Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler



Relaterede dokumenter
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

Konsulenttræf Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen. Nyt til sæsonen. Pictor Active Nyt svampemiddel til raps Caryx - forår

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

Miljøforhold omkring gartnerierne i Danmark

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler

Hvorfor og hvordan skal jeg vækstregulere mine afgrøder i 2016? Michael Rose, FMC

Bell og de kommende nye SDHI fungicider

Azoler i landbruget Hvor bruges de? Hvad betyder de økonomisk? Hvad kender vi til opståen af miljøresistens i Aspergillus fumigatus?

Cuadro 25 EC og Rubric

Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, nye mindre anvendelser samt regler

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Meldug er almindelig udbredt...

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017

AARHUS UNIVERSITET. Bekæmpelsesmidler. Ændrede og nye godkendelser Regler Pesticidstrategi Flakkebjerg

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler

Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs

Hold bladene grønne længst muligt!

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Bekæmpelse af kartoffelskimmel

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget. Dithane NT

Optimeret brug af svampemidler i korn

Fremtidig svampebekæmpelse i korn. Lise Nistrup Jørgensen AU- Flakkebjerg

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

DK I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Monitor, Lexus, MCPA og Stomp/Activus

Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, regler, afgifter, og nye mindre anvendelser til sæson 2014

Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola)

1liter Svampemiddel nr Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus, Bomuldsmellus

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Fungicidresistens i gråskimmel i danske jordbærmarker

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen

Kartoffelafgiftsfonden

Med eller uden neonikotinoider? Sukkerroer 2019 Inspirationsdag Kristiane Laursen Stilling

SEGES P/S seges.dk RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse (under bornholmske forhold) Bornholms Landbrug

Svampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller,

det stærkeste svampemiddel til byg

Bekæmpelse af svampesygdomme i korn

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr.

Talius ny standard Dispensation 25. Marts til 25 juni DuPont Talius svampemiddel

AGROLINE. Håndbogen Din guide til behandling af marken!

planteværn Vejledning i

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

Opdatering på aktuelle bekæmpelsesmidler midler, regler og mindre anvendelse

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg

Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler Erhvervsfinansieret Bejdsning af træfrø Bekæmpelse af meldug Bekæmpelse af øresnudebiller Bekæmpelse af Phytophtora/Pythium på frøbede Bekæmpelse af Phytophtora/Pythium i stauder Bekæmpelse af rust Firmafinansieret Ingen forsøg i planteskolekulturer men resultater fra flere forsøg i frugtavl, frilandsgrønsager og prydplanter væksthus kan overføres til planteskolekulturer

Bekæmpelse af meldug Midler i forsøgene Navn Dos. Aktivstof Folicur 0,5 l tebuconazol Nimrod 1,5 l buprimat Flexity 0,5 l metrafenon Talius 0,5 l proquinazid NF 149 0,5 l cyflufenamid Luna Experience 0,75 l fluopyram+tebuconazol BAY 093) Luna Privilege 0,5 l fluopyram (BAY 094)

Bekæmpelse af meldug Kulturer i forsøgene: Eg 3 forsøg Navr 2 forsøg Tjørn 1 forsøg Kobberrose 1 forsøg Sprøjtninger: 5 sprøjtninger med ca. 14 dages interval, første gang medio maj Opgørelser: Før hver sprøjtning samt ca. 14 dage efter sidste sprøjtning

Bekæmpelse af meldug 2 forsøg 2008 Angrebsgrad Ubehandlet 78,1 98,9 73,5 88,4

Bekæmpelse af meldug Eg 2 forsøg 2009 Angrebsgrad Ubehandlet 13,9 99,3 36,7 95,7

Bekæmpelse af meldug Navr og tjørn 2 forsøg 2009 Angrebsgrad Ubehandlet 11,9 22,7 72,0 20,7 (klippet efter 3. sprøjtning)

Bekæmpelse af meldug Gennemsnit af 6 forsøg 2008 2009 Angrebsgrad Ubehandlet 47,7 72,7

Konklusion på meldugforsøg Meget god bekæmpelse med Talius, Luna Privilege og Luna Experience God bekæmpelse med Flexity Status for godkendelse mod meldug i planteskolekulturer: Flexity: Godkendt til mindre anvendelse i bl.a. prydplanter på friland og planteskolekulturer Talius: Ansøgning om godkendelse til korn er indsendt Luna Privilege: Ansøgning om godkendelse til diverse frugt og grønsagskulturer samt gråskimmel i prydplanter er indsendt Luna Experience: Vil sandsynligvis ikke blive søgt godkendt i DK

Bekæmpelse af rust i dunbirk Midler i forsøgene Navn Dos. Aktivstof Folicur 0,5 l tebuconazol Amistar 1,0 l azoxystrobin Comet 1,0 l pyraclostrobin Opus 1,0 l epoxiconazol Osiris 2,0 l epoxiconazol + metconazol Sprøjtninger: 4 sprøjtninger med ca. 14 dages interval, første gang 25/5, sidste gang 7/7 Opgørelser: Før hver sprøjtning samt ca. 14 dage efter sidste sprøjtning

Bekæmpelse af rust i dunbirk Angrebsgrad

Bekæmpelse af Phytophthora/Pythium Forsøgsplan Dosering Navn på frøbede i potter Aktivstof Previcur N 6,0 l 0,15% propamocarb Aliette WG 4,0 kg 0,05% fosethyl Previcur Energy 2,5 l 0,075% propamocarb Previcur Energy 5,0 l 0,15% + fosethyl Paraat 3,0 kg 0,05% dimethomorph Acrobat WG 2,0 l 0,05% dimethomorph + mancozeb Revus 0,6 l 0,015% mandipropamid Curzate M68 2,2 kg 0,05% cymoxanil + mancozeb Ridomil Gold 2,0 kg 0,06% Metalaxyl M+ mancozeb

Bekæmpelse af Phytophthora/Pythium Frøbede: Potter: 3 forsøg med eg, 1 forsøg med Nordmannsgran 1 sprøjtning umiddelbart efter såning Opgørelse 6 7 uger efter såning ved optælling af antal fremspirede planter og antal med angreb Væskemængde ved sprøjtning: 1000 l vand/ha 1 forsøg med stauder, 7 arter naturlig infektion Udført på gartneriet ved behandling 1 3 uger efter potning (1/9) og gentaget 4 uger senere Behandling udført som udvanding 1 forsøg med lyng Udført på Flakkebjerg kunstig smitte, udført ved iblanding af Phytophthora cinnamoni i spagnum Udvanding efter potning (samme dag)

Bekæmpelse af Phytophthora på frøbede Pythium?? % angreb Ubehandlet 18,0 6,6 10,5 17,9

AARHUS UNIVERSITET

Bekæmpelse af Phytophthora i lyng Sort: Allegro % døde planter

Bekæmpelse af Phytophthora i lyng Sort: Allegro Relativ friskvægt af top, 100 = 12,4 g/plante

AARHUS UNIVERSITET

Konklusion på Phytophthora forsøg Frøbede: God virkning af Previcur N, Previcur Energy, Paraat, Acrobat og Ridomil Gold Sandsynligvis Pythium og/eller andre rodbrandsvampe der har være til stede i forsøgene Varierende virkning af Aliette Pottede kulturer God virkning af Aliette og Previcur Energy Såfremt Bayer ikke søger om godkendelse af Previcur Energy til prydplanter/planteskolekulturer bør der søges om godkendelse til mindre anvendelse

Bekæmpelse af voksne øresnudebiller Øresnudebiller, flere arter i DK men den vigtigste art er væksthussnudebillen (Otiorrhynchus sulcatus) Nataktiv og kan ikke flyve, derfor besværlig at bekæmpe ved traditionel sprøjtning Kommer frem om natten for at æde af blade Forsøgsmetodik: Indsamlede øresnudebiller blev fodret med blade af benved, der var sprøjtet henholdsvis 0, 4 og 7 dage før Virkningen blev opgjort ved optælling af antal påvirkede og døde biller efter henholdsvis 7 og 14 dages fodring

Bekæmpelse af voksne øresnudebiller Forsøg 2008 Midler i forsøgene Navn Dos. Aktivstof Maladan 44 EW 0,2% malathion Karate Zeon 0,02% lambdacyhalothrin Confidor 0,04% imidacloprid Biscaya 0,25% thiacloprid Mospilan 0,25 acetamiprid Dantop 0,20 clothianidin Conserve 0,1% spinosad Steward 0,025 indoxacarb Alverde 0,10 metaflumizon

14 dage efter 1. fodring 7 dage efter 1. fodring AARHUS UNIVERSITET Biller fodret med blade sprøjtet 2 3 timer før fodringen

14 dage efter 1. fodring 7 dage efter 1. fodring AARHUS UNIVERSITET Biller fodret med blade sprøjtet 4 dage før fodringen

14 dage efter 1. fodring 7 dage efter 1. fodring AARHUS UNIVERSITET Biller fodret med blade sprøjtet 7 dage før fodringen

Bekæmpelse af larver af øresnudebiller Befinder sig i jorden hvor den lever af planterødder På friland 1 generation pr. år. Klækker først i august Forsøgsmetodik: Potter med rodede stiklinger af primula Placering af 10 æg i hver potte (12 potter/gentagelse) Behandlinger Iblanding i spagnum Udvanding før klækning Udvanding på små larver Udvanding på større larver

Bekæmpelse af larver af øresnudebiller Forsøg 2008 Midler i forsøgene Navn Dos. Aktivstof Iblandet i spagnum: Furadan 5 G 0,2 g/l pottejord carbofuran Exemptor 0,3 g/l thiacloprid Confidor 5 G 0,28 g/l imidacloprid Dantop 0,1 g/l clothianidin Udvanding Confidor 0,04% imidacloprid Biscaya 0,25% thiacloprid Mospilan 0,25% acetamiprid Dantop 0,20% clothianidin

Bekæmpelse af larver af øresnudebiller Antal levende larver ved forsøgets afslutning

Bekæmpelse af larver af øresnudebiller Svækkede og døde planter ved forsøgets afslutning

Konklusion på forsøg med øresnudebiller Voksne: Meget god bekæmpelse: Dantop, Confidor, Mospilan, Biscaya og Conserve God bekæmpelse: Alverde For Karate god virkning når billerne æder nysprøjtede blade Utilstrækkelig virkning af Steward Larver: Alle midlerne meget effektive, uanset anvendelsestidspunkt Jo tidligere behandlingstidspunkt jo mindre risiko for skader på planterne inden larver dør

Konklusion på forsøg med øresnudebiller Status for godkendelse af midlerne mod væksthussnudebiller i planteskolekulturer: Exemptor regelret godkendt okt. 2009 til anvendelse i potter og containerkulturer Godkendelse til mindre anvendelse er en mulighed for de midler, der i forvejen er godkendt til andre anvendelser Dantop vil ikke blive søgt godkendt i Danmark Nyt middel Met52 godkendt december 2011 til bekæmpelse af væksthussnudebiller i bl.a. prydplanter og planteskolekulturer Aktivstof Metarhizium anisopliae, insektpatogen svamp