Petri kirke, Christian Vs sal, Larslejsstræde 11, 1451 København K. Mødet vil foregå på engelsk. Deltagelse er gratis. Tilmelding med navn, titel og evt. organisation skal ske til mfm@dankultur.dk senest mandag den 9. oktober 2006. Arkitektstuderende til Kina Den 24. september - 10. oktober rejser 27 studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole sammen med undervisere og rektor på studietur til Kina. Udover at se på klassisk og moderne kinesisk arkitektur i Beijing og byen Chengde, Qing-dynastiets sommerby, skal gruppen besøge Beijing Architecture Biennial 06. Dmitrij Shostakovich. Albertslund Kommune til Barcelona Albertslund Kommunes Kulturudvalg besøger medio september Barcelona for at samle inspiration til udvikling af idrætsfaciliteter i Albertslund. Gruppen skal bl.a. besøge et af byens mest moderne sportscentre og en lokal svømmehal. Danmark: www.dankultur.dk Kontakt: dankultur@dankultur.dk estland Musikalsk sommer I sommerens løb har Kulturinstituttet i Estland afholdt koncertturneer med to danske bands, Pentagon Orkestret og Gladsaxe Steelband. Pentagon Orkestret er et symfoniorkester, der er opstået som et samarbejde mellem fem musikskoler, og som spiller både nye danske kompositioner og ældre klassiske kompositioner. På turneen i Estland spillede Pentagon Orkestret bl.a. stykker fra musicalen Moulin Rouge, det skete bl.a. på rådhuspladserne i Tartu og Tallinn. Gladsaxe Steelband, der til mange esteres overraskelse spillede på olietønder mage til dem, de kendte fra den nærliggende havn, gav bl.a. koncert i den lille by Sillamäe i det nordøstlige Estland. Bandet blev dirigeret af bandets grundlægger og leder, Jørn Jensen. Derudover gav bandet to koncerter i Tallinn arrangeret af deres venskabsregion, Haabersti Kommune, og Kulturinstituttet. Estland: www.dankultur.ee Kontakt: info@dankultur.ee Koncert med Gladsaxe Steelband. Foto: Det Danske Kulturinstitut, Estland.

kina Prisværdige stemmer To af dansk kormusiks bedste repræsentanter, Akademisk Kor fra Århus og Konservatoriets Pigekor fra Esbjerg, gæstede i juli Kina og deltog i henholdsvis 8th China International Choir Festival og 4th World Choir Games. De 35 medlemmer af Akademisk Kor kronede deres tre festivalkoncerter i Beijing med at vinde to prestigefyldte førstepriser i den åbne konkurrence - for bedste kor og for bedste dirigent - sidstnævnte direkte møntet på Ole Faurschou. I kystbyen Xiamen optrådte Konservatoriets Pigekor med tilsvarende succes på den højtprofilerede World Choir Games, hvor de 55 piger under ledelse af Lone Gislinge sang sig til den store sølvmedalje. Prut ikke om prisen, og spring ikke over køen Hvert år rejser et stigende antal kinesiske studerende til Danmark for at videreuddanne sig. De næste fem-seks måneder skal 20 kinesere studere i København, hvor de skal følge fag som International Politik, Design og Markedsføring, Integrationspolitik og Miljøteknologi inden for rammerne af DIS (Denmark s International Study Program) internationale studier. For at afbøde kulturchokket afholdt Kulturinstituttet i Beijing den 10. august et introduktionskursus om danske faldgrupper for de kinesiske studerende. Kurset var en gennemgang af danskheden set udefra og handlede om alt fra studiemiljø og omgangsformer over indkøbstips og adresser til spisevaner og påklædning. Gips fra én samling til en anden China Central Academy of Art i Beijing har en udstillingsbygning med et mindre antal gipsafstøbninger af verdenshistoriens kendteste skulpturer. I København huser Den Kongelige Afstøbningssamling en af verdens tre største samlinger med gipsafstøbninger. Billedhuggeren Bjørn Nørgaard, der ofte gæster Kina, ser i disse omstændigheder muligheden for et udvekslingsprojekt. Derfor får København i midten af september besøg af repræsentanter fra CAFA, der skal udvælge hvilke afstøbninger, de ønsker kopieret. Herefter vil Kulturinstituttet finde økonomisk støtte til at kopiere skulpturerne. Ole Faurschou. Foto: CPAA. Kina: www.danishculture.cn Kontakt: danish.culture@asia.com letland RIX-CPH-RIX Den 25. august åbnede den lettiske præsident, Vaira Vike- Freiberga, og Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, fotoudstillingen RIX-CPH-RIX A flight in time and space på Københavns Bymuseum. I udstillingen mødes den lettiske fotograf Mara Brasmanes portræt af Riga, som byen tog sig ud i 60 erne og 70 ernes Sovjetkontrollerede Letland, med den danske Miklos Szabos billeder af letternes hovedstad i dag, 15 år efter selvstændigheden. Udstillingen bliver efterfølgende vist i Riga, og næste år vil udstillingen blive suppleret med en rejse den anden vej, når en nutidig, lettisk fotograf vil fortolke København anno 2007 med afsæt i historiske fotografier af den danske hovedstad. Udstillingen er arrangeret af Det Danske Kulturinstitut i samarbejde med Den Lettiske Ambassade i Danmark og Københavns Byråd i forbindelse med den lettiske præsident Vaira Vike-Freibergas officielle besøg i Danmark. Den er støttet af Rigas Byråd, DnB Nordbank, DFDS Transport samt Billund Lufthavn. Artlab får lettisk søster Letland er nu kommet et væsentligt skridt nærmere oprettelsen af et Artlab/Letland. Det står klart efter en overvældende interesse for en workshop og et seminar om det kreative danske efteruddannelses-initiativ, som i sommer blev afholdt i Riga. Her mødtes repræsentanter fra Artlab/Danmark, Det Lettiske Kulturministerium og Sammenslutningen af de Lettiske Kreative Fagforbund for at diskutere, hvordan Letlands kreative kræfter bedst muligt kan udnyttes i den unge republiks erhvervsliv. Artlab arbejder for at fremme kunstneres karriere og give dem forudsætninger for at overføre deres arbejde til erhvervslivet. Læs mere om Artlab på www.artlab.dk Miklos Szabos billede af unge mennesker ved floden Daugava. Letland: www.dki.lv Kontakt: dki@dki.lv

litauen Litauisk kulturmagasin dedikeret til Danmark Det store litauiske kultur- og kunstmagasin Krantai har i det seneste nummer sat fokus på Danmark. I magasinet kan man læse om Danmarks historie, kultur samt klassisk og moderne kunst. Magasinet rummer artikler om bl.a. Peder Stougaard, der har grundlagt Plakatmuseet i Århus, og Corona Guitarkvartet, som har deltaget i adskillige internationale festivaler og gennemført flere koncertrejser i udlandet. Derudover kan man læse om moderne dansk arkitektur, danske kunstsamlinger og dansk billedkunst i 1900-tallet, ligesom magasinet beskriver det dansk-litauiske kultursamarbejde gennem årene. Magasinet vil være illustreret af kendte danske og litauiske billedkunstnere og fotografer og bliver i oktober præsenteret ved et arrangement for kulturpersonligheder fra hele Litauen. Gymnasieelever til Litauen 46 elever og lærere fra 3.g. på Espergærde Gymnasium, der har samfundsfag på højniveau, var sidste uge i august på studiebesøg til Litauen, nærmere bestemt Vilnius og omegn. Temaet for turen var litauiske samfundsforhold, og de unge stiftede bekendtskab med mange forskellige sider af samfundslivet i det baltiske land. Det skete bl.a. gennem et besøg på et børnehjem, en fodboldkamp med lokale gymnasieelever og et besøg i det litauiske parlament i Vilnius, Seimas. Derudover besøgte klassen også den danske ambassade, KGB-museet samt Trakai-slottet. Musikfestival med dansk deltagelse I september gæster den danske musiker George Yirdy Machar Litauen. Det sker i forbindelse med, at han deltager i den internationale festival for instrumental folkemusik Griezyne, der afholdes hvert andet år og har som formål at øge kendskabet til folkemusik fra forskellige lande. Under sit ophold i Litauen vil Machar både give koncerter og lede workshops, hvor festivaldeltagere kan lære at lave de specielle instrumenter og stifte bekendtskab med Machars spilteknik. Festivalen finder sted den 6.- 10. september. Læs mere på www.lfcc.lt/renginiai/griezyne/2006/index_en.htm Forsiden af kulturmagasinet Krantai. Foto: Jurgita Remeikyte. Litauen: www.dki.lt Kontakt: info@dki.lt Møder med Janina Katz I begyndelsen af september udkommer den polsk/jødisk-danske forfatter Janina Katz roman Mit liv som barbar i Polen. I den forbindelse bliver der arrangeret møder med forfatteren på Det Jødiske Kulturcenter i Krakow den 11. september og på Nationalbiblioteket i Warszawa den 13. september. polen Ny H.C.A.-udgivelse Den 14. september udkommer en polsk udgave af H.C. Andersens samlede eventyr i tre bind. Udgivelsen er magen til Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Eventyr og historier og er støttet af HCA2005-fonden. Dette er den tredje udgave af H.C. Andersens samlede eventyr, der udkommer i Polen. I 1931 udkom 140 eventyr, og i 1956 155 eventyr. Den nye udgave, der er oversat af lederen af Kulturinstituttet i Polen, Boguslawa Sochanska, er til forskel fra de ældre oversat direkte fra dansk og indeholder hele 164 eventyr. Den er desuden illustreret med H.C. Andersens papirklip. Forlaget Media Rodzina har også udgivet 8 cd er med eventyr læst op af en af de bedste polske skuespillere, Jerzy Stuhr, der i 2005 var H.C. Andersen-ambassadør. På udgivelsesdagen er der præsentation af udgivelsen samt pressekonference på Nationalbiblioteket i Warszawa kl. 13. Samme dag kl. 18 bliver udgivelsen præsenteret på Etnografisk Museum i Warszawa, som for tiden huser en udstilling med scenografier til de bedste polske dukketeaterforestillinger baseret på H.C. Andersens eventyr. I forbindelse med arrangementet vil skuespillere fra teatret Lalka opføre enkelte scener fra H.C. Andersens eventyr. Den polske udgave af H.C.A. Foto: Medina Rodzina. Polen: www.dik.org.pl Kontakt: d-k-i@rubikon.net.pl

Lys over lolland med Skt. Petersborg-kunstnere Kulturinstituttet i Skt. Petersborg har etableret et stærkt dansk-russisk kultursamarbejde med kulturforummet Lys over Lolland. 34 russiske kulturpersonligheder fra Skt. Petersborg har således deltaget i kulturforummet Lys over Lolland fra 25. august til 3. september i år. Lys over Lolland flyttede i 2004 til Saxkjøbing Sukkerfabrik, hvor den kunstneriske leder, Susanne Grue Jørgensen, de seneste tre år ti dage i august har forvandlet fabrikken til et europæisk kulturcenter med bidrag fra danske kunstnere og kunstnere fra et gæsteland. I år har Rusland været gæstelandet, og der har været mulighed for at se russisk installationskunst, moderne billedkunst, teater- og komikerkunst, dukketeater, modedesign samt en hatteudstilling. RUSLAND Dansk-russisk folkeoplysningssamarbejde Med støtte fra syv danske højskoler, Folmer Wisti Fonden for International Forståelse, Danmarks Pædagogiske Universitet samt Nordisk Nätverk för Vuxnas Lärande har Det Danske Kulturinstitut skabt et nyt netværk med gode kontakter til universiteter og folkeoplysningscentre i 11 byer over hele Rusland. Netværket er udsprunget af at 28 russiske folkeoplysere fra d. 29. august til d. 3. september har gennemført et vellykket studiebesøg på syv danske folkehøjskoler samt møder på Danmarks Pædagogiske Universitet og Det Danske Kulturinstitut. Studierejsen har været tilrettelagt i et samarbejde mellem Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg og Professor Nina Litvinova, en af Ruslands førende eksperter i folkeoplysning, livslang læring og folkehøjskole-uddannelser. Nina Litvinova har inspireret af de nordiske folkeoplysningsidéer åbnet den første række af højskoler for pensionister i Skt. Petersborg i 1997 og har siden stået for uddannelse af folkeoplysere og etablering af nye højskolecentre i følgende byer i Rusland: Anapa, Arkhangelsk, Barnaul, Irkutsk, Izhevsk, Orenburg, Astrakhan, Borovichi, Kazan, Kostroma og Vladivostok. De 28 folkeoplysere fra disse russiske byer er nu vendt tilbage til Rusland med gode oplevelser og inspiration til at fortsætte deres arbejde med kurser for pensionister, baseret på Grundtvigs ideer og dansk/nordiske erfaringer. Det Danske Kulturinstitut har indgået fremadrettede samarbejdsaftaler med en række af de russiske oplysningscentre. Udsnit af skulptur af Dmitry Kaminker fra Lys over Lolland, Saxkjøbing Sukkerfabrik. Foto: Andris Blums, Det Danske Kulturinstitut, Skt. Petersborg. STORBRITANNIEN Rusland: www.dki.spb.ru Kontakt: dki@mail.wplus.net Udstillingen Coast til Danmark Udstillingen Coast, der sætter fokus på kystforurening, gæster i løbet af 2006 og 2007 tre udstillingssteder i Danmark. Kvinden bag udstillingen er den britiske billedkunstner Marianne Greated, og temaer som vragrester, erosion og olieudslip danner grundlag for hendes motiver, som illustrerer menneskets indflydelse på naturen. Marianne Greated har lagt et stort arbejde i udstillingen, idet hun til formålet har besøgt bl.a. el-værker, rensningsanlæg og havne og interviewet mennesker, der til daglig er i tæt kontakt med havet. Desuden bidrager professor ved Edinburgh Universitet Clive Greated til udstillingen med hans forskningsresultater inden for bølger. På den måde belyser udstillingen via både kunst og videnskab menneskenes sameksistens med naturen. Udstillingen kan ses på Naturhistorisk Museum, Århus den. 15. september - 20. november, på Nordsømuseet, Hirtshals den 1. december - 31. marts 2007 og på Danmarks Akvarium, København den 3. maj - 7. august 2007. Ny institutleder i Storbritannien Dorthe Foged er pr. 1. august tiltrådt som ny institutleder i Storbritannien. Storbritannien: www.dancult.demon.co.uk Kontakt: dci@dancult.demon.co.uk Oil Spill, Marianne Greated.

tyskland Dansk arkitektur og design i Berlin Den 31. august åbner en stor udstilling om dansk arkitektur og design på det velrenommerede DAZ, Deutsches Architektur Zentrum, i Berlin med præsentation af arkitekturfirmaet 3XNielsen samt virksomhederne Fritz Hansen, Louis Poulsen, Bent Krogh, R.Randers og One Collection. Udstillingen Architektur und Design in und aus Dänemark er tilrettelagt af konsulentfirmaet Denmark Business Consulting i samarbejde med bl.a. Foreningen Dansk Møbelindustri og DAZ med Kulturinstituttet som mediepartner og sponsor. Efter udstillinger i Düsseldorf i 2004 og München i 2005 er udstillingen i Berlin det tredje projekt i rækken, som beskæftiger sig med nyt dansk design. Udstillingen kan ses indtil den 24. september. 75-års-dagen for Carl Nielsens død Den 3. oktober i år er det 75 år siden, Carl Nielsen døde. I den anledning vil instituttet i Tyskland mindes den store danske komponist med et foredrag ved institutlederen om Carl Nielsens liv og værk. Det sker på voksenuddannelsescentret Die Brücke i Düsseldorf den 28. september samt i Kulturinstituttets lokaler i Bonn den 7. november i forbindelse med musikfestivalen Endenicher Herbst 2006. Kunstrejse Bonn goes Guggenheim Kulturinstituttet arrangerer i samarbejde med Kunstforeningen Gl Strand en kunstrejse til Bonn, hvor omkring 280 mesterværker fra Guggenheim Collection i New York i øjeblikket udstilles. Derudover byder rejsen bl.a. på et besøg på Kunstmuseum Bonn, sejltur på Rhinen til den smukke gamle by Linz samt besigtigelse af domkirken i Köln. Turen finder sted fredag den 27. - søndag d. 29. oktober. Medlemmer af Kunstforeningen Gl Strand samt Kulturinstituttets venner kan deltage i rejsen. Tilmelding senest 15. september. Mere info: www.dankultur.dk / Tlf.: 33 13 54 48 Tyskland: www.dankultur.de Kontakt: dki@dankultur.de RF1-stolen fra R. Randers, tegnet af Foster and Partners, London Foto: Denmark Business Consulting. Bent Kroghs stol Inferno for Fritz Hansen Foto: Denmark Business Consulting. Udstillingsplakat fra The Guggenheim Collection Foto: Kunst- und Ausstellungshalle der Bundesrepublik Deutschland, Bonn. ungarn 50-året for 56-opstanden i Ungarn På det italienske kulturinstitut i Budapest afholdes den 28.- 29. september en konference med titlen 1956 og Ungarn. Øjenvidnernes erindringer. Søgning efter frihed og demokrati. Konferencen er arrangeret af repræsentationer og institutioner fra ind- og udland, herunder Det Danske Kulturinstitut, der sammen med den Danske Ambassade i Budapest har arrangeret et dansk indslag om FN-diplomaten Povl Bang-Jensen. Den danske forfatter og diplomat Bo Lidegaard, der har skrevet en bog om Bang-Jensen, har givet tilsagn om at medvirke i indslaget. Bang-Jensen havde en særlig rolle som vidneafhører af ungarere efter 1956-opstanden, og betragtes i Ungarn som en helt. Hans buste står i det ungarske udenrigsministeriums foyer, og der er mindesmærke for ham på heltekirkegården i Budapest. Nyt designhus Den 25. september åbner et nyt designhus i en gammel busterminal i centrum af Budapest. I forbindelse med åbningen vises, på foranledning af Kulturinstituttet, en film om dansk design fra Dansk Design Center. Nordisk lys til Budapest Udstillingen med den danske fotokunstner Kirsten Klein flyttede den 26. juli fra Instituttet i Kecskémet til Goethe Instituttets Café Eckermann i Budapest. Inden åbningen fik udstillingen redaktionel omtale i både den tysksprogede og den engelsksprogede avis i Budapest. Den ungarske tv-kanal MTV1 optog ligeledes et interview med institutlederen i Ungarn. Udstillingen slutter den 7. september. Ungarn: www.dankultura.org Kontakt: mail@dankultura.org Buste af Povl Bang-Jensen. Foto: Det Danske Kulturinstitut, Ungarn.