Limteknik, grundlæggende Definitioner Inden for limningens område findes der - som inden for andre fagområder - en række fagudtryk. Nedenfor bringes en alfabetisk oversigt over en række af de almindeligste ord og udtryk. Adhæsion Binding, tiltrækning. Normalt anvendt om limens evne til at hæfte til arbejdsstykket. Delaminering Betegnelse for, at arbejdsstykker, som er limet sammen, adskilles i limfugen. Dobbeltspredning Angiver, at begge de to flader påføres lim. Limen påføres da normalt med halvdelen af den angivne limmængde på hver flade. Enkeltspredning Angiver, at kun den ene af de to flader påføres lim. Flydetid Tiden, i hvilken en lim efter tilsætning af hærder, opløsningsmiddel eller lignende er anvendelig til limning. Fyldstof Et stof (ofte uorganisk), der tilsættes limen for at forbedre f.eks. konsistensen og for at sænke prisen uden at ændre holdbarheden, f.eks. træmel. Fyldstoffet har sjældent selv nogen limende egenskab. (Se Strækmiddel) Hærder Et stof, som tilsættes limen for at sætte hærdningen i gang eller fremskynde den. Hærdetid Den tid det tager for en lim at hærde eller tørre. Hærdning En kemisk proces, som bevirker, at limen ændres fra flydende til fast form. Kohæsion Binding, tiltrækning. Normalt anvendt om limfugens indre sammenhængskraft. Koldflydning Betegnelse for den egenskab hos en lim, at en konstant belastning af limsamlingen vil bevirke en glidning i den afhærdede limfuge. Forholdet er typisk for visse termoplastiske lime. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 101 af 125
Koldhærdende lim En lim, som hærder ved temperaturer under 30 C. Materialelære Konditionering Opbevaring af træ ved en given temperatur og luftfugtighed, indtil træet har opnået sin ligevægtsfugtighed under de pågældende betingelser. Lagringstid Den tid, en lim (uden tilsætning af hærder og/eller evt. opløsningsmiddel) kan lagres uden at blive ubrugbar. Laminering Sammenlimning af to eller flere lag materialer. Limmængde Er den mængde lim, som påføres pr. fladeenhed. Angives normalt i gram pr. m 2. (Se Enkelt- og Dobbeltspredning). Limningstid Den tid, der går, fra limen er påført arbejdsstykkets (-stykkernes) flade (-r), til arbejdsstykket er under pres. Man skelner mellem: Åben tid: Tiden fra limpåføring til arbejdsstykkerne lægges sammen. Lukket tid: Tiden fra arbejdsstykkerne (efter limpåføring) lægges sammen, til fuldt pressetryk er opnået. Lukket tid Se Limningstid. Pressetemperatur Angiver den temperatur, der skal være i limfugen, mens pressetrykket er effektivt, for at limen kan hærde. Pressetid Angiver den tid, i hvilken det opgivne pressetryk og den opgivne pressetemperatur skal virke på arbejdsstykket. Pressetryk Angiver det tryk (oftest i kg/cm 2 ), som kræves for at bringe de to flader i kontakt med hinanden, og som skal opretholdes, mens limen hærder. Separat limpåføring Angiver, at limen skal påføres den ene flade og hærderen den anden flade. Hærdningen begynder da først, når de to flader lægges sammen. Strækmiddel Et stof (ofte organisk), som regel mel, der tilsættes limen for at mindske forbruget af denne. Strækmidlet har som regel selv nogle limende egenskaber og vil ofte forbedre limens elastiske egenskaber. (Grænsen mellem fyldstoffer og strækmidler uklar). Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 102 af 125
Temperlim En lim, som afhærder ved temperaturer fra ca. 30 C til ca. 80 C. Termohærdende lim En lim, hvor en temperaturhævning ikke bevirker en blødgøring af den afhærdede limfuge. Temperaturhævningen bevirker en fremskyndelse af hærdningen (nedsættelse af hærdetiden). Termoplastisk lim En lim, hvor en temperaturhævning vil bevirke en blødgøring af den afhærdede limfuge. Træbrud Belastes en limforbindelse til brud, og dette sker i træet, kaldes det træbrud. Sker bruddet dels i træet og dels i limen, taler man om træbrudsprocent, dvs. den procentvise del af brudfladen, som består af træfibre. Tørstyrke Er den styrke, der opnås ved afprøvning af en limforbindelse, når træstykkerne er tørre eller har være lagret tørt hele tiden. Udfyldende lim (ofte betegnet konstruktionslim) En lim, som er egnet til brug, hvor de to limflader ikke kan presses helt tæt sammen. Normalt vil sådanne lime kunne anvendes ved limfugetykkelse op til ca. l mm's tykkelse. Ikke-udfyldende lime (ofte betegnet finerlime) kan kun anvendes, hvor de to flader kan bringes tæt sammen, dvs. limfugens tykkelse ikke overstiger ca. 1/10 mm. Varmhærdende lim En lim, som kræver temperaturer på over ca. 80 C for at hærde. Vådstyrke Er den styrke, der opnås ved afprøvning af en limforbindelse, umiddelbart efter limforbindelsen er fjernet fra en væske, i hvilken den har været neddyppet under bestemte betingelser (tid, temperatur og tryk). Limtyper Derudover anvendes en række betegnelser for limene, der karakteriserer disses bestandighed over for de klimatiske påvirkninger, en limforbindelse kan komme ud for ved brug. Oversigten er overvejende baseret på tilsvarende engelske klassificeringer, hvorfor de engelske betegnelser er anført sideløbende med forslag til danske betegnelser. Ud for hver klasse er anført eksempler på limtyper, der vil kunne opfylde klassens krav. Dog skal anføres, at selv om en limtype er anført ud for den pågældende klasse, medfører dette dog ikke, at alle fabrikater inden for typen kan opfylde kravene. Type VEB: Vejrbestandig (engelsk betegnelse: WBP - Weather and Boil Proff) Lime, hvis forbindelser gennem systematiske forsøg og gennem mangeårige erfaringer har vist sig meget modstandsdygtige over for Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 103 af 125
vejrliget, mikroorganismer, koldt og kogende vand, damp og tør varme. Eksempler på limtyper (se under de enkelte lime) Fenol- og resorcinolformaldehyd Type VAB: Vandbestandig (engelsk betegnelse: BR - Boil-resistant) Limforbindelse fremstillet med disse lime har god modstandsdygtighed over for vejrliget og prøvning i kogende vand, men svigter ved langvarig udsættelse for vejrliget - et krav, som VEB-limene opfylder. Limforbindelserne kan tåle koldt vand i mange år og er meget modstandsdygtige over for mikroorganismer. Eksempler på limtyper: Melamin, melamin + urea og forstærket urea-formaldehyd Type FUB: Fugtbestandig (engelsk betegnelse: MR - Moisture-resistant) Limforbindelser fremstillet med disse lime vil kunne tåle vejrliget i få år. De vil kunne tåle koldt vand i en længere periode og varmt vand i et begrænset tidsrum, men vil ikke kunne modstå prøvning i kogende vand. De er modstandsdygtige over for mikroorganismer. Eksempler på limtyper Urea-formaldehyd inkl. blandinger med tilsætning af op til 20% strækmiddel (mel) Type IND: Indendørs (engelsk betegnelse: INT - Interior) Limforbindelser fremstillet med disse lime er modstandsdygtige over for koldt vand, men behøver ikke at være modstandsdygtige over for mikroorganismer. Eksempler på limtyper Urea-formaldehyd med tilsætning af mere end 25% strækmiddel, blodalbumin, kaseinblandinger, kasein- og soyabønneprodukter, PVA-lime, kontaktlime, dyriske lime. NB! Enkelte af limene i den sidste gruppe vil ikke kunne opfylde kravene til en "koldvandsprøvning", men de vil være egnet for mange indendørs anvendelser. Sammenligning mellem engelske og tyske normer JF 20: Krydsfiner til indvendig brug. Afprøvning: 24 timers lagring i vand fra 20 C til ± 2 C. IW 67: Krydsfiner til indvendig brug. Afprøvning: 3 timers lagring i vand fra 67 C til ± 5 C, derefter i vand 2 timer fra 20 C til ± 5 C. A 100: Krydsfiner til udvendig brug. Afprøvning: 6 timers lagring i kogende vand, 100 C. Derefter 2 timer i vand fra 20 C til ± 5 C. AW 100: Krydsfiner til udvendig brug. Afprøvning: 4 timers kogning og derefter 16 timers tørring ved 60 C til ± 2 C. Derefter atter Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 104 af 125
4 timers kogning og 16-20 timers afkøling under vand fra 20 C til ± 5 C. DIN 68705 BS 1455-1956 Fig. 111 JF 20 IW 67 A 100 AW 100 INT MR BR WBP Syntetiske lime (kunstharpikslime) Termohærdende lime A. Urea(formaldehyd)lim, fugtbestandig: Ikke udfyldende: Finering, formspænd, krydsfiner, spånplader Udfyldende: Konstruktionslimninger, fuge- og kantlimning, visse fineringsarbejder ved lavt pressetryk B. Melamin(formaldehyd)lim, vandbestandig: Sjælden ren, normalt som tilsætning f.eks. til urealim ved finering i varmepresse C. Fenol(formaldehyd)lim, vandbestandig: Varmhærdende: Vandfast krydsfiner og møbelplader (spånplader) Koldhærdende: Konstruktionslimninger Udflydende: Laminering, plastlaminater på træ D. Resorcinol(formaldehyd)lim, vejrbestandig, udfyldende (evt. blanding af fenol og resorcinol): Limtræ, bådebyggeri E. Epoxylim, vand- og vejrbestandig, udflydende: Speciallimninger Termoplastiske lime A. PVA-lim (polylacetatlim), hvidlim, delvis udfyldende, overvejende indendørs: Konstruktive samlinge, fuge- og kantlimninger B. Gummilim, klæbere, kontaktlim (Neoprenlim), indendørs: Speciallimninger Er lime farlige? Lime er ikke ufarlige. Generelt skal man være forsigtig med alle kemiske stoffer, selv om det naturligvis ikke er dem alle vi kan undgå. Hele vort liv er vi omgivet af forskellige kemiske stoffer, og vi optager dem via maden, luften, vandet osv. Men der er ingen grund til at udsætte sig for flere end højst nødvendigt. Det gælder naturligvis også for limarbejde. Derfor findes der avancerede limpåføringshjælpemidler, og ventilationsteknikken har også udviklet sig meget. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 105 af 125
Kan man da ikke finde en garanteret ufarlig lim? Det bliver nok svært at udstede garantier, men der er da bestemt lime, som anses for at være ufarlige. Man erstatter i stadig større udstrækning opløsningsmidler med vand. Limning af gulv- og vægmaterialer sker udelukkende med vandbaserede lime. For nogle årtier siden brugtes der store mængder opløsningsmiddellime til dette formål. (Overgangen til vandbaserede lime stødte på en del modstand. Man tvinges ofte til at ændre sine arbejdsmetoder ved overgang fra opløsningsmiddel til vand.). Man skal dog ikke føle sig alt for sikker på, at man ikke stadig har opløsningsmidler tilbage. Limen består jo af andre ting også Man bør indrette sine arbejdsrutiner og anvende håndteringshjælpemidler på en sådan måde, at man ikke får lim på huden. Gummihandsker på hænderne er ikke nogen god løsning på arbejdsmiljøproblemet. Det er ikke sikkert, at handskerne er diffusionstætte mod det, man vil beskytte sig imod - i hvert fald ikke gennem længere tid. Beskyttelseshandsker kan være acceptable for kortere arbejdsoperationer, men næppe som beskyttelse en hel arbejdsdag. Hos Arbejdsmiljøinstituttet kan man bestille AMI-Rapport 8/ 1982 - Materialer til beskyttelseshandsker og hos Arbejdsmiljøfonden en forskningsrapport med titlen: Bedre handsker mod epoxy og andre kemikalier. Disse to rapporter giver en idé om, hvilket materiale handsker bør være lavet af, og hvor længe de kan anses for at være "sikre". Anvendelse af opløsningsmiddel til at vaske eventuelle limrester af huden er helt uforsvarligt. Det har den stik modsatte effekt af det, man ønsker at opnå: Det kan aldrig lade sig gøre at vaske lime eller andre kemikalier helt væk med opløsningsmiddel. Opløsningsmidlet vasker derimod hudens naturlige beskyttelse væk, udtørrer huden og gør den sprukken, så den er mere udsat for angreb. Kemikalier, som eventuelt er skadelige, fortyndes af opløsningsmidlet og trænger lettere ind i huden. Det kraftigste middel, man må bruge til at vaske huden med, er vand og sæbe. Beskyttelsescremer, såkaldte kemiske handsker, er en tvivlsom og omdiskuteret måde at beskytte huden på. Almindelig hudcreme holder dog huden blød og smidig og dermed mere modstandsdygtig. Princippet for ventilation er at tage sig af dampene så tæt på kilden som muligt. Det er ikke nok med udsugning. Ren luft skal også kunne komme ind i lokalet. Ved at gøre sig nogle overvejelser eller tage kontakt med ventilationseksperter kan man ofte begrænse luftstrømningerne og alligevel få luften til at gå den rigtige vej. Det kan f.eks. være effektivt at begrænse det område, hvor limen eksponeres, ved indkapsling og undertryk. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 106 af 125
Dampe fra lime og opløsningsmidler er normalt tungere end luft, hvilket indebærer, at de synker nedad, hvis de ikke forstyrres af luftens bevægelser. Hygiejniske grænseværdier er fastlagt for opløsningsmidler og mange andre stoffer, som kan forekomme i luftform. For alle typer isocyanater er f.eks. grænseværdien og loftsværdien 0,005 ppm. Det svarer til en luftkoncentration, der kan sammenlignes med en strækning på 5 mm ud af 1000 km. (Der er udført mange målinger i forbindelse med limning. Ofte finder man kun spor af isocyanat ved analyse af prøver. Det er sjældent, man kommer op på den halve grænseværdi.). Der er ikke nogen grænseværdi for epoxyprodukter, hvilket man måske kan blive noget forbavset over, eftersom 90% af alle allergier, der skyldes plast, siges at stamme fra arbejde med epoxy. Målinger af hygiejniske grænseværdier kan udføres bl.a. af Arbejdstilsynet, Bedriftssundhedstjenesten og visse limleverandører. Analyser foretages af Arbejdsmiljøinstituttet. Håndtering af sundhedsskadelige varer er underlagt lovgivning. Arbejdshygiejniske brugsanvisninger skal følge med produkterne, og farvemærkning skal være angivet på emballagen. Begge dele skal være i overensstemmelse med gældende regler og være affattet på dansk. Arbejdsmiljøloven fastsætter regler for, hvordan limvalg og -arbejde skal foregå - og hvor ansvaret ligger. Der er også foretaget mange undersøgelser og skrevet meget om forskellige produkters risici. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøfonden distribuerer disse pjecer. Nedenfor følger en liste over publikationer, som kan være relevante: Arbejdstilsynet: Bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater mv. Epoxyharpikser og isocyanater. At-meddelelse nr. 3.01.3, juni 1988. Bekendtgørelse nr. 52 af 13. januar 1988 om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler. At-anvisning nr. 3.1.0.2, december 1996 om grænseværdier for stoffer og materialer. Isocyanat og epoxy. Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxyharpikser og isocyanater. Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne, 1988. Arbejdsministeriet: Lov om arbejdsmiljø, nr. 184 af 22. marts 1995 med senere ændringer. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 107 af 125
Arbejdsmiljøfonden: Limning i metalindustrien, herunder arbejdsmiljøproblemer. Stoffer og materialer - mindre risiko ved omgang med farlige stoffer (1983). Erhvervsbetinget allergi (1986). Statens Informationstjeneste: Allergifremkaldende stoffer i byggematerialer. ISBN 87-503-8069-9 Foreningen af Danske Kemiske Industrier: Kemikalier og Sikkerhed. Højfrekvenslimning Gennem mange år har teknikken med fremstilling af emner i formpresset finer været en god og anerkendt produktionsmetode. Formpressede emner, som hovedsagelig anvendes til stole, bordsarge mv., fremstilles af relativ tynd finer, hvis tykkelse sædvanligvis afgøres af emnets geometriske udformning således, at emner med mange eller skarpe bøjninger normalt fremstilles af tyndere finer end f.eks. ukomplicerede og relativt flade emner som stolesæder o.l., der kan fremstilles af ret tyk finer. I mange år benyttede man hovedsagelig metalforme, som blev opvarmet med konventionelle varmekilder såsom damp, varmt vand, hedt vand, varmolie eller elektrisk modstandsopvarmning. Sådanne forme og opvarmningsmetoder anvendes endnu i dag, men dog hovedsagelig kun til limning af tynde, ukomplicerede emner. Da opvarmning og afhærdning af limen i faconspænd tager lang tid ved anvendelse af førstnævnte opvarmningsmetoder, der foregår ved varmeledning fra formhalvparterne gennem en dårlig varmeleder som træ, er man for at kunne opnå en tilfredsstillende produktionskapacitet tvunget til at anvende etagepresser med mange forme, og da forme fremstillet i metal (sædvanligvis silumin) er meget kostbare, er det ofte forbundet med meget store formomkostninger at sætte en produktion i gang, ligesom ilægning af limpåført finer og udtagning af færdiglimede emner er en relativ besværlig arbejdsgang, som sammen med den lange afhærdningstid er faktorer, som fik producenterne til at se sig om efter alternative limningsprocesser. Ved fremkomsten af HF-metoden for ca. 40-45 år siden fik man et nyt værktøj i hænde, hvormed man kunne opnå fordele, som hidtil kendte opvarmningsmetoder ikke kunne give. Desværre var de første HF-anlæg relativt primitive maskiner med mange driftstop, og da man samtidig benyttede forhåndenværende pressekonstruktioner, som ikke var særligt velegnede til HF-metoden, vandt HF-limningen af faconspænd ikke nogen voldsom udbredelse i det første årti. Gennem de sidste 25 år har ekspreslimning med HF dog vundet væsentlig udbredelse og specielt inden for de sidste 15 år, hvor fremkomsten af moderne, effektive, driftsikre HF-generatorer og specialbyggede hydrauliske HF-formpresser har skabt mulighed for hurtig og sikker produktion af formspænd. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 108 af 125
Sådan arbejder et HF-anlæg Den højfrekvente strøm, som HF-generatoren afgiver, føres ud af generatoren via to terminaler. På disse terminaler fastspændes 2 kobber- eller messingbånd, som igen forbindes med 2 elektrodeplader. Det emne, som skal HF-behandles, anbringes mellem elektrodepladerne, og i samme øjeblik, som generatoren startes, opstår der et højfrekvensfelt mellem disse plader. Emnets molekyler bringes derved i bevægelse i takt med HF-strømmens frekvens. Den friktion, som opstår gennem denne molekylære bevægelse, medfører, at emnet bliver fuldkommen ensartet opvarmet såvel i dets inderste som yderste dele på samme tid. Denne form for opvarmning betegnes som dielektrisk højfrekvensopvarmning og anvendes hovedsagelig til opvarmning af elektrisk isolerende eller dårligt ledende materialer såsom træ, plast, tekstiler mv. En sådan opvarmning er naturligvis meget hurtigere end sædvanlig kontaktopvarmning, hvor emnets yderste lag først opvarmes op derefter langsomt gennemvarmes. Fordele ved anvendelse af en HF-generator: 1. Emnet opvarmes samtidigt såvel i dets inderste kerne som i overfladen. 2. Opvarmningshastigheden er sædvanligvis mange gange større end ved andre metoder. 3. Risikoen for overophedning eller forbrænding af overfladen på temperaturfølsomme materialer nedsættes til et minimum, fordi der ingen varme tilføres udefra (varmen opstår i selve emnet). 4. Varmetabet til omgivelserne reduceres til et minimum - derfor er energiudnyttelsesgraden høj. 5. Ved elektrodernes udformning kan man koncentrere varmen nøjagtigt, hvor man ønsker den, således at uønsket varmespredning undgås. 6. Varmen kan styres nøjagtigt såvel tidsmæssigt som effektmæssigt. 7. Anlægget er klar til brug umiddelbart efter, at der er tændt for det. 8. Anlægget kan tilkobles produktionsanlæg med automatiske fremføringsarrangementer og kræver et minimum af plads. 9. Anlægget er let at flytte, er lugt- og støjfrit og afgiver ingen ubehagelig varme. Limtyper for HF-limning Lime, som hærder ved afgivelse af fugtighed, f.eks. PVA-limene. Ved tilførsel af varme vil vandafgivelsen til træet fremskyndes, og hærdetiden afkortes. Ved PVA-limene, som er termoplastiske, må man imidlertid passe på, at temperaturen ikke bliver for høj (maks. ca. 60 C), da limen ellers vil blive blød igen, og limfugen blive svag, hvilket vil kræve, at emnet forbliver i pressen - efter afbrydelse af HF, medens limen afkøler igen. Dette bevirker igen en nedsættelse af den daglige produktion. PVA-limene PVA-limene vil ikke kunne anvendes ved emner, der senere skal udsættes for høje temperaturer (ca. 60-70 C) eller høje fugtigheder, da begge faktorer vil bevirke, at limfugerne svækkes. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 109 af 125
Syntetiske lime Hvor hærdningen foregår ved en kemisk reaktion, der bevirker en permanent omdannelse af limen. Hærdningen fremmes ved hævning af temperaturen. Disse lime kan fremstilles således, at deres elektriske egenskaber gør dem særdeles velegnede for HF. Denne limgruppe omfatter f.eks. urea-formaldehyd, som især anvendes i møbel- og radiokasseindustrien, fenol-resorcinol og resorcinol-formaldehyd, som anvendes i bådebyggeri, byggeindustrien, laminerede bjælker og buer. Urealimene vil være holdbare under almindelige betingelser, mens fenol- og resorcinollimene er holdbare selv under de mest ekstreme betingelser. Urealime Urealimene er de hyppigst anvendte lime, og nedenstående betragtninger vedrører disse lime, men gælder principielt også for de andre syntetiske lime. Mængden af lim og hærder bør altid vejes - specielt er det vigtigt ved pulverhærdere, da der ved anvendelse af rummåling kan optræde store variationer i hærdermængden afhængig af, hvor hårdt pulveret trykkes sammen i målet. Limens elektriske ledningsevne har stor betydning - især ved selektiv HF-opvarmning, hvor det gælder om at koncentrere HF-energien til limfugen og ikke få træet varmt. Til mange limtyper leveres en speciel hærder til anvendelse ved HF. Hvis limen har tilbøjelighed til at hærde for langsomt, og træet bliver varmt ved selektiv HF-opvarmning, kan limens ledningsevne forbedres meget ved at tilsætte 1-2% kogsalt (spørg først limleverandøren). Hvis der ikke anvendes tilstrækkeligt højt pressetryk, vil vandet i limen koge under den hurtige HF-opvarmning, og man vil få en blærefyldt, svag limfuge. Dette problem vil være det samme, hvad enten der anvendes en udflydende eller en ikke-udflydende lim. Dårlig (ujævn) forarbejdning af træoverfladerne kan altså ikke ved HF modvirkes ved at anvende en udflydende lim. Hertil kommer, at den tilførte varme vil gøre limen mere flydende, og limen vil løbe ud. Ved dårlig maskinforarbejdning kan der muligvis opnås en god limfuge, hvis man sørger for en langsom hærdning (lav temperatur). Installationen af HF-anlæg Installationen af et HF-anlæg bør foretages af en fagmand. Alle anlæg skal anmeldes til Post Danmark, som kan kræve anlæggene afskærmet af hensyn til gener for radio og tv. Det er vigtigt at sørge for en god jordforbindelse for generatorer og presse. Ved anbringelse af metalplader under presse og generator i god kontakt med disse undgår man "vagabonderende" strømme - et forhold, som ellers kan være et dagligt irritationsmoment for manden, der skal betjene HF-anlægget. Den HF-energi, som passerer over i selve pressen - uden om formene - er spildt og vil kun medvirke til at forlænge hærdetiden unødvendigt. Metalpladerne under generator og presse skal forbindes omhyggeligt til direkte jordforbindelse (ikke til vandrør, radiatorer). Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 110 af 125