Forslag til ny struktur - overblik

Relaterede dokumenter
Forslag til ny struktur

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Indholdsfortegnelse Struktur

BIM i processen. bips konferencen september, Nyborg Strand. BIM i processen

Sammenfatning opmålingsprojekter

Kjellerup Fjernvarme Dato: Arbejdsbeskrivelse F08 Tagpapdækning. PC Kjellerup Fjernvarme

P R O J E K T B E S K R I V E L S E

CCS Formål Produktblad December 2015

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Bygningsstyrelsen Plantelab. ARB - Arbejdsbeskrivelse. Malerarbejde. Udgivelsesdato: Rev. dato:

IKT - Ydelsesspecifikation

CCS klassifikation og identifikation

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

CCS Måleregler og Prissætningsregler

1 Indholdsfortegnelse

Analyse af problemstillingerne

CCS Informationsniveauer

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12

CCS Identifikation R5, juni 2015

Arbejdsbeskrivelse B2.330 Maling. Renovering af Løget By, Længehuse (LH), afdeling 42. AAB Vejle. April 2013 Sag

Bygningsdelsspecifikation

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Peter Tranberg NTI A/S. Denmark Iceland Sweden Norway Germany

Eksempel på bips bygningsdelsbeskrivelse

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Program for møde fredag d. 22/2-2002

Ændringshistorik til projektspecifikt paradigme: Døre, vinduer og porte, leverance R

Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Ændringshistorik til projektspecifikt paradigme: Døre, vinduer og porte, montage R

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

HØRINGSNOTAT YBL 2018

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Byggeri og Planlægning

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Forberedelsesskolen Udvidelse 24. Hovedentreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Gulve Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 1/17

Uddybning af problemstillingerne

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR

Kvalitetsledelse af jeres rengøringsydelser

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

DiKon. Strukturering af udbudsmateriale. DigitalKonvergens. Vejledning VERSION DEC 2016

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Havnens Fiskebod holding Aps Vodskovvej 110 og Gennem Bakkerne 52

Arbejdsbeskrivelse B2.345 Gulve Renovering af Løget By, Etageboligblokke (EBB), afdeling 42. AAB Vejle. April 2013 Sag

Arbejdsbeskrivelse B2.240 Murværk. Renovering af Løget By, Længehuse (LH), afdeling 42 AAB Vejle. April 2013 Sag

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

ENTREPRISE BLIKARBEJDER; ARBEJDSBESKRIVELSE. SLAGELSE BOLIGSELSKAB Renovering af Grønningen, afd. 10 RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S. Dato:

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

cuneco en del af bips

2. ALMENE SPECIFIKATIONER Forskrifter, der generelt gælder for bygningsdelen, såvel for projektering, leverance som produktion.

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

Høringsversion til interesserede parter i byggeriet Inge Ebbensgaard,

CCS Formål Mangelregistrering

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)

Tilbudsliste med beskrivelse

Udbudsbeskrivelser for byggematerialer

Fagentreprise Dato: Arbejdsbeskrivelse Vvs Side 1 af 5

IKT-Aftale Teknisk udbudsspecifikation

Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OMBYGNING AF ANRETTERKØKKEN

Klima-, Energi og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen

Ændringshistorik til projektspecifikt paradigme: Døre, vinduer og porte, leverance R

Ændringshistorik til projektspecifikt paradigme: Maling R

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation

CCS Identifikation R4, januar 2015

Ændringshistorik til projektspecifik beskrivelse: Døre, vinduer og porte, leverance R

Arbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverance

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

1. Baggrund og problemstilling

Istandsættelse af flyttelejligheder Tilbudsliste (TBL) Delaftale lejligheder. AAB Kolding og Den Almene Boligorganisation Grønnevangen

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 2 digital kommunikation

Generelt Internationalisering

Havnens Fiskebod Holding aps. Vodskovvej 110, Gennem Bakkerne 52

bim ikke i teori men i daglig praksis

Facadebeklædning med ClickFals:

FONDEN DET KONGELIGE OPFORSTRINGSHUS. Arbejdsbeskrivelse for jordarbejde

Facadebeklædning med ClickFals:

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

REVISIONSNOTAT YBL 2018

NØRRE BOULEVARD SKOLE

BYGNINGSDELSBESKRIVELSE UDSKIFTNING AF VINDUER OG DØRE

BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OPFØRELSE AF NY VILLA PÅ STRANDVEJEN

Bygningsstyrelsen Plantelab. ARB - Arbejdsbeskrivelse. Tømrer - Lofter. Udgivelsesdato: Rev. dato:

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

I denne vejledning gennemgås de opgaver og minimumskrav, der er knyttet til den certificerede brandrådgivers virke.

KS-6 PROJEKTKONTROL UDBUD

DACaPo. Digital aflevering

ESBJERG TRAFIKSIKKERHEDSBY 2014

AlmenHæfte IKT. Rådgivning for almene boligorganisationer. IKT-processen og nye regler for byggeri

Transkript:

BESKRIVELSESVÆRKTØJ Forslag til ny struktur - overblik Den korte version Udarbejdet af Molio 2018-03-01 Høringsversion Molio 2018

1 Indledning og formål Molio ønsker at omlægge beskrivelsesværktøjets struktur. Det gør vi bl.a. for, at værktøjet i højere grad kommer til at afspejle brugernes behov og arbejdssituation. Forslaget præsenteres i hovedtræk i dette dokument. Mange detaljer skal færdiggøres i den kommende tid i takt med input fra brugere og andre interessenter. (En mere udtømmende præsentation findes i den længere høringsversion af dokumentet). Den nuværende struktur er baseret på, at de enkelte arbejder er defineret ud fra fagdiscipliner. Men i praksis indgår der ofte bidrag fra flere fagdiscipliner i arbejderne. Derudover kan fagdisciplinerne også være sammensat forskelligt fra projekt til projekt. Beskrivelsesværktøjets nye struktur tager højde for denne virkelighed. Den nye struktur skal også tage højde for, at informationer fremover kan udveksles digitalt og anvendes direkte af forskellige aktører og softwaresystemer. Samtidig skal informationerne kunne fungere sammen og parallelt med tekstformaterne (Word og PDF). Fokus i den nye struktur er på bygningsdelsbeskrivelser, og strukturen er forberedt for, at der kan anvendes egenskaber, der i digital form er uafhængige af bestemte softwaresystemer. Data kan dermed let udveksles og bruges fra aktør til aktør. Endelig vil den nye struktur tage højde for funktionsudbud. Det gør den ved, at beskrivelserne gør det muligt at specificere krav i forhold til såvel projektering som udførelse. Beskrivelsessystemets styrke er bl.a., at den standardiserede opbygning med fælles basisbeskrivelser og brug af referencer giver brugerne mulighed for at håndtere komplekse faglige problemstillinger, som det ellers vil være svært for den enkelte bruger at beskrive. Denne værdi fastholdes fremover i den nye struktur. 2 Bygningsdele og bygningsdelsbeskrivelser Det afgørende nye er, at beskrivelsesværktøjet fremover vil have primær fokus på beskrivelse af bygningsdele. For bygningsdele er det vigtigt at tænke på, at disse igen kan bestå af flere bygningsdele. Se figur 1. Figur 1: Eksempel på bygningsdele, der består af flere bygningsdele. 2

Molio udarbejder generiske paradigmer for bygningsdelsbeskrivelser, og vil også udarbejde paradigmer for en række bygningsdele, som brugerne kan tage udgangspunkt i ved udarbejdelse af bygningsdelsbeskrivelser. Dermed vil bygningsdelsbeskrivelser blive endnu mere standardiseret. I den nye struktur vil bygningsdelsbeskrivelser referere direkte til basisbeskrivelserne, dvs. der anvendes samme opdeling i kapitler i henholdsvis basisbeskrivelser og bygningsdelsbeskrivelser. Basisbeskrivelserne indeholder de fælles forskrifter, der er alment gældende og uafhængige af de enkelte projekter. Bygningsdelsbeskrivelserne indeholder de projektspecifikke forskrifter, herunder eventuelle tilføjelser op/eller afvigelser til den tilknyttede basisbeskrivelse. Bygningsdelsbeskrivelser relaterer sig således direkte til teksterne i basisbeskrivelserne, jf. figur 2. Figur 2: Bygningsdelsbeskrivelsernes direkte brug af basisbeskrivelser. For at forenkle systemet kan bygningsdelsbeskrivelser fremover også omhandle ydelser, som ikke direkte vedrører en fysisk bygningsdel, fx indregulering og idriftsættelse. 3 Arbejdsområde og basisbeskrivelser Arbejdsområder defineres med afsæt i fagdiscipliner, så de er defineret i forhold til dem, der skal udføre arbejdet. For nogle fag vil der fx være forskel på, hvem der fabrikerer/leverer, og hvem der monterer. Derfor vil det også være hensigtsmæssigt, at arbejdsområde er opdelt i forhold til dette, så der for et arbejdsområde i videst muligt omfang sikres entydig kommunikation til de udførende. For hvert arbejdsområde er der knyttet en eller flere basisbeskrivelser. Figur 3 viser eksempler: Figur 3: Eksempler på basisbeskrivelser knyttet til tænkte eksempler på arbejdsområder. 3

Det er Molio, der definerer de arbejdsområder, der optræder i beskrivelsesværktøjet. Molio ønsker, at arbejdsområder og basisbeskrivelser fremover bliver mere målrettede end hidtil. I den hidtidige udgave indeholder basisbeskrivelsen Gulve fx fem fagemner (tekstile gulvbelægninger, elastiske gulvbelægninger, trægulve og finerede gulve samt laminatgulve). Hvis det er mere hensigtsmæssigt, vil vi i stedet opdele basisbeskrivelsen for gulve, så der måske findes fire eller fem basisbeskrivelser. I den nye struktur vil der derfor komme flere basisbeskrivelser, men til gengæld vil de blive væsentligt kortere, mere entydige og relevante for den specifikke bygningsdel. Det giver en mere direkte og lettere kommunikation til de udførende. En basisbeskrivelse indeholder generisk viden og generiske krav, der hører til et arbejdsområde. De er uafhængige af det konkrete projekt og bruges som et fælles referencegrundlag for arbejdsområdets bygningsdelsbeskrivelser. Den overordnede opdeling er: 2. Almene specifikationer (gældende for både projektering og produktion) 3. Projektering 4. Produktion Fremover vil referencer (fx normer og standarder) blive håndteret via en ny database, hvor brugere kan finde en liste over de referencer, der gælder for de enkelte basisbeskrivelser. 4 Arbejds- beskrivelse Figur 4: Arbejdsbeskrivelsers sammenhæng til 1) én eller flere basisbeskrivelser via indeholdte bygningsdelsbeskrivelser. En arbejdsbeskrivelse er et dokument, der specificerer omfang og forskrifter for et konkret arbejde. Den består af de bygningsdele og ydelser, der er relevante for arbejdet. Opdelingen er: 1. Omfang 2. Almene specifikationer 3. Projektering 4. Produktion Bygningsdele Omfang indeholder en overordnet beskrivelse af arbejdets omfang, herunder en oplistning af de bygningsdele og ydelser, som arbejdet omfatter. Her beskrives det også, hvilke bygningsdele, der omfatter både projektering og produktion, og hvilke bygningsdele der kun omfatter produktion. 4

Arbejdsbeskrivelsen indeholder alene en projektspecifik beskrivelse, dvs. at der ikke er knyttet nogen basisbeskrivelse direkte til arbejdsbeskrivelsen. Basisbeskrivelserne kommer først i spil via bygningsdelsbeskrivelserne, der er indeholdt i arbejdsbeskrivelsen, jf. figur 4. Molio udarbejder paradigmer, der kan bruges til at lave arbejdsbeskrivelser. 5 Projektfælles Overordnede beskrivelser og ny beskrivelse for koordinering bygningsdelsbeskrivelser Figur 5: Arbejdsbeskrivelser med bygningsdele som kan have direkte referencer til enten 1) fælles eller forskellige basisbeskrivelser eller til 2) projektfælles bygningsdelsbeskrivelser, der har 3) videre referencer til basisbeskrivelser. Den nye struktur giver mulighed for projektfælles bygningsdelsbeskrivelser, der kan have tilknyttet flere arbejder og bygningsdelsbeskrivelser. På den måde bliver det muligt at operere med bygningsdelsbeskrivelser, der er generelt gældende for projektet, dvs. på tværs af arbejder og entrepriser. Hermed sikres det, at bygningsdele bliver ens på tværs af projektet, når den samme bygningsdel indgår i flere arbejder for et bygværk. Et eksempel på en projektfælles bygningsdelsbeskrivelse kan være specifikation af et malerarbejde. Bygningsdelsbeskrivelser for henholdsvis vinduer, døre og paneler kan så referere til denne, hvorved der opnås samme malerbehandling for de involverede bygningsdele. En arbejdsbeskrivelse kan således indeholde bygningsdelsbeskrivelser, hvor der i omfang henvises direkte til en projektfælles bygningsdelsbeskrivelse, der refereres til en projektfælles bygningsdelsbeskrivelse, og/eller der refereres direkte til basisbeskrivelser. (Se figur 5) Figur 4: Arbejds-beskrivelsers sammenhæng til 1) én eller flere basisbeskrivelser via indeholdte bygningsdelsbeskrivelser. 6 De kendte, fælles beskrivelser for en byggesag, Byggesag (010) og Arbejdsmiljø, herunder grundlag for plan for sikkerhed og sundhed (011), ændres for så vidt ikke af forslaget til ny struktur. Men de bliver gennemgået og evt. tilpasset for at understøtte funktionsudbud. Der indføres en ny fælles beskrivelse for byggesagen, Koordinering (012), der skal håndtere grænseflader og fastlægge principper for koordinering, som det allerede er kendt fra den hidtidige beskrivelse Bygningsinstallationer (400), som udgår. Ud over ovennævnte dokumenter vil også det nye dokument Projektfælles bygningsdelsbeskrivelser (jf. kapitel 5) være en del af de dokumenter, der er fælles for byggesagen. 5

Beskrivelsesværktøj Forslag til ny struktur overblik Den korte version 6