IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)
|
|
- Flemming Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden forsøg med forskellige bekæmpelsesstrategier, virkning af stigende doser af Shirlan, forsøg med bekæmpelse af skimmel på nytilvækst samt virkning på knoldskimmel af Ranman og Reglone. Metode Kartoffelforsøgene er anlagt på Forskningscenter Flakkebjerg (JB 5-6) samt på Jyndevad Forsøgsstation (JB 1). Forsøgene er udført med tilfældig parcelfordeling og 4 gentagelser. Parcelstørrelse er på Flakkebjerg: 36 m 2 (brutto)/21 m 2 (netto). Kartoflerne blev lagt ca. 19. april og spirede frem midt i maj. Sprøjtning blev startet ved rækkelukning og gentaget med 7 dages intervaller i de fleste forsøgsplaner. Den anvendte sprøjteteknik er 3 l vand/ha, Hardi ISO LD 25 dyse og 3 bar. Der er foretaget høst af hver parcel enkeltvis og bestemt indhold af tørstof (vægt i vand). Stivelses-% er beregnet som tørstof-% 5,75. Angreb af knoldskimmel er bedømt på 1 knolde pr. parcel efter lagring ca. 1måned. Der blev udbragt kunstig smitte (sporangiesuspension) af kartoffelskimmel d.. juni på enkeltplanter af sorten Bintje ud for hver parcel i smitterækker midt i forsøget. På Jyndevad blev der smittet d. 27. juni med samme sporangiesuspension som på Flakkebjerg, men i hele smitterækken. På grund af den rigelige nedbør i 7 blev der næste ikke vandet på Flakkebjerg. I forsøgene med kartoffelskimmel er der anvendt sorterne Fontane, Folva, Dianella, Oleva, Kuras og Kardal. Kartoflerne blev taget op sidste uge af september. Imellem hver række af forsøgsparceller er der anlagt rækker med Oleva og Bintje. Ud for hver forsøgsparcel blev der d. juni 7 smittet en plante i Bintjerækken, som om aftenen blev dækket med plasticpose for at fremme angrebet (foto til venstre). Posen blev fjernet næste dag, og efter fem dage kunne de første angreb ses. Herefter udviklede angrebet sig hurtigt i de modtagelige smitterækker (foto til højre)
2 I samarbejde med Landscentret blev der udført forsøg efter samme forsøgsplan med forskellige bekæmpelsesstrategier (fsg. 7562) ved Sunds (Ytteborg) og Dronninglund (LandboNord). Desuden blev forsøget med virkning på knoldskimmel af Ranman og Reglone (fsg. 7566) også udført ved Dronninglund jun -jun 3-jun 1-jul -jul 3-jul 9-aug 19-aug Dianella Kuras Fontane Oleva Kardal Folva Figur 1. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel 7 i ubehandlede forsøgsparceller på Flakkebjerg i sorterne Fontane, Folva, Dianella, Oleva, Kuras og Kardal. Forsøgene blev smittet den. juni. Flakkebjerg jun -jun 3-jun 1-jul -jul 3-jul 9-aug 19-aug Oleva (Jyndevad) Producent (Jyndevad) Kuras (Dronninglund, estimeret) Figur 2. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller 7 på Jyndevad Forsøgsstation(Oleva og Producent). Forsøgene blev smittet d. 27. juni. På Dronninglund er udvikling af kartoffelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller med Kuras estimeret ud fra 2% angreb d. 3. juli (naturlig smitte).
3 Udvikling af kartoffelskimmel 7 Forsøgene på Flakkebjerg blev smittet kunstigt med kartoffelskimmel om aftenen d.. juni og allerede d. 25. juni kunne de første symptomer på angreb ses. Herefter gik det stærkt og i ubehandlede forsøgsparceller af de modtagelige sorter var 8% - 9 % af planterne ødelagte af skimmel efter første uge af juli (fig. 1). Der blev også set tidlige angreb i sorterne Kuras og Kardal, men udviklingen af skimmel forløb mere moderat senere i juli (fig. 1). På Jyndevad blev de første angreb i sorterne Producent og Oleva set d. 3. juli og først de sidste to uger af juli kom der for alvor gang i skimmeludviklingen (fig.2). I forsøget ved Dronninglund (LC) blev de første angreb af kartoffelskimmel set i ubehandlede forsøgsparceller d. 16. juli og d. 3 juli var angrebet på 2%, hvorefter de ubehandlede forsøgsparceller blev nedvisnet for at undgå for kraftig opformering og spredning af smitte (fig. 2). Resultater 7 I det følgende bringes resultaterne af forsøgene 7. Ved forsøg over flere år henvises der til tidligere publicerede resultater af afprøvningerne ved DJF 1. Forsøg med Dithane NT og Tridex I 7 blev der udført forsøg i sorten Kardal med Dithane NT, Tridex WG (mancozeb), en ny mancozeb-formulering (ATOFBX28) samt en maneb-formulering (ATOFBZ16). Forsøgsplanen fremgår af tabel 1, og det ses, at der i led 3-6 er indlagt en enkelt sprøjtning med Ridomil Gold d. 18. juni. Desuden er der i alle sprøjteled behandlet med Ranman ved de to sidste sprøjtninger for at bekæmpe knoldskimmel. Tidspunktet for anvendelse af Ridomil Gold blev valgt ud fra sprøjtning før første risikoperiode. Der blev opnået en god virkning mod kartoffelskimmel af alle produkterne (fig. 3-4) med en samlet bekæmpelseseffekt på 76% - 81% uden signifikant forskel mellem midlerne (fig. 4). Sprøjtningen med Ridomil Gold forbedrede ikke den samlede virkning mod kartoffelskimmel i forhold til ren Dithane NT (led 2) og behandlingen har muligvis ligget en uge for tidlig i forhold til det aktuelle smittetryk (fig. 4). Sprøjtning med Ridomil Gold d. 18 juni gav dog et merudbytte i forhold til ren Dithane NT (led 2) på 39,7 hkg/ha for Tridex + Ridomil Gold og 49,1 hkg/ha for Dithane NT og Ridomil Gold (fig. 5). Der kom næsten ingen angreb af knoldskimmel i forsøget (,3% angreb i ubehandlede parceller) Nielsen. B. J. 4. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning 3. Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning Rapport nr. 11 (4), Markbrug, Nielsen. B. J. 4. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning 4 Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning Rapport nr. 112 (4), Markbrug, Nielsen. B. J. 5. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning 5 Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning Rapport nr. 118 (5), Markbrug, Nielsen. B. J. 6. Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) og kartoffelbladplet (Alternaria solani & A. alternata). Pesticidafprøvning 6 Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning Rapport nr. 129 (6), Markbrug,
4 Det regnede meget i sæsonen 7 og i tabel 1 er angivet summen af den nedbør, der faldt mellem sprøjtningerne. Det ses, at der trods megen nedbør stadig var en god effekt af mancozeb- og manebprodukterne. og at der ikke var forskel mellem Dithane NT og Tridex med hensyn til afvaskning. Tabel 1. Sprøjteplan for forsøg med Dithane NT, Tridex WG (mancozeb), en ny mancozebformulering (ATOFBX28) samt en maneb-formulering (ATOFBZ16). Flakkebjerg 7. sprøjtedato 11-june 18-june 25-june 29-june 3-july 9-july 16-july 23-jul 1-aug 8-aug 13-aug -aug 28-aug D D D D D D D D D D D R R 3 D RG D D D D D D D D D R R 4 P1 RG P1 P1 P1 P1 P1 P1 P1 P1 P1 R R 5 P2 RG P2 P2 P2 P2 P2 P2 P2 P2 P2 R R 6 P3 RG P3 P3 P3 P3 P3 P3 P3 P3 P3 R R Nedbør, mm 1) 36,7 26, , , ,1 1,8 5,9 14,4 13,4 Produkter: D Dithane NT 2 kg/ha P1 Tridex 75% WG (mancozeb) 2 kg/ha P2 ATOFBX28 (mancozeb WG 75%) 2 kg/ha P3 ATOFBZ16 (maneb WG 75%) 2 kg/ha RG Ridomil Gold 2, kg/ha før første periode med risiko for angreb af kartoffelskimmel R Ranman,2 l/ha til bekæmpelse af knoldskimmel 1) mm nedbør er sum af nedbør for forudgående periode fra sidste sprøjtedato + 3 mm vanding 16/ jun 17-jun 27-jun 7-jul 17-jul 27-jul 6-aug 16-aug 26-aug 5-sep Ubehandlet Dithane NT Dithane NT/RG/Dithane NT Tridex DG/RG/Tridex ATOBX28/RG/ATOBX28 ATOBZ16/RG/ATOBZ16 Figur 3. Bekæmpelse af kartoffelskimmel med Dithane NT, Tridex WG, ATOFBX28 samt ATOFBZ16 (maneb). Forklaring til de enkelte behandlinger fremgår af tabel 1. Dithane NT er led 2, kun med Dithane. De øvrige forsøgsled er med Ridomil Gold. Sort Kardal, Flakkebjerg 7
5 ATOBZ16/RG/ATOBZ16 ATOBX28/RG/ATOBX28 Tridex DG/RG/Tridex Dithane NT/RG/Dithane NT Dithane NT,, 4,, 8, 1, Figur 4. % bekæmpelse af kartoffelskimmel med Dithane NT, Tridex WG, ATOFBX28 samt ATOFBZ16 (maneb). Forklaring til de enkelte behandlinger fremgår af tabel 1. Dithane NT er led 2, kun med Dithane. De øvrige forsøgsled er med Ridomil Gold. Sort Kardal, Flakkebjerg 7 ATOBZ16/RG/ATOBZ16 ATOBX28/RG/ATOBX28 Tridex DG/RG/Tridex Dithane NT/RG/Dithane NT Dithane NT Figur 5. Merudbytte (hkg/ha) ved de forskellige behandlinger. Ubehandlet = 355,4 hkg/ha; LSD(95) = 42,6 hkg/ha. Forklaring til de enkelte behandlinger fremgår af tabel 1. Dithane NT er led 2, kun med Dithane. De øvrige forsøgsled er med Ridomil Gold. Sort Kardal, Flakkebjerg 7 Forskellige strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel I 7 er der afprøvet forskellige sprøjtestrategier med anvendelse af Shirlan (fluazinam), Dithane NT (mancozeb), Tyfon (fenamidon + propamocarb), Electis (zoxamid + mancozeb), Revus (mandipropamid), Ridomil Gold (metalaxyl + mancozeb), Amistar (azoxystrobin), Tanos (famoxadone + cymoxanil) og Curzate M (cymoxanil + mancozeb). Der er udført tre forsøg (Flakkebjerg, Sunds og Dronninglund) og sprøjtet med ugeinterval. Sprøjteplanen for forsøget på Flakkebjerg fremgår af tabel 2. Med hensyn til forsøgene ved Sunds og Dronninglund henvises til Oversigt over Landsforsøgene 7 s
6 Tabel 2. Forskellige sprøjtesystemer afprøvet 7 mod kartoffelskimmel. I tabellen er angivet dato for sprøjtning i forsøget med sorten Oleva på Flakkebjerg 7. Sprøjtedato 11-jun 19-jun 25-jun 3-jul 1-jul 19-jul 25-jul 1-aug 8-aug 12-aug -aug 28-aug A B C D E F G H I J K L 1 2 S S S S S S S S S S S S 3 D D D D D D D D D D D D 4 S T T T S S S S S S S S 5 S S T T S T T S S S S S 6 E E RG E E E E E E E E R 7 RE RE RE RE RE RE S S S S S S 8 RE RE RG RE RE RE RE S S S S S 9 RE RE RG RE RE RG RE RE S S S S 1 RE RE RE RE+AM RE RE+AM S S S S S S 11 TA TA TA S S S S S S S S S 12 TA TA TA 2,5CU 2,5CU 2,5CU S S S S S S 13 TA TA TA 2,CU 2,CU 2,CU S S S S S S Nedbør, mm 1) 36,7 26,1 57, ,4 39,1 13 1,8 5,9 14,4 13,4 Produkter D Dithane NT 2 kg/ha S Shirlan,4 l/ha RG Ridomil Gold 2, kg/ha T Tyfon 2, l/ha RE Revus 25 SC,6 l/ha RE+AM Revus+Amistar,6+,3 R Ranman,2 l + additiv 2,5CU Curzate M 2,5 kg/ha 2,CU Curzate M 2, kg/ha TA Tanos,7 kg/ha E Electis 75WG 1,8 kg/ha 1) mm nedbør er sum af nedbør for forudgående periode fra sidste sprøjtedato Første Tyfon-blok (led 5) og første Ridomil Gold behandling (led 6 samt led 8-9) blev startet ved høj-risikoperiode for kartoffelskimmel. I tabel 2 er angivet summen af den nedbør, der faldt mellem sprøjtningerne. De første angreb af kartoffelskimmel blev set i de ubehandlede forsøgsparceller i begyndelsen af juli, og der var en meget kraftig udvikling af skimmel i løbet af måneden. I begyndelsen af august var de ubehandlede forsøgsparceller stort set nedvisnet på grund af kartoffelskimmel (fig. 6). Allerede fra de første bedømmelser i begyndelsen af juli kunne der ses en svagere virkning af Shirlan end af f.eks. Dithane NT (fig. 6). Den samlede virkning af Dithane NT under disse kraftige smittetryk og hyppig nedbør var moderat (57% bekæmpelse), men virkningen af Shirlan var meget lavere end forventet, med en samlet bekæmpelse på 18% (fig. 6 og fig. 9). I forsøget ved Dronninglund kom angrebet af kartoffelskimmel ca. en måned senere end på Flakkebjerg (fig. 2), men også ved Dronninglund kunne der ses en reduceret effekt af Shirlan på den skimmel, der udviklede sig i august (jævnfør tabel 18, Oversigt over Landsforsøgene 7).
7 jun 27-jun 7-jul 17-jul 27-jul 6-aug 16-aug 26-aug 5-sep Ubehandlet Shirlan Dithane NT S/TTT/SSSS S/TT/S/TT/SSS Figur 6. % bladareal angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med Shirlan, Dithane NT samt Shirlan kombineret med Tyfon, se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg jun 27-jun 7-jul 17-jul 27-jul 6-aug 16-aug 26-aug 5-sep Untreated Shirlan Dithane NT EE/RG/EEEEE RE//S RE/RG/RE RE/RG/RE/RG/RE RE/Amistar Figur 7. % bladareal angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med Shirlan, Dithane NT, Electis + Ridomil Gold samt forskellige kombinationer med Revus, se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg 7 Placeringen af de tre Tyfon-behandlinger (led 4) gav kun en moderat virkning og en senere anvendelse af en blok med 2 x Tyfon (led 5) kom på et tidspunkt, hvor der var så meget skimmel, at sprøjtningen ikke kunne reducere angrebet ret meget (fig 6). I forsøget ved Dron-
8 ninglund bemærkes det, at den sidste Tyfon blok (led 5) var placeret således at der kunne ses en effekt på angrebet af kartoffelskimmel. I led 6 er der anvendt Electis det meste af sæsonen med en enkelt Ridomil Gold sprøjtning d 25. juni (Flakkebjerg). Det resulterede i en god virkning mod kartoffelskimmel (72% bekæmpelse, fig. 7 og fig. 9). I led 7-1 er anvendt Revus (endnu ikke godkendt i Danmark) i forskellige kombinationer. Som det fremgår af fig. 7 og fig. 9 er der generelt opnået en god bekæmpelse (76%-81% bekæmpelse, fig. 9). I led er der sprøjtet de første tre gange med Tanos og dernæst Shirlan (led 11) eller de efterfølgende tre gange med Curzate M hhv. med 2,5 kgh/ha (led 12) og 2 kg/ha (led 13). Sprøjtning med Tanos alene gav kun en moderat virkning på skimmel, mens en senere behandling med Curzate M forbedrede virkningen noget (fig. 8-9), men kun til en samlet bekæmpelse på 53%-56% (fig. 9). På det tidspunkt, hvor Curzate M behandlingerne startede (3. juli) var der allerede begyndende angreb i forsøgsparcellerne jun 27-jun 7-jul 17-jul 27-jul 6-aug 16-aug 26-aug 5-sep Untreated Shirlan Dithane NT TA/S TA/2,5CU/S TA/2,CU/S Figur 8. % bladareal angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med Shirlan, Dithane NT, samt forskellige kombinationer med Tanos og Curzate M, se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg 7 I fig. 1 er vist de høstede merudbytter i forsøget på Flakkebjerg efter de forskellige sprøjtestrategier. Ved at sammenligne fig. 9 med bekæmpelseseffekten og fig. 1 med det høstede merudbytte, fremgår det, at der i forsøget på Flakkebjerg er en nøje sammenhæng med bekæmpelse af kartoffelskimmel og det høstede merudbytte. Behandlingerne med Revus samt Electis/Ridomil Gold gave en udbyttefremgang på 81-94%, mens behandling med Dithane
9 NT, 2 x Tyfon eller Tanos+Curzate M gave en udbyttefremgang på 57-61%. Sprøjtning med Shirlan gav en udbyttefremgang på 25%. I forsøget ved Dronninglund var der ingen sikker sammenhæng mellem samlet bekæmpelse og merudbytte antageligvis fordi angrebet kom så sent. I forsøget ved Sunds kom der ingen angreb af kartoffelskimmel. TA/2,CU/S TA/2,5CU/S TA/S RE/Amistar RE/RG/RE/RG/RE RE/RG/RE RE//S EE/RG/EEEEE S/TT/S/TT/SSS S/TTT/SSSS Dithane NT Shirlan, 1,, 3, 4, 5,, 7, 8, 9, Figur 9. % bekæmpelse af kartoffelskimmel ved de forskellige sprøjtestrategier (baseret på AUDPC), se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg 7 TA/2,CU/S TA/2,5CU/S TA/S RE/Amistar RE/RG/RE/RG/RE RE/RG/RE RE//S EE/RG/EEEEE S/TT/S/TT/SSS S/TTT/SSSS Dithane NT Shirlan Figur 1. Merudbytte (hkg/ha) efter forskellige sprøjtestrategier, se tabel 2 for detaljer. Ubehandlet = 33 hkg/ha; LSD(95)=39,6 hkg/ha. Sort Oleva, Flakkebjerg 7
10 Tabel 3. Pct. Angreb af kartoffelskimmel sidst på sæsonen (15. august 7) samt % bekæmpelse i forsøg med stigende dosering af Shirlan. I tabellen er desuden angivet dosering af Shirlan ved de forskellige sprøjtedatoer og den samlede mængde udbragt Shirlan. Sort kuras, Flakkebjerg 7. A B C D E F G H I Shirlan BI % skimmel % bekæmdato l/ha total indeks 15-aug pelse 1 Dose 94,3 2 Dose,1,1,1,1,1,1,1,1,1,9 2,25 52,5 66,6 3 Dose,2,2,2,2,2,2,2,2,2 1,8 4,5 26,3 82,2 4 Dose,3,3,3,3,3,3,3,3,3 2,7 6,75 27,5 81,7 5 Dose,4,4,4,4,4,4,4,4,4 3,6 9 23,5 85,9 6 Dose,1,2,2,3,4,4,4 2,2 5,5 48, Dose,1,2,3,3,4,4,4,4 2,6 6,5 38,8 65,1 8 Dose,1,2,3,4,4,4,4,4,4 3 7,5 18,8 89,9 9 Dose,1,1,2,2,2,3,3,4,4 2,4 6 28, Dose,1,1,1,2,2,2,3,3,3 1,8 4,5 33,8 76,5
11 Virkning af trinvis stigende dosering af fungicid I 7 er der på Flakkebjerg udført et forsøg i sorten Kuras, hvor der hen gennem sæsonen blev anvendt stigende dosering af Shirlan. Formålet med undersøgelserne er at undersøge om det er muligt at udnytte sortens resistens til at udsætte første behandling eller anvende nedsat dosering. Planen fremgår af tabel 3. I led 2-5 er der anvendt fra,1 til,4 l Shirlan hver uge. I de øvrige led er første behandling startet på forskellige tidspunkter, og der sket en gradvis øgning af doseringen. Pct. angreb af kartoffelskimmel sidst på sæsonen (15. august 7) samt pct. bekæmpelse (baseret på AUDPC) er angivet ud for de enkelte sprøjteled (tabel 3). Det bemærkes, at der i dette forsøg i sorten Kuras generelt er opnået en meget bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel end i de andre forsøg i mere modtagelige sorter på Flakkebjerg 7. Det fremgår af tabel 3, at der er opnået en god virkning med,2,4 l Shirlan anvendt med ugeinterval hele sæsonen (82-86% bekæmpelse), og kun den helt lave dosering (,1 l/ha) giver en markant dårligere virkning. De forskellige strategier med øget dosering har haft en meget forskellig virkning på bekæmpelsen afhængig af, om der var tilstrækkelig med fungicid på bladene i de afgørende uger sidst i juni og begyndelsen af juli (sprøjtning B-D). Bedst virkning blev opnået med led 8 (,2,3-,4 l/ha ved sprøjtning B-D) og samlet behandlingsindeks på 7,5. Der er således muligheder for i en mere resistent sort, at opnå en god bekæmpelse med en lavere indsat i starten af sæsonen, hvor sortens resistens er mere udtalt BUND TOP BUND TOP 7 dage e. spr.das 9 dage e. spr. Ubehandlet Ranman Tyfon Figur 11. % angreb af kartoffelskimmel bedømt 7 og 9 dage efter sprøjtning. TOP: Øverste blade udviklet siden sidste sprøjtning (nytilvækst). BUND: Resten af planten, som er sprøjtet. Behandlinger: 12. juni og 19 juni. Sort Fontane, Flakkebjerg 7
12 Beskyttelse af nytilvækst mod kartoffelskimmel I 7 blev der i sorten Fontane udført forsøg med beskyttelse af nytilvæksten i kartofler. Forsøgsparcellerne blev sprøjtet enten to eller tre gange med fungicid (Ranmen eller Tyfon). I dagene efter sprøjtningen udviklede der sig næsten et helt småblad i toppen af afgrøden. Dette blad (nytilvæksten, TOP i fig ) var kun i knopstadie eller meget lidt udviklet ved forsøgsbehandlingen og er således ikke sprøjtet direkte. Der blev sprøjtet henholdsvis to og tre gange, hvorefter der blev bedømt for angreb af kartoffelskimmel på nytilvæksten (TOP) og på resten af kartoffelplanten (BUND). Det fremgår af fig. 11, at der efter 9 dage kom et kraftigt angreb på de usprøjtede topblade og at en forudgående sprøjtning med Ranman på de ældre blade (eller på bladanlæget) reducerede angrebet på de nye blade betydeligt BUND TOP BUND TOP 1 dage e spr. 13 dage e. spr. Ubehandlet Ranman Tyfon Figur 12. % angreb af kartoffelskimmel bedømt 1 og 13 dage efter tredje sprøjtning. TOP: Øverste blade udviklet siden sidste sprøjtning (nytilvækst). BUND: Resten af planten, som er sprøjtet. Behandlinger: 12. juni, 19. juni og 29. juni. Sort Fontane, Flakkebjerg 7 Virkningen var endnu mere udtalt i de forsøgsled, hvor der blev sprøjtet tre gange. Her kunne der ses en god bekæmpelse af skimmel på de nye blade både af Ranman og Tyfon (fig. 12). I et andet forsøg (7567) blev der d. 1.juli indsamlet blade fra den øverste top af parceller, der d. 3. juli var blevet sprøjtet med hhv. Ranman og Tyfon. Sprøjtningen d. 3. juli var fjerde behandling i sæsonen og de topblade (nytilvækst), der efterfølgende udviklede sig, var ikke blevet fungicidbehandlet eller kun i ringe grad på bladanlægget. De indsamlede blade blev smittet kunstigt med kartoffelskimmel i laboratorium og efter inkubation bedømt for angreb af skimmel. Som det fremgår af fig. 13 var der en betydelig reduktion i skimmel på den nytilvækst, som kom fra parceller, der ugen før var blevet sprøjtet.
13 To forsøg 7 samt tilsvarende forsøg tidligere ved Flakkebjerg har således bekræftet, at det med visse fungicider kan lade sig gøre at beskytte nytilvæksten. Med Tyfon og indholdet af det systemiske fungicid propamocarb, kan der være tale om en optagelse i bladet og fordeling af fungicid, men for kontaktfungicidet Ranman må der være tale binding til vokslaget og fordeling med bladets vækst ud på de nye blade Ubehandlet Ranman Tyfon Figur 13. % angreb af kartoffelskimmel på blade udtaget fra nytilvækst (topblade) efter sprøjtning med Ranman (,2 l/ha) eller Tyfon (2 l/ha). Gennemsnit af blade pr. parcel udtaget d. 1. juli, 7 dage sprøjtning med Ranman eller Tyfon (fire sprøjtninger, sidste gang d. 3. juli). Bladene blev smittet kunstigt i laboratorium og inkuberet 7 dage inden bedømmelse for angreb. Sort Folva (7567), Flakkebjerg 7 Virkning på knoldskimmel af Ranman og Reglone I 7 er der i samarbejde med Landscentret udført forsøg med bekæmpelse af knoldskimmel på Flakkebjerg og Dronninglund, hvor virkningen af Reglone alene eller i kombination med Ranman er belyst. Alle forsøgsparcellerne (incl. ubehandlet) er frem til Reglonebehandlingen sprøjtet med Dithane NT for at begrænse udvikling af kartoffelskimmel. Den 8. august var der 9-18% kartoffelskimmel i forsøgsparcellerne på Flakkebjerg. Den 12. august blev første behandling foretaget (tabel 4). Herefter blev alle forsøgsparceller vandet d.16. august og d.. august blev de sidste forsøgsbehandlinger foretaget. Alle forsøgsparceller blev vandet igen d. 27. august. Vanding efter forsøgsbehandlingerne blev foretaget for at fremme nedvaskning af sporer til knoldene. Forsøgsbehandlingerne var ens på de to lokaliteter, bortset fra forsøgsled 3 og 4 kun med enkeltbehandling med Reglone, som var en del af forsøget på Flakkebjerg. Reglone alene ved de to nedvisningstidspunkter har en betydelig effekt på kartoffelskimmelen i afgrøden, som afspejler sig i et reduceret angreb på knoldskimmel. Blanding med Ranman ved de to behandlinger reducerer yderligere angrebet af knoldskimmel, men virkningen er ikke signifikant forskellig fra Reglone alene (tabel 4 og fig. 14).
14 I forsøget på Flakkebjerg er der sprøjtet med Reglone kun ved første behandling og kun ved anden behandling (led 3-4, tabel 4). Der synes at være bedre effekt af den første Reglonebehandling, men forskellene er ikke signifikante. Tabel 4. % angreb af knoldskimmel i forsøg med Ranman kombineret med Reglone ved nedvisning. Sort Karnico, Flakkebjerg (DJF) og Dronninglund (Landscentret) 7. nedvisning nedvisning % knoldskimmel 12-aug -aug Flakkebjerg Dronninglund gens 6,3 9,3 7,8 Reglone Reglone,5 3,3 1,9 Reglone 2,3 Reglone 1, Ranman Ranman,8 2, 1,4 Reglone+Ranman Reglone 1, 1,5 1,3 Reglone+Ranman Reglone+Ranman,,5,3 Reglone Reglone+Ranman, 3, 1,5 LSD (95) 1,6 3,6 2,7 Knoldskimmel bedømt efter antal af kartoffelknolde med skimmel ud af 1 knolde Flakkebjer g Dronninglund Reglone --- Reglone + Ranman Reglome + Ranman --- Reglone + Ranman Reg - Reg + Ran Reglone + Ranman --- Reglone + Ranman Reglone+Ranman --- Reglone Reglone+Ranman --- Reglone Ranman --- Ranman Ranman --- Ranman Reglone --- ingen data --- Reglone ingen data Reglone --- Reglone Reglone --- Reglone Ubehandl et ubehandlet, 2, 4, 6, 8, 1, % knoldskimmel, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 1, % knoldskimmel Figur 14. % angreb af knoldskimmel i forsøg med Ranman kombineret med Reglone ved nedvisning. LSD(95) = 1,6 (Flakkebjerg) og 3,6 (Dronninglund). Sort Karnico, Flakkebjerg (DJF) og Dronninglund (Landscentret) 7. Kartoffelsorters resistens over for skimmel Der er de senere år udført forsøg på Flakkebjerg, hvor en række sorter undersøges for resistens mod kartoffelskimmel. Forsøgene udføres efter restingslinier beskrevet af den europæiske arbejdsgruppe EUCABLIGHT ( I disse retningslinier indgår anvendelse af de samme standardsorter (Eersteling, Bintje, Gloria, Alpha, Robijn og Sarpo Mira). Forsøgsparcellerne er 4 x 4 planter og usprøjtede parceller. Resultaterne fra forsøg 7 på Flakkebjerg fremgår af tabel 5. Ud fra sygdomsudviklingen i den enkelte sort sammenholdt med sygdomsudviklingen i standardsorterne, er der beregnet en resistenskarakter (nærmere
15 omtalt på Resistenskarakteren ligger mellem og 9 og er et udtryk for sortens resistens (9 = mest resistent). Der er store forskelle i sorternes resistens over for kartoffelskimmel og en sort som f.eks. Sarpo Mira fik slet ikke angreb på Flakkebjerg 7 til trods for meget stort smittetryk og meget skimmelfavorable forhold (fig 15). Resultater fra sortsforsøg 4-6 på Flakkebjerg kan ses på Tabel 5. Karakter for resistens over for kartoffelskimmel (-9; 9 mest resistent) i forskellige kartoffelsorter. Flere detaljer kan ses på Flakkebjerg 7. Karakter Eersteling 2 Bintje 2,2 Lady Rosetta 2,7 Gloria (1972) 3,4 Fontane 3,5 Folva 3,5 Alpha 3,6 Marlen 3,7 Avaya 3,8 Mustang 3,8 Sava 3,8 Ditta 3,8 Goldika 4,4 Saturna 4,8 Signum 5,7 Producent 5,9 Robijn 5,9 Eldena 6,1 Oleva 6,1 Dianella 6,2 Bilbo 6,4 Wisent 6,5 Kardal 6,5 Karnico 6,6 Festien 7 Kuras 7,5 Merano 7,7 Sarpo Mira 9
16 Sarpo Mira Merano Kuras Festien Karnico Kardal Wisent Bilbo Dianella Signum Eldena Oleva Producent Robjin Saturna Goldika Ditta Mustang Marlen Avaya Gloria Fontane Sava Alpha Folva Lady Rosetta Bintje Eersteling jul 1-aug Figur 15. % angreb af kartoffelskimmel i ubehandlede parceller 1 juli og 1. august i sortsforsøg. Flakkebjerg 7
III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs merePotatisbladmöglet allt svårare att bekämpa?
Potatisbladmöglet allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Institut for Plantesygdomme og skadedyr, Århus Universitet, Flakkebjerg Bent J. Nielsen Regional Växtodlings- och Växtskyddskonferens
Læs mereAnvendelsesorienteret Planteværn 2011
& Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler
Læs mereVII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereBekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008
Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg Bent J. Nielsen Plantekongres 2009 Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel Virkning af forebyggende (præventiv) sprøjtning Beskyttelse af nytilvækst Virkning af sprøjtning
Læs mereBLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS
16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani
Læs mereBehovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel
Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen, Aarhus Universitet Lars Bødker (LC), Jens Grønbech Hansen (DJF), Henrik Pedersen (AKV) & Hans Hansen (DJF) Plantekongres, 14 januar 2011, Herning
Læs mereBekæmpelse af kartoffelskimmel
Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen & Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Planteværnsseminar 2002 Disposition Beslutningsstøtte Sprøjtetidspunkt Regnfasthed Sprøjteteknik Nye midler Beslutningsstøtte
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereTitel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens
Afrapportering af KAF-projekt 2016 Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Annemarie Fejer
Læs mereAARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET
2 Anvendelse af Skimmelvarsling Hvor tæt er skimmel på mit område? Er det skimmelvejr? Skimmelvejr de kommende dage? Er der behov for særligt effektive midler? Skal der anvendes kurativt middel (Ridomil)?
Læs mereRevus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler
Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler Plantekongres 2009 Michael Flø, Syngenta Revus - ny standard for bekæmpelse af kartoffelskimmel Muligheder for nye sprøjtestrategier Sikkerhed for optimal vækst
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter
Læs mereKARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Kartoffelsorters modtagelighed over for kartoffelbladplet (Alternaria). Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter
Læs mereKartoffelafgiftsfonden 2015
Kartoffelafgiftsfonden 2015 Afrapportering af KAF-projekt 2015 Titel. Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereCurzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Læs mereBeskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,
Læs merePLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Læs mereUdvikling i skimmelstrategier
Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2012 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvist hvilke forekomster, der har været af svampesygdomme
Læs mereEffektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel
Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst
Læs mereStivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele
sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og
Læs merePlacering af gødning betaler sig
sorter, gødskning og etablering Placering af gødning betaler sig Tidlige sorter Sorten Solist har igen i 2008 vist sig som en stabil og højtydende sort blandt de meget tidlige og tidlige sorter, når den
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mereIII Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen
Pesticidafprøvning 2010 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Bekæmpelsesstrategier i 6 hvedesorter I 6 forskellige hvedesorter er afprøvet
Læs mereKartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 2016: Bekæmpelse af Alternaria
Kartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 216: Bekæmpelse af Alternaria Titel: Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler Deltagere Seniorforsker Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereMelsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2013 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo,
Læs mereMelsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1. optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereMelsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
214 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Knolde pr plante Chips/Pulver/Pommes Frites sorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning.
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2015 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Karmark,
Læs merePlanteskoleforsøg Svampe og insektmidler
AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler
Læs mere2. Sygdomsangreb 2011 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2. Sygdomsangreb 2011 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereMelsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs merePotetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,
Læs mereFølg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!
Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere
Læs mereKartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark
Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mereEU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel
EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,
Læs mere3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger
3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten
Læs mereSortsforsøg rapport 2010
Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter
Læs mereUddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget. Dithane NT
MACOZEB Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Dithane T, reg.nr. 687-4, 10 kg, Indofil Industries Limited Tridex DG, reg.nr. 291-7, 25 kg, United Phosphorus Manfil 75 WG, reg.nr. 687-2,
Læs mereØkologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg
Læs mereFocus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Deltagere: Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereResultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn
Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvordan bekæmpes
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereGødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.
Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær AU Jyndevad forsøgsstation Ove Edlefsen Forsøget: Forsøget er udtænkt som følge af
Læs mereForskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning
Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit
Læs mereNordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.
KARTOFLER 2 Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår
Læs mereKartoffel nyt 51. Bekæmpelse af fritlevende nematoder og rodfiltsvamp Af Henrik Pedersen, AKV Langholt AmbA.
Kartoffelforsøg 2004 ved Dansk Kartoffelforsøgssamarbejde - august 2004 Deltagere: AKV-Langholt, KMC, Danespo, Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentret Planteavl, Midtjysk
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mereReduceret jordbearbejdning
I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af
Læs mereVekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mereKartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Kartoffelforsøg 2017 v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Hvad er på programmet Resultater fra BJ-Agros forsøgsmark Landsforsøg med fosforgødning Afprøvninger med gødningssystemer Stub-Set mm Sådan gør vi
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereEftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt
af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl
Læs mereØkologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg i økologiske stivelseskartofler.
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereDe vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 17 Titel Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereUdvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight
20. Danske Planteværnskonference 2003 Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight Jens Grønbech Hansen & Iver Thysen
Læs mereFritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mere1,5 kg. Midlet er et Varemærke registreret af DuPont. vanddispergerbart granulat.
1,5 kg MÅ KUN ANVENDES TIL BEKÆMPELSE AF SVAMPESYGDOMME I KARTOFLER Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler
Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...
Læs mereForåret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.
Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde
Læs merePlanteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer
Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereVI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar
Pesticidafprøvning 2010 VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar Formålet med resultaterne i dette kapitel har været at sammenstille forsøgsdata
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereLandmandstræf ///////////
Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////
Læs mereHoveddata på bygsygdommenes biologi
Bygsygdomme Hoveddata på bygsygdommenes biologi Spredning Krav til vært latentstid Temperatur optimum Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof Bygrust Bipolaris Fusarium spp. Skoldplet Bygbladplet Ramularia
Læs mere