Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund af de eksisterende økonomiske og driftsmæssige forhold betragtes som tilknyttet Rigspolitiet med Politihistorisk Selskab som støtteforening? Til belysning af de nævnte spørgsmål kan nævnes, at Politihistorisk Selskab efter vedtægterne medvirker til driften af Museet, dels ved indsatsen fra de nedsatte arbejdsgrupper/faggrupper, der efter vedtægterne assisterer ved driften af museet, dels ved selskabets kontingentindtægter, ca. 450.000 kr. årligt, der indgår som tilskud til museets drift. Rigspolitiet sikrer imidlertid driften og eksistensen af Museet med årlige udgifter til museet på ca. 3 mill. kr. i form af lønomkostninger, husleje, vedligeholdelse, rengøring, forbrugsafgifter m.v. I forbindelse med udarbejdelsen af en strategi for Politimuseet bør der derfor ske en afklaring af Museets status. I den forbindelse er det nærliggende at tage stilling til spørgsmålet om Museet skal søge statsanerkendelse efter museumslovens kap. 6 (lovbekendtgørelse 2006-12-14 nr. 1505, vedlagt som bilag). Dette vil i sig selv indebære en afklaring af spørgsmålet, idet Museet for at opnå statsanerkendelse skal være en selvejende institution eller ejet af en forening hvis formål er Museets drift (kan også være kommunalt ejet, hvilket ikke er relevant her). I det følgende beskrives derfor forholdsvis kortfattet i afsnit 2. hvad statsanerkendelse og heraf følgende statstilskud indebærer. I afsnit 3. beskrives de to organiseringsformer for Museet der forekommer mest nærliggende og relevante, nemlig etablering som: - et statsanerkendt og selvejende specialmuseum med Politihi storisk Selskab som støtteforening eller - et specialmuseum organisatorisk placeret i Rigspolitiet ligeledes med Politihistorisk Selskab som støtteforening. I afsnit 4. vurderes de to organiseringsformer. 2

2. Statsanerkendte museer og statstilskud. 2.1. Statsanerkendte museer. Der er p.t. 115 statsanerkendte museer. Af disse er størstedelen - 85 -selvejende, i vidt omfang med tilhørende støtteforeninger, 22 er kommunalt ejede og 8 er foreningsejede. De statsanerkendte museer er organiserede med en bestyrelse, en daglig ledelse og medarbejdere. Hovedparten af de statsanerkendte museer - i alt 75 - er kulturhistoriske museer og Politimuseet hører museumsfagligt til denne kategori. For at blive statsanerkendt skal museet leve op til en række krav i museumsloven. Museet skal som nævnt være selvejende eller ejes af en forening, der har til formål at drive museet. Det skal have garanteret et årligt driftstilskud fra en hovedtilskudsyder og museet skal have en rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig standard. Betingelserne fremgår af museumslovens 14 (vedlagt som bilag). Kulturstyrelsen er med til at sikre, at museerne arbejder efter fælles normer inden for museumslovens 5 søjler: Indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling. Styrelsen yder rådgivning/vejledning til museerne og sætter forskellige tiltag i værk på museumsområdet f.eks. tiltag der kan lette museernes arbejde; digitale tilbud, som giver borgerne virtuel adgang til museerne; fælles museale projekter, som understøtter museernes virke m.v. Kulturstyrelsen har i 2011 udsendt Udredning om fremtidens museumslandskab. Udredningen anbefaler at de eksisterende grundlæggende principper for statsanerkendelse fastholdes. 2.2. Statstilskud. Statsanerkendte museer modtager økonomisk støtte fra Kulturstyrelsen i form af årligt tilskud efter museumslovens 15 og 16. Tilskud efter 15 er et almindeligt driftstilskud der ydes til museer, der har et klart afgrænset geografisk og/eller tematiseret ansvarsområde. 3

Tilskuddet fastsættes som en procentdel af museets ikke statslige tilskud. Der er fastsat et maksimumsbeløb for det tilskud, der kan indgå i beregningen. Tilskud efter 16 er et særligt driftstilskud, der kan ydes til museer, som udfører en virksomhed af særlig betydning, herunder i forbindelse med varetagelse af et museumsfagligt speciale. Disse tilskud fastsættes individuelt på den årlige finanslov. Hovedparten af de statsanerkendte museer, i alt 95, får alene tilskud efter 15. Herudover får 15 museer tilskud efter begge bestemmelser og 5 museer alene tilskud efter 16. Det årlige tilskud til Politimuseet efter 15 vil med de nuværende beregningssatser udgøre ca. 830.000 kr. årligt. Herudover vil der være mulighed for at søge særligt driftstilskud efter 16. Tilskud efter 16 kan være ganske betydelige; ca. 17 mill. kr til Louisiana og i den anden ende af skalaen ca. 650.000 kr. til Vikingeskibsmuseet. Efter 16, stk. 2 og 3 kan der endvidere ydes tilskud til udvikling af et museumsområde, løsning af fællesopgaver, erhvervelser samt museets virksomhed i øvrigt. Tilskud efter bestemmelsen sker således individuelt. Tilskud efter 15 og 16 indebærer regnskab og revision efter Kulturministeriets regnskabsbekendtgørelse. 3. Beskrivelse af mulige organiseringsformer. 3.1. Statsanerkendt og selvejende specialmuseum med Politihistorisk Selskab som støtteforening. Ved statsanerkendelse af museet som et kulturhistorisk specialmuseum opnås et kvalitetsstempel som følge af de 15 krav til museumsfaglig kvalitet og standard, der fremgår af museumslovens 14, museumsbekendtgørelsen og en række yderligere bekendtgørelser. 4 Museet skal således hvert 4 år udarbejde og indsende detaljerede arbejdsplaner til Kulturstyrelsen, der indenfor museumslovens fem søjler redegør for museets virke.

Museet skal årligt indberette informationer om sit arbejde til Danske museer i tal. Museet bliver omfattet af den løbende kvalitetsvurdering som Kulturstyrelsen gennemfører. Kvalitetsvurderingen munder ud i en rapport, hvor styrelsen redegør for museets stærke og svage sider, og pointerer hvor styrelsen mener museets faglige niveau kan og bør styrkes. Styrelsen afholder årlige museumsmøder med fokus på museernes udfordringer og udviklingsmuligheder. Statsanerkendelse indebærer tilskud efter museumslovens 15 og muligvis efter 16. Tilskud efter denne bestemmelse vurderes dog som vanskelig at opnå, jfr. det lille antal museer der får særligt driftstilskud efter 16. Regnskab og revision af museets drift, tilskud m.v. skal ske efter Kulturministeriets regnskabsbekendtgørelse, og museet skal årligt indsende budget, regnskab og beretning til museets hovedtilskudsyder samt til kulturministeren. Uanset statsanerkendelse og statstilskud vil Rigspolitiet fortsat skulle være hovedbidragsyder til museet, som det er tilfældet i dag. Statsanerkendelse vil indebære, at der skal etableres en administrativ enhed på museet, der kan varetage de administrative og økonomiske funktioner som en statsanerkendelse indebærer. Det driftstilskud der opnås efter 15, evt. 16, vil helt eller delvis skulle bruges til varetagelse af disse funktioner. Kulturstyrelsen har udarbejdet standardvedtægter for statsanerkendte museer samt faglige og tekniske vejledninger, der dækker en lang række af de områder, museerne skal leve op til. Uanset dette vurderes det, at opnåelse af statsanerkendelse er en langvarig og arbejdskrævende proces, og at det langtfra er sikkert, at statsanerkendelse kan opnås. Selv om museet opfylder lovens betingelser, har det ikke krav på statsanerkendelse. Kulturstyrelsen vurderer, om museets ansvarsområde er væsentlig og ikke i forvejen er dækket af andre statsanerkendte eller statslige museer. I dag føres der en meget restriktiv politik med hensyn til statsanerkendelse, og der er i de senere år kun gennemført meget få statsanerkendelser. Den restriktive praksis skal ses i sammenhæng med, at antallet af statsanerkendte museer allerede er stort, og at etableringen af mange nye, mindre enheder ikke betragtes som en hensigtsmæssig udvikling på området. 5

Som tidligere nævnt er det udbredt, at statsanerkendte museer har tilknyttede støtteforeninger. En statsanerkendelse vil kræve mindre justeringer i vedtægterne for Politihistorisk Selskab i rollen som støtteforening. 3.2. Specialmuseum organisatorisk placeret i Rigspolitiet med Politihistorisk Selskab som støtteforening. Indledningsvis bemærkes, at den danske museumsverden langt fra kun består af de statslige hovedmuseer og de statsanerkendte museer. Af Udredningen om fremtidens museumslandskab fremgår således, at Organisationen danske Museer vurderer, at der er ca. 600 ikke statsanerkendte museer og museumslignende institutioner i Danmark. De ikke statsanerkendte museer spænder fra ganske små institutioner til større museer som Davids Samling og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Der eksisterer endvidere en række museer under andre ministerier end Kulturministeriet, hvoraf flere er universitetsmuseer, mens andre er såkaldte etatsmuseer, som er meget specialicerede museer med udspring i, eller tilknytning til, en statslig virksomhed. De ikke statsanerkendte museer er ikke omfattet af museumsloven, og deres virksomhed indgår ikke i den nationale koordination af ansvarsområder, som er gældende for de statslige hovedmuseer og de statsanerkendte museer. Der foregår dog et samarbejde af museumsfaglig art mellem de to kategorier af museer. Placeringen af Politimuseet i Rigspolitiet vil derfor ikke være et særsyn i den danske museumsverden. I den forbindelse bemærkes, at Politimuseerne i de øvrige nordiske lande indgår i de respektive politiorganisationer. 4. Vurdering af de to organiseringsformer. Begge ordninger opererer med Politihistorisk selskab som støtteforening for Museet, en ordning der i øvrigt er udbredt i museumsverdenen. Ordningen vil kræve mindre ændringer i selskabets vedtægter. Ved organisering som et statsanerkendt museum opnås som nævnt et kvalitetsstempel, som følge af de fastsatte vilkår i museumsloven m.v., som museet skal leve op til for at få statsanerkendelse. Statsanerkendelse medfører tilskud efter museumslovens 15 (ca. 830.000 kr. årligt) samt muligvis tilskud og puljemidler efter 16. 6

Statsanerkendelse indebærer, at museet skal etableres som en selvstændig enhed (selvejende institution) med egen administrations- og driftsenhed. Etablering, samt driften af institutionen, vil være arbejdskrævende, uanset Kulturstyrelsen i et vist omfang har udarbejdet faglige og tekniske vejledninger. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om statstilskuddet vil kunne dække merudgifterne til administration og drift af museet som statsanerkendt museum. Som tidligere nævnt er der ikke sikkerhed for, at der kan opnås statsanerkendelse. I modsætning til ovennævnte vil en formel organisering af museet i Rigspolitiet være forholdsvis let, idet museet allerede i dag på det økonomiske, administrative og driftsmæssige område er tæt forbundet/integreret i Rigspolitiet, som er hovedbidragsyder til museet. Museet skal således ikke, som ved statsanerkendelse, etablere egen administration m.v. En organisering i Rigspolitiet vil ikke være til hinder for, at museet søger fondsmidler til særlige aktiviteter (særudstillinger, publikationer m.v.) eller særlige formål inden for bevaring, digitalisering m.v., men museet vil naturligvis ikke kunne oppebære statstilskud. Museet vil, som det er tilfældet i dag, fortsat kunne samarbejde med andre museer - statslige som ikke-statslige - og deltage i museumsfaglige arrangementer, herunder være medlem af Organisationen danske Museer. Organisering i Rigspolitiet indebærer fortsat selvstændighed og handlefrihed i forhold til Kulturministeriet og Kulturstyrelsen med politiet og Politihistorisk selskab som forvaltere af egen historie. 7