Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus."

Transkript

1 IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at man bekæmper med mindst mulig brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og mest muligt med andre metoder for eksempel biologisk bekæmpelse. Udplantningsplanter dækker over mange arter og sorter, og de mest almindelige sygdomme og skadedyr angriber mange planter inden for gruppen. Produktionen af udplantningsplanter er kendetegnet ved en kort produktionstid på uger, og ved at der produceres flere hold efter hinanden på samme areal. Produktionen af udplantningsplanter er den vigtigste indtægtskilde for mange producenter, og der er ikke råd til nogen form for tab eller spil. Det er derfor yderst vigtigt at forebygge angreb og opnå en effektiv kontrol af diverse skadegørere. Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt IPMprogram indgår monitering for skadegørere, identifikation og diagnosticering af skadegøreren, planlægning af forebyggelse og bekæmpelse, rettidig bekæmpelse og evaluering af indsatsen. Der skal være en systematisk registrering af skadedyr og sygdomme, der kan bruges til at fastlægge en bekæmpelsesstrategi, lige som der efter bekæmpelsen laves en ny inspektion af planterne, der indgår til evaluering af bekæmpelsesstrategien. IPMtankegangen lægger også vægt på et sundt udgangsmateriale, styrkelse af planternes sundhed og vækst og brug af biologisk bekæmpelse. Aktuelle skadegørere I Argyranthemum frutescens (hvide margeritter) er det først og fremmest angreb af rodpatogener som Pythium, Phytophthora, Fusarium og Rhizoctonia, der volder problemer. Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus. Start rent Netop fordi Argyranthemum frutescens er så modtagelig for angreb af rodpatogene svampe skal der sættes fokus på hygiejnen. Bordene afbørstes, rengøres/vaskes og desinficeres inden der sættes nye planter ud. Dette er især vigtigt i formeringsarealet. For at opnå en effektiv desinfektion, er det vigtig at bordene rengøres grundigt inden, der desinficeres. Kommer der angreb af svamp i formeringen, skal bordene desinficeres, inden de tages i brug igen.

2 God hygiejne Igennem hele produktionen skal man fjerne planter angrebet af svamp, så de ikke smitter andre planter. Start altid dagens arbejde i de yngste planter, så man ikke spreder sygdom til de nye hold. Knibes planterne med klippemaskine skal kniven her jævnligt desinficeres. Fjern syge planter inden der klippes. Formeringen Hold temperaturen på C i luften og C i jorden under roddannelsen. Temperatur under 20 C forsinker roddannelsen og øger risikoen for angreb af svampe Kontroller roddannelsen og tjek for sygdomme jævnligt under formeringen. Dårlige stiklinger fjernes med det samme, så spredning af sygdom begrænses mest muligt. Gradvist åbning for plast ved synlige rødder. Monitorering Efter formering Sæt 4-5 fangplader på 1000 m 2 til registrering Der opsættes 1 delta-fælde med Duponchelia-feromon Fangsten på fangplader og i fælder registreres hver uge eller hver 14. dag. Antal insekter skrives ind i skema. Planterne kontrolleres visuelt hver 14. dag. o Kig efter svampeangreb og skadedyr o Kig efter spind tæt ved jordoverfladen det kan være tegn på angreb af Duponchelia. o Brug lup der forstørrer x10. o Undersøg for trips ved at banke blomster ud på et stykke hvidt papir. Figur Deltafælde med feromonkapsel. Blå fangplade til registrering

3 Duponchelia-larve i spind tæt ved jordoverfladen Svampeangreb Argyranthemum frutescens meget modtagelig for angreb af rodpatogener, der forårsager blå ben. Svampene angriber ofte, når vejret er meget varmt, eller i forbindelse med at der har været vandet for kraftigt. Blå ben i margeritter Phytophthora, Pythium, Fusarium, Rhizoctonia, gråskimmel, høj temperatur, overvanding og/eller vandmangel er mulige årsager til blå ben i margeritter. Stængel vil fra basis (overgang mellem rod og stængel) og opad misfarves i brune, blå og violette nuancer. Farvningen skyldes en blokering af planten ledningsvæv. Rødderne kan, alt efter skadevolder og skadens udvikling, være symptomfrie eller mere eller mindre mørkfarvet.

4 Hvide margeritter angrebet af rodpatogene svampe. Rodhalsen og stængel farves sort. Idet fem forskellige svampe kan give næsten samme skadesbillede og da skadesbilledet undertiden kan være forårsaget af en kombination af flere af ovennævnte årsager, kræves en undersøgelse på laboratoriet for at lave en sikker bestemmelse. Forebyggelse: Anvend rent og sundt plantemateriale Hold en høj standard for hygiejne før og under produktionen (borde, redskaber, hænder etc.) Forebyg evt. ved hjælp af vandrensning Kontroller jævnligt vandingsvandet for svampesporer Undgå at stresse planten unødigt: o Klimamæssigt med temperatur, fugtighed etc. o Ernæringsmæssigt med mangel- eller overgødskningssituationer o Ved kraftige udtørringer eller hyppige og kraftige vandinger Bekæmpelse (div. foranstaltninger) Fjern smittede planter hurtigst muligt Vand om muligt med rent vand hver gang

5 Forebyg spredning til andre borde og afdelinger via håndtering Brug vandrensning Nedsæt fordampningen på varme dage (kør skyggegardin på tidligt) Bestem skadevolderen find årsagen Vand med egnet svampemiddel Skadedyr Hvide margeritter kan angribes af trips, bladlus og minérfluer. For forebyggelse og effektiv bekæmpelse er det vigtigt at kende skadedyr og symptomer: Trips Tripsene sidder fortrinsvis i blomsterne, hvor deres sugninger giver deforme blomster og tidlig afblomstring. Der ses sjældent skader på bladene. Angreb af trips forebygges ved: Starter med moderplanter og stiklinger, der er fri for trips Monitorering (se tidligere afsnit) Opsætning af 3-4 fangplader pr. bord Udsætning af tripsrovmider og jordrovmider Udsætning af Orius-rovtægen fra begyndende blomstring og frem. Hvis der er fra start er mange trips, suppleres med kemisk bekæmpelse. Bekæmpelse af trips. Skulle antallet af trips på fangpladerne stige, øges udsætningen af nyttedyr. Der udsættes hyppigere og i større mængder. I begrænsede områder med mange trips sættes der ind med masseudsætning. Hvis ikke den biologisk bekæmpelse kan bringe antallet af trips ned tages kemisk bekæmpelse i brug. Ved et kraftigt angreb af trips, skal man prøve at bringe antallet af trips ned inden man går i gang med biologisk bekæmpelse. Middel til bekæmpelse af saintpauliatripsen ( Frankliniella occidantalis) Middel Aktivstof Resistensklasse Virkemåde Virker på Conserve Spinosad 5 Kontakt Larver, nymfer, voksne Vertimec EC Abamectin 6 Kontakt Larver, nymfer Translaminar Admiral Pyriproxyfen 7C Kontakt Æg, Larver, nymfer, voksne Mospilan SG Acetamiprid 4A Kontakt Translaminar Larver

6 Sprøjt om morgen et par timer efter solopgang eller ud på eftermiddag Sørg for god dækning af blomster, knopper, skudspidser For at trænger bedst muligt ind i knopper m.m. skal dråberne være små få tripsene frem med lokkemiddel (Attracker). Skift mellem midlerne Sprøjt med 5-7 dages interval om sommeren Følg tripspopulationen ved hjælp af blå fangplader. Sæt ind med biologisk bekæmpelse, så snart populationen af trips er reduceret til et acceptabelt niveau. Bladlus Forkrøblede skudspidser og blade er symptomerne på bladlusangreb. Bladlusene sidder oftest og gemmer sig inde i og omkring de unge skudspidser, hvor de ødelægger plantevævet, når de suger plantesaft til sig. Forebyggelse Grundig kontrol af kulturen hver uge. o En visuel kontrol af kulturen o Der kigges efter misformede skud, honningdug og hvide afskudte luseham Snyltehvepse udsættes forebyggende. De vil flyve rundt og finde bladlusene. o Sæt 5 bankerplanter med snyltehvepse pr m 2. Udskift dem hver 3. uge. o Alternativt skal der udsættes snyltehvepse hver 14. dag. Bekæmpelse af bladlus Kommer der angreb så øges mængden af snyltehvepse. Det er vigtigt at få sat nok nyttedyr ud, samt sætte ud regelmæssigt. Kolonier af bladlus sprøjtes med insektsæbe eller kemisk insektmiddel. Vælg da altid midler der er mest skånsom over for nyttedyr. Er der et stort angreb af bladlus, skal antallet af bladlus bringes ned og der sprøjtes der med et kemisk insektmiddel. Her efter udsættes nyttedyr. Minérfluer. Minérfluen lægger deres æg i bladene på margeritterne. Larven der klæges vil æde sig gennem bladet og lave de karakteristiske minegange. Forebyggelse Sæt gule fangplader op til registrering af de voksne minérfluer. Fjern konsekvent angrebne planter og blade, samt planter og plantedele med synlige stik. Brug snyltehvepsene Dacnusa og Diglyphus forebyggende.

7 Bekæmpelse Ved angreb af minérfluen vil man vælge at sprøjte med et kemisk plantebeskyttelsesmiddel. Det kan f.eks. være Milbeknock eller Conserve. Der skal sprøjtes gentagne gange for at opnå en effektiv bekæmpelse af alle stadier. Vækstregulering Hvide margeritter vækstreguleres med Cycocel/Kompakt 5C. Cycocel / kompakt 5C bliver som udgangspunkt vandet ud, hvilket giver et stort for brug af aktivstoffer. For at reducere forbruget af Cycocel kan følgende inddrages: Brug sprøjtning med Terpal til de første 2 behandlinger. Må ikke anvendes senere i kulturforløbet, da det indeholder Ethephon, der forsinker blomstringen. I varmt vejr vækstreguleres sidst på dagen. Undgå at planterne står for tæt. Sørg for et aktivt klima i væksthuset, når der vandes med Cycocel/Kompakt 5C. Brug Bonzi til vækstregulering senere i kulturforløbet.

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

IPM-produktion af udplantningsplanter

IPM-produktion af udplantningsplanter IPM-produktion af udplantningsplanter Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Campanula portenschlagiana

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Campanula portenschlagiana IPM-produktion af Campanula portenschlagiana Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse

Læs mere

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen

Læs mere

I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus, Bomuldsmellus

I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus, Bomuldsmellus IPM-produktion af julestjerner (Euphorbia pulcherrima) Aktuelle skadegørere i julestjerner I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus,

Læs mere

IPM-produktion af tidlige udplantningsplanter

IPM-produktion af tidlige udplantningsplanter IPM-produktion af tidlige udplantningsplanter Integreret bekæmpelse er ensbetydende med, at produktionen foregår med mindst mulig brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og vækstreguleringsmidler. I stedet

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse I forbindelse med IPM projekterne i 2016, har Gartnerirådgivningen lavet en undersøgelse af, hvordan tripsbekæmpelsen i danske væksthusgartnerier gribes

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Produktionsfaser. IPM Program monitering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Produktionsfaser. IPM Program monitering IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Lavendel. Produktionsfaser

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Lavendel. Produktionsfaser IPM-produktion af Lavendel Integreret bekæmpelse er ensbetydende med, at produktionen foregår med mindst mulig brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og vækstreguleringsmidler. I stedet arbejdes der

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål

Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer

Læs mere

Projekt planter på lager

Projekt planter på lager Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi. Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S

Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi. Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S Massefangst Fangplader, tape og fangplanter Det er nemt at bruge Det er billigt Massefangst

Læs mere

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet

Læs mere

Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler

Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C.

Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C. Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C. Sun Tzu krigskundskab: If you know the enemy and know yourself, you need not fear the result of a hundred battles. If you know yourself but not the enemy, for

Læs mere

Plantedyrkning under glas

Plantedyrkning under glas Plantedyrkning under glas Af Ole Bærenholdt-Jensen og Inge Ulsted Sørensen, Gartnerirådgivningen. Del 1 Vækstfaktorerne og plantevæksten Vækstfaktorerne er de forskellige ting der skal til for at en plante

Læs mere

NYT. Jordbær. nr. Aktuelt. Indhold: Aktuelt. Generelt Friland Tunneler Væksthus Ferie. Nr august 2015

NYT. Jordbær. nr. Aktuelt. Indhold: Aktuelt. Generelt Friland Tunneler Væksthus Ferie. Nr august 2015 Jordbær NYT Nyhedsbrev fra Aktuelt Status i jordbærmarken Nu er prisen blevet bedre, men mængden på det frie marked er nu også faldet meget. Der er nogle producenter, der endnu høster lidt på Malwina,

Læs mere

Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019

Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse

Læs mere

Stiklingeformering. Stiklinge typer:

Stiklingeformering. Stiklinge typer: Stiklingeformering Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning Center for Jordbrug 1 Stiklinge typer: Stængelstiklinger Urteagtige stiklinger Vedagtige stiklinger Træagtige stiklinger Nåletræsstiklinger

Læs mere

Sådan holder du jordbærplanterne sunde

Sådan holder du jordbærplanterne sunde Sådan holder du jordbærplanterne sunde TM Integreret plantebeskyttelse IPM Syngenta Bioline har også biologiske løsninger på skadevoldere i jordbær. I nedenstående skema ses, en oversigt over biologiske

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

7944. Mekanisk stress til potteplanter.

7944. Mekanisk stress til potteplanter. 7944. Mekanisk stress til potteplanter. Projektets forløb. Projektet blev udført i samarbejde med Gartnerierne Kronborg, Fuglebjerglund og Kærby. Formålet med projektet var at demonstrere for producenter

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Orius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Orius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Havebrug nr. 156 februar 2004 Orius majusculus en grovæder! Annie Enkegaard og Henrik F. Brødsgaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse Lene Jakobsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,

Læs mere

VINTERRUG OG VINTERBYG: Side 2 af 5

VINTERRUG OG VINTERBYG: Side 2 af 5 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 23 Nu går det rigtig stærkt. Med den meget varme har afgrøderne gået fra begyndende strækning til skridning på meget kort tid. Det er rigtig skadedyrs

Læs mere

Kan vi helt undvære pesticider?

Kan vi helt undvære pesticider? Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig

Læs mere

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Dagens program. Hvilke skadegørere skal der renses for Løsninger til vandrensning. Samspil mellem metoder biologisk balance og vandrensning

Dagens program. Hvilke skadegørere skal der renses for Løsninger til vandrensning. Samspil mellem metoder biologisk balance og vandrensning Dagens program Hvilke skadegørere skal der renses for Løsninger til vandrensning Klor, UV, Biofilter, Brintoverilte Varmebehandling, kobber, andre muligheder Samspil mellem metoder biologisk balance og

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr

Læs mere

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016 JordbærNYT Nr. 4 // 12. maj 2016 Aktuelt De beregnede akkumulerede vækstgradstimer (GDH) i nedenstående figur er lavet på baggrund af tal fra DMI s ugeoversigt, der indeholder klimadata på ugebasis for

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Vejledning for produktion af præbasis. miniknolde

Vejledning for produktion af præbasis. miniknolde Vejledning for produktion af præbasis planter og - miniknolde December 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

MARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj Af planterådgiver Christian Hansen. Aktuelt i marken

MARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj Af planterådgiver Christian Hansen. Aktuelt i marken TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken REGLER OG TILSKUD Oprydning i dine beholdninger af planteværnsmidler VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver

Læs mere

SYGDOMME OG SKADEDYR

SYGDOMME OG SKADEDYR SYGDOMME OG SKADEDYR Rosenskimmel (Peronospora sparsa) De første symptomer ses som brune/violette plamager på oversiden (forveksles ofte med Rosenstråleplet). Ved fremskredent angreb ses der gråligt til

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Biologisk bekæmpelse i væksthuse Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright december 2006 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med

Læs mere

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet

Læs mere

Kultur program for: Forfatter:

Kultur program for: Forfatter: Kultur program for: Forfatter: 2017 Kulturprogrammet er en plantebeskrivelse og dyrkningsvejledning for en konkret plante. Dvs. her beskrives hvordan planten ser ud, hvilke sorter der er udvalgt, hvor

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Skadedyr, forsvar og fjender

Skadedyr, forsvar og fjender Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

DK79134282I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK

DK79134282I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK Front cover WG 70 200 g Insektmiddel tomat, agurk og peber i væksthuse Opbevares tørt og køligt. is a registered trademark of the Bayer Group ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Skal vi altid vækstregulere i korn? Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

MARK. Indhold. Hvede. Rug. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 15, 6. juni Af planterådgiver Susanne Frydendal Nielsen

MARK. Indhold. Hvede. Rug. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 15, 6. juni Af planterådgiver Susanne Frydendal Nielsen TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 15, 6. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner omkring blomstring VANDING Vandbalancen ARRANGEMENTER OG KURSER SØRVAD - Markvandring

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

Æble/PæreNYT. Udvikling. Vækstregulering

Æble/PæreNYT. Udvikling. Vækstregulering Æble/PæreNYT Nr. 15 // 26. juni 2016 Udvikling Ideelt set burde skudtilvæksten afslutte i midten af juli måned. Er skudtilvæksten stoppet tidligere, for eksempel på grund at tørkestress og varme, så er

Læs mere

WG g. Insektmiddel. Reg.nr Front Page

WG g. Insektmiddel. Reg.nr Front Page Front Page WG 70 200 g Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i agurker, tomater, peberfrugt og prydplanter i væksthus. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Hvilke planter er følsomme overfor hvad?

Hvilke planter er følsomme overfor hvad? Hvilke planter er følsomme overfor hvad? Seniorforsker Karen Koefoed Petersen Karenk.petersen@food.au.dk Indhold Temperatur Luftfugtighed Lys Ethylen Vand Vind Temperatur I distributionskæden udsættes

Læs mere