Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2011
Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Kalundborg...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...6 Vand- og energiforbrug...6 Forbrug af råvarer og emballage...8 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer...9 Spildevand...9 Affald (excl. NovoGro og gærfløde)...10 Biprodukter NovoGro og gærfløde...12 Udledninger til luft...13 Ekstern støj...14 Udslip...15 Vilkårsoverskridelser...16 Naboklager...16 Tilsynsmyndighedens udtalelse...17 Kommentarer til bilag...18 Bilag 1: Miljødata 2006 2010 for Novo Nordisk i Kalundborg.. 19 Bilag 2: PRTR data 2010 for Novo Nordisk i Kalundborg 20 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hallas Allé 4400 Kalundborg Tlf.: 44 44 88 88 CVR-nr.: 24256790 P-nr.: 1.007.675.697 www.novonordisk.com Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg Tlf.: 44 42 37 80 e-mail: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej 41 2880 Bagsværd Tlf.: 88 24 88 24 CVR-nr.: 24257630 www.novo.dk 2 af 20
Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Kalundborg ligger i et industriområde i udkanten af Kalundborg by. Fabriksarealet, der omfatter Novo Nordisk og Novozymes, dækker i alt 1.000.000 m 2, hvoraf 120.000 m 2 er under tag. Heraf udgør Novo Nordisk ca. 60 %, mens Novozymes udgør den resterende del. Begge virksomheder er aktieselskaber under holdingselskabet Novo A/S. Fabriksområdets nærmeste omgivelser er tæt, lav boligbebyggelse, områder til erhvervsformål og landbrug samt et grønt område, som ikke må bebygges. Områderne ved Hovvej / Holbækvej er planlagt til nye områder med erhverv. Ved udgangen af 2010 beskæftigede Novo Nordisk 2.063 medarbejdere i Kalundborg, hvortil kommer 118 medarbejdere i datterselskaberne NNE Pharmaplan og NNIT. Novo Nordisk i Kalundborg Novo Nordisks hovedaktivitet i Kalundborg er omfattet af listepunkt D104 og J102 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed: D104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler (i) (s) J102: Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelser af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi. Med knapt 2.100 medarbejdere er Novo Nordisk en stor arbejdsplads i Kalundborg, og lokalområdet er en vigtig interessent. Derfor har Novo Nordisk en ledelsesrepræsentant i Kalundborg Egnens Erhvervsråd. Novo Nordisk deltager også i Den Industrielle Symbiose og har på den måde tæt samarbejde med områdets øvrige store virksomheder samt Kalundborg Kommune. Produktionen er opdelt i tre direktørområder: Diabetes API (Diabetes Active Pharmaceutical Ingredients), der omfatter bygningerne AE, AF, BD, DD, GC, HA, HB, HC og JC, producerer insulinkrystaller og andre lægemidler til behandling af diabetes. Produktionen omfatter gæring ved hjælp af genetisk modificerede gærceller efterfulgt af en række grov- og finrensningsprocesser. Diabetes API producerer også glucagon til behandling af insulinchok. Diabetes API udgør langt størstedelen af Novo Nordisks aktiviteter i Kalundborg. DFP site DK (Diabetes Finished Products Site Danmark), insulinfærdigvareproduktionen, der omfatter bygningerne DF og EF, viderebehandler insulinkrystallerne til det færdige produkt, dvs. formulerer, påfylder, inspicerer, monterer, pakker og afsender insulinprodukter. Biopharm API (bygning ED), der fremstiller det aktive stof i bløderpræparatet NovoSeven. Produktionen er baseret på dyrkning med genetisk modificerede pattedyrsceller, efterfulgt af en række oprensningsprocesser. Det oprensede produkt (Faktor VII) sendes til færdigbehandling og pakning på Novo Nordisks fabrik i Gentofte. I tilknytning til produktionsområderne findes endvidere laboratorier, kvalitetskontrol, vedligehold, kantiner og administration. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i Kalundborg. Miljøforhold generelt Novo Nordisk i Kalundborg anvender store mængder vand og energi i produktionen. Derudover anvendes en række råvarer og hjælpestoffer, hvoraf de mængdemæssigt vigtigste er sukker- og proteinholdige landbrugsprodukter samt ethanol (sprit). I gæringsprocessen anvendes genetisk modificerede mikroorganismer, der ikke er skadelige for mennesker eller natur. 3 af 20
De væsentligste miljøpåvirkninger fra Novo Nordisks produktion omfatter spildevand, der renses i Novozymes' rensningsanlæg på fabriksområdet inden afledning til kommunens rensningsanlæg og affald, der håndteres og bortskaffes efter Kalundborg Kommunes regler, samt luftemissioner af ethanol fra oprensningsfabrikker og røggasser fra ekstern energiproduktion. I fabrikkerne arbejdes efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse, ISO 14001 for miljøledelse samt OHSAS 18801 for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Derudover har Diabetes API, der står for langt størstedelen af Novo Nordisks energiforbrug i Kalundborg, indført energiledelse efter DS/EN 16001. Ledelsessystemerne for miljø, arbejdsmiljø og energi er certificeret og auditeres af Bureau Veritas Certification (BVC). Novo Nordisk i Kalundborg er omfattet af en samlet miljøgodkendelse samt en række delgodkendelser. Desuden har en del af fabrikkerne en genteknologisk godkendelse. Alle produktionsanlæg er godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven, og genetisk modificerede mikroorganismer er godkendt efter Lov om miljø og genteknologi. Myndighederne, som godkender og/eller kontrollerer miljøforhold, er Kalundborg Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) samt Miljøstyrelsen Roskilde (øvrige miljøforhold). Der er i 2010 foretaget flere ændringer i fabrikkerne med betydning for udviklingen i miljøforholdene. Her skal nævnes, at DFP har nedlagt en fyldelinie til Penfill i insulinfærdigvarefabrikken, bygning EF. Ledelsens redegørelse Novo Nordisks miljøpolitik (revideret i 2011) I Novo Nordisk vil vi reducere vores brug af ressourcer og miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Det betyder, at vi vil: forbedre vores indsats løbende integrere miljømæssige vurderinger i alle beslutninger i hele værdikæden fremme mere bæredygtige processer og produkter indgå i dialog og partnerskaber med interessenter overholde love, relevante krav og standarder samt FN s Global Compact Novo Nordisk i Kalundborg arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisks miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette er der indført miljø- og arbejdsmiljøledelse efter ISO 14001 og OHSAS 18001 standarderne i alle fabrikker. Desuden har Diabetes API indført energiledelse efter DS/EN 16001 standarden. Novo Nordisk er efter ISO 14001 standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejdes der målrettet på, ved at der hvert år fastsættes mål på miljøområder, hvor det giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor dette kan forbedres. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i fabrikkerne, der i stigende grad sker som integreret del af områdets clean aktiviteter og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. 4 af 20
* clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejdes løbende med effektivitetsforbedringer i fabrikkerne, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Organisering af miljøarbejdet Vi har etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for de tre direktørområder, der understøttes af miljøkoordinatorer for de enkelte funktionsområder samt miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, så de er informeret om, hvordan de skal leve op til Novo Nordisks miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Det vurderes, på grundlag af interne audits og eksterne audits udført af det certificerende organ, Bureau Veritas Certification (BVC), at virksomhedens fabrikker har et velfungerende miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO 14001 og OHSAS 18001 standarderne, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Dette bekræftes af både eksterne og interne audits, der i 2010 har omfattet store dele af DAPI m.h.t. miljø og energi. Miljømål og resultater for 2010 For at sikre ledelsesopbakning og medarbejderengagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisks Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. På miljøområdet har Product Supply i 2010 haft fokus på og sat mål for vand- og energiforbrug, CO 2 - udledning fra energiproduktion som led i virksomhedens klimastrategi, affald og tab af kølemidler. Der er for hele Product Supply fastsat følgende miljømål og opnået følgende resultater for 2010: Parameter Enhed Mål for 2010 Resultat Energiforbrug GJ 2.361.000 2.041.000 Klimastrategi / CO 2 -udledning Ton 120.000 95.000 Vandforbrug m 3 2.468.000 2.047.000 Affaldsmængde Ton 22.650 20.565 Kølemiddeltab (CO 2 ækvivalenter) Ton 7.450 5.202 Product Supply har således som helhed nået de fastsatte miljømål for 2010, hvilket jo skyldes miljøindsatsen i de enkelte områder. Novo Nordisk i Kalundborg har i 2010 opnået gode resultater på miljøområdet, der understøtter Product Supplys miljømål. Her skal kort fremhæves: Det samlede vand- og energiforbrug er begge faldet med 3% i forhold til 2009. Dette skyldes procesoptimeringer, herunder indførelsen af en ny og mere effektiv mikroorganisme til insulinproduktion, samt vand- og energibesparende tiltag. Der er i 2010 gennemført vand- og energibesparende tiltag med en årlig effekt på mere end 100.000 m 3 vand og ca. 20.000 GJ. Forbruget af råvarer og emballage er faldet med henholdsvis 17% og 32% i forhold til 2009, hvilket bl.a. skyldes indførelsen af en ny og mere effektiv mikroorganisme til insulinproduktion og forbedrede driftsbetingelser i finrensningsfabrikkerne for insulinanaloger. Mængden af affald er samlet set faldet med 18% i forhold til 2009 af samme grunde som nævnt for råvarer. Andelen af affald til genanvendelse er steget fra 68 til 74%, hovedsageligt som følge af, at andelen af farligt affald til genanvendelse er steget fra 56 til 66%. Udledningen af CO 2 er faldet med 57% fra 67.000 tons i 2009 til 28.600 tons i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy om vindbaseret elektricitet fra Horns Rev 2 samt ovennævnte nye produktionsorganisme og energibesparende projekter. Der er i 2010 gennemført energibesparende projekter med en årlig effekt på 1.042 tons CO 2. Der har kun været én vilkårsoverskridelse og ingen klager i 2010. 5 af 20
Resultaterne af miljøarbejdet i 2010 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vand- og energiforbruget er begge faldet med 3% i forhold til 2009. Vandforbruget er faldet fra 1.177.000 m 3 til 1.143.000 m 3, mens energiforbruget er faldet fra 665.000 GJ til 643.000 GJ. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2006 til 2010 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug 2006-2010 1000 m3 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2006 2007 2008 2009 2010 År Vand (total) Drikkevand Overfladevand (Tissø) Damp Energiforbrug 2006-2010 1000 GJ 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2006 2007 2008 2009 2010 År Ekstern produktion (total) Elektricitet Damp Fjernvarme Vand- og energibesparende projekter Der er i 2010 gennemført en række vand- og energibesparende projekter i Kalundborg. De vigtigste er omtalt i det følgende. Vandbesparende tiltag: 6 af 20
Der er i 2010 gennemført vandbesparende tiltag med en årlig effekt på mere end 110.000 m 3. Diabetes API: IM2 (bygning BD, AE og DD): Vandforbruget er faldet med ca. 91.000 m 3 i 2010 svarende til en reduktion på 19% i forhold til 2009. Reduktionen skyldes en ny og mere effektiv produktionsorganisme, der er blevet implementeret i fuldt omfang i 2010. IM1 (bygning JC): Vandforbruget er steget med 68.000 m 3 i 2010, svarende til en stigning på 23% i forhold til 2009. Alle ressourceforbrug viser en relativ stor stigning fra 2009 til 2010, hvilket primært skyldes, at produktionen var væsentlig nedsat i 2009 med henblik på tømning af lagre. Udviklingen fra 2008 til 2010 viser et fald på 13 % i vandforbruget pr. produceret enhed. Frekvensen af CIP-rengøring er sat ned i visse områder og har resulteret i en besparelse på ca. 16.000 m 3 råvand om året. PP (bygning HA, HB, HC og GC): Vandforbruget er faldet med ca. 19.000 m 3 i 2010, svarende til et fald på 7% i forhold til 2009. Det faldende vandforbrug skyldes primært procesoptimeringer i perioden 2008-2010, der har resulteret i bedre udnyttelse af vandet i forhold til producerede mængde. I 2010 er det primært optimering af CIP-rengøring, der har bidraget til vandbesparelser. Endvidere har der i 2010 været en clean workshop, hvor der blev identificeret en række vandbesparelsesmuligheder, der vil blive vurderet nærmere med henblik på implementering i perioden 2011-2014. DFP, SDK (bygning EF, DF og EE): Vandforbruget er reduceret på grund af nedlukning af en fyldelinje til Penfill i bygning EF. Biopharm API (bygning ED): Målet for 2010, der var en reduktion af vandforbruget til under 34.000 m 3, blev opnået. Reduktionen skyldes primært optimering af CIP/SIP-rengøring. Endvidere har udskiftning af gamle køleanlæg med nye tørkølere bidraget til reduktionen i vandforbrug med ca. 1.000 m 3 pr. år. Energibesparende tiltag: Der er i 2010 gennemført energibesparende tiltag med en årlig effekt på i alt 20.061 GJ svarende til 1.042 tons CO 2. Reduktionen i CO 2 skal ses i lyset af, at al elektricitet i 2010 er baseret på vindenergi, der ikke medfører udledning af CO 2. Elbesparende projekter i 2010 har derfor ikke haft effekt på CO 2 -udledningen (se afsnittet: Udledninger til luft ). Diabetes API: IM2 (bygning BD, AE og DD): Energiforbruget er faldet med ca. 31.000 GJ i 2010 svarende til en reduktion på 14% i forhold til 2009. Reduktionen skyldes en ny og mere effektiv produktionsorganisme, der er blevet implementeret i fuldt omfang i 2010. Endvidere er der i IM2 gennemført otte energibesparelsesprojekter, som sammenlagt har givet en årlig energibesparelse på 3.486 GJ svarende til 177 tons CO 2. De to projekter, som har givet de største energibesparelser, er optimering af ventilationsdrift i finrensningen i bygning DD, samt et pilotprojekt på belysning i gæringen i bygning BD. Belysningsprojektet har omfattet en større udskiftning af lysarmaturer, bevægelsesfølere og dagslyssensorer. IM1 (bygning JC): Energiforbruget er steget med 29.000 GJ i 2010, svarende til en stigning på 20% i forhold til 2009. Alle ressourceforbrug viser en relativ stor stigning fra 2009 til 2010, hvilket primært skyldes, at produktionen var væsentlig nedsat i 2009 med henblik på tømning af lagre. Udviklingen fra 2008 til 2010 viser et lille fald på 4 % i energiforbruget pr. produceret enhed. Endvidere er der i 2010 gennemført fire energispareprojekter med en samlet effekt på 9.318 GJ, svarende til 630 tons CO2. Energiprojekterne omfatter optimering af CIP-rengøring, nye omrører til gæringstanke og optimering af ventilation, hvor projektet med optimering af CIP-rengøring er langt det vigtigste med en besparelse på 7.035 GJ. PP (bygning HA, HB, HC og GC): Energiforbruget er faldet med ca. 10.000 GJ i 2010, svarende til en reduktion på 7% i forhold til 2009. Der er i 2010 gennemført fire energibesparende projekter med en samlet effekt på 4.762 GJ, svarende til 200 tons CO 2. Projekterne omfatter optimering af driften af trykluftkompressorer og reduktion af luftskiftet i tankhaller, hvor sidstnævnte er langt det vigtigste med en besparelse på 4.704 GJ. 7 af 20
DFP, SDK (bygning EF, DF og EE): Der er i bygning EF gennemført fem energispareprojekter i 2010 med en samlet effekt på 2.122 GJ svarende til 35,5 tons CO 2. Projekterne omfatter bl.a. optimering af ventilation og damp samt udskiftning af køletårn. Biopharm API (bygning ED): Målet for 2010, der var en reduktion af energiforbruget til under 34.400 GJ, blev opnået ved bl.a. udskiftning af gamle køleanlæg, der har medført en årlig reduktion af energiforbruget på 675 GJ. Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set faldet med 17% fra 58.393 tons i 2009 til 48.186 tons i 2010. Forbruget af råvarer er ligeledes faldet med 17% fra 56.654 tons til 47.009 tons, mens forbruget af emballage er faldet med 32% fra 1.739 tons til 1.177 tons. Faldet i råvare- og emballageforbrug skyldes hovedsageligt procesoptimeringer, implementering af en ny og mere effektiv mikroorganisme til insulinproduktion, forbedrede driftsbetingelser i finrensningsfabrikkerne for insulinanaloger, driftsoptimering af en destillationskolonnne for ethanol, mindre trypsinproduktion og lukning af en påfyldningslinie til Penfill. Driftsoptimeringen af destillationskolonnen har givet en årlig besparelse på 450 tons ethanol. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2010 er vist i nedenstående figurer: Råvaresammensætning 2010 12% 40% 8% 1% 39% Næringsstoffer Uorganiske kemiske forbindelser Organiske opløsningsmidler Andre organiske forbindelser Andre hjælpestoffer Emballagesammensætning 2010 8% 2% 24% Glas Papir og pap Plast 66% Gummi m.v. 8 af 20
Giftige og/eller miljøfarlige stoffer 2,4 % af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktioner i Kalundborg er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige, hvilket er lidt mere end i 2009, hvor andelen var 2,1%. Forbruget af giftige/miljøfarlige stoffer domineres af flydende ammoniak, der udgør 53% af forbruget. Ammoniak anvendes som kvælstofkilde i gæringsprocesser og som kølemiddel i køleanlæg. Endvidere udgør to processpecifikke organiske stoffer, der anvendes i insulinfinrensningen, ca. 45% af forbruget af denne stofgruppe, mens de resterende ca. 2% fordeler sig på 12 forskellige stoffer. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Kalundborg behandles i Novozymes biologiske rensningsanlæg, der ligger på det fælles fabriksområde, inden udledning til kommunens rensningsanlæg, hvor spildevandet behandles yderligere, inden det dobbeltrensede spildevand ledes ud i Jammerland Bugt. Novozymes rensningsanlæg i Kalundborg Den udledte spildevandsmængde er faldet med 6% fra 1.215.000 m 3 i 2009 til 1.147.000 m 3 i 2010, bl.a. som følge af fald i vandforbruget. Udledningen af COD er i samme periode faldet med 2% til 218 tons. Udledningen af kvælstof (N) er steget med 77% fra 26 tons til 46 tons, mens fosfor (P) er steget med 12% til 3,7 tons. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden 2006 2010 fremgår af nedenstående figur: 9 af 20
Udledning af COD, N og P 2006-2010 Tons 600 500 400 300 200 100 0 2006 2007 2008 2009 2010 År COD Kvælstof Fosfor Spildevandsprojekter På fabriksområdet gennemføres der løbende inspektion og renovering af kloaksystemet i henhold til gældende handlingsplan for at sikre, at større brud og lækager opdages og repareres. Inspektionsfrekvensen er tilpasset efter spildevandets sammensætning og kloaksystemets tilstand. Der er i 2010 gennemført TV-inspektion og/eller renovering af kloakledninger ved Novo Nordisks bygninger AE, AF, BD og DD. AE: Reparation af kloakker under bygning AE er afsluttet i 2010 med tilpasning af strømpeforing i stikledning for at sikre frit gennemløb til kloakrist. AF: I efteråret 2010 er kloakker omkring AF blevet TV-inspiceret, og observationer viste, at de sanitære kloakledninger flere steder trænger til renovering. Dette vil ske i løbet af 2012. BD: Inspektion af proceskloak og renovering af banketter i tre brønde. DD: I forbindelse med et spild vest for bygning DD blev en nærliggende kloakstreng TV-inspiceret. Under TV-inspektionen blev der konstateret et lille skred på en mindre stikledning, der blev renoveret. Affald (excl. NovoGro og gærfløde) Håndtering og bortskaffelse af affald sker i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikkegenanvendeligt affald sendes til forbrænding bl.a. på Slagelse Forbrænding eller til deponering på Noverens losseplads i Audebo. Farligt affald, som kemikalieaffald, sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg, idet ethanolaffald dog sendes til andre godkendte modtageanlæg med henblik på nyttiggørelse. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden 2006 2010 og har som hovedmål at reducere affaldsmængde og farlighed samt miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald. En række initiativer er iværksat hos Novo Nordisk i Kalundborg med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet, f.eks. bedre sortering af affald. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at reducere spild af ressourcer. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2006 til 2010 fremgår af nedenstående figur. 10 af 20
Affaldsmængder 2006-2010 Tons 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2006 2007 2008 2009 2010 År Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald Mængden af affald er samlet set faldet med 18% fra 9.421 tons i 2009 til 7.704 tons i 2010. Denne udvikling dækker over et fald på 17% for farligt affald, der er reduceret fra 5.100 tons til 4.257 tons, og et fald på 20% for ikke-farligt affald, der er reduceret fra 4.321 tons til 3.447 tons. Faldet i affaldsmængde skyldes en række faktorer, herunder indførelsen af en ny og mere effektiv produktionsstamme til insulingæring, mindre kirtelaffald p.g.a. reduceret trypsinproduktion, forbedrede driftsbetingelser i finrensningsfabrikkerne for insulinanaloger, driftsoptimering af en destillationskolonnne for ethanol samt lukning af en påfyldningslinie til Penfill. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2010 er vist på nedenstående figur: Bortskaffelse af affald 2010 37% 7% 1% 6% 13% 36% Farligt affald, specialbehandling Farligt affald, forbrænding Farligt affald, genanvendelse Ikke-farligt affald, deponering Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Den procentvise udvikling i andelen af farligt affald og affald til genanvendelse fremgår af nedenstående tabel. 2006 2007 2008 2009 2010 Affald, total (tons) 13.049 7.572 8.511 9.421 7.704 Farligt affald, % af total 60 50 44 54 55 Farligt affald, genanvendelse i % 12 26 59 56 66 Ikke-farligt affald, genanvendelse i % 40 65 80 83 83 Genanvendelse i % af total affald 24 46 71 68 74 11 af 20
Det ses, at andelen af farligt affald er steget fra 54% i 2009 til 55% i 2010. Endvidere ses, at genanvendelse af farligt affald i samme periode er steget fra 56% til 66%, mens genanvendelse af ikke-farligt affald er uændret 83%. Samlet set er andelen af affald til genanvendelse steget fra 68% til 74%. Stigningen i andelen af farligt affald til genanvendelse skyldes hovedsageligt, at ethanol i bygning JC ikke har kunnet regenereres i en periode efter en eksplosionsulykke i destillationsanlægget, og som følge deraf blev sendt til genanvendelse i biogasanlæg. Hertil kommer, at mængden af andet farligt affald er reduceret væsentligt i forhold til 2009. Plads med affaldscontainere Affaldsprojekter: Der er med udgangspunkt i virksomhedens affaldsstrategi gennemført flere aktiviteter i 2010 med det formål at mindske mængden af affald og forbedre affaldssorteringen med henblik på at øge genanvendelsen. I bygningerne BD og AE (gæring og grovrensning) er der gennemført et affaldsprojekt for bedre affaldssortering. Projektet har resulteret i en bedre sortering af blød plast, hård plast og klart glas, hvilket har medført, at mængden af affald til forbrænding fra de to fabrikker er reduceret med 10%. Biprodukter NovoGro og gærfløde Fra Novo Nordisks produktion i Kalundborg dannes to spildstrømme, der betragtes som biprodukter. Det drejer sig om biomasse dels fra gæringsprocesser og dels fra spildevandsrensning. Biomassen fra gæringsprocesserne fremkommer ved oprensning af gæringsvæske, hvor gærcellerne frasepareres. Herved fremkommer biproduktet gærslam, der i et vist omfang omdannes til gærfløde ved en varmeinaktivering, efterfulgt af en ensilering med mælkesyrebakterier. Gærfløden bruges som tilsætning til grisefoder, mens gærslam anvendes til fremstilling af biogas. I 2010 er al gærslam anvendt til fremstilling af biogas. Biomassen fra spildevandsrensning dannes ved rensning af spildevandet i Novozymes' biologiske rensningsanlæg. Overskydende biomasse fra den biologiske rensningsproces frasepareres, hvorefter biomassen varme- og/eller kalkbehandles for at inaktivere mikroorganismer og produktrester. Efter afvanding fremkommer gødningsproduktet NovoGro 30, der anvendes som gødning på landbrugsjord. En delmængde af denne NovoGro 30 tilskrives Novo Nordisk, svarende til Novo Nordisks belastning af rensningsanlægget. 12 af 20
Mængden af gærslam/gærfløde er faldet med 36% fra 43.000 tons i 2009 til 27.500 tons i 2010, primært på grund af implementeringen af en ny og mere effektiv mikroorganisme til insulinproduktion. Novo Nordisks andel af NovoGro 30 er i samme periode faldet med 2% fra 27.000 tons til 26.500 tons, hvilket hovedsageligt skyldes det tidligere nævnte fald i spildevandsmængden. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter ethanol fra Novo Nordisks rensningsfabrikker og røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af kølemidler fra køleanlæg på grund af sivninger og lækager. Udledning af støv fra fabrikkerne er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Endelig skal nævnes, at der en sjælden gang kan opstå lugtgener fra opbevaring af kirtelremanens eller behandling af gærslam.. Sker det er det oftest fra kirtelremanens, der gærer/rådner eller fra gærfløde, hvor udsugningsudstyr, som benyttes ved overpumpning til tankbiler er defekt. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til 2004. Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder, såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på Novo Nordisks danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser blev påbegyndt i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med DONG Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Kalundborg, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2010, fremgår af nedenstående figur. Som følge af partnerskabet med DONG Energy er al elforsyning i 2010 til Novo Nordisk A/S i Danmark baseret på vindenergi fra Horns Rev 2, svarende til 41% af det samlede energiforbrug i Kalundborg. De energirelaterede røggasudledninger stammer fra fjernvarme og dampforsyning fra Asnæsværket. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring om beregning af energirelaterede emissioner. Energikilder 2010 44% 15% 41% El, Vindenergi Damp, fossile brændsler m.v. Fjernvarme, fossile brændsler m.v. Udledningen af CO 2 er faldet med 57% fra 67.000 tons i 2009 til 28.600 tons i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes aftalen med DONG Energy og i nogen grad en ny og mere effektiv mikroorganisme til insulinproduk- 13 af 20
tion samt energibesparende projekter. I samme periode er udledningen af SO 2 faldet med 32% fra 57,5 tons til 38,8 tons, og NO x er faldet med 62% fra 77,5 tons til 29,4 tons af samme grund som anført for CO 2 samt forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Den samlede udledning af CO 2 i perioden 2006 2010 fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning 2006-2010 Tons 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2006 2007 2008 2009 2010 År CO 2 reducerende projekter Der er i 2010 gennemført flere energibesparende tiltag, der har betydning for CO 2 udledningen. Effekten af disse projekter, der er omtalt i afsnittet Vand- og energiforbrug, er opgjort til en årlig CO 2 reduktion på 1.042 tons. Andre luftformige udledninger Udledningen af ethanol til atmosfæren er faldet med 5% fra 45 tons i 2009 til 43 tons i 2010. Alle anlæg, der anvender store mængder ethanol, er udstyret med genvindingsanlæg, der sikrer, at brugt ethanol renses og genbruges i størst muligt omfang. Det skønnes, at mere end 95% af den brugte ethanol genbruges i fabrikkerne. Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der fra 2009 opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Udledning af kølemidler med drivhuseffektpotentiale er steget med 66% fra 1.385 tons i 2009 til 2.301 tons i 2010, opgjort som CO 2 -ækvivalenter. Endvidere er udledningen af ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22) steget med 225% fra 62 kg i 2009 til 203 kg i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes tab af R22 fra gamle køleanlæg, der er under afvikling. Endelig skal nævnes at udledningen af ammoniak i samme periode er faldet med 98% fra 2.134 kg til 47 kg, hvilket skyldes at der i 2009 var et ekstraordinært stort tab af ammoniak fra fordampere og lagertanke. Novo Nordisk i Kalundborg har i flere år haft fokus på tab af kølemidler, og der arbejdes løbende på at forebygge tab ved forbedret overvågning og vedligeholdelse af køleanlæggene. Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Der er i 2010 udskiftet flere køleanlæg med R22 og ultimo 2010 var der 15 R22- køleanlæg tilbage i Kalundborg med en samlet fyldning på 756 kg R22. Ekstern støj Novo Nordisk i Kalundborg har krav om at skulle overholde bestemte støjgrænser i otte udvalgte receptorpunkter omkring fabriksområdet for at sikre, at virksomheden ikke er til gene for naboer. Ekstern støj stam- 14 af 20
mer hovedsageligt fra ventilationsanlæg, køletårne og trafik. Overholdelsen af dette krav skal dokumenteres ved at samtlige støjkilder kontrolmåles løbende over en 10-årig periode. Lydmålinger og beregninger udføres af NNE Pharmaplan efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Måleresultaterne indarbejdes i et fælles støjkildekatalog for Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg, der vedligeholdes af NNE Pharmaplan. Der er i 2010 udført målinger og beregninger af ekstern støj fra bygning AE, AF og KF. På baggrund af disse målinger er Novo Nordisks bidrag til støjniveauet i de otte receptorpunkter ultimo 2010 beregnet, og resultaterne fremgår af nedenstående tabel, der også indeholder de støjbidrag, der blev beregnet ultimo 2009. Punkt Adresse Grænseværdi om natten Beregnet støjbidrag ultimo 2009 Beregnet støjbidrag ultimo 2010 Enhed db(a) db(a) db(a) A Slagelsevej 177 44,5 43,9 43,9 B Knuds Allé 12 42,0 36,1 36,0 C H/F Rynkevang 43,1 40,2 40,1 D Nord for bygning 42,0 41,3 41,3 JC E Rendsborggård 42,0 37,5 37,5 F Rynkevang 42,0 40,5 40,2 G H/F Stejlhøj 43,4 40,1 40,1 K Valmuevej 42,0 38,4 38,4 Som det fremgår af tabellen ligger virksomhedens støjbidrag under de tilsvarende grænseværdier i alle receptorpunkter. Endvidere ses, at der fra 2009 til 2010 har været et mindre fald i støjniveauet (0,1 0,3 db(a)) i flere af receptorpunkterne. Udslip Ledelsen i Novo Nordisk, Product Supply har siden 2005 haft fokus på udslip i almindelighed og på tab af kølemidler i særdeleshed, da disse tidligere udgjorde langt den største del af antallet af udslip fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeltab. Endvidere er overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg forbedret med det formål at minimere tabet af kølemidler. Tab af kølemidler har hidtil indgået i statistikken over udslip, men praksis er nu ændret som led i klimastrategien, således at tab af kølemidler fra 2009 opgøres som tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale (CO 2 -ækvivalenter), samt tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler og ammoniak. Se i øvrigt afsnittet Andre luftformige udledninger. I 2010 har der været syv udslip til det omgivende miljø, der er nærmere beskrevet i det følgende. Bygning/ Anlæg Bygning JC Bygning JC Bygning DD Beskrivelse Tab af ca. 100 liter 25% sprit til regnvandskloak. Regnvandskloakken blev slamsuget og den spildte mængde opsamlet. Tab af ca. 10 m 3 kølevand til jord og regnvandskloak. Regnvandskloakken blev slamsuget og rengjort. Tab af ca. 5.400 liter 20% sprit til jord og regnvandskloak. Regnvandskloakken blev slamsuget. Endvidere er der etableret afværgeforanstaltninger og monitoreringsboringer til overvågning af spritforureningens udbredelse i jorden. 15 af 20
Bygning/ Anlæg Bygning CU - køletårne Bygning AE Bygning HC Bygning HC Beskrivelse Udsivning af kølevand til jord. Der er foretaget kortlægning af forureningens omfang og afværgeforanstaltninger er etableret. Tab af saltsyre i rørgrav mellem bygning AE og AD. Rørgraven afvandes til proceskloak, så den spildte syre er afledt til Novozymes rensningsanlæg, hvor det blev neutraliseret. Overløb fra sanitær kloak til regnvandskloak. Der er foretaget slamsugning og spuling af regnvandskloakken. Mindre spild af salpetersyre på areal med SF-sten og tilgrænsende jord. De omliggende dræn/kloakker afleder til proceskloak, så spildet er opsamlet og behandlet i Novozymes rensningsanlæg. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i miljøledelsessystemet, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Der har i 2010 været en vilkårsoverskridelse af grænseværdien for lugt på 10 LE/m 3. Det samlede lugtbidrag fra Novo Nordisk er på grundlag af lugtmålinger i 2010 beregnet til 16 LE/m 3. Kilden til det øgede lugtniveau er gæringsfabrikken i bygning BD. Lugtreducerende foranstaltninger er under implementering, og nye lugtmålinger vil blive udført i 2011. Der er oprettet en afvigelse i miljøledelsessystemet, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Tilsynsmyndigheden er informeret om vilkårsoverskridelsen. Naboklager Der er ikke modtaget klage over gener fra Novo Nordisks aktiviteter i 2010. 16 af 20
Tilsynsmyndighedens udtalelse Udtalelse til grønt regnskab for regnskabsåret 2010 for Novo Nordisk A/S, Kalundborg. Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Roskilde har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Novo Nordisk A/S i Kalundborg. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Roskildes kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, der bl.a. omfatter Novo Nordisk A/S egenkontrol og/eller miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Roskilde har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente, og afspejler virksomhedens miljøforhold. Vagn Larsen Miljøstyrelsen Roskilde 17 af 20
Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2006 til 2010 vedrørende Novo Nordisks væsentlige miljøforhold i Kalundborg. Miljødata, der indgår i grønt regnskab, er stikprøvevis kvalitetsvurderet af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) som led i kvalitetsvurderingen af data til Novo Nordisks årsrapport. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er som hovedregel opgjort ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2010 sige 2007-2009. Beregningsmetoden er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisks klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. Emissionsfaktorerne for ekstern energiproduktion er baseret på oplysninger fra leverandørerne. Emissionsfaktorerne for fjernvarme og damp er baseret på oplysninger fra Asnæsværket. Emissionsfaktorer for elproduktion er hidtil taget fra DONG Energy s miljødeklaration (dvs. til og med 2009). Fra og med 2010 er al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark i henhold til aftale med DONG Energy i 2007 om levering af vindbaseret elektricitet fra Horns Rev 2 - baseret på vindenergi. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som virksomheden er forpligtet til at rapportere iht. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Af bilag 2 fremgår, at Novo Nordisk i Kalundborg overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: HFC og HCFC Udledning til spildevand: TOC Affald: Farligt affald og andet affald. 18 af 20
Bilag 1: Miljødata 2006 2010 for Novo Nordisk i Kalundborg Miljødata Metode Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 Vand Vand (total) M 1.000 m3 1.923 2.124 1.723 1.177 1.143 Drikkevand M 1.000 m3 1.479 1.685 1.390 941 892 Industrielt vand (Tissø) M 1.000 m3 282 255 184 128 152 Damp M 1.000 m3 162 184 149 108 99 Energi Ekstern produktion (total) M 1.000 GJ 1.019 1.115 920 665 643 Elektricitet M 1.000 GJ 426 455 366 277 264 Damp M 1.000 GJ 445 515 415 301 283 Fjernvarme M 1.000 GJ 148 145 139 87 96 Materialer Materialer (total) M tons 124.078 133.457 102.631 58.393 48.186 Råmaterialer M tons 122.942 132.077 99.847 56.654 47.009 Emballagemateriale M tons 1.136 1.380 2.784 1.739 1.177 Spildevand Volumen M 1.000 m3 1.683 1.921 1.662 1.215 1.147 Suspenderet stof M tons 117 114 93 73 63 COD M tons 508 487 377 223 218 Kvælstof M tons 43 42 35 26 46 Fosfor M tons 3,1 2,4 2,2 3,3 3,7 NovoGro + NovoGro30 Volumen M 1.000 m3 44,4 50,9 41,4 27,0 26,5 Tørstof M 1.000 tons 14,6 16,3 13,7 8,7 8,4 Kvælstof M tons 368 463 353 165 207 Fosfor M tons 162 214 143 85 103 Gærfløde Volumen M 1.000 m3 158 159 116 43 27,5 Tørstof M 1.000 tons 23,4 23,4 17,2 6,4 4,0 Kvælstof M tons 1.870 1.979 1.452 666 522 Fosfor M tons 324 325 238 87 53 Affald Affald (total) M tons 13.049 7.572 8.511 9.421 7.704 Farligt affald (total) M tons 7.815 3.750 3.748 5.100 4.257 Specialbehandling (primært kommunekemi) M tons 309 369 417 673 444 Forbrænding (ethanol) M tons 6.548 2.391 1.138 1.572 1.001 Genanvendelse M tons 958 990 2.193 2.855 2.811 Organiske opløsningsmidler (ethanolaffald) ¹ M tons 945 976 2.179 2.846 2.804 Andet (elektronikaffald m.v.) ² M tons 13 14 14 10 7,7 Ikke-farligt affald (total) M tons 5.234 3.822 4.763 4.321 3.447 Deponering M tons 440 598 365 182 75 Specialbehandling (forurenet jord) M tons 1.977 7 0 0 0 Forbrænding M tons 700 716 588 571 520 Genanvendelse M tons 2.117 2.501 3.811 3.569 2.852 Bygningsaffald M tons 429 595 195 366 168 Glas M tons 17 21 26 22 12 Kirtelmasse M tons 1.112 1.101 2.296 2.235 1.841 Madaffald M tons 54 51 60 64 77 Metal M tons 102 98 106 89 64 Papir og pap M tons 175 248 356 297 303 Plast M tons 65 91 471 203 103 Træ M tons 164 296 301 294 283 Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol) M tons 57 53 55 45 43 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv. - - - 1.385 2.301 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg 144 612 26 62 203 Ammoniak (fra køleanlæg og oplag) M kg - - - 2.134 47 Kuldioxid (CO 2 ) B 1.000 tons 105 115 96 67,0 28,6 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 142 129 89 57,5 38,8 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 192 184 129 77,5 29,4 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B 1.000 tons CO2-ækv. 106 119 97 68 31 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 5,8 86 3,6 8,7 28,4 Forsuring B tons SO2-ækv. 276 257 180 112 59 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 546 512 400 326 362 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal 1 1 2 0 1 Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal 0 0 0 0 0 Utilsigtede udslip ³ M Antal 39 47 28 6 7 Klager over gener M Antal 0 0 3 1 0 Bemærkninger: 1) Ethanolaffald er opgjort som 100% ethanol 2) Elektronikaffald er registreret under farligt affald til genanvendelse. 3) Udslip er fra 2009 eksklusiv tab af kølemidler, der er opgjort under "Luftemission" 19 af 20
Bilag 2: PRTR data 2010 for Novo Nordisk i Kalundborg PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2010 Kg/år Kg/år CO2 100.000.000 Luft B 28.626.000 NOx 100.000 Luft B 29.354 SO2 150.000 Luft B 38.813 VOC 100.000 Luft M 42.850 HFC 100 Luft M 278 HCFC 1 Luft M 203 N-total Rensningsanlæg for 50.000 spildevand M 46.072 P-total Rensningsanlæg for 5.000 spildevand M 3.688 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for 50.000 spildevand M 72.663 Klorid som Cl Rensningsanlæg for 2.000.000 spildevand M 1.358.000 PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode 2010 Tons/år Tons/år Farligt affald Andet affald 2 Nyttiggørelse (R) * 2000 Nyttiggørelse (R) * M M 2.811 2.852 Anden bortskaffelse (D) Anden bortskaffelse (D) M M 1.446 595 * excl. forbrænding 20 af 20