FUNKTIONSBESKRIVELSE KAMPFORDELER I Kristrup Boldklub fodbold Version Dato / Initialer Kommentar 1.0.0 250412/JB Dokument frigivet 1
1 Indledning... 3 2 Funktioner... 3 3 Funktionsbeskrivelse... 3 3.1 Klubkontakt for DBU Jylland... 3 3.2 Kampfordeler (ungdom, senior og oldboys)... 4 3.3 Ajourføring af KB s adresselister hos DBU Jylland... 4 3.4 Kontakt til trænere/ledere i klubben... 4 3.5 Flytning af kampe/kontakt til andre klubber... 4 3.6 Kontakt til dommerklubben... 4 3.7 Deltagelse i regions- og delegeretmøder i DBU Jylland... 4 3.8 Karantæner og disciplinærsager... 5 3.9 Kampfordelermøde i DBU Jylland... 5 3.10 Tilmelding af hold... 5 3.11 Redigering af www.kb1908.dk... 5 3.12 Holdkort... 5 3.13 Kontakt til DBU Jylland vedr. tvivlsspørgsmål omkring love og jura... 6 3.14 Kampfordelerens organisatoriske placering... 6 2
1 Indledning Formålet med dette dokument er, at beskrive de funktioner og opgaver, der knytter sig til arbejdsområdet kampfordeling. Der udarbejdes en samlet funktionsbeskrivelse for funktionen, således den er velbeskrevet og kan danne grundlag for en ændring i bemandingen uden uoverskuelige problemer. 2 Funktioner Følgende overordnede funktioner er identificeret under kampfordelerfunktionen: Klubkontakt for DBU Jylland (postadresse, mails, post o.l.) Kampfordeler (ungdom, senior, oldboys) Ajourføring af KB s adresseliste hos DBU Jylland herunder modtagere af diverse publikationer Kontakt til trænere/ledere i klubben Kontakt til andre klubber (specielt vedrørende flytning af kampe) Kontakt til dommerklubben Deltagelse i regions- og delegeretmøder i DBU Jylland Kontakt til DBU Jylland vedrørende karantæner og andre disciplinærsager Deltagelse i DBU Jyllands årlige kampfordelermøde Tilmelding af hold (i tæt samarbejde med trænerstaben) Redigering af www.kb1908.dk med kampoversigt for ungdom, senior og oldboys Flytning af kampe Holdkort Kontakt til DBU Jylland vedr. tvivlsspørgsmål omkring love og jura Kampfordelerens organisatoriske placering 3 Funktionsbeskrivelser 3.1 Klubkontakt for DBU Jylland Som kontaktperson for DBU Jylland er man registreret på klubbens side på DBU Jylland som Klub Office kontakt og som kampfordeler. Registreringer om klubbens kontaktpersoner findes på linket: http://www.dbujylland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/clubcontact.aspx?clubid=573 At være Klubkontakt til DBU Jylland indebærer, at man modtager al relevant information fra DBU Jylland pr. mail. Det være sig: Informationer om regionsmøder og delegeretmøder Nyheder Kurser Lovændringer Karantæner Øvrige informationer Disse informationer er det kampfordelerens ansvar, at få videresendt til relevante personer i klubben, det være sig bestyrelse, koordinatorer, trænere eller ledere. Den elektroniske kommunikation med DBU Jylland foregår på www.kluboffice2.dbu.dk. Der opnås adgang via password, som til enhver tid findes hos kampfordeleren. Af sikkerhedshensyn skal password endvidere være kendt af fodboldformanden og fodboldkassereren. 3
3.2 Kampfordeler (ungdom, senior og oldboys) Kampfordelingen foregår primært elektronisk. DBU Jylland fastlægger puljerne samt en grovplan for turneringsplanen. Herefter er det kampfordelerens opgave at komme med forslag til placering af klubbens hjemmekampe. Hjemmeholdet er med andre ord ansvarlig overfor DBU Jylland. Forslag til hjemmekampe foregår i et tæt samarbejde med holdenes trænere og under hensyntagen til: 1. Banebelastningen på Kristrup Stadion og Tirsdalen 2. Træningstider 3. Solnedgang 4. Konfirmationer 5. Ferier 6. Interne arrangementer Banefordelingen foregår i et tæt samarbejde med den driftansvarlige på stadion og Tirsdalen. Forslag til flytning af de datoer/tider vore modstandere har foreslået i deres hjemmekampe, foregår primært via Klub Office og sekundært pr. mail/telefon. Alle ændringer som accepteres via Klub Office registreres automatisk i DBU Jylland og vil til enhver tid fremgå af de turneringsplaner der findes på www.dbujylland.dk. 3.3 Ajourføring af KB s adresselister hos DBU Jylland Via Klub Office, har kampfordeleren adgang til KB s adresseliste hos DBU Jylland. Denne skal løbende opdateres, da trænere og ledere kommer og går, og da mange af disse modtager DBU Jylland publikationer, som koster penge. Ajourføringen foretages en gang om året ved indgangen til et nyt kalenderår. 3.4 Kontakt til trænere/ledere i klubben Kontakt til trænere/ledere foregår i stor udstrækning ved personlig kontakt, alternativt pr. mail. Kontakten relaterer sig oftest til flytning af kampe og videreformidling af informationer. 3.5 Flytning af kampe/kontakt til andre klubber Kontakt til andre klubber relaterer sig oftest til flytning af kampe. Det primære medie til flytning af kampe findes på Klub Office. Her foreslås nye terminer som kan accepteres eller forkastes af modstanderklubben. I enkelte tilfælde kan kontakten foregå pr. telefon eller E-mail, men den ultimative accept af flytninger skal bekræftes i Klub Office. 3.6 Kontakt til dommerklubben I reglen er der ikke den store kontakt til dommerklubben. Der kan dog være situationer, hvor dommerklubben har problemer med at stille dommere. Her foregår kontakten primært mellem dommerklubbens kampfordeler og Kristrup Boldklubs kampfordeler. 3.7 Deltagelse i regions- og delegeretmøder i DBU Jylland Kampfordeleren er den ene af to KB deltagere ved henholdsvis reginonsmøder og delegeretmøder i DBU Jylland. Møderne foregår i hhv. november og januar måned. Den anden deltager er fodboldformanden. 4
Begge har stemmeret i forbindelse med de ændringsforslag der altid fremlægges på møderne. Alle forslag skal være kendte af den samlede fodboldbestyrelse, som herefter tager stilling til, hvordan klubbens to stemmer skal afgives. 3.8 Karantæner og disciplinærsager Alle karantæner og disciplinærsager indrapporteres til klubben via Klub Office. Det er kampfordelerens ansvar, at meddelelserne videresendes til relevante/berørte trænere og ledere. Alle kan følge klubbens karantænesituation på www.dbujylland.dk og besstyrelsens sportslige udvalg, koordinatorer samt trænere forventes selv at følge med i udviklingen. 3.9 Kampfordelermøde i DBU Jylland Hvert år efter delegeretmødet afholdes et møde for klubbernes kampfordelere. Det forventes, at kampfordeleren deltager i mødet, for at holde sig orienteret om væsentlige ændringer omkring funktionen, og de værktøjer DBU Jylland stiller til klubbernes rådighed. KB skal altid være repræsenteret ved møderne. Hvis kampfordeleren er forhindret, skal der gives besked til fodboldformanden, således at der kan findes alternativ deltager. 3.10 Tilmelding af hold Tilmelding af hold foregår for en stor dels vedkommende automatisk. I ungdom og senior kvalificerer holdene sig til de respektive rækker. Dog gælder følgende undtagelser: Eftertilmeldinger, såfremt medlemsudviklingen kræver yderligere holdtilmeldinger Efterregulering i ungdomsrækkerne såfremt medlemsudviklingen kræver en sådan (det kan være op og ned) Udtrækning af hold, såfremt medlemsudviklingen kræver det Tilmelding til DBU Jyllands træningsturnering Tilmelding af hold til ØOB s turnering foregår ved årsmødet på Sabro Kro og her er Oldboysbestyrelsen ansvarlig. Tilmelding til Sport Direct/Blå Thor rækken i Oldboys foregår ved turneringens generalforsamling. Her er Oldboys bestyrelsen ansvarlig. 3.11 Redigering af www.kb1908.dk Kampfordeleren er ansvarlig for, at klubbens samlede kampoversigt på hjemmesiden altid er opdateret i henhold til DBU Jyllands godkendte kampprogram, samt i henhold til Sport Direct/Blå Thor turneringens ajourførte kampprogram. Kampprogrammet findes på de respektive afdelingers forside. 3.12 Holdkort Det samlede antal holdkort pr. hold pr. sæson modtages af kampfordeleren. Denne er herefter ansvarlig for fordeling af holdkortene til de respektive holds trænere/ledere. Ansvaret for al øvrig hold-/kampadministration herunder indrapportering af resultater og udfyldelse af holdkort påhviler træner/holdleder. Sæsonens samlede antal holdkort opbevares af træner/holdleder indtil fristen for eventuelle protester eller andre tvist omkring kampafvikling er overstået. 5
3.13 Kontakt til DBU Jylland vedr. tvivlsspørgsmål omkring love og jura I det daglige kan der opstå tvivl omkring fortolkning af fodbold love og jura. Såfremt der i klubben er usikkerhed omkring denne fortolkning, er det kampfordeleren der retter henvendelse til DBU Jylland for afdækning af tvivlsspørgsmålene. Alle svar indrapporteres til fodboldformanden, således at klubben er klædt godt på ved fremtidige tvivlsspørgsmål. Alle DBU Jylland svar der kan have afgørende betydning for kampafvikling og spillerbenyttelse skal bekræftes af DBU Jylland pr. brev eller mail. 3.14 Kampfordelerens organisatoriske placering Kampfordelerrollen er en nøglefunktion, som er særdeles vigtig for hele klubbens daglige drift. Den organisatoriske placering er derfor med direkte reference til fodboldformanden. Med det for øje er det kampfordelerens pligt, at indrapportere alle hændelser, informationer, ændringer o.l. som skønnes vigtige for klubben direkte til fodboldformanden. Vigtige hændelser, informationer og ændringer kan f.eks. være disciplinærsager, KB holds udeblivelser fra kampe, ændringer i fodboldlovene, informationer fra dommerklubben o.l. 6