Årsregnskaber, og regnskabskrav til klasse A virksomheder 2 Andelsbolig foreninger og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 4 Rekonstruktion 6 8 11 12 14 XBRL ndberetning af digitale årsrapporter 15 Personalegode beskatning Skattenyt og vedtagne lovforslag Den nye selskabslov, fase 2 Klage over ejendoms vurderinger Redaktion Jørn Munch, ansvarshavende Torben Aasberg og John Linnemann Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Design & Produktion Par no 1 Foto Colourbox & ScanPix Redaktionen er afsluttet den 5.
Årsregnskaber, og regnskabskrav til klasse A virksomheder Statsautoriseret revisor Jørn Munch Omfattet af regnskabsklasse A For personligt drevne virksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber (hvor ikke alle de ansvarlige deltagere er kapitalselskaber) gælder, at såfremt årsregnskabet udelukkende er bestemt til virksomhedens eget brug (og herunder SKAT), har den ikke pligt til at følge årsregnskabsloven, men kan i stedet udarbejde årsregnskab i overensstemmelse med god regnskabsskik. Herefter gælder, at virksomheder der alene udarbejder årsregnskab af hensyn til skattemyndighederne, kan udarbejde årsregnskabet efter skattemæssige principper. Der er i overensstemmelse hermed ret vide muligheder inden for forskellige brancher eller andre virksomhedsgrupperinger (for personligt drevet virksomhed) til at udvikle retningslinjer for god regnskabsskik, f.eks. landbrug. Såfremt årsregnskabet anvendes af andre end virksomheden selv (og skattemyndighederne), f.eks. pengeinstitutter, kreditorer eller øvrige interessenter er årsregnskabet ikke bestemt til virksomhedens eget brug. disse tilfælde skal årsregnskabet opstilles i henhold til årsregnskabsloven. Fritaget fra at følge årsregnskabsloven er ikke erhvervsdrivende enheder (enheder som ikke har erhvervsindkomst), f.eks. visse fonde, legater og foreninger. Årsregnskabslovens overordnede krav og grundlæggende forudsætninger Årsregnskabslovens overordnede krav om et retvisende billede suppleres af nedenstående grundlæggende forudsætninger til årsrapporten, som er ens for alle regnskabsklasser: Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden indhold (substans) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, med mindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen at være betydelige, skal de dog indgå Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), med mindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte Enhver værdiændring skal vises, uanset tidspunktet for betaling (periodisering) ndregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet) Årsregnskabslovens krav til klasse A Årsrapporten skal som minimum indeholde en ledelsespåtegning, revisors påtegning/erklæring om gennemgang eller assistance med opstilling af regnskab, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Ledelsens/indehaverens påtegning Årsrapporten skal indeholde en ledelsespåtegning dateret og underskrevet af ledelsen, hvor lederen/indehaveren erklærer, hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, og hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede. Revisors erklæring om årsregnskabet Der er ikke krav om revision af årsrapporter i klasse A. Der vil derimod ofte være foretaget aftale om review (gennemgang) eller revisors assistance med regnskabsopstilling. disse tilfælde skal revisor afgive en erklæring i årsregnskabet. Ledelsesberetning Der er ikke krav om, at ledelsen indarbejder en ledelsesberetning i årsrapporten. Det kan dog være en god ide at medtage beretningen, hvis den indeholder relevant, der ikke fremgår andre steder i årsrapporten, f.eks. Going Concern, væsentlige risici eller usikkerhed ved måling. så fald medtages ledelsesberetningen som et særskilt afsnit i årsrapporten. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis skal beskrive indregningsmetoder, målegrundlag (værdiansættelse) og regnskabsposternes indhold i øvrigt, der er dog ikke krav til beskrivelsens detaljeringsgrad. Det skal fremgå af beskrivelsen - eller i noterne - at årsrapporten ikke indeholder indehaverens private aktiver og forpligtelser m.v. 2
Tilvalg af regler fra regnskabsklasse B Regnskabsklasse A kan vælge at følge regler fra regnskabsklasse B på en systematisk og konsekvent måde. Det betyder eksempelvis, at hvis man optager en ejendom til dagsværdi (en klasse B-bestemmelse), så skal virksomheden også anvende de øvrige bestemmelser fra klasse B, der vedrører ejendommen og finansieringen heraf. Det indebærer eksempelvis, at renteswaps skal indregnes til dagsværdi. ndregning og måling Regnskabspraksis skal følge lovens overordnede krav, herunder kravet om et retvisende billede på klasse A s præmisser. praksis indebærer det f.eks.: Afskrivninger skal foretages på immaterielle og materielle anlægsaktiver, over den forventede brugstid. Finansielle leasingkontrakter skal ikke nødvendigvis indregnes i balancen, men kan oplyses som eventualforpligtelser i noterne. Det kan det dog være nødvendigt at indregne meget væsentlige leasingkontrakter for at opnå et retvisende billede. gangværende arbejder for fremmed regning skal indregnes og måles. Der er i regnskabsklasse A valgfrihed mellem produktionsmetoden eller salgsmetoden. Gældsforpligtelser skal ikke nødvendigvis måles til amortiseret kostpris. Men da lovens definitioner også gælder i klasse A, bør virksomheden f.eks. ikke aktivere kurstab på lån. det klasse A virksomheder herudover stort set fritages fra de konkrete regler om indregning og måling som gælder for de andre regnskabsklasser, betyder det i praksis, at indregnings- og målingskriterier som er forankret i traditioner inden for den pågældende branche, formentlig vil kunne fortsætte som praksis en periode endnu. Herefter kan den for virksomheden almindeligt anerkendte regnskabspraksis tilsidesætte lovens definitioner, forudsat at det ikke fører til ikke-retvisende årsregnskaber. Det gælder f.eks. aktivering af kurstab og hensættelse af forpligtelser til udskudt vedligeholdelse. Afhængigt af branchen vil praksis måske også afspejle særlige formål med regnskabsaflæggelsen, hvilket f.eks. kan være tilfældet for foreninger. 3 Resultatopgørelse Der er ingen skemakrav til opstilling af resultatopgørelsen i klasse A, men resultatopgørelsens poster klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. loven er som bilag opstillet eksempler, der gælder for klasse B-årsrapporter, og eksemplerne kan være en god inspiration. Der stilles ikke krav om sammenligningstal, om end det understøtter det retvisende billede. Balance Årsregnskabsloven kræver, at balancen mindst viser de relevante hovedposter og romertalsposter, der fremgår af balanceskemaerne for klasse B. Noter Årsregnskabsloven stiller meget få krav til noternes indhold i regnskabsklasse A, men der er dog krav om oplysning om: Eventualforpligtelser samt pantsætninger og sikkerhedsstillelser Renter af indskud på egenkapitalen, uddeling til ejere og andre virksomhedsdeltagere, hvordan underskuddet er dækket og hvorvidt uddelinger sker kontant eller på anden måde Særligt for virksomheder, der drives som enkeltmandsvirksomhed, eller af ægtefæller i fællesskab, skal der oplyses omkring, hvorvidt indehaverens henholdsvis ægtefællernes ikke-erhvervsmæssige aktiver og forpligtelser m.v. indgår i virksomhedens regnskab.
Andelsbolig foreninger og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Statsautoriseret revisor Torben Aasberg Styrelsen har gennem årene udsendt deres fortolkninger/ præciseringer af regnskabsmæssige forhold for andelsboligforeninger, hvoraf visse af disse fortolkninger kan anvendes for andre klasse A virksomheder. Nedenstående omhandler alene den regnskabsmæssige behandling og omfatter ikke stillingtagen til beregningen af andelskroneværdien, da styrelsen ikke opfatter denne del som deres ressortområde. Brev af 3. maj 2002 Her beskrives regelsættet om regnskabspligt efter årsregnskabsloven samt hensættelser. En forening stiftet før den 1. januar 1995 er ikke omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og dermed ikke omfattet af årsregnskabsloven (ÅRL), mens foreninger stiftet efter denne lovs ikrafttræden alene er omfattet af ÅRL, såfremt der er begrænset hæftelse og erhvervsmæssige aktiviteter, typisk udlejning. Foreninger uden erhvervsmæssige aktiviteter kan dog vælge frivilligt at aflægge årsregnskab, der ikke alene er til brug for foreningen og SKAT og dermed er de som minimum omfattet af ÅRL klasse A. Foreninger med erhvervsmæssige aktiviteter skal anvende klasse A bestemmelserne, men kan dog vælge ikke at aflægge årsregnskab efter ÅRL, såfremt de ikke overskrider nedenstående bagatel grænser. Endvidere skal foreningen anvende klasse B regelsættet, hvis de overskrider nedenstående græn- 4
ser. Begge regler gælder alene, såfremt 2 af grænserne overskrides i 2 på hinanden følgende regnskabsår. Balancesum Nettoomsætning Gennemsnitligt antal Bagatelgrænse 7 mio. 14 mio. 10 Grænse klasse B 36 mio. 72 mio. 50 Såfremt bagatelgrænsen anvendes, skal foreningen hvert år indsende undtagelseserklæring til styrelsen. Styrelsen besvarede også et spørgsmål om hensættelser, hvor styrelsen bemærkelsesværdig anførte en fast procentformodning, idet de anførte, at der skal være 50 % sandsynlighed for, at de omstændigheder, der begrunder forpligtelsen, bliver aktuelle, samt at enten størrelse af forpligtelsen eller forfaldstidspunktet skal være usikkert. Såfremt man vælger at opskrive en ejendom til handelsværdi/ dagsværdi, kan foreningen ikke vælge reglerne for investeringsejendomme med opskrivning over resultatopgørelsen og uden særskilt binding på egenkapitalen, men skal anvende reglerne for ejendomme til eget brug med deraf følgende opskrivning på egenkapitalen under en bunden reserve. Notat af 3. september 2009 Styrelsen blev spurgt om indregning af renteswaps og udtalte, at foreninger i klasse B skal indregne renteswappen i overensstemmelse med regelsættet, ligesom foreninger i klasse A, der har valgt at bruge bestemmelserne om dagsværdi fra klasse B, ligeledes skal indregne renteswappen grundet kravet om systematisk tilvalg. For de øvrige foreninger i klasse A er der krav om indregning af renteswaps, såfremt dette giver et mere retvisende billede eller til brug for regnskabsbrugerne i forbindelse med deres økonomiske beslutninger. Sidstnævnte vil typisk være gældende ved renteswaps af en ikke ubetydelig størrelse, da regnskabet bruges ved køb og salg af andele i foreningen. 5 Standard for andelsboligforeninger 2010 udgav styrelsen en standard for andelsboligforeninger http://www.eogs.dk/graphics/_ny%20eogs/love%20 og%20regler/regnskaber/%c5rsrapport/eogs-vejledning_andelsbolig%202010.pdf som udtrykker styrelsens opfattelse af god regnskabsskik på området og hvor der er enkelte punkter, der skal fremhæves. Der skal føres de fulde omkostninger til vedligeholdelse/ renovering i resultatopgørelsen, mens eventuelle tidligere foretagne opsparinger/reservationer tilbageføres via resultatdisponeringen. Det vil sige, at både den tidligere reservation og anvendelsen heraf sker uden resultatmæssig effekt. Der skal afskrives på maskiner og inventar, men som en afvigelse fra lovens almindelige regler er der ikke krav om afskrivning på ejendommen. Foreningen kan vælge at værdiansætte ejendommen efter den oprindelige kostpris eller dagsværdi (opgjort hvert år) og såfremt der skiftes princip, vil det være vanskeligt i efterfølgende regnskabsår at vende tilbage til det oprindelige princip, da metodeskift alene kan begrundes i det retvisende billede. Man skal være opmærksom på, at den offentlige ejendomsværdi som hovedregel ikke kan anvendes som et udtryk for en dagsværdi. Der er ikke eksplicitte krav om metoder til indregning og måling af gæld i klasse A, men styrelsen henviser til reglerne i klasse B. Det vil sige, at gæld opgøres til amortiseret kostpris på balancedagen og at stiftelsesomkostninger og kurstab fordeles over lånets løbetid. Dog kan man vælge at resultatføre omkostninger og kurstab i etableringsåret, såfremt beløbene er uvæsentlige. Den årlige indeksregulering på indekslån skal føres som en finansiel omkostning i resultatopgørelsen.
Personalegode beskatning fremtiden og diverse afgørelser Senior Manager John Linnemann Som vi nævnte i vort seneste nummer af R-nformation i november 2010 har vi ajourført vor pjece Personalegoder, som kan hentes/bestilles på vor hjemmeside www.ri.dk. Vi skal anbefale løbende at følge udviklingen i beskatning af personalegoder på vores hjemmeside. Nedenfor har vi valgt et udpluk. Lovforslag Regeringen har netop fremsat lovforslag L 196, hvor der bl.a. foreslås en bagatelgrænse for beskatning af personalegoder på kr. 1.000. beløbet indgår julegaver fra arbejdsgiveren, hvor der som bekendt kan modtages gaver skattefrit for kr. 700. Overskrides beløbsgrænserne, bliver hele beløbet skattepligtigt. Når lovforslaget vedtages, vil vi ajourføre vor pjece og orientere herom på vor hjemmeside. lovforslaget lægges der også op til, at f.eks. værdien af fribilletter til sportslige og kulturelle arrangementer ikke beskattes. De endelig betingelser herfor vil først være kendt når lovforslaget vedtages, hvilket forventes at ske inden sommerferien. Der er således håb forude, hvilket vil betyde, at den praksis om skattepligt med tilhørende oplysningspligt, som Skatterådet det seneste år har udmeldt, ændres. Med vedtagelsen af beløbsgrænsen på kr. 1.000 vil de administrative byrder arbejdsgiveren har med indberetning af småbeløb bortfalde. Det er tanken, at lovændringen skal have virkning fra 1. januar 2011. Motionsløb Skatterådet har siden udsendelse af vor seneste R-nformation udtalt, at deltagelse i et arbejdsgiverbetalt motionsløb kan sidestilles med et skattefrit firmaskovtursarrangement. Det er vor opfattelse, at dette også må være tilfældet med de tilsvarende motionscykelarrangementer, som typisk løber af stablen forår og sensommer. Fri avis Skatteministeriet har i marts 2011 udsendt en præcisering af beskatningen af fri avis. Dette er bl.a. sket på baggrund af en del afgørelser fra Skatterådet samt udmeldinger fra SKAT i deres ligningsvejledninger. Det er Skatteministeriets opfattelse, at hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte fri avis, så gælder der en formodningsregel for, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet. Medarbejderen skal herefter kun beskattes, hvis medarbejderen ikke selv holder avis, og hvis værdien af den frie avis sammen med andre personalegoder overstiger bagatelgrænsen på kr. 5.500. Hvis en medarbejder derimod går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiverens vurdering af, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, kan foretages samlet for personalegrupper, som udfører ensartede arbejdsopgaver. 6
Multimedieskat Man skulle tro, at de fleste spørgsmål allerede var stillet til Skatterådet, men det er ikke tilfældet. Således har Skatterådet f.eks. den 2. februar 2011 udtalt, at en arbejdsgiverbetalt printer, som ikke samtidig er stillet til rådighed med en arbejdsgiverbetalt pc, ikke omfattes af multimediebeskatningen, men skal beskattes efter reglerne om andre goder, der af hensyn til arbejdet stilles til rådighed for medarbejderen. Det betyder, at hvis printeren anvendes privat, skal medarbejderen lade sig beskatte af værdien af printeren og tonerforbruget, såfremt den samlede værdi af disse andre personalegoder overstiger kr. 5.500. Kunstforeninger Skatterådet udtalte i december 2008, at en arbejdsgivers tilskud til f.eks. medarbejdernes kunstforening, hvis aktiviteter primært foregik uden for virksomhedens adresse, medførte beskatning hos medlemmerne af f.eks. kunstforeningen. SKAT har i deres vejledninger omtalt ovennævnte afgørelse, men har ikke konkret beskrevet konsekvenserne heraf. Ej heller om arbejdsgiveren efter de nye regler er indberetningspligtig herom til SKAT. Nu har Skatterådet haft mulighed for at bidrage med yderligere praksis om kunstforeninger, og specielt beskatningen af vundne gaver. Der er p.t. tale om 2 afgørelser, som begge er offentliggjort den 29. april 2011. begge sager havde arbejdsgiveren til kunstforeningen betalt et tilskud svarende 7 til medlemmernes eget kontingent. begge sager blev der for årets kontingentindbetalinger og tilskud indkøbt kunstværker, som blev udloddet til medlemmerne. Skatterådet oplyste ikke overraskende at gaver vundet ved lotteri, som ikke er omfattet af lotteriafgiftsloven, jf. statsskatteloven 4, litra f er skattepligtige for modtageren. Skatterådet oplyste endvidere, at medlemmer i det skattepligtige beløb kun kunne modregne årets kontingentbetaling, som skattemæssigt betragtes som indskud i spillet, og ikke de samlede kontingentbetalinger siden sidst modtagne gevinst. Vejledende oplyste Skatteministeriet, at da arbejdsgiverens tilskud til kunstforeningen var af beskeden størrelse kr. 360 - kr. 600 årligt pr. medlem og kun udgjorde 50 % af kunstforeningens samlede indtægter, ansås de uddelte gevinster ikke for at være givet af arbejdsgiveren, hvorfor der i de konkrete sager ikke var tale om et indberetningspligtigt gode. Medarbejderen har selvangivelsespligt og beløbet beskattes som personlig indkomst uden AM-bidrag.
Skattenyt og vedtagne lovforslag Senior Manager John Linnemann vor seneste R-nformation omtalte vi Regeringens lovkatalog, og der er da blevet nogle vedtagelser, selvom der undervejs er skiftet ud på taburetten. Udlejning af sommerhus Det er vedtaget, at udlejningsbureauer af sommerhuse i 2012 skal indberette de lejeindtægter til SKAT, som ejeren af sommerhuset har oppebåret i 2011. Som kompensation herfor er der for disse ejere indført et skattefrit bundfradrag på kr. 20.000. For andre sommerhusudlejere er bundfradrag uændret kr. 10.000. kke fradragsret for udgifter til røgtobak mv. Folketinget har som ventet vedtaget forslaget om, at der ikke gives fradrag for røgtobak mv. ydet som personalegode samt i forbindelse med repræsentation eller reklame. Tobaksvirksomhederne har dog stadig fradrag for vareprøver til detailhandlende. Momsafgørelser Underleverandør af undervisningsydelser Landsskatteretten underkendte den 2. november 2010 Skatterådets tidligere afgørelse, hvilket betyder at underleverandøren fik opfyldt sit ønske om, at de leverede ydelser bliver momspligtige. Afgørelsen kan få betydning for andre, som sælger eller køber ydelser til brug i deres undervisnings-/kursusvirksomhed, idet man kan have svært ved at se, hvornår en ydelse fra en underleverandør er momspligtig eller ej. SKAT har oplyst, at de påregner at udsende et styresignal, som beskriver SKAT s opfattelse af gældende praksis. Vi imødeser SKAT s udmelding, således at de forskellige udmeldinger fra Skatterådet og Landsskatteretten kan afklares. Moms ved hotelovernatninger Folketinget vedtog den 15. december 2010 en ændring af momsfradragsretten vedrørende hotelovernatninger, således at fradragsretten nu udgør 50 % mod tidligere 25 %. 8
Men da fradragsretten for restaurationsbesøg stadig er 25 % giver lovændringen dog anledning til hovedbrud hos mange af hotellerne og udbydere af kursusovernatninger. SKAT har med udsendelsen af styresignalet (dateret 31. marts 2011) forsøgt at give deres bud på den fremtidige praksis, samt kravene til de udstedte fakturaer. Det fremgår af styresignalet at en køber af overnatning ikke vil have nogen fradragsret for betalt moms, medmindre hotellets faktura er opdelt i et vederlag for selve hotelopholdet og et vederlag for bespisningen, herunder morgenmad. Dette synspunkt kan kun give anledning til sammenstød mellem SKAT og virksomhederne, da lovligheden kan diskuteres. Det fremgår dog af styresignalet, at hvis morgenmaden gives gratis og således ikke kan til-/fravælges i forhold til selve overnatningen, vil køber have 50 % - momsfradragsret af hele fakturabeløbet. Morgenmaden skal jf. SKAT på fakturaen være angivet med en salgspris på kr. 0, hvilket synes overdrevet, da ordet gratis på dansk svarer til kr. 0. Vi anbefaler alle momsregistrerede virksomheder at være opmærksomme på lovændringen samt SKAT s krav til fakturaen for, at momsfradragsretten kan udnyttes. Andelsboligforeninger SKAT og Skatterådet har siden november 2010 bl.a. udtalt sig om udlodninger til andelshavere og lønsumsafgift i andelsboligforeninger. Erstatning til andelsboligforening udlodning til andelshavere Skatterådet har den 22. marts 2011 besvaret 2 spørgsmål i forbindelse med, at andelsboligforeningen havde modtaget en erstatning for mangler i forbindelse med ejendommens opførelse. Bestyrelsen i andelsboligforeningen ønskede at videreudbetale den modtagne erstatning til andelshaverne, men Skatterådet udtalte, at dette ikke kunne ske skattefrit, selvom begrundelsen for udbetalingen var, at andelshaverne havde haft større udgifter til bl.a. varmeforbrug end forventet ved indflytningen. Udlodningen ville skulle beskattes som aktieindkomst. 9 Afgørelsen er ikke overraskende, da erstatningen ikke tilkommer andelshaverne, men selve andelsboligforeningen, og da det at have en andelsbevis med brugsret til en lejlighed skatteretligt er at betragte som en aktie. Da den årlige boligafgift formentlig overstiger den enkelte andelshavers andel af erstatningen, vil foreningen efter vor opfattelse kunne løse problemet ved at nedsætte den månedlige boligafgift, og således tilbagebetale erstatningen til andelshaverne. Andelshavernes betaling af boligafgift sidestilles med momsfri udlejning af fast ejendom SKAT har den 5. november 2010 udsendt et styresignal, som bekræfter, at andelsboligforeninger ikke skal betale lønsumsafgift af løn til viceværter eller andre, som er beskæftiget med udlejningen af andelsboligforeningens ejendom. Styresignalet betyder også, at andelsboligforeninger fra 1. april 2011 ikke skal afregne moms af deres udleje af parkeringspladser til andelshaverne, hvilket både kan være en momsmæssig fordel, men også en ulempe hvis andelsboligforeningen tidligere har fået udbetalt moms i forbindelse med opførelsen af parkeringsanlægget. Fonde og foreninger Et område som stadig giver anledning til spørgsmål hos Skatterådet, er foreningers beskatning samt de momsmæssige konsekvenser ved opkrævning af kontingenter mv. Efterbeskatning af uudnyttede hensættelser Fonde og foreninger, der beskattes efter fondsbeskatningsloven, kan med skattemæssig virkning opnå fradrag for hensættelser til ikke-konkretiserede uddelinger til almenvelgørende/-nyttige formål. Denne mulighed er speciel interessant i for årene 2010-2013, da faglige foreninger i disse år ikke opnår deres konsolideringsfradrag. Hvis fonden/foreningen ikke senest 5 år efter den skattemæssige hensættelse har uddelt hensættelsen, vil skatteansættelse for henlæggelsesåret skulle genoptages, og den manglende uddeling genbeskattes med et tillæg på 5 %-point pr. år. Dog kun den andel af hensættelsen, som fonden/foreningen reelt har opnået fradrag for i hensættelsesåret. Da skattefrie
indtægter modregnes i hensættelser til senere uddelinger, kan fonden/foreningen i konkrete tilfælde reelt f.eks. kun have opnået fradrag for 1/3 af den samlede hensættelse. Spørgsmålet for Skatterådet var, hvorledes ovennævnte skulle fortolkes, og ikke overraskende meddelte Skatterådet, at Landsskatterettens fortolkning fra 2001 stadig er gældende. Der var således ikke noget nyt i forespørgslen, som bekræftede, at hvis fonden f.eks. havde hensat kr. 1.000.000 og i hensættelsesåret havde haft skattefrie indtægter for kr. 750.000, ville uddelingsforpligtelse være opfyldt ved blot at uddele kr. 250.000 inden udløbet af det 5. år efter hensættelsesåret. ntet nyt i afgørelsen, men en god bekræftelse. Forening kunne ikke fritages for at betale moms af kontingentindbetalingerne fra medlemmerne Mange er af den opfattelse, at kontingenter altid er fritaget for moms. Det er dog ikke tilfældet, da det kun er kontingenter til foreninger, som opfylder konkrete formål, der kan fritages for moms efter reglerne i 13, stk. 1, nr. 4. den konkrete sag var der tale om en forening stiftet med det formål at kunne yde en A-kasses medlemmer den ansættelsesretlige beskyttelse og vejledning, som A-kassen lovgivningsmæssigt er forhindret i at give sine medlemmer. Foreningen er således stiftet med det formål at yde rådgivning til foreningens medlemmer om fag - og ansættelsesretlige spørgsmål. Derudover vil foreningen yde rådgivning/vejledning i forbindelse med retlige tvister om ansættelsesretlige spørgsmål. Disse spørgsmål kan vedrøre forhold overfor såvel medlemmernes nuværende som tidligere arbejdsgivere. Det er alene aktuelle medlemmer af A-kassen, der kan optages og forblive medlem af foreningen. Foreningen er således fagligt afgrænset til kun at beskæftige sig med fag - og ansættelsesretlige spørgsmål fra en fagligt afgrænset gruppe af personer på arbejdsmarkedet, nemlig medlemmer af A-kassen. Ovennævnte formål og virke synes umiddelbart at svare til det, som andre aktører tilbyder sine medlemmer, men i forhold til bl.a. de kendte faglige organisationer, hvis kontingent er fritaget for moms, udtalte Skatterådet i modsætning til Skatteministeriet at foreningen ikke repræsenterer medlemmernes fælles interesser, eller repræsenterer med- lemmerne samlet i forbindelse med for eksempel overenskomstforhandlinger el. lign., hvorfor foreningen ikke kunne henføres til momsfritagelsesbestemmelsen. Foreningen vil således skulle afregne moms af kontingentindtægterne. Skatterådet begrundede ovennævnte med, at foreningen kun yder individuel rådgivning til de enkelte medlemmer, samt at det ikke af foreningens vedtægter fremgår, at foreningen på nogen måde kan forhandle, agere eller på anden måde repræsentere medlemmerne samlet. Diverse afgørelser Endelig har vi valgt kort at beskrive følgende: Bidrag til politiske partier og disses kandidater Skatterådet bekræftede 25. januar 2011, at modtagelse af politiske bidrag til en politisk forening ikke er skattepligtigt for den modtagende forening, at udlevering af en vingave, værdi kr. 90, til bidragsyderne ikke er skattepligtigt for bidragsyder, og at de opstillede kandidater ikke er skattepligtige af de modtagne bidrag/ donationer Beskatning af præmier offentlige konkurrencer Som udgangspunkt er gevinster skattepligtige, som personlig indkomst, men i mange tilfælde vil gevinster være omfattet af gevinstafgiftsloven, hvilket betyder, at der kan nøjes med at blive betalt 17,5 % af gevinstens værdi, som betales af giveren. Som følge af den lavere beskatning forsøger mange at blive omfattet af reglerne i gevinstafgiftsloven, og her er det normalt kravet om, at konkurrencen skal være offentlig, som diskvalificerer mange konkurrencer fra at være omfattet af gevinstafgiftsloven. Dette var ikke tilfældet i den sag, som Skatterådet den 22. marts 2011 behandlede, da man her ikke var i tvivl om, at konkurrence principielt var åben for alle, men det var Skatterådets opfattelse, at udfaldet af konkurrencen afhang af deltagernes evner og viden, og at konkurrencen derfor ikke havde et element af tilfældighed, som var krævet for, at konkurrencen kunne omfattes af gevinstafgiftsloven. 10
Den nye selskabslovs delvise ikrafttræden, fase 2 Statsautoriseret revisor Torben Aasberg maj 2010 nummeret af denne publikation blev fase 1 af den delvise ikrafttræden af loven beskrevet. Med virkning pr. 1. marts 2011 er fase 2 trådt i kraft og med virkning pr. den 1. april 2011 er bestemmelserne om rekonstruktion sat i kraft. Der resterer så alene bestemmelserne om føring af ejerregister, hvor der registreres ejer - og stemmeforhold over 5 %. ndtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får etableret et nyt t-system, er der samme adgang for offentligheden til oplysninger om ejerforhold i kapitalselskaber som hidtil. De væsentligste bestemmelser i fase 2 er: Der kan træffes beslutning om delvis indbetaling af selskabskapitalen ved stiftelse og kapitaludvidelse, dog skal der altid være indbetalt mindst 25 % eller t. kr. 125 i aktieselskaber og i anpartsselskaber t. kr. 80. Hvis der bruges apportindskud, kræves det, at hele selskabskapitalen indbetales, ligesom man skal være opmærksom på, at den ikke indbetalte kapital kan kræves indbetalt på anfordring. Vurderingsberetning kan undlades ved indskud af aktiver ved stiftelse mv. forudsat, at ledelsen afgiver erklæring om, at de oplyste værdier mindst svarer til værdien inklusive overkurs af udstedte kapitalandele. 11 Der kan ydes visse former for økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler (bistand til selvfinansiering), hvilket tidligere ikke var tilladt. Krav om redegørelse om den økonomiske bistand til og godkendelse af generalforsamling, at lånet/sikkerhedsstillelsen kan rummes indenfor selskabets frie reserver og at der foretages en sædvanlig og individuel kreditvurdering. Anpartsselskaber kan fravælge udarbejdelsen af fusionsplan og spaltningsplan. Det kræver, at alle deltagende selskaber er anpartsselskaber, såvel deltagende selskaber som nye selskaber, der måtte opstå som led i transaktionen, ligesom det kræver enighed blandt anpartshaverne. Vurderingsmandserklæring (kreditorerklæring) om kreditorernes stilling kan fravælges ved fusion og spaltning mv. Fravælgelse medfører, at kreditorer kan kræve sikkerhedsstillelse eller indfrielse. Som en konsekvens af gennemførelsen af mulighederne for delvis indbetaling af selskabskapital og bistand til selvfinansiering skal man være opmærksom på ikrafttrædelsen af de nye regler i årsregnskabsloven om dannelse af Reserve for ikke indbetalt selskabskapital og Reserve for udlån og sikkerhedsstillelser. Disse reserver dannes ved overførsel fra Overført resultat eller andre reserver, der kan anvendes til udbytte til de nævnte reserver. Disse reserver kan ikke elimineres med underskud eller formindskes på anden måde end ved indbetaling af selskabskapital eller ved en nedbringelse af den økonomiske bistand.