Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
|
|
|
- Frida Dahl
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg
2 Disposition Baggrund Forsøg for Danske Planteskoler - forebyggelse/bekæmpelse af angreb på frøplanter Forsøg for Danske Juletræer - forebyggelse/bekæmpelse af angreb på pottegroede træer under semi-field forhold Resultater Konklusioner Forslag til videre arbejde
3 Baggrund for forsøgene Ingen godkendte midler mod Neonectria ædelgrankræft Neonectria neomacrospora er nært beslægtet med Neonectria ditissima (tidlige Nectria galligena) der forårsager frugttræskræft - Derfor forventning om, at viden om bekæmpelse af denne kan overføres til ædelgrankræft Kendte midler mod frugttræskræft - Kviksølv - Kobber - Benzimidazoler (Derosal, Benlate, Topsin) - Captan (Merpan 80 WG) Anvendes ikke men angives at have virkning mod frugttræskræft - Forebyggende: dithianon og dodine - Virkning på mycelievækst og sporulering: triazoler
4 Udfordringer Uvist om frøsmitte overføres til kimplanter Uvist om kunstig smitte er muligt Hvordan ser symptomer på kimplanter ud? Hvornår lang er inkubationstiden? Hvad/hvordan/hvornår
5 Forsøg med frø og kimplanter Forsøg udført for Danske Planteskoler Faktor A, tidspunkter: - Sprøjtning af frø med naturlig smitte før dækning med sand (forsøg 1) - Kunstig infektion af frø og efterfølgende sprøjtning før dækning med sand (forsøg 2) - Forebyggende sprøjtning af kimplanter før kunstig smitte med ædelgrankræft (forsøg 3) - Kurativ sprøjtning af kimplanter efter kunstig smitte med ædelgrankræft (forsøg 4)
6 Forsøg med frø og kimplanter Forsøgsplan Faktor B, midler 1. Ubehandlet 2. Merpan 80 WG 2,25 kg captan 3. Folpan SC 1,5 l folpet 4. Topsin WG 1,2 kg thiophanatmethyl 5. Nordox 75 WG 3,0 kg kobberoxid 6. Dithane NT 2,5 kg mancozeb 7. Delan WG 0,5 kg dithianon 8. Bumper 0,5 l propiconzol 9. Proline 0,8 l prothioconazol 10. Signum WG 1,5 kg boscalid + pyraclostrobin 11. Switch 62,5 WG 1,0 kg difenconazol + fludioxonil 12. Prosaro 1,0 l prothioconazol + tebuconazol
7 Forsøg med frø og kimplanter Metodik - Udført i væksthus - Stratificeret frø sået i bakker, dækket med ½ cm sand - Parcelstørrelse: 104 frø med 3 gentagelser - Placeret på borde med undervanding - Temperatur ca. 15 C og 80 % RH - Kunstig smitte med sporer, opformeret på kultur af Neonectria neomacrospora, fra Wenche Talgø, Bioforsk - Sprøjtning udført i sprøjtekabine med sprøjtebom
8 Frøet - Der blev anvendt 2 forskellige frøpartier til forsøget - Parti 1, anvendt til forsøg 1 og 2: Silkeborg Nordskov, 56% inficeret med Neonectria Spireevne i test: 63% på 10 dage ved 15 C Efter forsøgets start blev det oplyst, at de 56% infektion var konstateret før nedtørring af frøet, efter nedtørring kunne der kun konstateres Neonectria på 2% - Parti 2, anvendt til forsøg 3 og 4: 3539 Ambrolauri Tlugi afd. 12, sundt frø Spireevne i test: 58 % på 10 dage ved 15 C
9 Forsøget marts: Såning af frø - Forsøg 1 sået og sprøjtet før dækning med sand - Forsøg 2, frøet inficeret med sporeopløsning før såning, 3 x 10 5 sporer/ml, herefter sprøjtet før dækning med sand - Forsøg 3 og 4 sået uden behandlinger
10
11 Forsøg 1 - Naturlig smitte % fremspirede planter 41 dage efter såning
12 Forsøg 2 - Kunstig smitte % fremspirede planter 41 dage efter såning
13 Forsøg 1 og 2 % fremspirede planter 41 dage efter såning
14 %-del af kimplanter med svampevækst AARHUS UNIVERSITET Forsøg 1 og 2 %-del af de fremspirede planter med angreb af svampe Ubehandlet Merpan Folpan Topsin Nordox Dithane Delan Bumper Proline Signum Switch Prosaro 0 Naturlig infektion Kunstig infektion Forsøg 1 Forsøg 2
15 3 prøver fra hver parcel udtaget og dyrket på agar
16 Led Institut 1 Ubehandlet for Agroøkologi Led 12 Prosaro Ubehandlet og led 12 Identifikation af svampene var ikke muligt
17 %-del af kimplanter med svampevækst AARHUS UNIVERSITET Forsøg 1 og 2 %-del af de fremspirede planter med angreb af svampe Ubehandlet Merpan Folpan Topsin Nordox Dithane Delan Bumper Proline Signum Switch Prosaro 0 Naturlig infektion Kunstig infektion Forsøg 1 Forsøg 2
18 Forsøg 3 og 4 % fremspirede planter 40 dage efter såning Forsøg 3 - Gennemsnit alle led 36,8 % - Variation 30,8 44,2 % Forsøg 4 - Gennemsnit alle led 36,9 % - Variation 27,9 53,1 % Mange kimplanter døde efterfølgende Derfor blev det vurderet, at plantematerialet var for uensartet og dårligt til, at forsøg 3 og 4 kunne gennemføres efter planen
19 Spørgsmål efter forsøgene Hvorfor fik vi så dårlig fremspiring, især i forsøg 3 og 4? - Temperatur, luftfugtighed, vanding mv. justeret efter konferering med bl.a. Bent Leonhard Var de anvendte sporer ikke spiredygtige og patogene? - Spiring kontrolleret ved dyrkning i næringsopløsning - Inokulation af skudstykker med sporeopløsning
20 Undersøgelse af spireevne det anvendte isolat Ved start ikke-spirede sporer Efter 1 døgn, spiret spore
21 Undersøgelse af patogenitet Overfladedesinficeret og dyppet i sporeopløsning Efter 7 dage mycelievækst i sårring
22 Infektions test på kimplanter Top klippet af - ubehandlet Sår inficeret med angreb Sprøjtet med Merpan før infektion intet angreb
23 Hvad gjorde vi så? Gentagelse af forsøg 3 og 4 i modificeret form I stedet for kimplanter blev der anvendt 2/0 planter Sårring og kunstig infektion med sporeopløsning - a) forebyggende sprøjtning 1 dag før infektion - b) kurativ sprøjtning 1 dag efter infektion Forsøg 1 kuvøseforsøg - Optimering af alle forhold for svampen - Infektion direkte i såret - Efterfølgende 100% luftfugtig og konstant temperatur ca. 20 C Forsøg 2 normalt væksthusforsøg - Høj luftfugtighed vha. befugtningsanlæg - Infektion ved udsprøjtning af sporer over planterne
24 Kuvøseforsøget Planter Kuvøse Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 8 2/0 i 1 l potte, 16 planter pr. behandling Bakke med fugtig vattex i bunden, plante og bakke, overbruset, overtrukket med klar plastsæk og placeret ved 20 C Sårring af alle planter ved afklipning af top Præventive sprøjtninger udført Begge forsøg smittet med pipette ved at placere en dråbe med sporer direkte i såret Kurative sprøjtninger udført Opgørelse af antal planter med angreb
25 Ikke inficeret kontrol Inficeret + infektion Inficeret + infektion
26 Kuvøseforsøget forebyggende sprøjtning % planter med angreb 6 dage efter smitte
27 Kuvøseforsøget kurativ sprøjtning % planter med angreb 6 dage efter smitte
28 Dødt væv med sporepuder
29 Væksthusforsøget Planter Klima 2/0 i 1 l potte, 25 planter pr. behandling 18 C og 95% vha. befugtningsanlæg første 18 dage, herefter 75%, dog 2 timer/døgn med 95% 29/9 Sårring af alle planter ved afklipning af top Forebyggende sprøjtninger udført 30/9 Begge forsøg smittet med ved udsprøjtning af sporeopløsning over toppen af planterne Led 1 ubehandlet ikke-inficeret fjernet fra rummet 1/10 Kurative sprøjtninger udført 3/11 Begyndende angreb konstateres 27/11 Opgørelse af antal planter med angreb
30 % planter med angreb AARHUS UNIVERSITET Væksthusforsøget forebyggende sprøjtning % planter med angreb 58 dage efter smitte
31 % planter med angreb AARHUS UNIVERSITET Væksthusforsøget kurativ sprøjtning % planter med angreb 58 dage efter smitte
32 Væksthusforsøget 58 dage efter infektion Inficeret angreb Inficeret angreb Inficeret + angreb Inficeret + angreb
33 Forsøg med pottegroede træer Forsøg udført for Danske Juletræer Faktor A, tidspunkter: - 1: Sprøjtning 3 dage før infektion - 2: Sprøjtning 1 dag efter infektion - 3: Sprøjtning 3 dage efter infektion - 4: Sprøjtning 8 dage efter infektion
34 Forsøg med pottegroede træer Forsøgsplan Faktor B, midler 1. Ubehandlet - ikke inficeret 2. Ubehandlet - inficeret 3. Merpan 80 WG 2,25 kg captan 4. Folpan SC 1,5 l folpet 5. Topsin WG 1,2 kg thiophanatmethyl 6. Nordox 75 WG 3,0 kg kobber 7. Dithane NT 2,5 kg mancozeb 8. Delan WG 0,5 kg dithianon 9. Bumper 0,5 l propiconzol 10. Proline 0,8 l prothioconazol 11.Signum WG 1,5 kg boscalid + pyraclostrobin 12.Switch 62,5 WG 1,0 kg difenconazol + fludioxonil 13.Prosaro 1,0 l prothioconazol + tebuconazol
35 Forsøg med pottegroede træer Metodik Metodik - Udføres som semi-fieldforsøg på pottegroede træer - Parcelstørrelse 9 træer - 7. juli, sårring ved afrivning af skud og nåle, herefter kunstig smitte med sporeopløsning og overdækning med hvid plast i 2 døgn for holde en høj luftfugtighed - Sprøjtning: 3 dag før infektion: 4. juli 1 dag efter infektion: 8. juli 3 dage efter infektion: 10 juli 8 dage efter infektion: 15. juli - Opgørelser: endnu ingen synlige symptomer på angreb
36 Status for forsøgene indtil nu Vi kan lave kunstig infektion af Neonectria neomacrospora under væksthusforhold med optimal forhold for svampen - Under kuvøseforhold kort inkubationstid (6-8 dage) - Under modererede forhold længere inkubationstid ( 2 mdr.) Uvist om kunstig infektion under semi-field forhold virker Stor forskel på virkningen af de afprøvede midler - Forskel mellem forebyggende og kurativ indsats - Få forsøg med varierende resultater
37 Fortsættelse (forslag) Forsøget under væksthusforhold med 2/0 planter gentages i modificeret form - Større andel af macrokonidier i smittematerialet - Reduceret antal midler - Flere planter pr. behandling = større sikkerhed Hvis der ikke viser sig symptomer på angreb i pottetræer - Gentagelse af kunstig infektion under kontrollerede forhold i væksthus - Reduceret antal midler Hvilke midler skal der satses på?
38 Resultaterne fra væksthusforsøgene % planter med angreb Præventiv sprøjtning Kurativ sprøjtning Kuvøseforsøg Væksthusforsøg Kuvøseforsøg Væksthusforsøg 0-10 Merpan Topsin, Merpan, Proline Prosaro Folpan Folpan, Prosaro, Switch Proline Nordox, Dithane Signum Ubehandlet inf. Bumper Switch Bumper >75 Signum, Topsin, Delan Ubehandlet inf. Nordox, Dithane Delan Bumper Proline, Prosaro Topsin, Delan, Merpan, Switch Folpan, Dithane, Ubehandlet inf., Signum, Nordox Merpan, Proline, Folpan, Topsin Signum, Prosaro Nordox, Bumper, Delan, Switch, Ubehandlet inf. Dithane
39 Forslag til midler i kommende forsøg Middel Merpan Folpan Proline Prosaro Topsin Fremtid i Danmark Ingen kan ikke godkendes i DK efter de nuværende regler. Uvist om MS vil fortsætte nuværende praksis mht. at give dispensationer Godkendt til korn med 2 behandlinger/år. Under udvikling til kernefrugt Aktivstof: prothioconazol, godkendt til korn med 2 behandlinger pr. år Aktivstof: prothioconazol + tebuconazol, godkendt til korn med 2 behandlinger pr. år Pt. forbudt i DK, søgt godkendt til anvendelse i kerne- og stenfrugt, hvede og raps med 1 beh./år
40 Hvornår skal man sprøjte mod Neonectria? Første betingelse er at have noget at sprøjte med! Er det muligt at forudsige hvornår der er risiko for infektion? Der er udvikling en varslingsmodel for frugttræskræft i æbler - Baseret på klimadata temperatur, nedbør, bladfugt, relativ luftfugtighed og indstråling Muligheden for at tilpasse den til varsling for ædelgrankræft undersøges pt. - Kræver nærmere kendskab til sporespiring hos Neonectria neomacrospora - Opbygning af net af klimastationer, hjemmeside
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET De første resultater fra forsøg med svampemidler Baggrund for forsøgene Ingen godkendte midler mod Neonectria ædelgrankræft Neonectria
Best Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS
16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani
Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler
AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler
Skadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Konsulenttræf Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen. Nyt til sæsonen. Pictor Active Nyt svampemiddel til raps Caryx - forår
Foto: Demoforsøg med ubehandlede storparceller Haderslev - hvede2017 Konsulenttræf 2018 Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen Nyt til sæsonen Pictor Active Nyt svampemiddel til raps
Brancheindsats mod Neonectria
Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,
Fungicidresistens i gråskimmel i danske jordbærmarker
Pct. i hver klae trifloxystrobin (strobilurin) 1 8 6 2 18 17 1 4 8 5 7 11 12 13 3 14 2 9 1 6 15 16 mark r RR Meget følosomme Mindre følsomme Moderat resistens højresistente Fungicidresistens i gråskimmel
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85
Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015
Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i
FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE
FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE Thies Marten Wieczorek, Ph.d. studerende Lise Nistrup Jørgensen, senior forsker FUNGICIDER MOD SEPTORIA Virkemekanismer Indgår i Resistensrisiko Phtalamid
Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)
Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med
Meldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Bell og de kommende nye SDHI fungicider
Bell og de kommende nye SDHI fungicider Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Aarhus Universitet - Flakkebjerg Indhold Virkemekanisme Udviklingsforløb Testede produkter Resultater
Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS
AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle
Nyt om provenienser i nordmannsgran
Nyt om provenienser i nordmannsgran Temadagene 2010 Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Frøkilder Importerede provenienser Danske
Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad
Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad dækket med et klæde. Dette sikrer en jævn luftfugtighed
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran
I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP
14. JANUAR 2014 STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP (SCLEROTINIA SCLEROTIORUM) KAN PCR-TEST FORUDSIGE ANGREB? BENT J. NIELSEN & ANNEMARIE FEJER JUSTESEN, AGROØKOLOGI UNI VERSITET Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia
Cuadro 25 EC og Rubric
DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter [email protected]
Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis
Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis Danske Juletræer, Temadage 2015 Gunnar Friis Proschowsky, Naturstyrelsen Nordsjælland Hovedpunkter Fremtidens frøkilder Frøforsyning i Danmark Typer af
Optimeret brug af svampemidler i korn
Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort
Havefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET
Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. Havefrø Formål Øget vækst i regionens fødevareerhverv gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder
Hvorfor og hvordan skal jeg vækstregulere mine afgrøder i 2016? Michael Rose, FMC
Hvorfor og hvordan skal jeg vækstregulere mine afgrøder i 2016? Michael Rose, FMC Indhold FM hvad for noget? (FMC) (MR) Vækstregulering et fyord? Hvorfor er lejesæd uønsket Dyrkningsmæssige valg kan få
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria?
Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria? Lise Nistrup Jørgensen, Jens Erik Ørum, Ghita C. Nielsen & Jens Grønbech Hansen Plantekongres, januar 2015 Ultang 2014 angreb af septoria 1. juni på
AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester
AARHUS Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester Formål: Undersøge muligheden for at producere kernefrugt uden pesticidrester Strategi: Undgå brug af pesticider på frugten Optimal bekæmpelse af
EG Slotsplanke. Planker til fastmontering på strøer, svømmende samt fuldklæbning.
Planker til fastmontering på strøer, svømmende samt fuldklæbning. 1 Dimensioner Tykkelse: Bredde: Længde: 21 mm 260 mm 1200 + 2400 mm Opbygning Hørning Slotsplanke leveres lamineret af 6 mm europæisk eg,
University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen [email protected] www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler
Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler Plantekongres 2009 Michael Flø, Syngenta Revus - ny standard for bekæmpelse af kartoffelskimmel Muligheder for nye sprøjtestrategier Sikkerhed for optimal vækst
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Det begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: [email protected] www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Bekæmpelse af kartoffelskimmel
Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen & Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Planteværnsseminar 2002 Disposition Beslutningsstøtte Sprøjtetidspunkt Regnfasthed Sprøjteteknik Nye midler Beslutningsstøtte
Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg
AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse
Forebyg lejesæd flertrinsraket
Forebyg lejesæd flertrinsraket Etablering (sos) Gødningsstrategi (vtl) Vækstregulering (laa) AgroPro Planteavlsdag Comwell 27. januar 2016 Vi forventer meget af en hvedeplante: Store aks med mange kerner
Så dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Analyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16
En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt
For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser er vejledende.
Læggevejledning HØRNING Origin massive plankegulve For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser er vejledende. Hørning
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!
NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, [email protected] Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet
DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning
Produktguide DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning 10_016 GODT AT VIDE Dette symbol vises på emballagen på de produkter, der kan dyrkes indendørs med jordløs dyrkning. Fra frø, gødning,
Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring
Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,
+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S [email protected] + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Jernchelat afprøvning efterår 2013. Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen
Jernchelat afprøvning efterår 2013. Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen Formål med demonstrationen Demonstrere hvordan forskellige jerngødninger påvirker jordens indhold af jern og mangan Demonstrere
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Ukrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Svampesygdomme på Abies
Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft
Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?
Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.
Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
HUSSVAMP LABORATORIET ApS
HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon
Azoler i landbruget Hvor bruges de? Hvad betyder de økonomisk? Hvad kender vi til opståen af miljøresistens i Aspergillus fumigatus?
Azoler i landbruget Hvor bruges de? Hvad betyder de økonomisk? Hvad kender vi til opståen af miljøresistens i Aspergillus fumigatus? Lise Nistrup Jørgensen Aarhus Universitet, Flakkebjerg Sygdomme forårsager
Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning
Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele
Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
