Jens O. elling FInAnSIEl RAppORTERIng teori og regulering 3. udgave Gjellerup / Gads Forlag
Finansiel rapportering teori og regulering
FINANSIEL RAPPORTERING teori og regulering Af Jens O. Elling Gjellerup
Finansiel rapportering teori og regulering 2012 Jens O. Elling og Gjellerup ISBN: 978 87 13 05036 9 ISBN e-bog: 978-87-12-05037-6 Omslag: Axel Surland 3. udgave, 2. oplag 2014 E-bogsproduktion: Narayana Press Respekter ophavsretten Denne e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogen til din egen personlige brug, og du må ikke distribuere den til personer uden for din husstand. Gjellerup / Gads Forlag A/S Fiolstræde 31 33 1171 København K Tlf: 77 66 60 00 www.gad.dk/gjellerup
Indhold Forord 15 Kapitel 1 Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og fagdisciplin 17 Indlæringsmål 17 Det eksterne regnskabs rolle på samfundsniveau (makroniveau) 17 Ekstern regnskabsinformation og ressourceallokering 17 Regnskabsregister og kvalitetskrav 20 Regnskabsregulering 22 Ekstern regnskabsinformations økonomiske konsekvenser 23 Det eksterne regnskabs rolle på virksomhedsniveau (mikroniveau) 23 Virksomheden som en koalition af interessegrupper 23 Interne og eksterne regnskabsbrugere og deres informationsbehov 26 Grundlæggende forskelle mellem internt og eksternt regnskab 28 Konsekvenser af informationsasymmetri mellem internt og eksternt regnskab 30 Eksternt regnskab som videnskabelig disciplin 34 Hvad forstår man ved teori? 34 Normative regnskabsteorier (modeller) 35 Deskriptive regnskabsteorier 36 Verifikation af regnskabsteorier 37 Forskellen mellem normativ regnskabsteori og normativ regnskabspolitik 41 Præstationsorienteret vs. formueorienteret regnskabspolitik 42 5
Indhold Kapitel 2 National og international regnskabsregulering 47 Indlæringsmål 47 Markedsløsning eller regulering? 47 Argumentation for markedsløsning 48 Informationsmæssige fordele 48 Markedsbaserede incitamenter 49 Kontraktmæssige incitamenter 50 Argumentation for regulering 52 Eksterne regnskaber er et offentligt gode 52 Virksomheden er monopoludbyder af regnskabsinformation 52 Ledelsens udnyttelse af informationsasymmetri til personlig fordel 52 Fordelingspolitiske og etiske hensyn 53 Den danske reguleringstrategi: lovgivning, privatsektorregulering og modificeret markedsløsning 53 Niveau 1: Lovgivning 56 Niveau 2: Privatsektorregulering 61 Niveau 3: Modificeret markedsløsning 63 De fire regnskabsklasser i ÅRL 65 Differentiering af det tekniske regelsæt i fire regnskabsklasser 65 Årsrapportens bestanddele 68 International regnskabsregulering 70 Regnskabsregulering i EU 70 International Accounting Standards Board (IASB) 73 Regnskabsregulering i USA 75 Appendiks 78 Årsrapporten differentieret efter regnskabsklasser 78 Kapitel 3 Det præstationsorienterede regnskabsparadigme 79 Indlæringsmål 79 Forskelle mellem det præstations- og formueorienterede paradigme 80 Paradigmer og regnskabsmodeller 80 Måleattributter 81 6
Indhold Relevansen af det præstationsorienterede paradigme 82 Fysisk transformationsproces og regnskabsmæssig opgørelse 83 Sammenhængen mellem årsregnskab og pengestrømsopgørelse 87 Driftstransaktioner 88 Investeringstransaktioner 91 Finansieringstransaktioner 92 Pengestrømsopgørelsens informationsværdi 96 Resultatopgørelsens informationsværdi 98 Kostprismodellens teoretiske grundlag (regnskabsprincipper) 100 Modellens forudsætninger 100 Resultatopgørelsens indregningskriterier 101 Resultatopgørelsens klassifikation af poster 120 Balancens begreber og struktur 122 Egenkapitalopgørelsen 123 Balancens klassifikation af poster 124 Balancens funktion og informationsværdi i kostprismodellen 126 Fordele og ulemper ved kostprismodellen som grundlag for regnskabsregulering 127 Appendiks 130 Pengestrømsopgørelsen i hovedtræk 130 Klassificering af driftsaktiviteten 131 Klassificering af investerings- og finansieringsaktiviteterne 135 Tre eksempler på pengestrømsopgørelser 135 Kapitel 4 Det formueorienterede regnskabsparadigme 141 Indlæringsmål 141 Fra præstations- til formueorienteret paradigme 142 Virksomheden som et væksthus for aktiver 142 Fra transaktions- til værdibaserede måleattributter 144 Fra måling af indtægter, omkostninger og overskud i resultatopgørelsen til måling i balancen 147 Mikroøkonomisk teoris indkomstbegreber 152 7
Indhold Fishers indkomstbegreb 152 Hicks indkomstbegreb 152 Idealindkomst et taleksempel 153 Implikationer af Hicks teoretiske indkomstmodel for formueorienteret regnskabspraksis 156 Balancen måler dagsværdi af fremtidige pengestrømme og resultatopgørelsen dagsværdi af ændringer i fremtidige pengestrømme 156 Virkningerne af perfekte og komplette markeder under fuld viden 158 Den perfekte balance 161 Virkningerne af imperfekte og inkomplette markeder 162 Faktorer der skaber forskel mellem kursværdi og bogført værdi 165 Indregningskriterier 165 Måleattributter 166 Eksempler på aktiemarkedets kursværdi/aktieafkast som vejledende for regnskabspraksis 167 Præstations- og formueorienterede årsregnskabers nytteværdi for investorer 168 Informationsperspektivet 168 Målingsperspektivet 171 Alternative regnskabsmodeller 173 Historisk kostprismodel som overskud/ kapitalmodel 174 Behovet for alternative regnskabsmodeller 176 Taleksempel 178 Model 1: Købekraftjusteret historisk kostprismodel 179 Model 2: Genanskaffelsespris-modellen 182 Model 3: Salgsværdimodellen 189 Model 4: Offerværdimodellen 192 Appendiks 194 Sammenligning mellem præstations- og formueorienteret paradigme 194 Kapitel 5 Begrebsrammens opbygning og indhold 195 Indlæringsmål 195 8
Indhold Begrebsrammen er normativ 195 Begrebsrammens formål 196 Begrebsrammens generelle struktur 197 Niveau 1: Brugerne og deres informationsbehov 199 Heterogene informationsbehov 199 Primære regnskabsbrugere og deres informationsbehov 200 Niveau 2: Kvalitative egenskaber 204 Fundamentale kvalitative egenskaber 204 Forstærkende kvalitative egenskaber 207 Tærskelværdier 210 Generalklausulen et retvisende billede 211 Niveau 3: Definition af elementer 212 Andre elementer 213 Niveau 4: Indregning og måling 215 Indregningskriterier 215 Måleattributter (målegrundlag) 217 Niveau 5: Klassifikation og præsentation 219 Grundlæggende forudsætninger 220 Appendiks 222 Regnskabsbrugere og deres informationsbehov ifølge IASB fra 1989 222 Kapitel 6 Aktiver 225 Indlæringsmål 225 Definition på aktiver 225 fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden 226 under virksomhedens kontrol 227 et resultat af tidligere begivenheder 227 Alternative definitioner på anlægs- og omsætningsaktiver 228 Immaterielle anlægsaktiver 229 Forskellen mellem egenkapitalens bogførte værdi og kursværdi (markedsværdi) 230 ÅRL s og IAS 38 s regelsæt 232 IAS 38 s definition på immaterielle anlægsaktiver 234 identificerbarhed 234 fremtidige økonomiske fordele 235 9
Indhold virksomhedens kontrol 236 Generelle indregningskriterier for immaterielle anlægsaktiver 236 Specielle indregningskriterier for internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver 238 Forskning og udvikling 238 Udviklingsprojekter 239 Købt goodwill 240 Goodwills definition og natur 240 Indregning og måling af goodwill ifølge IFRS 3 242 Materielle anlægsaktiver 244 Definition og indregningskriterier 244 Finansiel og operationel leasing 245 Måling af immaterielle og materielle anlægsaktiver 246 Første indregning 246 Efterfølgende indregning 246 Virksomheder med investeringer som hovedaktivitet 254 Finansielle aktiver 254 Måling af finansielle aktiver 257 Kapitalandele 257 Finansielle instrumenter 258 Omsætningsaktiver 261 Varebeholdninger og igangværende arbejde for fremmed regning 261 Tilgodehavender 262 Appendiks 263 Koncernregnskabet en kort oversigt 263 Kapitel 7 Egenkapital og forpligtelser 269 Indlæringsmål 269 Virksomhedsteori og ejerteori 269 Virksomhedsteorien 270 Ejerteorien 271 Egenkapital 272 Definition på egenkapital og dens komponenter 272 Forpligtelser 276 Kategorier af forpligtelser 276 10
Indhold Hensatte forpligtelser i præstationsorienteret regnskabspraksis 278 Den generelle formueorienterede definition på forpligtelser 280 Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder 281 En ledelsesbeslutning er ikke tilstrækkelig 281 Forpligtende begivenhed one event view vs. two events view 282 afståelse af fremtidige økonomiske fordele 282 Indregningskriterier for forpligtelser 283 Eventualforpligtelser 284 Glidende overgang fra noteoplysning til indregning 285 Måling af finansielle forpligtelser 287 Undtagelser fra amotiseret kostpris 288 Måling af hensatte forpligtelser 289 Eksempler på hensatte forpligtelser ifølge ÅRL og IAS 37 290 Hensættelse til udskudt skat 290 Hensatte garantiforpligtelser 290 Hensættelser til pensioner 291 Aktiebaseret vederlæggelse 291 Andre hensatte forpligtelser ifølge IAS 37 292 Klassifikation af passiver 293 Egenkapital vs. forpligtelser 293 Lang- vs. kortfristede forpligtelser 294 Kapitel 8 Indtægter 295 Indlæringsmål 295 Definitioner på indtægter 295 1. Indtægter står for periodens værdistigning i nettoaktiver/egenkapital 296 2. Indtægter står for periodens salg 299 Omsætning og andre indtægtsområder 300 Nuværende regelsæt 300 Konvergensprojektets forslag til ny definition på omsætning 301 Generelle indregningskriterier for omsætning 302 Måleattributter 304 11
Indhold Klassifikation og opstilling 304 Metoder til indregning af omsætning 305 Ordremodtagelsestidspunktet 306 Salgsmetoden 307 Færdigproduktionsmetoden 309 Produktionsmetoden 311 Betalingsmetoden 317 Indregningskriterier knyttet til salg af varer og tjenesteydelser 319 Kapitel 9 Omkostninger 323 Indlæringsmål 323 Definitioner på omkostninger 323 1. Omkostninger står for periodens værdinedgang i nettoaktiver/egenkapital 323 2. Omkostninger står for det ressourceforbrug, der er medgået til periodens salg 325 Klassifikation og præsentation af omkostninger i resultatopgørelsen 326 Resultatopgørelsens klassifikationer 328 ÅRL s skemakrav for resultatopgørelsen 328 IAS 1 s skemakrav til resultatopgørelsen 333 Ordinære vs. ekstraordinære poster 334 Særlige poster 336 Fortsættende og ophørende aktiviteter 337 Regnskabsmæssigt skøn 337 Almindelige og fundamentale fejl 338 Ændring af anvendt regnskabspraksis 338 Segmentoplysninger 339 Udvalgte temaer 341 Måling af varelagres kostpris 341 Måling af det fysiske varelager 341 Alternative metoder til måling af varelagres kostpris 342 Systematiske (mekaniske) afskrivningsmetoders indflydelse på afkastningsgraden og dens informationsværdi 345 Eksempler på anvendelse af mekaniske (systematiske) afskrivningsmetoder 352 12
Indhold Kapitel 10 Ledelsesberetning og supplerende beretning 357 Indlæringsmål 357 Fra årsregnskab til årsrapport 357 Kvalitetskrav til ledelsesberetningen 359 Kravet om relevans 359 Kravet om validitet 360 Krav til ledelsesberetningen for virksomheder i regnskabsklasse B og C 361 Regnskabsklasse B 361 Regnskabsklasse C 361 Supplerende beretning 368 Tre ledelsesmodeller af forholdet mellem virksomhed og interessegrupper 368 Begrebet bæredygtig udvikling 373 Officielle internationale initiativer for bæredygtig udvikling 373 Internationale initiativer rettet mod erhvervslivet 374 Dansk initiativ rettet mod erhvervslivet 377 GRI bæredygtighedsrapportering 377 Appendiks 389 Internationale regnskabsstandarder 389 Skemaer for balancer og resultatopgørelser 391 Litteratur 401 Stikord 403 13
Forord Denne bog beskæftiger sig med virksomheders finansielle rapportering. Herved forstås måling og offentliggørelse af finansiel information om virksomhedernes formue-, finansierings- og indtjeningsforhold i årsregnskab og ledelsesberetning mv. Alt sammen indeholdt i den såkaldte årsrapport. Årsrapporten henvender sig til regnskabsbrugere i det omgivne samfund investorer, långivere, kreditorer, lokalsamfund mv. hvis informationsbehov ligeledes behandles indgående i bogen. Kapitel 1 4 uddyber centrale regulerings- og regnskabsteoretiske problemstillinger knyttet til den finansielle rapportering, mens kapitel 5 10 gennemgår konkrete bestemmelser i årsregnskabslov og internationale regnskabsstandarder, som årsrapporten skal følge i praksis. I de teoretiske kapitler fremstilles en virksomhed ud fra tre forskellige paradigmer. I kapitel 1 ses virksomheden som en koalition af interessegrupper, hvor særinteresser, styrkeforhold, informationsasymmetri mv. inddrages i forholdet mellem ledelsen som regnskabsproducent og de øvrige interessenter som regnskabsbrugere. I kapitel 2 om regulering inddrages koalitionsperspektivet bl.a. i analyse af den regnskabspraksis, der dannes i de ca. 400.000 danske virksomheder med personligt ansvar, hvor finansiel rapportering er frivillig og dermed overladt til de frie markedskræfter. I de senere år har den finansielle rapportering i Danmark og internationalt gennemgået et paradigmeskift fra det præstations- til det formueorienterede regnskabsparadigme, der nu dominerer på verdensplan som grundlag for regnskabslovgivning og -praksis. Virksomheden ses her som et væksthus for aktiver, hvilket indebærer, at indtægter, omkostninger og overskud defineres, indregnes og måles i balancen som hhv. stigning, fald og nettostigning i nettoaktiver (egenkapital). Resultatopgørelsen er dermed i princippet overflødig, men udarbejdes dog fortsat med den begrænsede funktion at klassificere og præsentere balanceændringerne som indtægter, omkostninger og overskud. Alle poster i balancen måles på grundlag af dagsværdien af fremtidige 15
Forord pengestrømme med kapitalværdi som den teoretisk korrekte, men markedspris som den foretrukne måleattribut. Det præstationsorienterede paradigme ser virksomheden som en transformationsproces, hvor input af ressourcer transformeres til output af salgbare varer og tjenesteydelser. Processens økonomiske effektivitet måles i resultatopgørelsen for en historisk periode på grundlag af årsag-virkningsammenhængen mellem periodens salg til salgspris indtægter og det dertil medgåede ressourceforbrug til kostpris omkostninger med overskud som difference (den historiske kostprismodel). Balancens funktion reduceres nu til at opsamle uforbrugte ressourcer i periodeovergangene til indregning i kommende perioders resultatopgørelser. Kostprismodellen anvendes fortsat i den lovpligtige finansielle rapportering i en række lande i Europa bl.a. Tyskland og Frankrig. Den indgår ligeledes som den foretrukne regnskabsmodel i et nyt regnskabsdirektiv fra 2013 for ikke-børsnoterede virksomheder i EU. Fordele og ulemper ved begge paradigmer diskuteres indgående i de teoretiske kapitler 3 og 4. Kapitlerne 5 10 beskæftiger sig med implementering af gældende love og standarder. Med udgangspunkt i den formueorienterede begrebsrammes generelle retningslinjer for regulering, som omtales i kapitel 5, redegøres der i kapitlerne 6 9 for de specifikke regler, der gælder for definition, indregning og måling af aktiver, egenkapital, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Kapitel 10 omhandler årsregnskabslovens krav til ledelsesberetning og supplerende beretning herunder lovens nye krav til rapportering om samfundsansvar i større virksomheder. Et særligt afsnit handler om rapportering af bæredygtighed i relation til økonomiske, miljømæssige og sociale forhold den såkaldte tredelte bundlinje. I forhold til 2. udgave af bogen fra 2010 er flere af kapitlerne omskrevet og ajourført i 3. udgave med gældende regnskabslovgivning og -standarder. Seneste opdatering er foretaget i 2. oplag, 2014. Jeg ønsker at takke min kone, cand.mag. Sanne Olson for hendes værdifulde hjælp til redigering af manuskriptet og korrekturlæsning. Frederiksberg, juni 2014 Jens O. Elling 16
1 Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og fagdisciplin Indlæringsmål Når du har læst dette kapitel, skal du kunne redegøre for: Eksternt regnskabs rolle og økonomiske konsekvenser i samfundet. Interne og eksterne brugere og deres informationsbehov. Principielle forskelle mellem internt og eksternt regnskab. Virkningerne af informationsasymmetri på forholdet mellem regnskabsproducent og regnskabsbrugere. Syntaktisk, semantisk og pragmatisk bevisførelse inden for eksternt regnskab og valg af det optimale regnskab. Forskellen mellem regnskabsteori og regnskabspolitik som teoretiske fagdiscipliner. Det eksterne regnskabs rolle på samfundsniveau (makroniveau) Ekstern regnskabsinformation og ressourceallokering Regnskab som samfundsaktivitet beskæftiger sig med måling og kommunikation af finansiel og anden information om udnyttelsen af knappe ressour cer til beslutningsformål. Kommunikationsprocessen gennemføres på grundlag af et særligt begrebsapparat og regelsæt, der er udviklet inden for regnskab. For at processen kan lykkes, er det nødvendigt, at begrebsapparat og regelsæt er kendt af såvel afsender (regnskabsproducent) som modtager (regnskabsbruger). Regnskab og sprog har derfor meget tilfælles, og ofte karakteriseres regnskab som erhvervslivets fagsprog language of business. Knaphed opstår som følge af, at ressourcerne i samfundet er begrænsede, 17
Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og fagdisciplin mens behovene nærmest er umættelige. På forskellige niveauer i samfundet træffes derfor løbende beslutninger med henblik på at løse konflikten mellem umættelige behov og begrænsede ressourcer til dækning af behovene. Den virksomhed, der forvalter de knappe ressourcer til et eller andet formål, foretager regnskabsmæssig måling af, hvor godt ressourceforvaltningen lykkes, og kommunikerer denne information til beslutningstagerne, der har interesse i disse oplysninger. Målingerne danner grundlag for udarbejdelsen af interne og eksterne regnskaber. Det interne regnskab (management accounting) henvender sig til de ressourcebrugere internt i virksomheden, der er ansvarlige for selve ressourceforvaltningen, mens det eksterne regnskab (financial accounting) tager sigte på udbyderne af ressourcer uden for virksomheden, som træffer beslutning om allokering af ressourcer mellem virksomhederne. Denne bog beskæftiger sig udelukkende med det eksterne regnskab,* hvis problemfelt fremgår af figur 1.1. Den nederste halvdel af figuren beskriver markedet for ekstern regnskabsinformation, hvor markedsdeltagerne består af virksomheder, som udbyder den eksterne regnskabsinformation og ressourceejere, der efterspørger ekstern regnskabsinformation. Inden for den offentlige sektor er skoler, hospitaler og politi eksempler på virksomheder (institutioner), der producerer ekstern regnskabsinformation om deres ressourceforvaltning til politikere, offentlige myndigheder mfl., som træffer beslutning om allokering af ressourcer som kapital, arbejdskraft, bygninger mv. til disse virksomheder. Hovedparten af den eksterne regnskabsinformation, der produceres i samfundet, foregår dog i den private sektor blandt de ca. 667.000 virksomheder inden for handel, service og industri (2012), som denne bog omhandler. Det eksterne regnskab indeholder her finansielle oplysninger om virksomhedernes formue-, finansierings- og indtjeningsforhold med henblik på at dække informationsbehov hos de ressourceejere, der har allokeret ressourcer til de pågældende virksomheder eller overvejer at gøre det. Det gælder nuværende og potentielle ejere (investorer), långivere, kunder, leverandører, ansatte, alliancepartnere mfl. Ressourceejerne kan være enkeltpersoner, men er ofte andre virksomheder. Virksomhederne optræder derfor som regel som både regnskabsproducenter og regnskabsbrugere. * Af pædagogiske grunde anvendes her benævnelserne internt regnskab og eksternt regnskab for hhv. økonomistyring og finansiel rapportering. 18
Det eksterne regnskabs rolle på samfundsniveau (makroniveau) Ressourcemarkeder (ressourceallokering) Ressourcebrugere (efterspørgsel) Ressourceudbydere (udbud) Virksomheder Ressourceejere Regnskabsproducenter (udbud) Regnskabsbrugere (efterspørgsel) Marked for ekstern regnskabsinformation Figur 1.1 Den principielle sammenhæng mellem ekstern regnskabsinformation og ressourceallokering (makroniveau) Den øvre halvdel af figur 1.1 beskriver de økonomiske allokeringsbeslutninger, som ressourceejerne træffer på grundlag af bl.a. ekstern regnskabsinformation. De ressourcer, som ressourceejerne allokerer til virksomhederne, er finansielle ressourcer (egenkapital, lånekapital), reale ressourcer (jord og andre naturressourcer, bygninger, maskiner, råvarer, halvfabrikata mv.) samt tjenesteydelser i form af de ansattes arbejdsindsats, men også som konsulentbistand, revisionsydelser mv. Tilsammen danner ressourceejerne ressourcemarkeder: aktiemarked, lånemarked, markeder for diverse reale ressourcer, arbejdsmarked mv. Ekstern regnskabsinformation spiller en væsentlig rolle for ressourceejernes allokeringsbeslutninger på en række områder og dermed for ressourcemarkedernes effektivitet. Jo mere virksomhedernes formue-, finansierings- og indtjeningsforhold gennemsigtiggøres, desto lettere bliver det for nytilkomne ressourceejere at allokere deres ressourcer hen, hvor indtjeningsmulighederne er bedst og for eksisterende ressourceejere at omallokere fra virksomheder og brancher med lav eller negativ 19
Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og fagdisciplin indtjening til virksomheder og brancher, hvor indtjeningsmulighederne ser mere lovende ud. I det omfang regnskabsoplysningerne fremmer denne proces, er de selvstændig årsag til, at de enkelte ressourceejere opnår velstandsfremgang, og at der skabes en forøget velstand i samfundet som helhed. Regnskabsregister og kvalitetskrav Sammenhængen mellem ekstern regnskabsinformation og ressourceallokering viser, at eksternt regnskab på virksomhedsniveau kan opfattes som internt regnskab på samfundsniveau et af midlerne til fremme af en effektiv ressourceallokering i samfundet som helhed. For at opfylde dette formål intervenerer samfundet med en omfattende detailregulering af virksomhedernes regnskabsproduktion jf. den nedre halvdel af figur 1.1, som markant overstiger samfundets indblanding i virksomhedernes primære produktion af varer og tjenesteydelser.* Da regnskabsbrugerne befinder sig uden for virksomhederne, er det nødvendigt, at oplysningerne bliver offentligt tilgængelige. Dette sker formelt ved, at de eksterne regnskaber sendes til et centralt regnskabsregister i Erhvervsstyrelsen (ERST) i København, hvor de kan rekvireres af alle mod betaling af et mindre gebyr. De kommende år kræves indberetning af årsrapporter til ERST elektronisk på grundlag af XBRL (extensible Business Reporting Language). De konkrete betingelser omtales i kapitel 2. Foruden de allokative fordele modvirker den lige adgang til regnskabsregistrets oplysninger også den indkomstmæssige ulighed, der kunne opstå, hvis brugerne havde forskellig adgang og kendskab til oplysningerne om virksomhedernes formue-, finansierings- og indtjeningsforhold. (Virkningerne af informationsasymmetri omtales senere i dette kapitel). Kravet om offentliggørelse gælder for de ca. 267.000 virksomheder, der er organiseret i selskabsform typisk som aktie- og anpartsselskaber. De resterende ca. 400.000 personligt ansvarlige virksomheder, der ofte er små virksomheder, har ikke offentliggørelsespligt og indsender derfor ikke deres regnskaber til det centrale register. På grund af ressourceejernes informationsbehov udarbejdes eksterne regnskaber dog som regel frivilligt af disse virksomheder. Det er ganske * Børsnoterede virksomheders koncernregnskaber reguleres således af internationale regnskabsstandarder, der i 2012 fylder ca. 3.000 sider. 20
Det eksterne regnskabs rolle på samfundsniveau (makroniveau) enkelt en forudsætning for at få lån i banken, leverancer på kredit o.l., at virksomhederne kan stille eksterne regnskaber revideret af en uafhængig revisor til rådighed. Selvom regnskabsbrugerne får adgang til eksterne regnskaber, er det ikke dermed givet, at de har nytte af dem. Skal regnskabsoplysningerne kunne anvendes til beslutningsformål, er det tillige en forudsætning, at en række kvalitetskrav er opfyldt. Kvalitetskravene sammenfattes i en generalklausul, som har betegnelsen et retvisende billede (true and fair view). Alle virksomheder, der er omfattet af dansk regnskabslovgivning, er ansvarlig for, at det regnskab, de offentliggør, giver et retvisende billede. Samfundet søger med dette krav at sikre, at regnskaberne er til nytte for potentielle brugere og samtidig at beskytte brugerne mod vildledende oplysninger. Generalklausulen udmøntes i en række specifikke kvalitetskrav. Primært drejer det sig om, at oplysningerne skal være: forståelige relevante valide (gyldige) sammenlignelige. At oplysningerne skal være forståelige giver sig selv. Uforståelig information er ubrugelig. Forståelighed vedrører såvel regnskabsproducentens valg af begrebsapparat og regelsæt som regnskabsbrugerens faglige kvalifikationer. Ved relevante oplysninger forstås, at informationen dækker de informationsbehov, beslutningstager ønsker dækket, før han kan træffe sin beslutning. I nuværende regnskabspraksis antages det, at oplysninger om virksomhedens formue-, finansierings- og indtjeningsforhold er relevante for alle potentielle brugergrupper i samfundet. Denne problemstilling vil blive behandlet indgående i denne bog. Selvom regnskabsoplysningerne er relevante, vil de ikke blive anvendt til beslutningsformål, hvis beslutningstager ikke har tillid til dem. De sammenfattende oplysninger om en virksomheds økonomi, som fremgår af det eksterne regnskab, skal derfor være valide (gyldige), dvs. de skal afbilde de økonomiske fænomener i virkeligheden, man ønsker at gengive i det eksterne regnskab. F.eks. skal aktiver i balancen gengive de ressourcer, som findes i virkeligheden uafhængig af det eksterne regnskab. Normalt har beslutningstager behov for at kunne sammenligne regnskaber fra samme virksomhed over en årrække (tidssammenligning) og mellem forskellige virksomheder et givet år (virksomhedssammenligning). Dette 21
Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og fagdisciplin gør sammenlignelighed til et af de vigtige krav, regnskabsbrugere stiller til regnskabspraksis. Regnskabsregulering For at sikre, at kvalitetskravene bliver opfyldt, er virksomhedernes regnskabsproduktion som nævnt underkastet en omfattende regnskabslovgivning. Danmarks medlemskab af EU indebærer, at Danmark på lige fod med de øvrige medlemslande skal implementere den fælleseuropæiske regnskabslovgivning i form af regnskabsdirektiverne 4. direktiv (1978) og 7. direktiv (1990) for at skabe sammenlignelige regnskaber mellem erhvervsvirksomheder i EU. (I løbet af 2012 13 forventes et nyt regnskabsdirektiv indført til erstatning af de eksisterende). Den danske implementering af EU-lovgivningen er senest gennemført på grundlag af Årsregnskabsloven af 7. juni 2001 (ÅRL) med senere ændringer til og med 2011. Loven gælder for samtlige ca. 617.000 virksomheder inden for handel, service og industri på nær de børsnoterede virksomheder.* Siden 2005 har alle børsnoterede virksomheder i Danmark og øvrige medlemslande i EU skullet udarbejde deres koncernregnskaber på grundlag af de internationale regnskabsstandarder fra International Accounting Standards Board (IASB), såfremt de er godkendt af EU. IASB er en verdensomspændende organisation med hovedsæde i London, hvis standarder inddrages i den nationale regulering i de fleste lande i verden. IASB samarbejder for tiden med den amerikanske standardudstedende organisation Financial Accounting Standards Board (FASB) om at udarbejde fælles regnskabsstandarder i det såkaldte konvergensprojekt. Mere herom i kapitel 2. Da kravet om, at det eksterne regnskabs oplysninger skal være valide, er altafgørende for, om eksterne regnskabsbrugere er villige til at inddrage disse oplysninger i deres beslutningstagen, er der endvidere indført en omfattende revisionslovgivning med krav om, at det eksterne regnskab revideres og påtegnes af en statsanerkendt revisor. I 2012 var der i Danmark ca. 2.000 statsautoriserede revisorer og ca. 3.000 registrerede revisorer med kompetence til at revidere og påtegne et * Ifølge ÅRL består den finansielle rapportering af en årsrapport, der omfatter årsregnskab, pengestrømsopgørelse og beretning, jf. kapitel 2. 22
Det eksterne regnskabs rolle på virksomhedsniveau (makroniveau) eksternt regnskab. De registrerede revisorer reviderer hovedsagelig de små virksomheders regnskaber. Revisionslovgivning og revisorbranchens forhold i øvrigt behandles ikke i denne bog. Ekstern regnskabsinformations økonomiske konsekvenser Markedet for ekstern regnskabsinformation koster årligt samfundet milliardbeløb i form af produktionsomkostninger inklusive revisionshonorarer hos producenterne og analyseomkostninger hos regnskabsbrugerne. Berettigelsen af disse omkostninger skal ses i sammenhæng med de økonomiske fordele, som opnås i udnyttelsen af samfundets knappe ressourcer, hvilket gennemføres i cost-benefit-analyser. Til de økonomiske konsekvenser af ekstern regnskabsinformation på samfunds- og virksomhedsniveau hører virkninger på: ressourceallokering indkomstfordeling produktions- og revisionsomkostninger i virksomhederne ledelsesadfærd i virksomhederne analyseomkostninger hos brugerne reguleringsomkostninger mv. I forbindelse med de løbende overvejelser om udvidelse eller indskrænkning af regnskabsreguleringens omfang og indhold indgår resultaterne af costbenefit-analyser som en væsentlig del af beslutningsgrundlaget. Det eksterne regnskabs rolle på virksomhedsniveau (mikroniveau) Virksomheden som en koalition af interessegrupper Primære interessegrupper I neoklassisk økonomisk teori opfattes virksomheden som en gevinstmaksimerende enhed. Dette er naturligvis en abstraktion, der er nødvendig for at forenkle fremstillingen. I virkelighedens verden kan en virksomhed ikke træffe beslutninger og har heller ingen målsætning. Kun personer kan træffe 23
Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og fagdisciplin beslutninger og formulere mål, hvilket ofte analyseres på grundlag af den såkaldte koalitionsmodel. Ifølge denne model er en virksomhed et netværk af socio-økonomiske sammenhænge mellem interessegrupper, der alle har det tilfælles, at de er ressourceejere, der stiller ressourcer til rådighed for produktion og salg mod til gengæld at modtage en del af den frembragte værditilvækst som modydelse eller belønning. Kredsen af primære interessegrupper (stakeholders) i koalitionsmodellen fremgår af figur 1.2. Långivere Ledelse Ejere (investorer) Leverandører Kunder Offentlige myndigheder Medarbejdere Det eksterne miljø Figur 1.2 Virksomheden som koalitionsmodel af primære interessegrupper (mikroniveau) Ejerne (owners, shareholders, investors) indskyder egenkapital og får udbytte (og kursgevinst) som belønning. Deltager ejerne tillige i bestyrelses- (eller ledelses-) arbejdet, får de tantieme (løn) som betaling. Långiverne (creditors) indskyder lånekapital mod til gengæld at modtage renter som belønning, samtidig med at lånet afdrages. Ledelse og medarbejdere leverer deres arbejdsindsats til virksomheden og får gager eller løn som modydelse. Som det fremgår af figur 1.2, adskiller de sig fra de øvrige interessegrupper ved tillige at være interne beslutningstagere i virksomheden. Leverandørerne leverer råmaterialer, halvfabrikata, maskiner mv. og får belønning herfor i form af produktionsfaktorernes priser, der inkluderer en avance. 24