Jagten på venner - Historien om, hvordan Rune, Rikke og Rasmus mødte hinanden 1
Det hele startede en dag Rikke kedede sig noget så forfærdeligt. Hendes mor havde bare sagt, at Rikke kunne bruge dagen til at få ryddet op i skrivebordsskufferne. Hun lavede en kop varm kakao 2
og hældte alle fire skuffers indhold ud på gulvet. Der var alt muligt deri. Pludselig fandt hun en mobiltelefon. Den så ny ud, Hvor kom den mon fra? Hun tændte den, og der kom en tekst frem på skærmen SIM-kort mangler. Da hun drejede telefonen synes hun teksten på skærmen ændrede sig vennefinder, men da hun drejede den tilbage, stod der bare SIM-kort mangler. Hm. Batteriniveauet blinkede og hun prøvede alle husets opladere. Ingen passede. Hullet til opladeren var ikke rundt eller aflangt, men nærmest et kryds. 3
Hun bankede på hos naboen, som havde arbejdet hos Nokia. Han rådede hende til at finde firmaet, der havde lavet telefonen. Han kendte det ikke rigtig, men mente, der lå en hel del firmaer uden for byen. Tilbage på sit værelse skilte Rikke telefonen ad og på bagsiden stod I-K-T-Y- S. Hun kiggede igen på telefonen, blop sagde den, Batteriniveau lavt. Hun cyklede straks af sted, smed cyklen fra sig ved bygningen og gik en tur rundt om stedet. Ved gavlen så hun et åbent vindue lidt oppe. Der var sikkert ingen sådan en lørdag eftermiddag. Så hun tog en rask beslutning, hoppede op og 4
klatrede ind ad vinduet. Imens nærmede Rune sig det samme hus. Dagen før havde han fundet et sim-kort ved et busstoppested og han var bare så nysgerrig efter at finde ud af, om det var et sim-kort, der kunne bruges til noget. 5
Rune så en mand komme ud af bygningen og løb hen til døren, da manden var væk. Rune nåede lige at stikke sin fod indenfor inden døren smækkede. Han gik forbi receptionisten, sagde hej og gik ind af den åbne dør og ind i et stort kontor. Der var helt stille i bygningen. Rune gav sig god tid til at kigge rundt, men fandt ingen telefon. Pludselig hørte han et bump, vendte sig om og så en skikkelse kravle ind af vinduet nede for enden. Et øjeblik fortrød han virkelig, at han havde sneget sig ind, men han måtte jo finde ud af, hvad det SIM-kort skulle bruges til. 6
Han fandt hurtigt et gemmested, så nu sad han krummet sammen i en garderobe under en frakke og var så frygteligt bange for at blive opdaget. Han kunne høre hurtige fodtrin komme nærmere. Han svedte, både af nervøsitet, men også på grund af den varme frakke han sad under. Han kunne se nogle fødder gå forbi, de var små og havde sorte sko på. Han kiggede op og så en pige med rødt hår samlet i en hestehale og en stribet regnfrakke. Hvad mon hun skulle her? Rune rykkede lidt på sig for bedre at kunne se hende, men fik sat sig på frakken, der fik stumtjeneren til at vælte ned på gulvet. 7
Pigen udstødte et skrig og spurtede tilbage til vinduet og var hurtigt som et lyn ude. Rune skyndte sig hen til vinduet og kikkede ud, men der var ingen at se, men opdagede så, at der lå 8
en mobiltelefon i vindueskarmen. Mon det var pigens? SIM kort mangler stod der på displayet og det gav et sug i maven på ham. Mon det var hans SIM-kort der manglede? Han fik kun med besvær åbnet den lille klap hvor SIM-kortet skulle sidde. Telefonen blippede SIM-kort accepteret 9
Yes, hvor heldig kan man være? Da han kom ud, var det næsten holdt op med at regne. Da han kom et stykke hen ad vejen så han, at der lå en pink mountainbike i rabatten, og pigen han havde set inde i bygningen 10
sad ved siden af og holdt sig på foden. Hej, er der sket noget spurgte Rune. Jeg er bare væltet på cyklen, jeg tror jeg har forstuvet foden sagde pigen. Rune bukkede sig ned og ville gerne hjælpe hende, men så gled telefonen ud af hans lomme og pigen opdagede den. 11
Hey, giv mig min telefon! Men Rune ville ikke aflevere den, pigen vidste jo ikke han havde sat SIMkortet i. Rikke var rasende. Udover at det gjorde sindssygt ondt i foden, fordi hun var landet forkert, da hun hoppede ud af vinduet, havde drengen fundet hendes telefon. Den duer alligevel ikke, der er slet ikke noget SIM-kort i og batteriet er snart fladt, du kan ligeså godt aflevere den sagde hun. OK, du får din telefon, men jeg beholder SIM-kortet, sagde Rune og begyndte at skille telefonen ad. Rikke løftede blikket Hvad sagde du? Har du et kort der passer til? Rune tog kortet ud og viftede med det. Rikke rev telefonen ud af hånden på ham og rejste sig, men da hun støttede på foden gjorde det så ondt, at hun måtte sætte sig ned igen. Rune drejede kortet mellem fingrene og overvejede næste træk. Hvis han nu foreslog pigen, at de sammen så på telefonen og fandt ud af, hvad det var den kunne? Hun kunne jo ikke rigtig stikke af med den fod. Kan du hjælpe mig over til min cykel? lød det stille fra pigen. OK, men så skal du også sige hvorfor du kravlede ind af vinduet i de kontorer, og hvad det er for en telefon sagde Rune. Ja sagde Rikke men så vil jeg se SIM-kortet. Rune nikkede og rakte hende kortet. 12
De prøvede det igen i telefonen og det virkede. Kunne det virkelig være venne-finder-kortet? Rune og Rikke kiggede begge på telefonen. 13
Rasmus spillede det nye Heracles Battle with the God, men pludselig gav computeren en høj gnistrende lyd fra sig og skærmen blev sort. Arhgh nu var jeg endelig nået så langt, tænkte han ærgerligt Han trykkede på on igen, men der skete intet. Måske havde han fået fødderne ind i en ledning. Han kravlede ind under bordet og fandt en mærkelig oplader. Det var nærmest et lidt skævt kryds han kunne se, da han holdt den op i lyset. Der stod nogle bogstaver på plasticet I-K-T-Y-S venne-finder. Det var da noget mærkeligt noget Men han kunne godt bruge en ven. Hvis nu han kunne finde en ny ven nej, hvorfor skulle man dog få venner af en ledning? Nok var han vild med fantasifulde eventyr og mystiske universer, men alligevel, det her var for åndssvagt Han forsøgte at glemme det igen, og gik i gang med den sidste Narnia-bog. Men han spekulerede hele tiden på, hvad der mon hørte til ledningen. Kunne det være en mobiltelefon? hm, måske står der noget om I-K-T-Y-S-firmaet i et eller andet blad. 14
Næste dag mødtes Rune og Rikke på biblioteket. De ville søge på nettet og i bladet om de kunne finde ud af noget om telefonen. Da de stod på biblioteket og satte kortet i telefonen blinkede skærmen Batteriniveau kritisk - tre timer igen. De kiggede på hinanden og skyndte sig hen til computerne for at søge på internettet Samme morgen besluttede Rasmus sig for at køre hen på biblioteket. Bibliotekaren tjekkede på sin computer, om de havde det nummer af tidsskriftet som Rasmus skulle bruge, og viste ham ned i kælderen Kig under i nede for enden, sagde den gamle bibliotekar og gik tilbage til skrivebordet. 15
Efter nogen tids søgen fik Rasmus øje på en kassette og med et snuptag tog han den ud fra reolen Halløjsa, der er den. Missionen er fuldført, nu skal vi bare lige finde det rigtige nummer, tænkte han triumferende. Men der hvor kassetten med tidsskrifter havde stået, 16
så han nu to øjne, der stirrede på ham fra den modsatte side af reolen. Hurtigt var de væk og han nåede ikke at se andet end en hestehale og en grøn jakke. Nå, han satte sig ned og bladrede i kassetten med tidsskrifter, men det nummer han søgte, var der ikke. Det var ærgerligt, jeg spørger bibliotekaren, tænkte han. Mens Rasmus stod i kø oppe ved disken, så han pigen fra kælderen stå ved kopimaskinen. Havde hun ikke et tidsskrift? Og kunne være det var det han skulle bruge? 17
Hej, kopierer du? Må jeg lige se, hvad det er? spurgte Rasmus og stak hovedet helt hen til hende. Gå lige væk. Det er bare noget til en opgave sagde pigen køligt. Hun skulle lige til at vende ham ryggen, da hun så en ledning stikke ud af lommen på drengen. Hvad har du der? hvad er det for et mærkeligt stik? Rasmus proppede hurtigt ledningen ned i lommen igen. En ledning jeg har fundet må jeg se tidsskriftet? 18
Han hev kopierne ud af maskinen: venne-finder stod der! Rune, hjælp! skreg Rikke. Han har vores oplader! jeg er sikker på, den passer. Den har det der mærkelige kryds eller kors eller hvad det nu er Rune kom derind. Hey lad os da prøve om det ikke dur sammen. 19
Din telefon, din oplader og mit SIM-kort. Der kom en blop-lyd fra pigens lomme og hun skævede nervøst i retning af lommen. Rasmus trak tøvende ledningen op og viste hende den Hvor er der en stikkontakt? sagde hun. 20
og hev af sted med ledning og Rasmus, der holdt godt fast i den anden ende. De fandt en stikkontakt, og Rasmus fik sat ledningen i. Da de satte stikket i telefonen slukkede den og lige meget hvad de gjorde, var den ikke til at få liv i. De bankede på den, trak stikket ud igen, skilte den ad, men lige meget hjalp det. Den var og blev død. Arg Hvis ikke du havde været så langsom var den sikkert ikke helt død endnu sagde Rikke ærgerligt. Så kunne vi måske have mødt nogle nye venner. 21
Rune trak på skuldrene Du ved jo ikke engang hvad den kunne, Rikke. Skal vi ikke bare finde noget mad, jeg er så vildt sulten sagde Rune. Rikke så stadig sur ud. Det er jeg også. Ærgerligt den ikke virker men på den anden side, så kunne jeg da slet ikke bruge ledningen til noget, da jeg bare gik rundt med den alene. Jeg havde også håbet på, at den kunne give mig nye venner, det lå ligesom lidt i det hele på en eller anden måde Skal vi ikke gå hen til pizzeriaet? Jeg giver en frokostpizza sagde Rasmus. Jeg hedder Rasmus. Undskyld, jeg tog jeres kopier sagde han. Hej, det er ok. Jeg hedder Rune og det er Rikke sagde Rune og smilede. Og så gik de tre sammen ud af biblioteket og op mod byen. Solen var ved at bryde igennem skyerne og telefonen den havde de allerede glemt alt om igen. Måske havde den også allerede opfyldt ønsket? 22
23