Sag nr.: SKAT.-ERADET Jura I SKAT Spørger Thorbjørn Henriksen Center Boulevard 5 2300 København S Østbanegade 123 2100 København ø Telefon 12 221818 E-mali via www.skatdklkontakt www.skat.dk 10. januar 2014 J.nr. 13-0086594 Bindende svar Nr. Spørgsmål Kan interessenterne i Business 23 02 20 12 I/S benytte kursen på Bitcoin fra hjemmesiden Mt. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse? 2 Vil et realiseret kurstab og gevinster,, som Businessl.B 02 20 1,2 I/S har på sine Bitcoins, skulle medregnes til den skattepligtige ndkomst for interessenterne i Business 23 02 20 12 I/S? Spørgers SKATs Skatterådets opfattelse indstilling svar Ja Nej Nej Ja ej Nej 3 H vis "ja" til spørgsmål 2, skal der så medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser? 4 Hvis "ja" til spørgsmål 3, skal der så medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som Business 23 02 20 12 I/S betaler, er opgjort i Bitcoin-valutaen? Bortfalder Bortfalder Bortfalder 5 Vil vederlaget til Bitcoinexchangeren være fradragsberettiget for Business 230220 12 I/S (ved køb af ydelser)? Ja Nej Nej
Anmodningens dato mv. Anmodningen er modtaget den 19. februar 2013 Gebyret er registreret indbetalt den 19. februar 2013 Beskrivelse af de faktiske forhold Business 23 02 20 12 I/S beskæftiger sig med juridisk rådgivning indenfor: Informationsteknologi til betalingssystemer Rådgivning om betalingssurogater Rådgivning om elektroniske penge Rådgivning om Bitcoin Rådgivning om udvalgte områder indenfor skatteret og selskabsret. Business 23 02 20 12 lis har to ejere, et selskab og Thorbjørn Henriksen. Sidstnævnte udtræder snart til fordel for andre. Business 23 0220 12 lis påtænker at køre virksomheden helt uden brug af bankkonto og kontanter, men alene ved brug af Bitcoin. Da de fleste kunder ikke har en Bitcoin-konto, vil betalingerne som oftest køre igennem en Schweizisk Bitcoin-exchanger. D.v.s., at når kunden,får fakturaen opgjort i Bitcoin, så køber kunden disse Bitcoins hos Bitcoin-exchangeren, der videresender de købte Bitcoins til Business 23 02 20 12 I/S' Bitcoin-konto.... Når Business/ 23 02 20 12 lis skal købe ydelser, går processen modsat. Bitcoins fremsendes til exchangeren, der konverterer Bitcoins til almindelig valuta og foretager varekøbs-betalingen på vegne af business 23022012 I/S. Spørgers opfattelse og begrundelse Du finder, at Bitcoin skal Betragtes som en valuta på linje med dollars og EURO, hvorfor det skattemæssigt er helt'ukompliceret. Jeg skal fremkomme med mine bemærkninger til SKatterådets forslag til afgørelse - og skal selvfølgelig beklage den sene besvarelse. Endvidere skal jeg fastholde anmodningen om fremmøde for Skatterådet. Ad spørgsmål I: Indledningsvist vil jeg fastslå. at regnskabet selvfølelig skal opgøres i danske kroner og ikke i Bitcoin. Business23022012 lis vil f.eks. udstede en faktura på IO Bitcoin for diverse serviceydelser og hvis disse Bitcoin er i behold ultimo året så er spørgsmålet hvilken indtægtsværdi disse IO Bitcoin skal påvirke regnskabet med. Skatterådet skriver: Side 2 / 21
"Alene den værdi. der frem går af købs-og sal gsfakturaen for den pågældende handel. herunder eventuelt i fremmed valuta. kan indgå i opgørelsen af den skattepli gtige indkomst". Der vil ikke være nogen kroneværdi på fakturaen, men alene en Bitcoin-værdi. Ad spørgsmål 2: Nonnalt fremføres, at statsskattelovens næringsbegreb omfatter både handelsnæring og vederlagsnæring. H vis dette stadigvæk anses for korrekt. skal kursgevinsterne på Bitcoin vel beskattes som vederlagsnæring. Man kan eventuelt kalde det betaling ved modkøb. TiS 2001.586 H kan dog skabe berettiget tvivl og dette udgangspunkt. Indhentede oplysninger Til brug for den nænnere forståelse af den virtuelle valuta "Bitcoin" har SKAT indhentet flere oplysninger fra internettet, hvorfra nedenstående beskrivelse er sammensat. Den Europæiske Centralbank har udarbejdet en rapport af oktober 2012, "Virtual Currency Schemes" (virtuelle valuta-systemer). Indledningsvist inddeler centralbanken i sin rapport de virtuelle valuta-systemer i 3 typer: Type J: Lukkede virtuelle valuta-systemer Disse systemer har næsten intet link til den reale økonomi og kaldes ofte spillesystemer. Brugerne betaler almindeligvis et deltagergebyr og tjener derefter virtuel valuta på deres online-præstationer. Den virtuelle valuta kan kun bruges til at købe virtuel service/goder,'som tilbydes indenfor det virtuelle fællesskab, dvs. i det pågældende spil, og den virtuelle valuta kan derfor ikke handles udenfor det virtuelle fællesskab. Som eksempel inden for type l kan nævnes computerspillet World of Warcraft (WoW). Den virtuelle valuta i dette spil (W o W Gold) er nødvendigt som et betalingsmiddel i spillet til fx attblive indrangeret på et højere niveau. Spilleme har flere muligheder for at tjene W.QW Goldi.spillet. WoW Gold kan og må ikke anvendes uden for spillet. Type 2: Virtuelt valllla-system med envejs pengestrøm Den virtuelle valuta kan købes direkte ved at(anvende en officiel valuta til en bestemt ombytningskurs, men kan ikke veksles tilbage til almindelig valuta. Ombytningskursen og betingelserne herfor er etableret af systernejeren. I disse systemer tillades den virtuelle valuta anvendt til atk1,be virtuelle' service/goder, men nogle systemer tillader også, at den virtuelle valuta kan anvendes til at købe service/goder, som ikke er virtuelle, altså reale goder. Et eksempel er flyselskabers bonusprogrammer, hvor optjent eller købt bonus kan anvendes til frirejser mv. Type 3: Virtl/elt vall/ta-system med tovejs pengestrømme Brugerne kan købe og sælge virtuel valuta svarende til kursværdien afbrugemes almindelige valuta. Den virtuelle valuta i disse systemer kan anvendes til køb af både virtuelle og reale service/goder. Side 3/21
Som eksempel inden for type 3 kan nævnes programmet "Second Life". Det er gratis at oprette en bruger og kræver, at brugeren downloader et lille program for at kunne logge ind med sin karakter, også kaldet en avatar. Brugerne bliver kaldt beboere i en verden, der omtales som "metaverse". Dette system anvender Linden-Dollars som virtuel valuta, og brugerne har mulighed for både at købe og sælge Linden-Dollars mod almindelig officiel valuta. Til type 3 hører også Bitcoin-systemet, der ligesom andre virtuelle valutaer kun findes virtuelt og ikke i nogen fysisk form. Bitcoin-systemet Den Europæiske Centralbank har i sin rapport omtalt Bitcoin-systemet indgående. Således fremgår det, at Bitcoin-systemet måske er det mest succesfulde - og måske mest kontroversielle - virtuelle valuta-system til dato. Systemet er designet og implementeret af den japanske programmør Satoshi Nakamoto i 2009 og er baseret på en direkte handel mellem to parter tilknyttet et netværk (peer-to-peer netværk), hvilket svarer til fildeling over internettet, så som film, spil og musik. Bitcoin-systemet opererer på et globalt niveau og kan bruges som valuta for alle typer af købs- og salgstransaktioner, dvs. til både virtuelle og ikke-virtuelle goder og serviceydelser, og konkurrerer derfor med officielle valutaer som fx USdollars og euro. Systemet indeholder en atabase, som opsamler produkt- og serviceudbydere, som accepterer Bitcoins. Disse produkter og serviceydelser dækker fra internetservice og online-produkter tii materielle goder, både meget store og små, som fx fast ejendom biler, tøj, elektronik, bøger, og professionel serviceydelse. Ved opslag på Bitcoins hjemmeside findes link til en lang række udbyderes hjemmesider, der modtage~ betaling i Bitcoin. Priserne på hjemmesiderne er angivet i såvel pågældende valuta som itaitcoin. Bitcoins er ikke knyttet til nogen,officiel valuta. Ombytningskursen eller prisen for en Bitcoin afgøres af markeqets udbulioglefterspørgsel efter Bitcoins. Der er flere hjemmesider, som sælger og køber Bitcoins. Mt. GOX er den mest almindeligt brugte og tillader brugere at købebitcoins med officielle valutaer og vice versa. Ifølge Den Europæiske Centralbanks rapport har 'brugerne flere-incitamenter til at bruge Bitcoins: f For det første er transaktionerne anonyme, ligesom'konti ikke.er registreret, og Bitcoins sendes direkte fra en computer til en,anden. Brugerne har også mulighed for at generere flere Bitcoin-adress til at differentiere eiler isolere transaktioner. Intet pengeinstitut er involveret, og derved er der ikke mulighed for at få oplysninger om beholdninger, transaktioner, m.m. For det andet gennemføres transaktioner hurtigere og billigere end ved traditionel betalingsmåde. Transaktionsomkostningerne er meget lave, og der opkræves intet bankgebyr. Dog fremgår det af flere Bitcoinhjemmesider, at der skal der betales et gebyr, hvis man ønsker at købe Bitcoins. Side 4/21
Teknikken bag Bitcoin Som anført er Bitcoin-systemet baseret på et decentraliseret peer-to-peer netværk (P2P). Dvs., at systemet ikke har noget centralt mellemled. Ligeledes er der ikke nogen finansiel eller anden institution involveret i købs- og salgstransaktionerne. Brugerne udfører disse opgaver selv. På samme måde er der heller ikke nogen central autoritet, der regulerer udbuddet af Bitcoin. For at kunne bruge Bitcoin-systemet skal brugerne downloade et gratis og åbent software-program. Indkøbte Bitcoins bliver lagret i en digital "wallet" på brugerens computer, hvilket vil sige, at Bitcoins udgøres af en almindelig fil. Som følge heraf risikerer brugerne at miste deres Bitcoins, hvis de ikke etablerer betryggende antivirus og back-up systemer. Hver Bitcoin-fil i den nævnte "wallet" indeholder et sæt nøglerikoder, en offentlig og en privat, som kun den enkelte bruger har adgang til. Der er ingen andre, der har kendskab til de købte Bitcoins, og sælgeren af Bitcoin har endvidere ikke kendskab til de med salget af Bitcoin etablerede nøglerikoder, da disse genereres at netværket. Derfor vil et tab eller en sletning af filen medføre, at alle Bitcoins, der er tilknyttet dette sæt nøglerikoder, er tabt. Bitcoin-systemet er, som nævnt, designet som et decentraliseret system uden nogen monetær autoritet involveret. Bitcoins kan købes på forskellige hjemmesider, men nye Bitcoins skabes og introduceres i systemet via en såkaldt "mining" aktivitet. Denne "mining"-aktivitet,går ud på, at P2P-netværket har fået deltagernes tilladelse til at anvende de tilsluttede computeres ressourcer mod til gengæld at vederlægge coll}puterens ejer ("miner") med nye Bitcoins. Der er således intet centralt element i netværket, da det alene er netværket som lukket system, der styrer tildelingen af nye Bitcoins. Tildelingen afbitcoins til den enkelte "miner" sker på baggrund af en teknisk genereret kombination mellem efte!"spørgslen gå Bitcoins og anvendt computerkraft. Lidt forenklet sagt;vil den "miner", der stiller den største computerkraft til rådighed, få tildelt flest Bitcoins. En "miner" udfører den væsentlige rolle med at validere alle skabte systemtransaktioner med Bitcoins. Hvornår, eller efter hvilken'indsats en vederlæggelse med nye Bitcoins udløses, er uoplyst. Efter oplysningerne på flere chat-sider på internettet om 'mining" kan enhver deltage i "mining"-aktiviteten. Der er dog en dl l tekniske problemer med det tilhørende programmel og computerudstyr, som den meget st~re skare' af interesserede "minere" søger afklaret på chat-siderne. Sammenfattende giver alle på chat-siderne udtryk for, at de har en stor interesse i at tjene Bitcoins. Antallet af Bitcoins Bitcoin-systemet er teknisk designet på en sådan måde, at udbuddet af Bitcoin vil udvikle sig efter en forudsigelig hastighed. Resultatet bliver, at der senest i 2040 vil være 21 millioner Bitcoins. Det vil efter den i systemet indbyggede teknik herefter ikke være muligt at udbyde flere Bit- Sde 5 / 21
coins. Antallet af Bitcoins bliver således fixeret, modsat almindelig officiel valuta. Det faktum, at udbuddet af Bitcoin er klart bestemt, implicerer, at udstedelse af Bitcoin ikke kan ændres af nogen centralbank, som almindeligvis ændrer i en stats pengepolitik med det fonnål at påvirke den makro økonomiske situation, som fx inflation, beskæftigelse, produktion og valutakurs. Bitcoin-systemet antages at være inflationsneutralt, ligesom konjunkturer, hidrørende fra forøget pengemængde mv., heller ikke antages at påvirke Bitcoins. Derfor kan Bitcoins anvendes som betalingsmiddel i lande, der er præget af høj inflation. Køb og salg af Bitcoins Af de forskellige hjemmesider, hvor der kan købes eller sælges Bitcoins, fremgår det, at købet eller salget af Bitcoins kun kan gennemføres via netbank. Det er således ikke muligt at bruge kreditkort. Der vil derfor altid skulle bruges en konto i et almindeligt pengeinstitut til købs- og salgstransaktioner. Køb af Bitcoins sker ved at overføre penge direkte fra egen bankkonto via en Bitcoin-hjemmeside. Når overførslen er verificeret og godkendt, overfører Bitcoin-hjemmesiden Bitcoins til købers computer. Herved er handlen afsluttet og køber er fyldestgjort. Fyldestgørelsen sker nænnere ved, at køber fra Bitcoin-hjemmesiden modtager et sæt nøglerikoder i en eller flere filer, hvilket er udtryk for, at Bitcoins er købt og nu befinder sig på købers computer. Kun køber kender disse nøglerikoder, som genereres automatisk af Bitcoinnetværket. Disse nøglerikoder repræsenterer netop den værdi, som køber har betalt hjemmesiden. Når køber efterfølgende ønsker af anvende sine Bitcoins, fx til køb af en vare, sender køber Bitcoins (fii1ned nøglerikoder) videre til samhandelspartneren. De nøglerikoder, som samhandelspartneren modtager, er ikke identiske med de oprindelige nøglerikoder, idet Bjtcoin-netværket ved hver eneste samhandel i Bitcoin ændrer nøglerikoder, således at det kun er den til en hver tid værende indehaver af Bitcoins, som kan anvende disse Bitcoins, idet kun denne indehaver kender de tilknyttede nøglerikoder. Systemet styrer således selv, at enhver enhed af Bitcoins (nøgleikode) kun kan oprettes en gang og kun kan ejes af en person id gangen. Prisen for Bitcoin Prisen for en Bitcoin var i begyndelsen af september 2013 på'768,37 danske kroner hos Bitcoin Nordic. I slutningen af november 2013 toppede prisen med en værdi på 6.616,50 danske kroner. Nedenstående graf fra B1ockchain.info viser værdiudviklingen på Bitcoin målt i US-dollars for perioden fra begyndelsen i 2009 frem til udgangen af 20 13: Side 6/21
f _ I -,--...-......_... ~-- Som det fremgår, har udviklingen været meget lidt svingende i perioden fra januar 2009 til maj 2011, men fra januar 2013 begynder værdien at stige meget kraftigt for derefter at falde forholdsvist meget ved udgangen af2013. Værdistigningen på Bitcoin er bemærkelsesværdigt sammenfaldende med tidspunktet for den markante interesse i at deltage i "mining"-aktiviteten. som efter chat-siderne tiltager i juni 2011. Udviklingen i prisen på Bitcoin frem til udgangen af november 2013 har således været generelt stigende. Ses derimod på de seneste 30 dage. dvs. december måned 2013. har der været el markant værdi fald: _..,-....... i. I - l - Tabel vedrørende kursudviklingen, målt i US-dollars og omregnet til danske kroner efter en gennemsnitskurs på 5,50 DKK: Bitcoin VærdiiDKK September 2010 0,4230 Januar 2011 1,5450 Juni 2011 154,7541 September 2012 72,1683 Side 7/21
Mai 2013 947,3145 Juli 2013 416,7581 Seotember 2013 768,3700 Oktober 2013 U 74,5272 November 2013 6.616,5000 December 2013 4.323,0000 Det ses heraf, at værdien har været meget svingende i 2013, og at værdien alene i løbet af november måned 2013 er steget med 463 pet. Efter det oplyste skyldes denne udvikling udelukkende forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter Bitcoin. Der er ingen traditionelle pengeinstitutter, der køber eller sælger Bitcoins. Dette kan kun ske gennem en Bitcoin-hjemmeside, som fx Mt. GOx. Heraffremgår det bl.a., at hjemmesiden er den eneste multi-valuta-bitcoin-hjemmeside, hvor der kan handles med hele verden. SKATs indstilling og begrundelse Spørgsmål l Spørger har på baggrund af SKATs henvendelse præciseret spørgsmålet således, at det der ønskes bekræftet er, om interessenterne i Business 23 02 20 12 lis kan benytte kursen på Bitcoin fra hjemmesiden Mt. GOX i den skattepligtige indkomstopgørelse. Lovgrundlag Skattekontrollovens 3 C, stk. I til 7: " 3 C. Den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af arbejd~markedsbidrag, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogf!!ringsloven og årsregnskabsloven. Stk. 2. Pligtmæssige rneddelels\!r til danske skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Stk. 3. Uanset stk. I og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige som nævnt i stk. 6 udarbejde aet skattemæssige årsregnskab i en fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt,..jf. stk. 7. Opgørelser m.v. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt.' Det er en beti@eise, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden va- ~ luta end dansk mønt, har indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centrål15aiiks kurs der ønskes anvendt ved omregningen afresultatet, jf. stk. 7. Told- og'skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt. Stk. 4. Den skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta'eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrap.port efter International Accounting Standards (las) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt. Stk. 5. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, Side 8/21
for hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Det er endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt. Stk. 6. Følgende skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3: I) Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens 1 eller 2, stk. I, litra a eller b. 2) Juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens l. 3) Fysiske personer omfattet af kildeskattelovens 1 eller 2, stk. I, nr. 4 eller 5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så vidt angår opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Stk. 7. Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, l. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udarbejder den skattepligtige skatte~æssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens 9 og 13 A, ejendomsavancebeskatningslovens 6 og kursgevinstlovens 31, 31 A og 32 efter 1.-7. pkt." Forarbejder Skattekontrollovens 3 C, stk. I og 2, blev indsat ved lov nr. 1056 af 23. december 1998., Ved L 422 af 6. juni 2005 (LF 129 2004/2005 om udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) olev stk. 3-14 indsat i skattekontrollovens 3 C. Afbemærkningerne til LF 129 fremgår. mvesteringsforeningsrådets høringssvar: "Regnskabsbekendtgørelsen giver mulighed}or anvenqelse af valutakurser GMT 16.00. Afhensyn til ensartethed og sammenligne, igiied anvender alle foreninger disse valutakurser ved opgørelse af årsresultatet. Såfremnler.i skatteregnskab er krav om anvendelse af valutakurser fra Danrnafks Nationalbailk eller Den europæiske Centralbank giver det derfor anledning til dobbelt regnskab. Samtidig vil krav om brug af valutakurser fra Danmarks NaJionalbank betyde, at der aldrig vil være kurser pr. 31. december, hvilket er tilfældet ved 16.00 GMT fra valutamarkedet. Alternativ kan der anvendes kurser fra Den Europæiske Centralbank, men opgjort kl. 14.15, men investeringsforeninger bruger også slutkurser GMT 16.00 af hensyn til performanceregnskaber, idet alle internationale benchmarkatkast beregnes ud fra 16.00 GMT. Side 9 J 21
Der er ikke noget krav om, at der anvendes de samme valutakurser regnskabsmæssigt og skattemæssigt, men det vil være en administrativ byrde, hvis der skal være forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi. InvesteringsForeningsRådet vil derfor opfordre til, at der for foreninger gives mulighed for brug af 16.00 GMT og vi uddyber naturligvis gerne vores synspunkt." Høringssvaret er i bemærkningerne kommenteret således: "Allerede på nuværende tidspunkt adskiller det skattemæssige årsregnskab sig fra det regnskabsmæssige regnskab/årsrapporten. Dette medfører, at en omregning af det regnskabsmæssige resultat og det skattemæssige resultat også afviger fra hinanden, uanset om der anvendes samme omregningskurs eller ej. Lovforslaget tilsigter dog at være så enkelt og praktisk anvendeligt som muligt for såvel virksomhederne som skattemyndighederne. Dette medfører, at der ikke bør indføres særlige omregningsregler for bestemte virksomhedstyper eller brancher, ligesom omregningskurseme bør baseres på centralbankers valutakurser frem for private virksomheders m.v. valutakurser, da centralbankers valutakurser kan efterses af alle, og da grundlaget for udregningen af valutakurserne kendes. Det er derfor foreslået, at virksomhederne selv kan vælge hvilken centralbankkurs der anvendes, idet dette valg dog skal meddeles skattemyndigheden samtidig med meddelelsen om at det skattemæssige årsregnskab ønskes udarbejdet i en ny valuta." Af samme lovforslags bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgår det: "Efter det foreslje"ge stk. 7 skal omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, l. pkt., ske til en gennemsnhskurs for indkomståret. Ved brug af en gennemsnitskurs kan det forekomme, at der ikke er en officiel gennemsnitskurs for netop den pågældende virksomhelis indkomstår. I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de officielle månedsgennemsnitskurser for hver måned i virksomliedens indkomstår. Den kurs, der anvendes ved "engangsomregningen", skal være en officiel valutakurs, dvs. en af en centralbånk fastsat valuthl<urs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt v.!!d ornrepgen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til'skattei,llyndigheden efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Da valget af centralbankkurs,klin have sto betydning for det endelige resultat og dermed den endelige skattebetaling, er det nødvendigt at indføre en bestemmelse, hvorefter den skattepligtige skal træffe valget af centralbankkurs i forbindelse med valget af udarbejdelse af skattemæssi~ årsregnskab i fremmed valuta, således at skattemyndigheden modtager'!!q!11e1delse af~ åvel den valuta, som den skattepligtige ønsker at anvende, som hvin!en centralbaiilarvalutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet innen indkomstårets begyndelse." Begrundelse Det forudsættes indledningsvist, at Business 23 02 20 12 lis ikke driver næring eller spekulation med Bitcoins. Efter skattekontrollovens 3 C, stk. 3, jf. stk. 6, kan en juridisk person og en fysisk persons erhvervs- og skattemæssige årsregnskab udarbejdes i en fremmed valuta, og resultatet skal herefter omregnes til dansk mønt. Det er dog en betin- Side 10/21
gel se, at der indgives meddelelse til SKAT inden indkomstårets begyndelse med oplysning om, hvilken valuta og hvilken centralbanks kurs, der ønskes anvendt ved omregningen afresultatet. Skattekontrollovens 3 C, stk. 7, regulerer nærmere omregningsmetoden, herunder bl.a. at gennemsnitskursen fastsættes af en valgt centralbank. Bitcoin-dollarkursen er ikke en valuta, som: Reguleres af de globale valutamarkeders aktører, Undergives regulering af en centralbank, Kan fordres indfriet, eller Er tilknyttet en stat eller et valutaområde. Efter SKATs opfattelse er Bitcoin-systemet alene et betalings-system, der gør det muligt at gennemføre transaktioner i en virtuel valuta, som ikke reguleres af nogen central bank, og hvor dagskursen ved den enkelte transaktion fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel efter Bitcoins. SKAT finder på den baggrund, at Bitcoin ikke kan anses for en officiel valuta omfattet af skattekontrollovens 3 C, og at Bitcoin-kursen derfor ikke kan anvendes som grundlag for udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab. Hvis Business 23 02 20 12 lis' skatteregnskab udarbejdes i dansk mønt eller i en officiel fremmed valuta, og der i skatteregnskabet indgår transaktioner gennemført i Bitcoins, da kan dagskursen på Bitcoins efter SKATs opfattelse heller ikke bruges som omregningskurs. Baggrunden herfor er, at SKAT finder, at Bitcoin ikke kan anses for en officiel valuta, som anført ovenfor. Alene den værdi, der fremgår afkøbs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventlielt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se også begrundelsen til spørgsmål 2. SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar Af 98, stk. 2. i bekendtgørelse nr. 814 af24. juni 2013. "Momsbekendtgørelsen", fremgår:... "En virksomhed kan angive fakturabeløo inkl. afgiftsbeløb i en hvilken som helst valuta. hvis afgiftsbeløbet angives i danske kroner eller i euro. Reglerne i stk. 4 gælder for omregning til og fra danske Kroner." Af samme bekendtgørelses stk. 4 fremgår: "Virksomheden skal anvende den senest offentliggjorte valutakurs på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden efter momslovens kapitels som-omregningskurs. Ved omregning mellem danske kroner og euro efter I. pkt. kan virksomheden dog anvende Den Europæiske Centralbanks fecb) kurs mellem danske kroner og euro, og ved omregning mellem danske kroner og et treiljelands valuta efter I. pkt. kan virksomheden anvende ECBs kurser mellem danske kroner og euro. henholdsvis mellem euro og tredjelandets valuta. I stedet for dagskurserne efter I. eller 2. Dkt. kan virksomheden anvende toldkursen. jf. dog stk. 7. Virksomhedens valg mellem de nævnte omregningskurser skal fremgå af en note til virksomhedens regnskab og er bindende for en periode på mindst 2 år. SKAT kan under ganske særlige omstændigheder give tilladelse til, at virksomheden ændrer omregningsmetoden, selvom 2-års-perioden ikke er udløbet." Side 111 21
Kravene til en faktura er omfattet af momsbekendtgørelsens kapitel 12. eller 61-73. Heraf fremgår det. at en faktura uden moms skal opfylde samme krav som en faktura med moms. Ligeledes skal fakturaer med omvendt betalin!!spligt (køber betaler/afregner moms) opfylde samme krav. Der kan efter SKATs opfattelse derfor ikke udstedes en faktura i Bitcoin. da fakturaen skal udstedes enten i danske kroner eller i en officiel fremmed valuta. og i sidstnævnte tilfælde endvidere med oplysning om afgiftsbeløbets størrelse i danske kroner eller euro. Efter spørgers oplysning vil der udelukkende fremgå en Bitcoin-værdi på virksomhedens fakturaer. Efter skattekontrollovens 3 C og momsbekendtgørelsens 98 kan Bitcoin efter SKATs opfattelse ikke anvendes som en officiel valuta eller blive reguleret efter hjemmesiden MT. GOX i opgørelsen af den skattepligt ige indkomst eller blive anvendt som faktureringsgrundlag. Spørgsmålet om kursregulering af en beholdning af Bitcoin ultimo året er behandlet i begrundelsen til spørgsmål 2. Illdstillillg SKAT indstiller, at spørgsmål l besvares med "Nej". Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, al et realiseret kurstab og gevinster, som Business 23 02 20 12 I/S har på sine Bitcoins, skal medregnes til den skattepligtige indkomst for interessenterne i Business 23 02 20 12 I/S. Lovgrulldlag. Kursgevinstlovens I, -slk. l: " l. Denne'lov omfatterl) gevinst og tab ved afståelse eller inofrieise af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve, 2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og 3) gevinst og tab på terminskontraktef og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gældec-for det unoerliggende aktiv. " Statsskattelovens 4, 5 og 6: " 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det:følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samle'de årsmdtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge e ier'fomiuegoder af pengeværdi, således f.eks. a. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabriksdrift, søfart, fiskeri eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstrierisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art; " " S. Til indkomst henregnes ikke: a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i Side 12/21
indkomsten for deres synken i værdi - eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne... " " 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger; " Praksis Ad kursgevinstloven Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.2.1, beskriver, hvilke fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, og hvilke der falder uden for kursgevinstloven. Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet. Kontantbeholdninger er ikke i sig selv en pengefordring, hvorfor gevinst og tab på kontantbeholdninger ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler. Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne ~re betalingskravetmod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene. Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven. Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at deræoreligger en pengefordring eller et gældsforhold, hvor beskatning,avtab og gevinst er omfattet afkursgevinstloven. Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, skal beskattes efter kursgevinstloven. SKM2009.204.BR Byretten anser ikke et deponeret beløb på sælgers'bankkofitb{ or at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betalil!g.overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betil!t elserne Jferfcjr var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort mec;lkontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. SKM2004.210.HR Højesteret fandt, at et indskud, som blev foretaget i overensstemmelse med en aftale og overført til modtager som aftalt, ikke kunne sidestilles med en fordring. Der var tale om køb af en andel i et joint ven ture, som senere gik tabt, uden at årsagen hertil var oplyst. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at indskyderen fik en fordring i form af krav på erstatning eller tilbagebetaling af indskuddet eller Side 13/21
som følge af berigelse, ligesom det ikke fandtes godtgjort, at indskyderen efter aftalen erhvervede en fordring på udbetaling af overskud. Ad statsskatteloven Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.l.l beskriver statsskattelovens 6 som den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst. De fradragsberettigede driftsomkostninger er de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. SKM20 12.13.HR Højesteret fandt, at der ved ordet "indkomsten" i statsskattelovens 6 a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Driftsomkostningsbegrebet forudsætter, at udgiften er afholdt i en erhvervsmæssig virksomhed, dvs. en virksomhed, der drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et økonomisk nettooverskud. Hvis der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, vil der normalt ikke være grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften. Noget andet er, at en udgifts sædvanlighed ofte indgår i overvejelserne over, om der overhovedet er tale om en erhvervsmæssig udgift. Udgifter, der optræder sædvanligt i en erhvervsvirksomhed, fx lønudgifter eller lejeudgifter i erhvervslejetl]ål, kan denor normalt trækkes fra. Der kan ikke lægges afgørenae vægt.p~ om en udgift er nødvendig. Nødvendighed, fx i form af et lovkrav om åt-afholde udgiften, kan dog i visse tilfælde være af betydning for bevisbedømmelsen af, om der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. SKM20l2.1 J.VLR Vestre Landsret fandt, at en udgift ikke var driftsmæssigt begrundet. Sagen drejede sig om en virksomheds udgifter til flybilletter. Iii to 'litaueres hjemrejse, hvilket Landsretten ikke fandt som en pligtmæssig handling for virksomheden, og udgifterne kunne derfor ikke trækkes fra som en driftsomkostiling efter SL 6, stk. l, litra a. Begrundelse Det forudsættes, at Business 23 02 20 12 lis ikke driver næring eller spekulation med Bitcoins. Som udgangspunkt er alle gevinster, tab og valutakursreguleringer på alle pengefordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. S!de 14' 21
Det er derfor afgørende, at der foreligger enten en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt, for at valutakursreguleringer kan blive omfattet af kursgevinstloven. Efter beskrivelsen af Bitcoin-systemet indebærer det at købe eller eje Bitcoins ikke, at der er tale om en kreditor og en debitor, og der opstår således ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Der gennemføres blot et køb eller et salg i Bitcoins omregnet fra priser i en officiel valuta via en hjemmeside, som fx Bitcoin Nordic og Mt. GOx. Der er derfor ikke tale om en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Kursgevinstloven regulerer efter SKATs opfattelse derfor ikke kurssvingninger ved samhandel i Bitcoins. Dette gælder også, selvom Bitcoin skulle anses for en officiel valuta, idet forudsætningen for at anvende kursgevinstlovens muligheder for at medregne valutakursreguleringer i indkomstopgørelsen er, at der er etableret en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt, jf. kursgevinstlovens 1. Efter statsskattelovens 4 medregnes som udgangspunkt alle indtægter til den skattepligtige indkomst, og efter statsskattelovens 6 fradrages bl.a. de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Statsskattelovens 4 indebærer, et retserhvervelsesprincip, hvorefter en indtægt skal medregnes ~I den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der erhverves ret til indtægten. Statsskattelovens 6 indebærer et pligtpådragelsesprincip, hvorefter en udgift kan fradrages i den skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der pådrages pligt til at betale udgiften. For både statsskattelovens 4 og 6'gælder det almindelige udgangspunkt, at det beløb eller den værdi, der skal indgå i den skattepligtige indkomst, skal udgøre værdien for den solgte eller købte vare eller ydelse på handelstidspunktet. Denne værdi må derfor ikke være påvirket af, ltti Bitcoin-systemet anvendes. Dette gælder både ved køb og salg i danske kroner og i fremmed valuta. Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhecl'må derfor ikke være påvirket afkursregulering på Bitcoin i en betaling~trans artion. De værdier, der skal indgå i den skattepligtige indkomstopgørelser skai derfor være i overensstemmelse med fakturaprisen for den vare eller ydelse, der enten købes eller sælges, hvad enten fakturaen er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta. Kursreguleringer ved Business 23022012 VS' anvendelse af Bitcoin-systemet til at gennemføre en betalings transaktion, for en købt eller solgt vare eller ydelse, er efter SKATs opfattelse derfor virksomhedens indkomstopgørelse uvedkommende. Side15/21
Tilsvarende gælder kursregulering ved indkomstårets udgang af tilgodehavender og gæld i Bitcoins hidrørende fra sådan samhandel. Det er endvidere SKATs opfattelse, at Bitcoin-systemet alene er et betalingssystem, som der efter det oplyste ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for at anvende. Det skal fremhæves, at alle køb og salg af Bitcoin kun kan foretages ved brug af egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor en betaling kan gennemføres direkte med handelsparten i en officiel valuta. Herved bliver anvendelsen af Bitcoin-systemet efter SKATs opfattelse et forretningsmæssigt overflødigt og unødvendigt led i at få gennemført en pengetransaktion på. Efter statsskattelovens 5 a medregnes formueforøgelse og -tab eller indtægter ved salg af formuegenstande ikke til den skattepligtige indkomst. Disse formuegenstande omfatter efter SKATs opfattelse som udgangspunkt også eventuelle beholdninger af Bitcoins. På den baggrund vil en eventuel kursregulering af en erhvervet beholdning af Bitcoins ved indkomstårets udgang efter SKATs opfattelse ikke påvirke den skattepligtige indkomst for virksomheden Business 23 02 20 12 I/S. Det bemærkes, at det herved er forudsat, at Business 23 02 20 12 I/S ikke driver nærings- eller spekulationsvirksomhed med Bitcoins. SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar Ad handelsnæring Handelsnæring foreligger i de tilfælde. hvor der handles med pågældende genstande. Efter det oplyste er dette ikke tilfældet for Business 23 02 20 12 I/S. som handler med,rådgivning. Derirnoll foreli gger der efter SKATs opfattelse handelsnæring med Bitcoins for virksomheder som fx Mt. GOx. "" Ad vederlagsnæring Vederlagsnæring foreligger i tilfælde, hvor erhvervsdrivende modtager usædvanlige betalingsmidler. Dette vederlag skal værdiansættes på salgstidspunktet og medregnes i den skattepliirtige indkomst. Dernæst skal tab eller gevinst ved en efterfølgende realisation e1let- afståelse aedet 'usædvanlige betalingsmiddel medregn es i den skattepligtige indkomst. ---... Typisk udgør det usædvanlige betalingsmiddel en fordring, som ved en efterfølgende afståelse medfører en gevinst eller et tab,'livilrei skal medregnes i indkomstopgørelsen. Efter det oplyste er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for Business 23 02 20 12 I/S til at handle med Bitcoin, ligesom enhver betalingsfoæ ligtelse kan opfyldes ved anvendelse aflovligt betalingsmiddel. hvilket'i'oanmark udgøres af danske sedler og mønter. Som anført, kan alle køb og salg af Bitcoin kun foretages ved brug af egen computer og dermed via egen net-bankkonto, hvorfor anvendelse afbitcoin-systemet efter SKATs opfattelse er en overflødig og unødvendig metode til at få gennemført en pengetransaktion på. Eksempel på køb af vare eller ydelse til 1.000 kr.: Side 16/21
Business 23 02 20 12 lis kontakter en Bitcoin-hjemmeside og betaler 1.000 kr. for at la Bitcoin overført til egen computer. Herefter sendes de modtagne Bitcoin videre til sælger. og handlen er afsluttet. Eksempel på salg af vare eller ydelse til 1.000 kr.: Køber anskaffer Bitcoin til en værdi på 1.000 kr., som anført ovenfor. og overfører disse til Business 23 02 20 12 I/S, og handlen er afsluttet. Efter SKATs opfattelse er der ingen erhvervsmæssig begrundelse for at anvende Bitcoin-systemet, idet betalingen i en samhandel kan gennemføres direkte på traditionel vis mellem samhandelspartemes pengeinstitutter uden anvendelse af Bitcoin. På baggrund heraf finder SKAT, at den værdi, der skal indgå i den skattepligtige indkomst for Business 23 02 20 12 lis. skal udgøre værdien for den solgte eller købte vare eller ydelse på handelstidspunktet, som anført ovenfor, og at efterfølgende tab eller gevinst på Bitcoin er næringsomsætningen i Business 23 02 20 12 lis uvedkommende. Da der ikke ses at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for Business 23 02 20 12 I/S til at anvende Bitcoin, anser SKAT på det foreli ggende grundlag modtagne Bitcoins for erhvervet som led i spørgers personlige interesse i Bitcoin, Se hertil side 196f i "Skatteretten 1 ". 2013. af Jan Pedersen m.fl.: "Modtages vederlagsnæringsaktivet derimod som en del af modtagerens anlægsformue f.eks. til privat brug. vil senere avancer eller tab ikke være en del af næringsomsætningen." Som føl ge heraf finder SKAT, at anvendelsen af Bitcoin, fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta fil en almindelig samhandel, er udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoin( og at der derfor ikke er tale om vederlagsnæring for Business '23 02 2012 lis. Ad statsskattelovens 5 a Som udgangspunkt skal gevinst og ab ved salg samt værdistigninger og -fald på egn e formuegoder ikke me(jregnes til den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens 5 a. Dette gælder dog ikke formuegenstande omfattet af afskrivningsloven. aktieavancebeskatningsloven. ejendomsavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven, ligesom det heller ikke gælder formuegenstande erhvervet som led i næring eller spekulation. Endvidere er nettogevinster på formuegenstande, som afhændes som led i ejerens hobbyvirksomhed eller ikke-erhvervsmæssige virksomhed. h~ller ikke omfattet af skattefritagelsen i statsskattelovens 5 a, men derimod af statsskattelovens 4, og skal som sådan medregnes til den skattepligtige indkomst. SKAT finder efter de foreliggende oplysninger, at anvendelsen af Bitcoin i Business 23 02 20 12 lis ikke er erhvervsmæssigt begrundet, og at en udelukkende anvendelse af Bitcoin i virksomheden Business 23 02 20 12 lis må anses for et udslag af spørgers personlige interesse i Bitcoin. På den baggrund anser SKAT ikke anvendelsen af Bitcoin-systemet for vedrørende Business 23 02 20 12 lis, men derimod spørgers privatsfære. Side 17/21
Hvorvidt spørgers anvendelse af Bitcoin-systemet i sig selv kan anses for en eventuel hobbvvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed må efter SKATs opfattelse afgøres efter en konkret vurdering. Såfremt virksomheden anses for en hobbvvirksomhed eller anden ikkeerhvervsmæssig virksomhed omfattes indkomstårets realiserede nettogevinster ved anvendelse af Bitcoin efter SKATs opfattelse af statsskattelovens 4 som skattepligtig indkomst for spørger personligt. Det bemærkes herved. at et indkomstårs netto tab ikke er fradragsberettiget i anden indkomst. heller ikke hos en eventuel samlevende ægtefælle. ligesom et nettotab ikke er fremførselsberettiget til senere indkomstår. SKAT har ikke herved taget stilling til næring eller spekulation i anvendelsen af Bitcoin-systeme!. Ad ns 2001.586 H I høringssvaret har spørger henvist til TfS 2001.586 H og anført. at denne dom kan skabe berettiget tvivl om. hvorvidt modtagelse af Bitcoin kan anses for vederiagsnæring eller for et modkøb. Nævnte dom fra Højesteret har føl gende resume: "Et selskab. der drev næring ved køb og salg affast ej endom. nedlagde påstand om fradrag for tabet ved salg af en båd. Ifølge et betinget skøde udgjorde båden en del afkøbesummen for 3 ejerlejligheder. Højesteret fandt ikke. at der forelå markedsforhold, som gav grundlag for at anse modkøbet for et led i udøvelsen af selskabets næringsvirksomhed. Tabsfradragf t blev herefter nægte!." Højesterets flertal lagde vægt på. at selskabets nærinl!svirksomhed ikke omfattede køb og salg afbåde. Med henvisning til Højesterets dom skal det bemærkes. at modtagne Bitcoins for den af Business 23 02 20 12 I/S udførte rådiiivningsvirksomhed efter SKATs opfattelse ikke kan anses f6r et m6dkøb i udøvelsen af nærings virksomheden i Business 23 02 20 12 lis. men derimod et.udslag af spørgers personlige interesse. j f. ovenfor. Indstilling SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej". Spørgsmål 3 Det ønskes bekræftet, at hvis der svares ja til sp@rgsmål2, at der så skal medregnes en kursgevinst/tab hver gang, der købes ydelser.. I" Beg/'undelse Som følge af svarene på spørgsmål l og 2 bortfalder spørgsmål 3. Indstilling Skat indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder". Spørgsmål 4 Side 18/21
Det ønskes bekræftet, at hvis der svares ja til spørgsmål 3, at der så skal medregnes en kursgevinst/tab, hvis regningen, som Business 23 02 20 12 lis betaler, er opgjort i Bitcoin-valutaen. Begrllndelse Som følge af svarene på spørgsmål I, 2 og 3 bortfalder spørgsmål 4. Indstilling SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder". SpørgsmålS Det ønskes bekræftet, at vederlaget til Bitcoin-exchangeren er fradragsberettiget for Business 23 02 20 12 I/S (ved køb af ydelser). Lovgrllndlag Statsskattelovens 5: " S. Til indkomst henregnes ikke: a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi - eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne... " Begrllndelse Der handles mellein to parter ved hjælp af en hjemmeside, som for sin deltagelse modtager et vederlag herfor. Parternes handel tager afsæt i et grundlag opgjort i enten danske kroner eller fremmed valuta, som herefter omregnes til Bitcoins, hvilke skal købes via en hjemmeside. Omkostningerne, der-knytter-sig til erhvervelse afbitcoin, afholdes efter SKATs opfattelse ikke som et led i at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten for Business 23 02 20 12 lis og er derfor indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens 6 a. Det bemærkes, at der ikke herved er;taget stilling til nærings- eller spekulationstilfælde i Bitcoins omfattet af statsskatlejovens 5 ~ Derimod finder SKAT. at omkostningerne ved er lvervelse af Bitcoins kan udgøre et led i spørgers eventuelle hobbvvirksomhed eiler anden ikkeerhvervsmæssige virksomhed omfattende anvendelse af Bitcoin-systemet. som anført under SKATs begrundelse til spørgsmål 2_ ' Indstilling SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ''Nej''. Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse. Side 19/21
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. Skatteforvaltningslovens 25, stk. l. Hvornår er svaret ikke bindende Svaret er, jf. skatteforvaltningslovens 25, stk. 2, ikke bindende i følgende tilfælde: hvis der sker ændringer i de faktiske forhold eller forudsætninger, der har været afgørende for svaret, hvis de love og bekendtgørelser, som har ligget til grund for svaret ændres, hvis det bindende svar er i strid med EU-retten. Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er, jf. skatteforvaltningslovens 25, stk. 3, ikke bindende, i det omfang en udenlandsk, respektive en færøsk eller en grønlandsk, skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund. Klagevejledning Hvis du vil klage Hvis du ikke er enig i Skatterådets afgørelse, kan du klage til Landsskatteretten. Det står i skatteforvaltningslovens II. Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten, og af praktiske grunde skal du derfor sende din klage til Skatteankestyrelsen. Hvornår skal du klage? Skatteankestyrelsen skal have din klage senest tre måneder efter den dag, hvor du får denne afgørelse. Hvordan skal klagen se ud? Klagen skal være skriftlig. Du skal skrive alie de punkter, du vil klage over. For hvert punkt skal du skrive, hvorfor du menet, at Skatterådets afgørelse er forkert. Du skal vedlægge: Denne afgørelse Dokumenter, som støtter og underbygger din klage. Hvor skal du sende klagen hen? Du skal sende klagen til: Skatteankestyrelsen Ved Vesterport 6, 6. sal 1612 København V Hvad koster det at klage? Det koster 400 kr. at klage. Du kan sætte beløbet ind på registreringsnummer 0216, kontonummer 4069029361. Skriv virksomhedens navn og CVR-nr. Hvis du ikke er en virksomhed, skal du skrive dit navn og epr.nr. Hvis Landsskatteretten giver dig ret i hele din klage eller i en del af den, f'ar du pengene tilbage. Du får også pengene tilbage, hvis du senere får ret i klagen ved en domstol. Side 20 /21